Hvornår skal man tie stille?

Tiden har stået lidt stille den seneste måned til trods for at der faktisk er sket utrolig meget. Det har været en blanding af alverdens ting – blandede bolcher kan man vidst roligt kalde det. Nogle ting har jeg virkelig haft lyst til at dele med jer, men er blevet stoppet af min egen samvittighed der har mindet mig om, at det nok mest ville være selvterapi at gøre det og ikke nødvendigvis noget, der skulle ud på det store internet, for det ville ikke være til ære og glæde for jer, men kun for mig og min egen selvransagelse. Frem og tilbage har tankerne kørt med for og imod at dele de ting der sker og jeg er faktisk ikke kommet nærmere et svar. For hvilke ting hører til her på bloggen. Hvilke ting har jeg lyst til at dele og hvor går grænsen? Grænsen – det evige problem (det gælder vidst i alle sammenhænge). Hvornår har jeg fortalt jer nok uden at krænge sjælen så meget ud, at der ikke er mere tilbage til mig selv? Den balance har jeg bare aldrig mestret og måske er det egentlig også fint nok, så længe det kun er mig selv det går ud over. For gennem bloggen har jeg virkelig også fået meget retur i årenes løb – både surt og sødt. Benhårdt til tider, men i sidste ende en stor hjælp og støtte. Med jer er jeg vokset. Men jeg har også vænnet mig til at gemme visse ting væk og jeg har vænnet mig til at svare “godt” eller “fint”, når folk spørger hvordan jeg har det, for man skal jo være taknemmelig overhovedet at have det og der er jo ikke nogen der gider høre alle dårligdomme, når de blot spørger hvordan det går.

Det er blevet en vane og den har på sin vis også forskånet mig for at dele for meget. Men jeg føler også, at jeg vil lyve for jer, hvis jeg bare fortsætter som om der alt er easy peasy, for det er langt fra. Ærligt så er det meste af det der foregår lige nu, noget f-ing lort. Så er det sagt. Uden omsvøb, glitter, pæne blomster eller regnbuer. Jeg vælger endnu en gang at krænge sjælen ud for jer og fortæller hvad der fylder i hovedet og kroppen i der her dage, selvom jeg selv har svært ved at håndtere det, men fordi det netop fylder meget. Måske det hjælper at få det ud og ned på skrift. Det ville være lykkeligt. For måske kunne det være at mit hovedet ville føles mindre som om, at det er ved at eksplodere på grund af for mange tanker og bekymringer. Egoistisk at lægge det hele over på jer, for selv at få lidt ro. Grim tanke egentlig, men jeg forventer naturligvis ikke at at jeg bare kan lægge hele læsset på jeres skuldre og selv gå 10 kilo lettere herfra.

“Så længe jeg har det, er det skidegodt”

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har været syg lige siden bloggen startede – eller rettere sagt syg før bloggen startede. Det var faktisk årsag til, at bloggen så dagens lys. Så jeg havde noget at tage mig til og noget der tog tankerne væk fra sygdom, som ellers hurtigt kan præge hele hverdagen. Og så selvfølgelig også, fordi jeg elsker at skrive, tage billeder og formidle og dele. I perioder har sygdommen trådt og baggrunden, mens den i andre har været med i front. Men gradvis er den blevet værre. Noget jeg absolut ikke havde regnet med. Jeg har ligesom altid gået og sagt til mig selv, at nu blev det bedre og det er også det jeg hele tiden har fået at vide af lægerne. Men det er langsomt gået lige stik modsat. Indtil for et halvt år siden ca. Der blev langsomt erstattet af lynhurtigt og jeg er virkelig blevet syg.

Det sidste halve år har krævet virkelig mange besøg på hospitaler, utallige lægesamtaler, blodprøver og prøver generelt, forsøg med medicin og sidst men ikke mindst en masse opkald til 112 fordi min krop bare giver op lige pludselig. Nogle har jeg løftet sløret for enten her på bloggen eller her, men andre har jeg holdt for mig selv, velvidende at der kommer en grænse for, hvor mange dårligdomme andre magter at høre. Vi vil egentlig helst bare høre, at det hele går godt. Det er sgu nemmere at forholde sig til. Er der for mange negative eller sørgelige ting, har vi mennesker det hurtigt med at fordufte. Lidt som om at vi er bange for at det smitter, hvilket efter min mening er virkelig sørgeligt. For det er i de hårde tider, at vi vokser mest som mennesker og sammenholdet ellers kan føles stærkest.

