At være glad for at være lige præcis der hvor man selv er i livet

IMG_8120Der er ikke nogen tvivl om, at der er en masse virkelig sure ting lige nu, som jeg rigtig godt gad være foruden. Men samtidig sidder jeg med en følelse af, at være utrolig glad for at være lige præcis der hvor jeg er nu.

At sukke over noget man ikke kan få

Før jeg fik børn kunne jeg vitterligt sukke over hvor heldige dem med børn var, og ønskede mig brændende at få lige præcis det en dag. Det blev selvfølgelig helt vildt forstærket af, at jeg ret hurtigt fik at vide, at det godt kunne være meget svært (hvis ikke umuligt) for mig at få børn i og med at mine stofskifte hormoner var helt hen i vejret. Den følelse glemmer jeg aldrig. Det var som at have en kæmpe knude i maven samtidig med at hele maven føltes som et stort hul. Drømmen om at få min egen lille familie brast virkelig den dag. Jeg gik i lang tid og sukkede videre og forberedte mig på, at det med at få børn, skulle blive et helvede. Heldigvis skulle det vise sig at være forkert. Da jeg stod med den positive test i hånden, var det med den mærkeligste følelse. Jeg var jo vildt glad, men havde utrolig svært ved at forholde mig til det, når nu jeg havde fået at vide, at det måske slet ikke kunne lade sig gøre. Selve graviditeten gik egentlig rigtig fint – så længe den varede altså. For drengene blev jo som bekendt født 2 måneder før tid, og vi brugte derfor en måned på hospitalet og en måned på hjemmeophold (hvor man teknisk set stadig er indlagt). Pludselig stod jeg (vi) igen der, hvor det hele lige pludselig kunne gå tabt. Den tanke kunne jeg slet ikke holde ud. Det at de var så skrøbelige, var virkelig svært at forholde sig til. Så jeg gik i overlevelses mode. Ellers var jeg gået ned med stress.

Selve den præmature del havde jeg aldrig nogensinde forudset. Heller ikke at vi i mange måneder efter, stadig skulle tage hensyn og blandt andet passe på, med at deres kropstemperatur ikke blev for lav, fordi de ikke selv kunne regulere den, infektioner der pludselig kunne blive virkelig alvorlige, sanseindtryk der kunne blive for meget, fordi de dele slet ikke var udviklet på de små basser endnu. Og så var der det med refluksen. Jeg havde godt nok heller ikke lige set det komme, at begge ville få refluks. De måneder det stod på var forfærdelige. Gråd og smertefulde skrig fra morgen til aften – og jeg stod fuldstændig alene med dem. Absolut ikke den drøm det skulle have været. Men jeg var stadig lykkelig inderst inde. For i det mindste var de her. Nu var de her virkelig. Sådan rigtigt.

Forventninger til barslen

Min barsel har absolut ikke været som barsler er flest, men det er også helt okay. For mange af tingene vil jeg faktisk helst være foruden. Selvfølgelig ville det da have været rart at kunne tage på café med de små basser, hvis lysten meldte sig, men sådan noget som både at gå til babysvømning, babyrytmik og baby salmesang samtidig med at man går i mødregruppe, det er bare ikke mig. Jeg synes det virker alt for stressende. Så sådan ville jeg ikke have valgt at gøre det uanset hvad, hvis jeg havde haft et valg. Men det er jo vidt forskelligt, hvilke forventninger man har til sin barsel, og hvad man gerne vil fylde dagene ud med. For mig var det vigtigere at have friheden og ikke føle mig bundet op på en masse arrangementer og aftaler.

Den gang blev valget truffet for mig og min barsel viste sig at være benhård og dagene punktlige og skemalagte. Ellers kunne det ikke fungere med to præmature. Så den frihed jeg satte rigtig meget pris på, var det meget småt med. Men til gengæld nød jeg den virkelig når den endelig var der. Det har nok også været rigtig meget medvirkende til, at jeg har sat rigtig stor pris på, når der lige var de 5 minutter, hvor begge sov samtidig og hvor jeg fik lov til at sidde med en varm kop kaffe – i det hele taget bare at sidde ned. Det tror jeg til gengæld at mange mødre kan glemme at sætte pris på, hvis de måske ikke har været sat i det samme konstante pres.

