Weekend brunchin’

Reklame for Krone B

Weekenden er gået i et roligt tempo, hvilket virkelig er noget jeg værdsætter efterhånden. Det er vel en af “bivirkningerne” ved at blive ældre og absolut en af dem, ved at få børn, hvor tempoet ofte er ret højt (please sig, det ikke kun er sådan hos os?!). Man lærer meget hurtigt at sætte pris på, at kaffen får lov til at blive drukket varm og at maden ikke skal sættes på skiftevis play og pause et utal af gange.

Derfor var jeg ikke længe om at takke ja, da Krone B i Helsingør spurgte, om jeg havde lyst til at teste deres nye brunch koncept. Vi har jo efterhånden besøgt Helsingør for deres mad muligheder en del gange, da vores lille – jeg fristes til at sige provins agtige by (hvilket dog ikke er tilfældet), langt fra er lige så langt fremme endnu (det kommer dog heldigvis langsomt), og Helsingør kan altså virkelig noget. Krone B ligger helt oppe ved kronborg i de gamle barakker. Det gør allerede en del ved charmen, skulle jeg hilse og sige. Hvad maden angår kalder de den selv for “Ærlig, kærlig og herlig mad”, hvilket jeg tilslutter mig helt. Brunch konceptet er som sagt nyt, og havde premiere her i weekenden. Det er baseret på valgmuligheden mellem enten 5 eller 7 valgfrie retter, som krydses af, på det medfølgende skema. Der er vitterligt noget for alle. Mikkel som ikke kan forestille sig en brunch uden en eller anden form for fisk, jublede over deres koldrøgede laks med drænet dildtykmælk og jeg jublede over deres vesterhavsost med frugtkompot. Ja og så lige den lækre mini kanelsnurre, vaffelen med vanille og saltkaramel og den karamelliserede røde grape med mynte.

Pointen er at der er noget for alle og at man helt selv kan sammensætte sin tallerken og det fungerede ærlig talt virkelig godt. Det smagte vanvittigt godt og var gennemført ned til mindste detalje. Der er ingen tvivl om, at der udelukkende er brugt gode råvarer, hvilket i den grad kan mærkes.

At besøge Kronborg slot er helt sikkert noget alle bør opleve og hvorfor så ikke slå et smut forbi Krone B på vejen? Jeg er sikker på at det bliver et virkelig populært koncept – særligt når foråret og sommeren kommer, hvor man kan sidde ude foran og nyde området omkring Kronborg slot. De har i hvert fald min varmeste anbefaling.

Indlægget er lavet i samarbejde med Krone B, men indeholder udelukkende min egen holdning.

English Recap

This weekend I had the pleasure of being invited to try out the new brunch menu at Krone B in Elsinore. You chose either 5 or 7 small dishes. The dishes varies from sweet to salty so every one should be happy and even the most hungover person is able to combine the perfect meal. The ingredients being used is obviously of great quality and the tastes are amazing. I highly recommend to try their brunch when you visit the great city of Elsinore.

The meal I had was sponsored by Krone B but I can definitely stand for the review – the brunch is amazing.

Venice♥

fullsizeoutput_1abSå er det vidst også på tide med en update på den der familieferie. Vi landede eller rettere sagt trillede hjem (i bil forstås) i mandags efter godt og vel 10 dages ferie i henholdsvis Tyskland, Østrig og Italien. Kameraet er selvfølgelig loaded med billeder, men jeg synes nu alligevel at jeg ville starte med Venedig, som vi tog til på dag 3. Der var godt og vel 2 timers kørsel fra Lido Di Pomposa, hvor vores campingplads lå. Efter det skulle vi beslutte om vi ville gå ind til Venedig, tage bus eller sejle. Efter som vi havde de to børn og klapvogne på slæb var gåtur udelukket og da jeg kan få røde knopper ved tanken om at sidde i bus og skulle bakse ind og ud med klapvogne og børn, faldt valget på at blive sejlet derind. Det kostede os 7 euro den ene vej og 5 euro retur. Rimelig godt givet ud, efter min mening.fullsizeoutput_1aefullsizeoutput_1afJeg var rimelig skeptisk, efter at have hørt stort set alle sige, at det er en turistfælde af rang. Men Venedig var simpelthen noget af det smukkeste jeg har set og jeg synes det var super nemt at se bort fra alt det turistede. Med hensyn til priserne, synes jeg bestemt heller ikke at det var så overpriced som mange siger – og absolut ikke i forhold til Københavner priser (som kan være skyhøje)fullsizeoutput_1acVejret var perfekt – ikke for varmt men stadig sommer. Vi havde som sagt klapvogne med. Totalt helvede! Men det siger sig selv. Der er jo trapper og broer overalt. Men med hjælp fra super søde mænd vi mødte på vejen (hvorfor gør danske mand aldrig det?!) gik det faktisk rigtig fint. Jeg kunne (og kan stadig) godt mærke, at jeg selvfølgelig har båret på en del mere vægt, end jeg rent faktisk må, men når jeg tænker på hvor meget slæberi der egentlig har været, synes jeg faktisk at det er ret godt gået. fullsizeoutput_19aGondoler var der selvfølgelig massere af. Men den del droppede vi dog denne gang. Men ærligt, så har jeg nok talt mindst 10 gange (efter vi kom hjem) om hvor gerne jeg vil til Venedig igen. Dog uden børn næste gang. For jeg vil super gerne have frihed til at gå ned af alle de bitte små gader der er, hvor de fineste små butikker ligger. Den del fik vi jo af gode grunde ikke gjort særlig meget – og det er også helt fint. Turen var nok højdepunktet på ferien og det kom virkelig bag på mig, hvor begejstret jeg ville ende med at blive.