Efter min sidste akutte indlæggelse fik jeg taget et hav af prøver. Og det er dem der har gjort at jeg på én og samme tid har tusind tanker i hovedet, en masse ord der gerne vil ud, men også i sidste ende er komplet stum. for skal jeg virkelig dele det med jer? Gider I overhovedet høre på det eller vil I kun se de polerede sider af mit liv. Dem hvor det hele lader til at være et stort glansbillede og hvor I ikke skal tænke for meget, for vi bliver jo alle dagligt bombarderet med indtryk og oplysninger, så er der overhovedet plads til mine hos jer?

Min sjæl får en kogevask

Nå men tilbage til prøverne. Jeg har ventet godt og vel 3 uger på at få svar på dem alle sammen og to dage før min fødselsdag kom de så. På en måde vidste jeg godt at den var gal, fordi jeg har kunne mærke så hurtig en forværring i det hele, men jeg var alligevel ikke forberedt 100 % på hvad de ville vise. Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad de viste, for det ved jeg slet ikke nok til endnu. Men de ikke er i den lette ende og det tog en del af fødselsdags glæden fra. Jeg skal have lavet en del flere undersøgelser den kommende måned, før jeg ved mere og kan dele mere, men lige nu føles ventetiden bare uendelig og tankerne får frit løb, når jeg om morgenen sender Mikkel og de små basser afsted. På sin vis er det rart at være hjemme helt alene, så man ikke belemrer andre med alle de bekymringer der er, men samtidig er det også noget af det sværeste jeg har prøvet, fordi tankerne næsten oversvømmer mig helt og gør mig endnu mere træt. Jeg er typen der helt skal lave praktiske og fysiske ting, hvis jeg har lidt for mange tanker i hovedet, men fordi kroppen bare ikke kan, er det begrænset til et minimum, hvilket er mega frustrerende.

En ting har jeg dog fået styr på. Nemlig et nyt – eller rettere sagt nyt gammelt skrivebord. Det har jeg længe ønsket mig, så jeg kan sidde i fred og ro, når bloggen skal passes. Jeg har prøvet det der med at sidde ved spisebordet, men det er dæleme svært at være fokuseret, når der løber to 2,5-årige rundt og leger brandmænd og som gerne vil slukke den ildebrand der er åbenbart er i mine ben eller på mit hoved. Såøøh, jeg har hurtigt set mig om efter en anden løsning. Jeg har kigget på Dba i en del måneder nu, men har bare ikke kunne finde det rigtige. Min endelig var der et i lørdags. Jeg fik rimelig hurtigt lokket Mikkel med på ideen – det skete allerede for en måneds tid siden, da han selv skulle tale i telefon med en forsikringmand, mens han blev råbt i hovedet af en af drengene; “hvem’n det der snakker??, hvem’n det far??”, såå det krævede ikke ret meget overbevisning. Nu skal vi bare have ryddet det sidste værelse (også kaldet rodeværelse nr. 2 – eller var det nr. 3?!), så vi kan få lavet det endelige kontor. Indtil videre står skrivebordet i drengenes legeværelse og fylder vel ca. en femtedel af rummet. Men mens vi arbejder ( i sneglefart for mit vedkommende) på at få ryddet det andet værelse, har jeg stillet en stol ind og sat det fineste japanske billede ind, som vi fandt da vi var inde i København lige efter min fødselsdag. Det er okay og klart bedre end at sidde i spisestuen eller stuen, som ofte af en eller anden grund, bliver forvandlet til ét stort legeland. Og vigtigst af alt, har det givet mig lidt ro, at jeg kan trække mig herind, når hovedet flyder lidt for meget over med tanker og jeg har behov for at få dem skrevet ned.

