Venice♥

fullsizeoutput_1abSå er det vidst også på tide med en update på den der familieferie. Vi landede eller rettere sagt trillede hjem (i bil forstås) i mandags efter godt og vel 10 dages ferie i henholdsvis Tyskland, Østrig og Italien. Kameraet er selvfølgelig loaded med billeder, men jeg synes nu alligevel at jeg ville starte med Venedig, som vi tog til på dag 3. Der var godt og vel 2 timers kørsel fra Lido Di Pomposa, hvor vores campingplads lå. Efter det skulle vi beslutte om vi ville gå ind til Venedig, tage bus eller sejle. Efter som vi havde de to børn og klapvogne på slæb var gåtur udelukket og da jeg kan få røde knopper ved tanken om at sidde i bus og skulle bakse ind og ud med klapvogne og børn, faldt valget på at blive sejlet derind. Det kostede os 7 euro den ene vej og 5 euro retur. Rimelig godt givet ud, efter min mening.fullsizeoutput_1aefullsizeoutput_1afJeg var rimelig skeptisk, efter at have hørt stort set alle sige, at det er en turistfælde af rang. Men Venedig var simpelthen noget af det smukkeste jeg har set og jeg synes det var super nemt at se bort fra alt det turistede. Med hensyn til priserne, synes jeg bestemt heller ikke at det var så overpriced som mange siger – og absolut ikke i forhold til Københavner priser (som kan være skyhøje)fullsizeoutput_1acVejret var perfekt – ikke for varmt men stadig sommer. Vi havde som sagt klapvogne med. Totalt helvede! Men det siger sig selv. Der er jo trapper og broer overalt. Men med hjælp fra super søde mænd vi mødte på vejen (hvorfor gør danske mand aldrig det?!) gik det faktisk rigtig fint. Jeg kunne (og kan stadig) godt mærke, at jeg selvfølgelig har båret på en del mere vægt, end jeg rent faktisk må, men når jeg tænker på hvor meget slæberi der egentlig har været, synes jeg faktisk at det er ret godt gået. fullsizeoutput_19aGondoler var der selvfølgelig massere af. Men den del droppede vi dog denne gang. Men ærligt, så har jeg nok talt mindst 10 gange (efter vi kom hjem) om hvor gerne jeg vil til Venedig igen. Dog uden børn næste gang. For jeg vil super gerne have frihed til at gå ned af alle de bitte små gader der er, hvor de fineste små butikker ligger. Den del fik vi jo af gode grunde ikke gjort særlig meget – og det er også helt fint. Turen var nok højdepunktet på ferien og det kom virkelig bag på mig, hvor begejstret jeg ville ende med at blive.

Så Venedig kan helt sikkert anbefales. OG lyt ikke for meget til alt det negative mange har at sige, for der er altså stadig så mange fine perler, at det vil være synd at gå glip af♥♥

Jungle fødselsdag

Unavngivet 2

Indlægget er lavet i samarbejde med Vegaoo

Bb (2)For snart en måned siden fejrede vi drengenes fødselsdag. 2 år! Hvor vildt er det ikke lige, at der allerede er gået to år. Vi vidste allerede nogle måneder inden deres fødselsdag, at den skulle holdes i haven, og krydsede bare fingre for, at vejret ville holde. Og det gjorde det, må man sige. Temperaturen ramte ikke mindre end 30 grader i vores lille have, så friske forsyninger var det vigtigste på bordet.thumbnail_CF0FB199-C9BA-4186-9540-7E162375CFC1thumbnail_27BB6FD4-3DA1-4290-B4B4-1E147AA3A298Vi holdt det meget småt, da vi gerne ville have det så afslappet som muligt, og egentlig bare sørge for, at drengene fik verdens hyggeligste dag, hvor de bare kunne slappe af og være sig selv.thumbnail_C806A8AC-0C63-48D1-8D6B-76DD6C9C342A Jeg var ude i god tid og fandt på et tema. For selvom det var en lille fest, skulle der ikke mangle pynt og sjov for drengene. Valget faldt på jungle tema, da de virkelig bare elsker at se Junglebogen på Ramasjang om morgenen. I den forbindelse fandt jeg en masse udstyr hos Vegaoo, som er en fest butik med alt hvad hjertet begærer til temafester og fødselsdage. De har virkelig nogle fine ting og jeg vidste bare med det samme, at særligt palmen (som egentlig er en flaskekøler) ville fungere perfekt som et lille bassin, som drengene ville kunne hygge sig ved i varmen. Den oppustelige abe var lige så stor en succes og blev med det samme til Ludvigs kæreste eje. thumbnail_DFF27281-601E-4CED-A49B-CAE76E8E235Fthumbnail_8E8A6887-61A1-4FE8-939E-34CB3EA96223Til bordet med drikkevarer fandt jeg den fineste dug, der passede perfekt til jungletemaet og på døre og den pavillon (som verdens bedste far fik samlet i sidste sekund, fordi regnen væltede ned) hang jeg de fineste farverige pomponer. Regnen stoppede heldigvis i det sekund gæsterne kom, og blev i stedet erstattet af bagende varme og høj sol, så drengene fandt hurtigt badebukser frem og plaskede rundt ved palmen. thumbnail_5EBDAF72-5B6B-4064-82C7-6B89561CB3DBthumbnail_140CBDFA-8AA2-44CA-900D-3477EA520335Jeg supplerede pynten fra Vegaoo med lidt balloner  fra Netto, som jeg faktisk allerede havde fundet inden jeg fandt på jungletemaet, hvilket fungerede super godt. Det blev virkelig en fin dag og både drengene, Mikkel og jeg kunne ikke have ønsket det anderledes. Er virkelig glad for at jeg gik all-in på pynt, for det var virkelig med til at gøre en stor forskel og gjorde det bare til en endnu sjovere fest for drengene. 

Så hvis du står overfor at skulle holde fest (med eller uden tema), kan jeg virkelig anbefale, at tage et kig på Vegaoos hjemmeside. De har super hurtig levering, hvilket virkelig også er et plus efter min mening. 

Nye sneaks i mini format

IMG_5214Jeg synes virkelig bare at ugerne flyver afsted, men må ærligt indrømme, at jeg  i går sukkede lettet over at det var fredag og dermed weekend. Lige med undtagelse af, at vi endnu en gang har to syge børn. Men hvem har ikke syge børn på denne tid af året? Vi har indtil videre taget weekenden i et helt roligt tempo, hvor eneste aktivitet i dag, blev til nye sko (igen igen) til de to små labaner som man skulle tro, at vi fodrede med gødning, når man ser på hvor hurtigt de vokser.

Er det bare mig eller er der et eller andet vildt nuttet over de der miniature fødder i sneakers? Jeg elsker det virkelig, og køber gladeligt sneakers en masse til drengene, mens jeg er for nærig til at købe til mig selv. Haha, latterligt I know.

Men når man ser hvor glad de bliver for at få nye “Go” (læs: sko), så er det altså bare det hele værd♥