Fra drengene blev født hørte vi rigtig mange sige, “Bare rolig, det bliver meget bedre når de er 1 år”. Da de så var ved at være 1 år, begyndte folk i stedet at sige, “Bare rolig, ved 2-års alderen letter det hele”. Muligvis af taktiske årsager, men til kæmpe forvirring for os. Men de havde jo ret. For det bliver jo kun nemmere. Ved 1-års alderen lettede det allerede, men her da de nåede 2 år skete der virkelig noget. Nu har vi to enormt omsorgsfulde børn der elsker at kramme og kysse, som man kan føre en rigtig samtale med, som har deres egne meninger og som godt nok også tit kommer op at skændes så taget er ved at lette herhjemme. Men det er super fedt. For det er det jeg har ventet på. De er bare  sjove og jeg glæder mig helt vildt meget til at holde jul med dem og opleve, hvor meget mere de bare forstår af det hele i år. Jeg er ved at boble fuldstændig over af spænding og begejstring, hvilket Mikkel vidst også har lagt mærke til. Han griner i hvert fald over at huset allerede har fået installeret en hel del lyskæder, til stor begejstring for både drengene og jeg. Forestil jer så lige hvordan de så reagerer, når de kommer ind i Tivoli? Lige præcis! Det er bare så sjovt med børn i den alder, hvilket fører mig tilbage til overskriften.

At være glad for at være lige præcis der hvor man er nu

For det er netop det jeg er. Jeg var spændt på at få lov til at sidde med en lækker lille nyfødt babybasse, som jeg glæder mig rigtig meget til at følge i livet. Spændt på den måde, om jeg nu selv ville savne alt det igen, om jeg ville føle mig forbigået, fordi jeg ikke fik lov til at opleve barselstiden på samme måde, ville jeg ønske mig endnu et barn? Men det gør jeg ikke. Jeg har lige præcis dem jeg skal have og jeg kan ikke ændre på det der er sket. Kun  nyde det der er nu, med alt det eddike sure og sukker søde der nu en gang er. Så det er lige præcis det jeg gør. Nu står jeg lige præcis der, hvor jeg sukkede over at komme til at stå. Jeg ville aldrig nogensinde have kunne gættet på hvordan vejen hertil ville se ud, og det var nok godt det samme.

Velkommen til livet som mor♥

Og til alle jer der står i samme eller lignende situation, kan jeg kun gentage det som I sikkert også har hørt et hav af gange. Det bliver bedre. Men hvis man ikke forsøger at være til stedet i nuet og nyde de sukkersøde øjeblikke, så lægger man ikke mærke til, at det rent faktisk bliver bedre.

Hvordan yoga har hjulpet mig

fullsizeoutput_1d8Annonce for Yogalove.dk (reklamelink)

Jeg synes det kan være super svært at finde tid til sig sig, når man er nogens mor. Sådan rigtig tid, hvor roen virkelig falder over en og hvor man kan fordybe sig i et eller andet – eller simpelthen lave ingenting. Jeg er med garanti ikke den eneste det har det sådan og min måde og slappe af på er med garanti heller ikke identisk med måden I måske ville slappe af på. Sådan er vi jo så forskellige – heldigvis.