Om at få fundamentet på plads

Nogle gange er det om at prøve at finde noget lys, i selv den mørkeste situation, så det prøver jeg virkelig. Jeg hørte engang én sige, at man ikke kan gå i krig, hvis ens fæstning ikke er færdig til at beskytte en. Jeg må sige at jeg giver den person ret og at jeg forstår det endnu mere nu, end da jeg hørte det. For med et hus der stadig ikke er færdigrenoveret og værelser der stadig fremstår ufærdige, kan jeg godt mærke, at det plager mig endnu mere, nu hvor der er så meget uro udefra. Så mit fokus er, udover at blive rask, at få huset færdigt nu, så jeg/vi ikke også skal bruge energi på det. Første step er altså arbejdsværelset, men indtil videre kan I se mit interimistiske arbejdsværelse her.

Pudder pink vægge

I går færdiggjorde jeg weekendens projekt. Nemlig pink vægge i spisestuen/køkkenet. Og inden du sidder og gisner om hvilke naturalier jeg har måtte hoste op med, for at få projektet godkendt af herren i huset, kan jeg afsløre at det faktisk var hans idé. Yes, den er god nok. Årsagen skal nok findes i, at vores køkken er meget maskulint i og med at det er sort, men mørk corian bordplade, så det fremstår hurtigt meget skarpt. Derfor faldt ideen på, at væggene skulle have et feminint touch, for at bløde det hele lidt op og skabe hygge.

Det krævede så lige en del mere energi og tid, end først planlagt (go figure!). Dette skyldes hovedsageligt at malermanden åbenbart syntes, at en ekstra udfordring var på sin plads. Derfor valgte han af uransagelige årsager, at blande malingen i det der mest af alt lignede bæ brun. Ikke super populært, kan jeg lige afsløre!

Væggen endte derfor med at skulle males over tre gange, for at dække bæ farven, og for at matche farven ved vores emhætte, som har fået samme tur. Men det lykkedes endelig i går. Finally I tell you! Den fineste pudder lyserøde farve.

Vi er allerede super glade for resultatet, og synes det er super behageligt at kigge på en farve, i stedet for hvide vægge. Dem har vi stadig i huset, men vi er langsomt ved at snige flere, nøje udvalgte, farver ind. Indtil videre får I lige et kig på spisestue delen, indtil jeg har mulighed for at hapse nogle billeder af selve køkken delen. Det havde jeg ellers håbet, at jeg lige kunne nå i dag, men skæbnen ville at kameraet løb tør for strøm, og det gode lys endte med at forsvinde, inden batteriet var ladet op. I morgen går det heller ikke, for der går turen til Gøteborg med arbejdet, hvor den står på møder resten af ugen. Så de sidste billeder må I lige have lidt tålmodighed med:)

Hvis du har fået lyst til at male i samme farve, kan jeg afsløre at farven hedder Cinnamon Diamonds og er fra Dyrup(reklame link)

Før/efter badeværelses renovering

UnavngivetEn længe ventet update på hvordan vores badeværelse endte med at se ud. Da vi købte huset blev vi mødt af et badeværelse der virkelig var slidt og decideret ulækkert. Det har været lidt en kamp for os at bruge det, mens vi ventede på at kunne få det ordnet, for alting var simpelthen så slidt og i så dårlig stand. Gulvet havde nærmest en permanent belægning af skidt, og havde en helt ru overflade. Så vi brugte det mere eller mindre kun til at få vasket vores tøj. Da vi endelig gik i gang med projekt renovering af badeværelse, havde vi virkelig mange overvejelser om hvorvidt vi skulle fjerne eller bevare den væg der var imellem vask/toilet og brusekabine. Vi endte som I kan se længere nede, med at fjerne væggen og i stedet få et badekar ind. Sådan her så det ud før, hvor I lige nøjagtig kan ane væggen i venstre side af billedet.1112I manges øjne er det umiddelbart en mærkelig beslutning, men for vores vedkommende har vi bare valgt at fokusere på, at få et badeværelse, der giver os den samme følelse, som når Mikkel og jeg har haft en weekend uden børn og har tjekket ind på et hotel som havde badekar. Det er virkelig noget vi har nydt, og noget som vi rigtig gerne ville integrere i vores eget badeværelse. Den der wellness følelse. 5

