Efterårs vibes

8E7A068D-850B-4BAA-BBD9-DEF2CA2BCB7DI sidste uge havde verdens bedste mand fødselsdag. Til dem der måtte være i tvivl, så er jeg “indehaveren” af netop ham. Hvor heldig har man lov at være? Det skulle selvfølgelig fejres – både at han er min og at han havde fødselsdag. Så vi havde valgt at tage en fridag, hvilket virkelig kan være tiltrængt som småbørnsforældre, sådan helt generelt. Vi pakkede børnene i bilen, afleverede dem glade i vuggeren og smuttede så mod København. Vi havde aftalt at dagen skulle være totalt casual og uden nogle ting der skulle nås. Vi startede med morgenmad på Bistro Royal og nød at kaffen blev drukket mens den stadig var varm og at vi ikke blev afbrudt 1000 gange midt i maden – hvilken luksus! 9B76B1C3-8B97-49D9-A1A3-C6EE74D7D89CDe efterfølgende timer brugte vi på gåben rundt i København og nød at der ingen stress var. Vi sluttede dagen på La Glace med varm kakao og lagkage – ingen fødselsdag uden lagkage.9010E80B-D28B-4653-833B-C7B398EE3169 Sådan en fridag kan virkelig anbefales. Særligt midt på ugen, hvor de fleste er på arbejde. Man nyder det virkelig på en helt anden måde end man ville gøre en lørdag for eksempel. Generelt taler vi meget om, at vi rigtig godt kunne tænke os at smutte afsted en weekend bare os to – uden børn. Ikke fordi vi ikke kan holde ud at være sammen med børnene, men fordi der virkelig er pres på for tiden – både privat og på arbejdet, hvilket gør at vi (og sikkert også utallige andre par) har svært ved at connecte og finde hinanden. Sådan en weekend tror jeg virkelig vil kunne gøre underværker og hjælpe os lidt på vej. Så vi håber at der snart er nogle der melder sig på banen og vil passe de to banditter.48C79C3B-4491-47CC-99B9-7AB815D24809 Apropos svære tider, så teasede jeg lidt for her (hvis man overhovedet kan sige det sådan), at der har vist sig at være noget galt med mine øjne. Ikke noget jeg på nogen måde kan overskue lige nu – men hvornår kan man overhovedet det? Man det er sådan det nu en gang er, og den er desværre god nok. Men jeg tænker egentlig at det kræver sit eget indlæg, da jeg har en del tanker omkring det, som jeg gerne lige vil have lidt styr på. Så jeg håber I kan vente lidt endnu. Indlægget er på vej, men indtil da vil jeg slappe lidt af og komme mig ovenpå det hele♥

Sådan går det efter operationen

I har efterlyst en update på hvordan operationen for delte mavemuskler gik, og nu er det vidst på tide at den kommer. Jeg blev jo som bekendt opereret for en uge siden, så der er sket meget på en uge. Operationen gik tog nogle timer og gik rigtig godt. Jeg var virkelig groggy bagefter, og brugte rigtig meget tid på at sove. Som I allerede ved, har jeg selv valgt at betale (den formue det koster) for operationen, og valgte i den forbindelse, at det skulle være Aleris Hamlet der stod for operationen. Det skyldes at jeg i flere andre tilfælde har haft rigtig god erfaring med dem og senest fik opereret mine bihuler der. Det valg har jeg absolut ikke fortrudt. De er simpelthen så profesionelle og man får bare lige præcis den ro man har behov for, efter sådan en operationen, hvilket jeg synes står i skærende kontrast til det offentlige.

Da jeg endelig vågnede op (efter en meget lang lur) på opvågningen, fik jeg som det første en is, for er du gal hvor var min hals tør, og jeg kunne bare mærke at jeg skulle hoste, hvilket man virkelig bare ikke har lyst til, skal jeg hilse og sige. Jeg kom ned på min stue igen, hvor kirurgen kort tid efter kom ind og fortalte mig, at det hele var gået rigtig godt. Mine mavemuskler viste sig at være delte med hele 8 cm og ikke 4 cm, som de først antog. Så allerede der er jeg lykkelig for min beslutning om, at få det gjort, selvom jeg ikke opnåede det ønskede vægttab. Der blev fjernet en hulens masse overskydende hud fra maven, så min mave nu er jævn og ikke har den der hængevom. Åh ja tvillinge graviditet, du gjorde ikke meget godt for kroppen.