For en del år siden brugte jeg rigtig meget tid på at meditere og lave yoga øvelser, men med tiden blev den interesse overtaget af andre ting. Den blev dog aldrig glemt og det er faktisk noget jeg er begyndt på igen efter drengene blev født. For det er virkelig en ren måde at få ro i både sind og krop, og så kræver det ikke alverdens udstyr og kan gøres alle steder – næsten da. I løbet af sommeren modtog jeg Begynder Yogabogen, der er skrevet af Karen Pallisgaards. Den er super god som netop en begynder bog, da jeg i hvert fald personligt godt kan blive overvældet, af alle de forskellige yoga varianter der findes og synes at det er svært at finde et sted at starte – selvom jeg allerede kender en del af øvelserne.

fullsizeoutput_1d3

Bogen indeholder nogle virkelig dybdegående forklaringer af hvad yoga egentlig er, og hvad det kan hjælpe på. For yoga er meget mere end de fleste går og tror, og som forsiden på bogen netop beskriver, kan yoga blandt andet hjælpe til: Mindre stress, Større styrke, Slankere krop, Dybere vejrtrækning, Bedre søvn, Finere fordøjelse, Færre spændinger, Smukkere hud, Skarpere koncentration og et stærkere immunforsvar. Sidstnævnte er noget jeg virkelig gerne vil ind og arbejde med, så jeg håber at bogen på sigt kan hjælpe med det. fullsizeoutput_1c3

Jeg modtog som sagt bogen i løbet af sommeren og har den stadig jævnligt mellem hænderne, for lige at tjekke op på nogle ting. En af de ting jeg jævnligt er vendt tilbage til, og som jeg faktisk har været inde på tidligere på bloggen, er Ayurveda som handler om balance for krop og sind. Ayurveda er en holistisk tilgang til helbredet og omhandler alt fra kost, kropsbehandlinger, urtemedicin, tilrettelæggelse af sin livsstil til hudpleje etc. Hele konceptet omkring Ayurveda kan godt virke meget omfattende, men når man begynder at sætte sig ind i det, vil der ofte være rigtig mange ting der giver god mening og princippet er kort sagt læring om sit eget sind og sin krop, hvilket gør det muligt at tilpasse det til lige præcis ens eget behov, for at finde den rette balance.

fullsizeoutput_1d4

I forbindelse med det her indlæg har jeg brugt en del tid på principperne i bogen, for at få ro hovedet og i kroppen. Det har virkelig været svært at finde fodfæstet igen efter den forskrækkelse, men bogen har faktisk vist sig at være en kærkommen hjælpende hånd til at finde ro. Den har hjulpet mig rigtig meget mentalt, til at nå til en eller anden form for accept og har desuden givet mig nogle værktøjer til, når hovedet bliver overfyldt med sorg, stress og bekymring.

Jeg tror faktisk godt at jeg sågar tør skrive, at herren i huset også har mod på at læse lidt i bogen, da han virkelig har problemer med stress og har talt med en stress coach om netop vejrtræknings øvelser og hjælp til fordybelse. Og med den måde bogen er skrevet på og de fantastisk flotte billeder der er i, kan alle være med.

I forbindelse med mit yoga eventyr, har der desuden sneget sig nogle gevaldigt fine krystaller ind, hjemme hos os, som også skulle hjælpe på den indre balance (hvis man tror på den slags) og så har jeg tilføjet en ny fin jaderulle til samlingen – også fra www.yogalove.dk

fullsizeoutput_1c5

Jaderullen øger blodcirkulationen og elasticiteten i huden og er en enormt afslappende, ja nærmest meditativ måde at slutte sit morgen og aften ritual af på. Den fungerer super godt sammen med enten en creme eller et serum og køler rigtig dejligt, hvis den lægges i køleskabet før brug.

Find bogen Begynder Yogabogen og jaderullen hos www.yogalove.dk (reklame link)

English recap:

I’ve added a new book to the collection. This time the primary focus is on inner balance. Or more precise the balance between body and mind. I think the yoga book for beginners is a great start for people like me, that may or may not have tried yoga and the whole mindset around yoga before. A hope adding the book to my collection is a step on my further journey towards some sort of inner peace batteling with yet another autoimmune disease apart from Hashimoto – PIC and CNV. As I mentioned in  this post (in danish) it’s a total chock for me and I’ve found it extremely hard to handle, since it’s such a rare disease and the information about it is MIA. But I’ve found that the yoga book has been a great helper throughout this. 