Så Venedig kan helt sikkert anbefales. OG lyt ikke for meget til alt det negative mange har at sige, for der er altså stadig så mange fine perler, at det vil være synd at gå glip af♥♥

Sådan går det efter operationen

I har efterlyst en update på hvordan operationen for delte mavemuskler gik, og nu er det vidst på tide at den kommer. Jeg blev jo som bekendt opereret for en uge siden, så der er sket meget på en uge. Operationen gik tog nogle timer og gik rigtig godt. Jeg var virkelig groggy bagefter, og brugte rigtig meget tid på at sove. Som I allerede ved, har jeg selv valgt at betale (den formue det koster) for operationen, og valgte i den forbindelse, at det skulle være Aleris Hamlet der stod for operationen. Det skyldes at jeg i flere andre tilfælde har haft rigtig god erfaring med dem og senest fik opereret mine bihuler der. Det valg har jeg absolut ikke fortrudt. De er simpelthen så profesionelle og man får bare lige præcis den ro man har behov for, efter sådan en operationen, hvilket jeg synes står i skærende kontrast til det offentlige.

Da jeg endelig vågnede op (efter en meget lang lur) på opvågningen, fik jeg som det første en is, for er du gal hvor var min hals tør, og jeg kunne bare mærke at jeg skulle hoste, hvilket man virkelig bare ikke har lyst til, skal jeg hilse og sige. Jeg kom ned på min stue igen, hvor kirurgen kort tid efter kom ind og fortalte mig, at det hele var gået rigtig godt. Mine mavemuskler viste sig at være delte med hele 8 cm og ikke 4 cm, som de først antog. Så allerede der er jeg lykkelig for min beslutning om, at få det gjort, selvom jeg ikke opnåede det ønskede vægttab. Der blev fjernet en hulens masse overskydende hud fra maven, så min mave nu er jævn og ikke har den der hængevom. Åh ja tvillinge graviditet, du gjorde ikke meget godt for kroppen.

Jeg skulle overnatte på Aleris hamlet en enkelt nat inden jeg kunne komme hjem igen, og det er jeg virkelig glad for. Om aftenen kunne jeg godt mærke at smerterne var slemme og jeg fik nogle morfin piller for at slå dem ned. Det resulterede desværre bare i, at jeg virkelig fik kvalme og hedeture og slet ikke kunne finde ro. Jeg endte med at få væske i drop og få noget kvalmestillende, hvilket heldigvis gjorde underværker, så jeg til sidst kunne få ro og få en rimelig god søvn (på ryggen) natten over.

Næste morgen blev min mave tjekket grundigt og jeg fik endelig lov til at slippe for de to dræn, der var blevet placeret i lysken. Min “gamle” navne eksisterer ikke mere, da min hud er blevet trukket ned i forbindelse med sammensygningen af mine mavemuskler og fjernelsen af det overskydende hud, så de har i stedet lavet en ny navne, som jeg stadig spændt venter på at se, da den stadig er tapet godt sammen og stadig har sting hele vejen rundt. Men jeg er ærlig talt rigtig glad for at have fået en ny navne, for da jeg i sin tid fik fjernet galdeblæren, fik jeg i den forbindelse 4 ar på maven, hvoraf det ene sad på den øverste kant af navlen, og ærlig talt ikke var noget kønt syn, særligt ikke efter graviditeten.

Hjemme igen

Nogle timer efter fik jeg lov til at komme hjem. De første dage er egentlig lidt en tåge, og er præget af, at jeg var på meget stærk smertestillende (2 slags morfin), og nogle dage havde så meget kvalme, at jeg vågnede om natten for at kaste op, hvilket er så ubeskriveligt smertefuldt. Jeg stoppede derfor på de piller en dag før jeg egentlig vat sat til, og fik det heldigvis rimelig hurtigt bedre, selvom det betød at smerterne bed lidt mere fra sig. Men dag for dag kan jeg mærke klar bedring og jeg står ikke nær så foroverbøjet (oh yes, man ligner en 90-årig), som jeg gjorde de første dage. Og de sneak peaks jeg har fået af maven ser rigtig lovende ud. Så nu glæder jeg mig bare virkelig meget, til at få fjernet plastrene og de knuder på stingene (som er selvopløselige) som generer lidt.