Jeg skulle overnatte på Aleris hamlet en enkelt nat inden jeg kunne komme hjem igen, og det er jeg virkelig glad for. Om aftenen kunne jeg godt mærke at smerterne var slemme og jeg fik nogle morfin piller for at slå dem ned. Det resulterede desværre bare i, at jeg virkelig fik kvalme og hedeture og slet ikke kunne finde ro. Jeg endte med at få væske i drop og få noget kvalmestillende, hvilket heldigvis gjorde underværker, så jeg til sidst kunne få ro og få en rimelig god søvn (på ryggen) natten over.

Næste morgen blev min mave tjekket grundigt og jeg fik endelig lov til at slippe for de to dræn, der var blevet placeret i lysken. Min “gamle” navne eksisterer ikke mere, da min hud er blevet trukket ned i forbindelse med sammensygningen af mine mavemuskler og fjernelsen af det overskydende hud, så de har i stedet lavet en ny navne, som jeg stadig spændt venter på at se, da den stadig er tapet godt sammen og stadig har sting hele vejen rundt. Men jeg er ærlig talt rigtig glad for at have fået en ny navne, for da jeg i sin tid fik fjernet galdeblæren, fik jeg i den forbindelse 4 ar på maven, hvoraf det ene sad på den øverste kant af navlen, og ærlig talt ikke var noget kønt syn, særligt ikke efter graviditeten.

Hjemme igen

Nogle timer efter fik jeg lov til at komme hjem. De første dage er egentlig lidt en tåge, og er præget af, at jeg var på meget stærk smertestillende (2 slags morfin), og nogle dage havde så meget kvalme, at jeg vågnede om natten for at kaste op, hvilket er så ubeskriveligt smertefuldt. Jeg stoppede derfor på de piller en dag før jeg egentlig vat sat til, og fik det heldigvis rimelig hurtigt bedre, selvom det betød at smerterne bed lidt mere fra sig. Men dag for dag kan jeg mærke klar bedring og jeg står ikke nær så foroverbøjet (oh yes, man ligner en 90-årig), som jeg gjorde de første dage. Og de sneak peaks jeg har fået af maven ser rigtig lovende ud. Så nu glæder jeg mig bare virkelig meget, til at få fjernet plastrene og de knuder på stingene (som er selvopløselige) som generer lidt.

Jeg må nærmest ingenting løfte – 2 kg per arm. Hvilket jo selvsagt gør det umuligt at løfte børnene, så den tjans har Mikkel fået, og klarer det til UG, selvom der er virkelig meget der ligger på hans skuldre i de her uger. Men jeg ved jo inderst inde, at det her kommer til at gavne langt ud fremover, og at der ikke var nogen vej udenom, hvis jeg ville prøve at redde min ryg, så jeg prøver at gemme den dårlige samvittighed væk, selvom det er hulens svært. IMG_6957

Min mave har siden operationen været dækket til 24/7 med en kompressions bandage (nærmest et elastik korset), hvilket er forbandet varmt, særligt når den danske sommer for en gangs skyld viser sig, at være en sommer der batter rent temperaturmæssig. Den glæder jeg mig selvsagt også til at få at vide, hvornår jeg kan få af. Men så vidt jeg ved, kan det være om alt mellem 3-6 uger. Så det er lang tid. Med hensyn til løftene, er det faktisk mindst lige så lang tid. Intet mindre end 2 måneder, hvilket faktisk giver en del besvær når det kommer til vores ferie i slutningen af august. Men den tid den sorg.

Har det været det værd?

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at få operationen, til trods for at det umiddelbart ikke var ideelt, i og med at jeg simpelthen ikke kunne tabe de kilo der skulle til for at give det mest jævne resultat. Men i og med at det viste sig (hvilket det desværre ofte gør) at mine muskler var delt med det dobbelte af først antaget, er operationen allerede der tjent ind, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Aleris Hamlet har været det perfekte sted for mig at blive opereret og jeg har virkelig nydt godt af, at personalet er så professionelle og at der bliver tænkt over selv den mindste ting, så dem vil jeg til hver en tid anbefale. Jeg venter jo som sagt stadig på, at få bandage og plastre af, så det helt endelige resultat kan jeg ikke vise jer, da jeg stadig ikke selv kender det. Det kommer jeg desuden heller ikke til foreløbigt, da det faktisk kan tage helt op til et helt år, før det hele har sat sig, hvis I forstår hvad jeg mener. Men for mig har det hundrede procent været det værd. Jeg kan allerede nu se, at jeg er sluppet for bulen, fra de delte mavemuskler (også kaldet gravid maven), og jeg er sluppet for den overskydende hud som virkelig også har generet. Særligt når det kom til at finde tøj. Det er virkelig noget jeg glæder mig til, og ærlig talt slet ikke kan forholde mig til – nemlig det med tøjet. For som sygeplejersken sagde, så kan det faktisk betyde, at man skal ud og finde en helt ny garderobe, fordi maven er syet så meget ind, at man går flere størrelser ned i tøj. Det er syret at forholde sig til. Men nu må vi se. Jeg håber i hvertfald bare, at jeg ikke fremover skal knokle for at finde tøj, hvor jeg ikke ser gravid ud. For det er simpelthen så deprimerende at  blive ved med at have maven, når ens børn blev født for år tilbage.

