De perfekte vinterstøvler

Indlægget er lavet i samarbejde med Campz

Jeg synes det kan være vildt svært det der med at finde nogle vinterstøvler eller i hvert fald varmere støvler, som man rent faktisk også kan holde ud at se på. Jeg er jo selv ret glad for chunky og iøjenfaldende sko og kan virkelig også godt lide, at mine vinterstøvler også er sådan. Så jeg er mega kræsen – hvilket jo giver lidt begrænsninger og til tider bliver decideret åndsvagt. Da jeg fik tilbuddet om at lave et samarbejde med Campz, som har specialiseret sig i outdoor beklædning, var jeg ikke sen om at slå til. Netop fordi de har så bredt et udvalg og har sko og støvler (og sindssygt meget andet) der både er fashion og praktiske på samme tid. 

Til hverdag er jeg primært i høje hæle, men i fritiden trækker jeg virkelig ofte i praktiske sko – specielt når turen går mod legepladsen eller når vi er i sommerhus. De skal helst kunne klare at blive brugt sådan rigtigt, men samtidig skal de passe ind i min garderobe og ikke se alt for praktiske ud. 

De specielle såler

Valget faldt på Kinetic støvlerne (jeg valgte den korte, men der findes også en lang udgave) fra Sorel, som minder mig rigtig meget om Balenciagas sorte sneakers med hvide såler. De er tilpas neutrale og alligevel med en mega fed detalje – nemlig den bølgede hvide sål. De er lavet i ruskind, er vandtætte, hvilket virkelig er et kæmpe plus i mine øjne. Jeg har fået virkelig mange komplimenter for dem allerede, og de er bare perfekte til det vejr vi har lige nu, med det lækre microfleece for der er indeni.

I weekenden fik vi gået en del ture – blandt andet i vores gamle hood omkring Slotshaven, hvor jeg fik luftet støvlerne for første gang. De var som skabt til netop de ture, så de er allerede på favorit listen. Og da temperaturen mandag morgen røg langt ned under frysepunktet, droppede jeg de høje hæle og hoppede i stedet i mine Kinetic støvler igen. 

Så kig her hvis du mangler den perfekte julegave idé eller bare selv mangler de perfekte vintersko til de ekstra kolde dage 

English recap: I spent the weekend outdoor in my new comfy winterboots from Sorel. I love how the sole reminds me of the black/white sneakers from Balenciaga making them ekstra stylish.

Update på projekt vægttab

ecf2e485e88c34493e7403098712d7d4

Jeg lovede jer en update på hvordan det går med træningen. Dette skal naturligvis gøres til billederne af intet mindre en Khloé Kardashian, som jo om nogen har formået at vende skuden. Så skulle motivationen da vidst være på plads. Nå pyha, vi må til det. Overordnet set går det rigtig godt. Jeg træner mindst 5 gange om ugen mellem 45 – 60 minutter. Jeg tror de fleste med små børn kan nikke rigtig meget genkende til dilemmaet med hvornår hulen man bedst lægger sin træning ind. For uanset hvordan man vender og drejer det, har man dybest set ikke tiden til det. Det betyder at tiden (i hvert fald i mit tilfælde) bliver taget fra noget andet. Nemlig fra tiden om aftenen hvor drengene er lagt i seng og hvor Mikkel og jeg normalt kobler fra og ser tv. Det har simpelthen været det eneste tidspunkt jeg har kunne få til at fungere. For jeg vil for alt i verden ikke have at det går ud over drengene. De skal kun mærke slutresultatet, som er en meget gladere mor. For det ved jeg at jeg vil blive.

Ikke alene vil jeg slippe af med de delte mavemuskler som hver dag er til stort ubehag men jeg vil også blive langt gladere for mit egen spejlbillede, hvilket også spiller en stor rolle. For sådan som det er nu, undgår jeg notorisk hvert et spejl. Min mave buler stadig ud som var jeg i 7 måned, og kommentarerne fra både bekendte og fremmede kan hurtigt anes på deres læber, indtil jeg hurtigt fortæller at vi ikke skal have flere børn. Men en gang i mellem sker det, at den jeg står overfor er væsentlig hurtigere end jeg, selvom jeg efterhånden altid er på vagt. Så kommer spørgsmålet som, hvis ikke alle, så en stor del af os kvinder frygter: ” Er du gravid? Hvor lang tid er der så til?”. Åh hvor er jeg træt af folk der blander sig i tide og utide. Uanset om man er ikke gravid eller gravid tror jeg, at det er et af de mest grænseoverskridende spørgsmål. For uanset hvad, er det nok noget man selv skal fortælle. Og har man ikke fortalt noget om nogen lykkelige omstændigheder, så skal andre ærlig talt klappe i. Der kan jo være så uendelig mange grunde til, at man ikke fortæller noget (hvis der overhovedet er noget at fortælle). Jeg har virkelig fået mange af den slags kommentarer. Men flere og flere kender heldigvis til delte mavemuskler, så rigtig mange kan også godt efterhånden forstå, at det er et stort problem – både fysisk og psykisk.