Vi har valgt at få lagt micro cement (noget der minder om Kabe) på gulvet og vægge, for at gøre det mere enkelt og råt. Vi var virkelig i tvivl om farvevalg, men valgte en lidt mørkere tone til gulvet. Og blev faktisk lidt overrasket over, at det er lysere end vi havde regnet med. Jeg havde nok håbet på et lidt mørkere resultat, men sådan er det med mikro cement – mønster og den præcise farve afhænger af måden det bliver blandet på samt hvordan strøgene man påfører det med bliver lagt. På billederne ser farven endda lidt lysere ud end det er i virkeligheden. Vi kiggede lidt rundt på forskellige håndvaske, men valget faldt i sidste ende på en ny model fra IKEA, hvor også underskab, “marmor” bordpladen (det er bare laminat, da en rigtig marmor bordplade ville være for tung) og spejlskab er fra. Vores tanke med underskabet fra IKEA er egentlig, at vi med tiden godt kunne tænke os låger fra Reform CPH eller lignende steder, som specialiserer sig i at arkitekt tegne låger til IKEA produkter. Alt armatur har vi denne gang valgt at få i messing, da vi gerne vil holde den røde tråd i og med at vi har en messing Quooker i køkkenet. Det har været en rimelig dyr omgang, men har helt sikkert været det værd. For det er uden tvivl messingen der gør badeværelset spændende og giver det en varme.7

Vi gik i gang med projektet i marts måned og blev oprindelig lovet, at det ville tage 4 uger maks. Yeah right! I stedet har projektet faktisk varet i 4 måneder! Vil egentlig ikke gå så meget i detaljer med hvorfor, andet end at jeg nu ved, hvilket firma jeg ikke vil anbefale. Så er det vidst sagt. Men det er færdigt og det er det vigtigste nu. Det har været en lang sej kamp, som absolut ikke har været god, for hverken Mikkels eller mit stress niveau. Men det er så fedt at vi nu endelig har et badeværelse der er færdigt og pænt. Og vigtigst af alt, med udsugning. Det var der nemlig ikke før, hvilket jeg simpelthen ikke begriber. 4

Reklame links: Underskab, bordplade og vask og spejlskab : IKEA     Toilet : Ifö    Armatur til håndvask : Mosaikhjørnet    Brusearmatur : Tapwell

English//

Guess it’s time for an update on the bathroom situation. Well it’s finally done. Not after 4 weeks as promised, but after 4 month! Nothing more to say about that besides that we now know who not to recommend. But it’s done. That’s the most important thing. We decided to tare down the wall between the toilet and the shower. By doing that we ended up with space for a bathtub. We wanted to a bathroom that gave us the same feeling as spending the weekend at a hotel. So we decided to go for brass fixtures. An expensive solution, but definitely worth it. The flor and walls are covered with micro cement. The colour seems lighter in the pictures than in real life, but the colour definitely surpriced us by being lighter than expected. But that’s how it is when you decide on micro cement.

Affiliate links: Cabinet, countertop og sink and mirror cabinet : IKEA     Toilet : Ifö     Fixture for the sink : Mosaikhjørnet      Bathtub fixture : Tapwell

Ideer til et “alt-andet-end-hvidt” badeværelse

Vi står overfor at skulle lave det sidste badeværelse i huset. Ja ja jeg ved det, kun snart et år efter at vi flyttede ind. Naive mig, at tro at vi kunne være færdige med alt i huset inden jul. Eller? For hvem sagde at det var julen 2017?

Vi satser på at alt er færdigt inden julen 2018 – så er det sagt! It’s out now.

Vi har selvfølgelig gjort os en del tanker om hvordan det næste badeværelse skal være, særligt fordi det er dobbelt så stort (hvis ikke lidt mere), end det sidste vi lavede. I modsætning til det sidste badeværelse er der rigeligt med lys (ovenlys vinduer), så vi skal ikke bekymre os så meget om at bruge for mørke materialer, hvilket virkelig er rart. Jeg vil rigtig gerne bruge nogle mørkere materialer, så der bliver en mere hyggelig stemning, fremfor den kliniske stemning et hvidt badeværelse godt kan give. Jeg har derfor trawlet yndlings mediet Pinterest igennem efter inspiration. Så her får I mine tanker so far.