Håber det har givet jer en lidt bedre indsigt i hele forløbet, ellers er I naturligvis meget velkomne til at skrive hvis I har nogle spørgsmål♥

Nu sker det!

IMG_6656Bare det at skrive det her, er noget af det mest grænseoverskridende. Men nu sker det! I næste uge – nærmere bestemt på tirsdag tjekker jeg ind på Aleris og får endelig den operation jeg så længe har drømt om. Lige nu er det med ligedele begestring og bekymring, men jeg ved inderst inde at det nok skal blive godt. Men man kan nok ikke se sig fri for, at være bekymret for, om det nu er et resultat der kan mærkes. Særligt fordi jeg slet ikke er i nærheden af, at tabe mig det jeg skal og økonomien ærlig talt slet ikke er til at overskue lige nu. Men jeg gør det og håber at jeg bliver et gladere menneske og en bedre mor♥

//English recap

So I’m doing it. Even though my weightloss is far from the desired, I’m going through with the tummytuck operation. Hopefully this will fix my rectus diastasis – Oh god I really hope so. Hopefully this will all contribute to me being a better and more happy person – and in the end a better mom. So please wish me luck. Right now I’m 50/50 on excitement and anxiousness.

“Ugly” sneaks

fullsizeoutput_12d.jpegReklame links        Øverst til venstre   //   Øverst til højre   //   Nederst til venstre   //   Nederst til højre

 

Hvad dækker trenden “ugly” sneaks egentlig over? Det vil jo altid være en smags sag – sådan er det jo med alt fashion. “Ugly” sneaks kan virkelig dele vandene, men de er efterhånden svære at komme udenom. De passer super godt til den meget feminine mode der er nu, med de fine florlette maxi skirts og de feminine rødlige farver som også præger modebilledet netop nu.

“Ugly” sneaks er ofte sneaks med med ekstreme detaljer, som f.eks. en virkelig chunky sål, grove sneaks der måske ikke ligefrem er de kønneste man har set og detaljer der i det hele taget er overdimensioneret. Jeg er V.I.L.D med dem! Jeg elsker det at man kan kombinere nogle “uperfekte” sko med en næsten alt for perfekt kjole, og på den måde bruge det classy og ultra feminine sammen med street stilen. Og så er det også fedt med trends man rent faktisk kan holde ud at have på og ikke de der absurd høje hæle som ikke gør andet end at ødelægge ens fødder.

Jeg har fundet mine bud på ugly sneaks som nemt kan integreres i garderoben. Hvad siger I?

pexels-photo-705121.jpg

De tanker en mor ikke tør tænke

ce50f8b13465b6bc8ddda885c4ee2638

Photo credit Pinterest

I dag er sådan en dag der kræver en box fyldt med donuts, en dyne og pude og noget alenetid. Det er dagen jeg har frygtet i rigtig lang tid, men alligevel også dagen jeg ikke havde nogle forventninger til. Jeg tror de fleste der har været/er syge, uden at vide hvorfor, ved præcis hvad jeg mener. Det der med at lægen glad sidder og siger at prøverne ikke viste noget, alt imens man selv sidder og er ved at falde fra hinanden, for noget er der jo galt, det er helt ubærligt.

Jeg har fået lavet en masse undersøgelser på hospitalet på grund af de der anfald, der flere gange har fået mig indlagt. Jeg havde egentlig ikke nogle forventninger til noget som helst, for jeg var ikke engang sikker på, at resultaterne var nået at komme, fordi jeg flere gange måtte udskyde prøverne, fordi drengene jo på skift blev indlagt med lungebetændelse. Men efter en længere udenomssnak kom svaret. Der var noget på prøverne. Det kræver yderligere prøver at finde ud af, om det bare var et tilfælde, og dem skal jeg have taget hurtigst muligt.