Efterårs vibes

8E7A068D-850B-4BAA-BBD9-DEF2CA2BCB7DI sidste uge havde verdens bedste mand fødselsdag. Til dem der måtte være i tvivl, så er jeg “indehaveren” af netop ham. Hvor heldig har man lov at være? Det skulle selvfølgelig fejres – både at han er min og at han havde fødselsdag. Så vi havde valgt at tage en fridag, hvilket virkelig kan være tiltrængt som småbørnsforældre, sådan helt generelt. Vi pakkede børnene i bilen, afleverede dem glade i vuggeren og smuttede så mod København. Vi havde aftalt at dagen skulle være totalt casual og uden nogle ting der skulle nås. Vi startede med morgenmad på Bistro Royal og nød at kaffen blev drukket mens den stadig var varm og at vi ikke blev afbrudt 1000 gange midt i maden – hvilken luksus! 9B76B1C3-8B97-49D9-A1A3-C6EE74D7D89CDe efterfølgende timer brugte vi på gåben rundt i København og nød at der ingen stress var. Vi sluttede dagen på La Glace med varm kakao og lagkage – ingen fødselsdag uden lagkage.9010E80B-D28B-4653-833B-C7B398EE3169 Sådan en fridag kan virkelig anbefales. Særligt midt på ugen, hvor de fleste er på arbejde. Man nyder det virkelig på en helt anden måde end man ville gøre en lørdag for eksempel. Generelt taler vi meget om, at vi rigtig godt kunne tænke os at smutte afsted en weekend bare os to – uden børn. Ikke fordi vi ikke kan holde ud at være sammen med børnene, men fordi der virkelig er pres på for tiden – både privat og på arbejdet, hvilket gør at vi (og sikkert også utallige andre par) har svært ved at connecte og finde hinanden. Sådan en weekend tror jeg virkelig vil kunne gøre underværker og hjælpe os lidt på vej. Så vi håber at der snart er nogle der melder sig på banen og vil passe de to banditter.48C79C3B-4491-47CC-99B9-7AB815D24809 Apropos svære tider, så teasede jeg lidt for her (hvis man overhovedet kan sige det sådan), at der har vist sig at være noget galt med mine øjne. Ikke noget jeg på nogen måde kan overskue lige nu – men hvornår kan man overhovedet det? Man det er sådan det nu en gang er, og den er desværre god nok. Men jeg tænker egentlig at det kræver sit eget indlæg, da jeg har en del tanker omkring det, som jeg gerne lige vil have lidt styr på. Så jeg håber I kan vente lidt endnu. Indlægget er på vej, men indtil da vil jeg slappe lidt af og komme mig ovenpå det hele♥

Nu sker det!

IMG_6656Bare det at skrive det her, er noget af det mest grænseoverskridende. Men nu sker det! I næste uge – nærmere bestemt på tirsdag tjekker jeg ind på Aleris og får endelig den operation jeg så længe har drømt om. Lige nu er det med ligedele begestring og bekymring, men jeg ved inderst inde at det nok skal blive godt. Men man kan nok ikke se sig fri for, at være bekymret for, om det nu er et resultat der kan mærkes. Særligt fordi jeg slet ikke er i nærheden af, at tabe mig det jeg skal og økonomien ærlig talt slet ikke er til at overskue lige nu. Men jeg gør det og håber at jeg bliver et gladere menneske og en bedre mor♥

//English recap

So I’m doing it. Even though my weightloss is far from the desired, I’m going through with the tummytuck operation. Hopefully this will fix my rectus diastasis – Oh god I really hope so. Hopefully this will all contribute to me being a better and more happy person – and in the end a better mom. So please wish me luck. Right now I’m 50/50 on excitement and anxiousness.