Et snyde sneak peak på vores køkken

c96a97035ac5bc4794d1ce433d3b4230Der går heldigvis ikke lang tid, før jeg endelig kan vise jer nogle billeder fra vores nye køkken. Årh det føles som en evighed siden at vi overtog huset, men i virkeligheden er det jo “kun” 4 måneder siden. Hmm måske kan man alligevel tale om en evighed. Men det er ikke til at løbe fra, at tingene bare ikke har ville, som vi havde planlagt. Alt er jo gang på gang vendt på hovedet, hvilket basically har gjort at vi godt har kunne smide alle vores planer hen hvor peberet gror. Vi nærmer os efterhånden – altså hvis vi ikke tæller det badeværelse med, som vi slet ikke er gået i gang med nu. Åh gud, mind mig ikke om det.

Nå men tilbage til køkkenet. Inden jeg viser jer de endelige billeder af vores eget køkken, ville jeg egentlig vise jer nogle jeg har fundet her som både i stil og udtryk minder virkelig meget, om der vi nok i sidste ende havner. Jeg smiler hver gang jeg går ud i køkkenet, og har ikke en eneste gang fortrudt vores valg om at fjerne den “ø” der var. Det har virkelig givet en rum fornemmelse, som der slet ikke var før. Men det skal I nok få at se. Åh jeg glæder mig til at vise jer vores helt egne billeder. Men indtil videre må I nøjes med nogle låne billeder fra en anden families lækre køkken.

Vi har købt et hus!!!

00bf548c056cbc5c0f678c886f12822d

Nu kan jeg vidst ikke trække den længere. Og hvorfor jeg overhovedet har gjort det indtil videre, ved jeg faktisk ikke. Jeg har nok frygtet at jinxe det hele. Hvis du følger med her ved du det allerede, men huset er vores! Vores lejlighed blev sat til salg for knapt to uger siden, og allerede dagen efter (ja som i DAGEN EFTER!?) dukkede den rette køber op. Vi vidste allerede godt da vi satte lejligheden til salg, og egentlig også allerede da vi købte den i sin tid, at det er svært at finde en lejlighed der ligger lige så godt, er så pæn osv. osv. her i Hørsholm, men da vi havde skrevet under på huset, med den betingelse at vi fik solgt vores lejlighed, sad nerverne alligevel uden på tøjet. Alt det med huset skete jo så pludseligt og kun fordi vi har fulgt vores hjerte 100% og hele tiden vidst, at det var det her eller ingenting. For vi var som sådan ikke ude og lede efter et hus. Det ene tog bare det andet, og lige pludselig stod vi overfor vores drømmehus, som endda var til salg. Det var grænseoverskridende at skrive under og sige ja til, at sætte vores lejlighed til salg, for hvem kunne vide om vi lige ville ramme en dårlig periode hvor alle potentielle købere havde fundet noget andet, at den var sat for dyrt, at der ville gå en evighed inden den rette køber dukkede op og muligvis med prisforhandlinger frem og tilbage. Argh alle de tanker har bare været så ulidelige. For selvom vi havde skrevet under på huset og teknisk set havde forkøbsret, så havde vi også forhandlet os frem til et afslag i prisen. Og sæt nu der dukkede nogle op der ville give den fulde pris?

Og uden at det skal lyde alt for klerikalt, så var det altså som om nogen holdt en lille hånd over os, hver gang der kom potentielle købere til åbent hus. Ja, vi var med til hvert og et åbent hus der blev holdt. Og hver gang der trådte andre ind skar det en lille smule i hjertet, for det var jo vores, var det ikke? Og jo nu er det vores! Det er helt vildt og stadig fuldstændig uvirkeligt. Vi har købt et HUS!

Og i det hus skal det violinfigentræ som jeg havde lovet mig selv, at jeg godt måtte købe, hvis det hele faldt på plads, nu stå. Og forhåbentligt vokser det sig lige så stort og flot, som det på billedet (Photo credit: Pinterest)