Hvad prøverne præcist viste, holder jeg for mig selv, men det var i hvert fald den slags resultater der gjorde, at min verden blev vendt op og ned, og blev fyldt med en masse “hvad nu hvis?” og frygt. I dag ville jeg ønske at jeg havde ventet med at få børn, selvom det er noget af det der gør aller mest ondt at sige. Men når tankerne om “hvad nu hvis” bliver koblet sammen med de to små fantastiske drenge vi har, så flyder bægeret over. Mit hoved er på en og samme tid helt tomt og alligevel fyldt med en ufattelig frygt, selvom jeg endnu ikke har fået lavet de yderligere undersøgelser. Så selvom det er noget af det sværeste overhovedet, så vil jeg prøve at glemme og lade som om den samtale ikke har fundet sted endnu.

Og med hensyn til den æske donuts? Den er så hjertelig velkommen hjemme på dørtrinet og vil blive værdsat mere end nogen kan ane♥

Ideer til et “alt-andet-end-hvidt” badeværelse

Vi står overfor at skulle lave det sidste badeværelse i huset. Ja ja jeg ved det, kun snart et år efter at vi flyttede ind. Naive mig, at tro at vi kunne være færdige med alt i huset inden jul. Eller? For hvem sagde at det var julen 2017?

Vi satser på at alt er færdigt inden julen 2018 – så er det sagt! It’s out now.

Vi har selvfølgelig gjort os en del tanker om hvordan det næste badeværelse skal være, særligt fordi det er dobbelt så stort (hvis ikke lidt mere), end det sidste vi lavede. I modsætning til det sidste badeværelse er der rigeligt med lys (ovenlys vinduer), så vi skal ikke bekymre os så meget om at bruge for mørke materialer, hvilket virkelig er rart. Jeg vil rigtig gerne bruge nogle mørkere materialer, så der bliver en mere hyggelig stemning, fremfor den kliniske stemning et hvidt badeværelse godt kan give. Jeg har derfor trawlet yndlings mediet Pinterest igennem efter inspiration. Så her får I mine tanker so far.

The Union Kitchen og julehygge hos Amaze

IMG_3705Reklame//

I sidste uge var jeg inviteret til et hyggeligt juleevent inde i byen af pr bureauet Amaze PR & Communication. Jeg aftalte med hende her at det var på tide at mødes inden hun snart har termin og føder en dejlig lille dreng. Vi tog på The Union Kitchen og spiste avocado madder med pocherede æg. Og for at det ikke skulle blive for sundt, snuppede vi nogle trøffel fritter til (I blame the pregnant lady, haha).

Da det var tid smuttede vi ud i kulden og videre over i varmen til Amaze som havde inviteret på julehygge, gaver, tombola og julegodter i alverdens afskygninger. Cakelicious Copenhagen havde lavet de fineste cupcakes med små honningkagehuse på og Hotel Chocolat havde lavet de lækreste chokolader. Og sidst men ikke mindst, må vidst nævnes bland-selv buffeen som fik det barnlige op i selv de mest hårdkogte influensers;)

IMG_3704

De søde Amaze piger havde som altid knoklet for at julepynte og hygge om os og det var en rigtig fin eftermiddag, hvor vi også mødte Ditte og AliceIMG_3707

Nu vil jeg smutte ind og se til min ene lille bandit, som er blevet hjemme fra vuggeren i dag, fordi han ligesom os andre, desværre igen er nedlagt af en gang influenza. Senere står den på Nøddeknækkeren i det Kongelige teater for mit vedkommende. Så hvis jeg ikke har fundet den rette Christmas spirit frem endnu (just joking, den var der allerede lang tid før december!) så kommer den i hvert fald senere.

 

English recap//

Last week I was invited to a Christmas gathering at the PR agancy Amaze PR & Communication. I met up this sweet girl – possibly for the last time, before she becomes the mom of a little boy later this month. We had a late lunch at The Union Kitchen – avocado on rye bred with a poched egg and some truffel fries on the side. After the lunch we went to the Christmas gathering, where the sweet amaze girls had done their best to get us in the right Christmas spirit with the most tasty chocolate from Hotel Chocolat and the cutest cupcakes from Cakelicious Copenhagen with tiny gingerbread houses on top.

We also met these to nice influensers – so nice meet you Ditte and Alice before we went home.