Om effort-gaver og spiselige ønskelister

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 /
(Reklame links)

Det gik jo så op for mig i dag, at jeg i morgen er 366 dage fra at blive 30 år. Til de læsere der allerede måtte være hægtet af (det kan ske for selv den bedste jo), betyder det at jeg i morgen har fødselsdag og fylder 29. Jeg blev for en uges tid siden spurgt af min mor, hvad jeg egentlig ønskede mig. Stilhed. Altså ikke på den måde at jeg ønskede mig stilhed. Eller rettere sagt. Jo det tror jeg sgu (pardon my french) at jeg gør. Må man det? Er det tilladt eller er det fy fy at ønske sig lidt fred og ro alene i en travl hverdag?

Nå men det jeg egentlig mente, var at jeg ærligt ikke havde nogen idé om hvad jeg skulle svare. For mine ønsker er i år ret atypiske og nogle ligger en del over det gavebudget vi har i familien (med andre ord, er jeg i følge mine forældre blevet så voksen, at det med gaver ikke betyder noget, for “vi kan jo bare gå ud og købe det vi vil”. Oversat til almindelig tale betyder det, at de ikke orker at sætte sig ind i det). Derfor var det faktisk virkelig svært at finde på nogle ønsker, fordi det ville betyde at jeg skulle moderere dem, for at de var lige til at gå til, om man må sige. Men man kan jo ikke rette sine ønsker ind efter hvad der passer andre. Det er vel ikke det der er meningen. Eller hvad? Meningen er vel at det man ønsker sig, af en eller anden grund ikke er noget man selv har købt.

Men med en familie der ser anderledes på det, og hvor gaver ofte ender med at være små praktiske gaver, man ikke vidste man manglede (eller helt reelt ikke hverken manglede eller ønskede sig), vidste jeg allerede før jeg blev spurgt, at det blev et dilemma. For ærligt, så gider jeg ikke det der med at få en gave som ligger så langt fra noget jeg virkelig har ønsket mig. Det lyder måske virkelig forkælet. Det er slet ikke det jeg mener. Men jeg tror jeg er blevet så tilpas voksen, at de ting jeg ønsker mig vitterligt betyder noget. Så hvis nogen gider at forære mig dem, betyder det bare enormt meget. I stedet for mængden af gaver, er det derimod tankerne og energien der ligger bag den enkelte gave (stor eller lille, billig eller dyr), der betyder noget. Hellere én uvurderlig gave, end en masse ting jeg ellers selv ville have været gået ud og købt. For det ender nemlig hurtigt bare med at blive til ting. Hvorimod den ene gave der virkelig betyder noget, også vil forblive en gave.

Åh jeg følte mig som verdens største forkælede møgunge i voksen størrelse, da jeg prøvede at forklare mine tanker bag, min “urealistiske” ønskeliste. Og det er virkelig et område der deler vandene skulle jeg hilse at sige. Men jeg er sikker på, at jeg ikke står alene i mit ønske om at modtage gaver, hvor der er lagt lige så meget omtanke og kærlighed i, som dem man selv giver. Men dermed ikke sagt, at det behøver at være dyre gaver. For jeg har faktisk ønsket mig en del brugte ting. Men det er ofte dem der gør det vanskeligt, af en eller anden grund. For selvom vi i min familie sagtens kan gå ind for genbrug, er der bare en tendens til, at gaver købes fra nye af, hvilket kan irritere mig grænseløst i disse tider med overproduktion og overforbrug. Særligt når man kan se, hvor meget man kan få for pengene, ved at købe brugte ting. For ikke at tale om de unika ting der er mulighed for at få fingrene i.

I tv serien Klovn kalder de vidst den type gave jeg ønsker mig for en effort gave. At det så er sat fuldstændig på spidsen, ved at Casper insisterer på at give Lene en gave, i form af en pool i samme farve som Mærsks Logo farve, er en helt anden sag. Men jeg tror I forstår min pointe (håber jeg i hvert fald..haha). Men måske er det netop det der er, ved at blive voksen, at man i stedet for en masse ragelse og quick fixes – som man jo i kraft af at være blevet voksen, ofte bare selv køber, i stedet giver gaver hvor der virkelig er en mening bag. Gaver der ikke bare er lige til at gå til, men hvor det kræves at der lægges nogle tanker og noget kærlighed i.

Gud det blev en lang smørelse om en ønskeliste. Men jøsses hvor kan det være svært at gøre det letforståeligt nogle gange. Nå men når alt det er sagt, så har jeg strikket en ønskeliste sammen med nogle rigtig fine ting, som jeg længe gerne har haft luret på. Den kan vel kaldes for den spiselige ønskeliste, fordi den absolut er til at gå til, men det er stadig ikke bare nogle ting, jeg sådan uden videre går ud og køber selv.

Nye sneaks i mini format

IMG_5214Jeg synes virkelig bare at ugerne flyver afsted, men må ærligt indrømme, at jeg  i går sukkede lettet over at det var fredag og dermed weekend. Lige med undtagelse af, at vi endnu en gang har to syge børn. Men hvem har ikke syge børn på denne tid af året? Vi har indtil videre taget weekenden i et helt roligt tempo, hvor eneste aktivitet i dag, blev til nye sko (igen igen) til de to små labaner som man skulle tro, at vi fodrede med gødning, når man ser på hvor hurtigt de vokser.

Er det bare mig eller er der et eller andet vildt nuttet over de der miniature fødder i sneakers? Jeg elsker det virkelig, og køber gladeligt sneakers en masse til drengene, mens jeg er for nærig til at købe til mig selv. Haha, latterligt I know.

Men når man ser hvor glad de bliver for at få nye “Go” (læs: sko), så er det altså bare det hele værd♥