Jeg må nærmest ingenting løfte – 2 kg per arm. Hvilket jo selvsagt gør det umuligt at løfte børnene, så den tjans har Mikkel fået, og klarer det til UG, selvom der er virkelig meget der ligger på hans skuldre i de her uger. Men jeg ved jo inderst inde, at det her kommer til at gavne langt ud fremover, og at der ikke var nogen vej udenom, hvis jeg ville prøve at redde min ryg, så jeg prøver at gemme den dårlige samvittighed væk, selvom det er hulens svært. IMG_6957

Min mave har siden operationen været dækket til 24/7 med en kompressions bandage (nærmest et elastik korset), hvilket er forbandet varmt, særligt når den danske sommer for en gangs skyld viser sig, at være en sommer der batter rent temperaturmæssig. Den glæder jeg mig selvsagt også til at få at vide, hvornår jeg kan få af. Men så vidt jeg ved, kan det være om alt mellem 3-6 uger. Så det er lang tid. Med hensyn til løftene, er det faktisk mindst lige så lang tid. Intet mindre end 2 måneder, hvilket faktisk giver en del besvær når det kommer til vores ferie i slutningen af august. Men den tid den sorg.

Har det været det værd?

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at få operationen, til trods for at det umiddelbart ikke var ideelt, i og med at jeg simpelthen ikke kunne tabe de kilo der skulle til for at give det mest jævne resultat. Men i og med at det viste sig (hvilket det desværre ofte gør) at mine muskler var delt med det dobbelte af først antaget, er operationen allerede der tjent ind, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Aleris Hamlet har været det perfekte sted for mig at blive opereret og jeg har virkelig nydt godt af, at personalet er så professionelle og at der bliver tænkt over selv den mindste ting, så dem vil jeg til hver en tid anbefale. Jeg venter jo som sagt stadig på, at få bandage og plastre af, så det helt endelige resultat kan jeg ikke vise jer, da jeg stadig ikke selv kender det. Det kommer jeg desuden heller ikke til foreløbigt, da det faktisk kan tage helt op til et helt år, før det hele har sat sig, hvis I forstår hvad jeg mener. Men for mig har det hundrede procent været det værd. Jeg kan allerede nu se, at jeg er sluppet for bulen, fra de delte mavemuskler (også kaldet gravid maven), og jeg er sluppet for den overskydende hud som virkelig også har generet. Særligt når det kom til at finde tøj. Det er virkelig noget jeg glæder mig til, og ærlig talt slet ikke kan forholde mig til – nemlig det med tøjet. For som sygeplejersken sagde, så kan det faktisk betyde, at man skal ud og finde en helt ny garderobe, fordi maven er syet så meget ind, at man går flere størrelser ned i tøj. Det er syret at forholde sig til. Men nu må vi se. Jeg håber i hvertfald bare, at jeg ikke fremover skal knokle for at finde tøj, hvor jeg ikke ser gravid ud. For det er simpelthen så deprimerende at  blive ved med at have maven, når ens børn blev født for år tilbage.

Håber det har givet jer en lidt bedre indsigt i hele forløbet, ellers er I naturligvis meget velkomne til at skrive hvis I har nogle spørgsmål♥

Græsenke dage med de to monstre;)

Processed with VSCO with f2 preset

Så kan jeg også skrive enlig mor på titlen – om ikke andet, så bare for 3 dage. Og gudskelov for det, ærlig talt. Mikkel er på kursus i Belgien og kommer først hjem sent fredag aften, så minierne, Karla og jeg har 3 dage vi skal have brændt af, om man vil. Er lidt splittet med, hvordan jeg har det med at stå med det hele alene. På sin vis er det helt fint – ja næsten hyggeligt. Hvis ikke det var fordi, de to banditter den sidste tid har været ulidelige, hvad søvn og temperament angår. Vi mistænker at det kan være noget med ørerne og har for en sikkerheds skyld booket tid hos ørelægen, men med godt 3 ugers ventetid, er det bare at holde ud så længe. Så det er det jeg har tænkt mig at gøre. De næste 3 dage. Alene. Pyha!

Wish me luck..haha♥

English recap / 

Guess I can call my self a single twin mom now. At least for the next three days, og oh thank god for that. Mikkel is in Belgium, and won’t be home until friday night. I have no idea how it’s gonna work out, but I’ll take it one step at a time. Only thing I’m a bit worried about is the fact that the little monsters don’t agree with us grownups when it comes to bedtimes. Meaning that they have a ton of wakeups during the night. We booket an appointment for the ear doctor, but there’s a three weeks waiting list! As I said One step at a time. For three days. Me, myself and the two little monsters;)