“Ugly” sneaks

fullsizeoutput_12d.jpegReklame links        Øverst til venstre   //   Øverst til højre   //   Nederst til venstre   //   Nederst til højre

 

Hvad dækker trenden “ugly” sneaks egentlig over? Det vil jo altid være en smags sag – sådan er det jo med alt fashion. “Ugly” sneaks kan virkelig dele vandene, men de er efterhånden svære at komme udenom. De passer super godt til den meget feminine mode der er nu, med de fine florlette maxi skirts og de feminine rødlige farver som også præger modebilledet netop nu.

“Ugly” sneaks er ofte sneaks med med ekstreme detaljer, som f.eks. en virkelig chunky sål, grove sneaks der måske ikke ligefrem er de kønneste man har set og detaljer der i det hele taget er overdimensioneret. Jeg er V.I.L.D med dem! Jeg elsker det at man kan kombinere nogle “uperfekte” sko med en næsten alt for perfekt kjole, og på den måde bruge det classy og ultra feminine sammen med street stilen. Og så er det også fedt med trends man rent faktisk kan holde ud at have på og ikke de der absurd høje hæle som ikke gør andet end at ødelægge ens fødder.

Jeg har fundet mine bud på ugly sneaks som nemt kan integreres i garderoben. Hvad siger I?

pexels-photo-705121.jpg

Velvet crush – En velour sofa

f9f2bc35e2a2e0ed396e2113a0392919

Må man godt få en sofa i velour eller er det tacky? Nå who cares. Jeg har forelsket mig i ideen om en velour sofa og synes at det er verdens bedste idé. Og egentlig også en rimelig børne(finger) venlig idé. På den måde, at den hurtigt kan camouflere steder hvor fedtede små børnefingre har været.

Sagen er nemlig den, at vi er så priviligerede at vi endnu en gang kommer til at have en stue, som ikke huser vores spisebord. Det kommer nemlig ud til køkkenet hvor der er rigeligt med plads til begge dele. Så lige pludselig er vores sofa blevet bitte lille. Det er den egentlig også allerede nu, hvor vi har en fransk bulldog der, som den diva hun jo er, skal fylde over halvdelen af sofaen (hvem sagde at hunden slet ikke måtte komme derop?), mens Mikkel og jeg er forvist til den sidste godt og vel tredjedel af sofaen, hvilket efterlader min ene balde godt henover armlænet. Knapt så comfy! 42dac0c1e4ffe0ca014883bdb196868e

Så når nu man alligevel står og muligvis skal have en ny sofa, er det måske en kærkommen lejligheden til at afprøve om herren i huset er med på en sag i velour. Så jeg har, med alt den kvindelist jeg har kunne finde frem den sidste tid, prøvet at hinte til at velour er suuuper duper lækkert. Og ENDELIG siger jeg jer…nu giver det pote!

Han begynder at tø op. Så meget så han selv har kigget rundt. Det vigtigste i hele processen har bare været – som altid, at han skal tro at det var ham der kom på ideen;) 3805d3a005d728a27cd8a5808f983fc8

Om vi skal købe en helt ny sofa eller ud i en DIY det ved vi endnu ikke. Jeg hælder mest til DIY, da jeg ærlig talt også elsker selve processen i det. Og så fordi jeg har fundet den her vildt fede hjemmeside, som blandt (meget andet) gør sig i velour betræk til Ikea sofaer, som jo kan erhverves for nærmest ingenting på DBA og lignende. Desværre koster betrækket en pæn sum hos dem, men hold op hvor er det bare pænt lækkert og igen, hvis sofaen har været billig er det jo ikke helt uopnåeligt.

English recap/ 

I’m seriously crushing on a velvet sofa. And finally have convinced my dear husband that it’s the worlds greatest idea. I’ve even convinced him that it was his idea. I’ve found this great website that costumizes velvet sofa covers for IKEA sofas, chairs etc. The prizes are a bit high, but considering the fact that it’s possible to by a preowned IKEA sofa for the amount of almost nothing it ads up quite well I think.