Nå men tilbage på sporet igen. Min træning har begrænset sig til spinning, da jeg som mange andre mødre ikke har kunne bestå “Trampolin testen”. Det har også fungeret rigtig fint. Med musik i ørerne og en masse blogs på mobilen får jeg snildt gennemført den daglige træning. På nær de 1-2 dage hvor man krop skal hvile. Som mange af jer allerede har set, købte vi i starten af projektet en el ladcykel, så jeg/vi i stedet for at køre i bil til vuggeren/arbejde kunne bruge cyklen. Det har fungeret virkelig godt og sparer os for en del myldretid, hvilket virkelig også er et plus. Det er en dyr løsning at købe sådan en ladcykel (særligt med el), men det er til gengæld noget vi har talt om længe inden vi fik drengene.

Jeg har løbende vejet mig igennem projektet. De første to uger tabte jeg 2,3 kilo (ud af de samlede 10 kilo jeg skal tabe). Så skete der det, at jeg pludselig tog det hele på, for så at tabe det igen. Sådan gik det lidt on/off. Jeg kan sige med 100% sikkerhed at det ikke er fordi jeg er faldet i mad fælden. For jeg holder til dags dato mit kalorieregnskab meget stramt. Det viste sig at være væske ophobninger i kroppen. De er kommet fordi mit stofskifte kæmper med at få min medicin til at virke, og når jeg tænker over det, er det faktisk noget der har været der længe. Jeg kontaktede derfor min endokrinolog (stofskifte læge) som udskrev nogle vanddrivende piller til mig og samtidig satte mig på noget ny stofskifte medicin. De vanddrivende virkede slet ikke som de skulle, men gav i stedet en masse bivirkninger og jeg er derfor efter en mindre kamp kommet på nogle andre nu, som indtil videre har bevist at jeg mindst har to kilo væske ophobning. Men vægten er stadig ikke god. Jeg formåede at tabe 5 kilo, men efterfølgende steg den igen og står nu totalt stille. Jeg kan godt selv se, at min muskelmasse i benene er blevet forøget væsentligt, og at det sagtens kan være noget af årsagen. Men frustrerende er det nu altså. På gode dage kan jeg godt se, at min krop har ændret sig og at fedtet fra maven er svundet ind, men på dårlige dage er den præget af væske ophobninger (forbandede stofskifte!) og hævelse. Det er de dage der næsten får mig til at give op. For ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, så har jeg fået at vide at jeg helst skulle smide 10 kilo, hvis jeg ville have et pænt resultat. Og det er jeg slet ikke i nærheden af nu her, med få dage igen inden deadline.

Jeg er virkelig frustreret over det, men kan samtidig godt selv se, at jeg ikke har en chance. 10 kilo på to måneder er for et almindelig menneske uden en stofskiftesygdom i sig selv en kamp. Min kamp kan nok, uanset hvor hårdt jeg kæmper, nok ikke vindes. For min krop kæmper imod. Og i sidste ende kan jeg ende med at gøre mere skade end gavn, hvilket vil være katastrofalt. Så lige nu står jeg med 1000 tanker i hovedet om, hvordan jeg får det bedste mulige ud af situationen. På den ene side tænker jeg, at det må kunne lade sig gøre og at jeg så bare må affinde mig med resultatet, men på den anden side er det afsindigt mange penge (som jeg selv skal betale), for et resultat der dybest set ikke er helt tilfredsstillende. Tankerne kører rundt i hovedet på mig, og frustrationerne over alt det arbejde jeg har lagt i det, og som jeg fortsat lægger i det, som muligvis er spildt gør mig virkelig ked af det. For lige at forklare hvad jeg mener med at det kan være spildt, skal dertil siges at jeg har timet operationen efter mit arbejde og hvornår jeg vil kunne få mest hjælp af andre. I det her tilfælde passer det suverænt bedst om sommeren og i år holder vi først sommerferie til efteråret, vil betyder at drengene skal i vuggestue der hvor de fleste ellers normalt lægger deres ferie. Derfor vil jeg have mulighed for at tage 1-2 uger hjemme på langs uden at det generer hverken arbejde eller børnene. Og med hensyn til det psykiske kan jeg mærke at det bare skal være nu. Jeg kan simpelthen ikke holde ud, at jeg hele tiden er så ked af mit udseende, hvis jeg har en mulighed for at gøre noget ved det. Så min egen iver efter den rette planlægning har faktisk bare gjort mig endnu mere frustreret. Men jeg tror virkelig også at det spiller ind, at jeg ved hvor lidt der skal til at vælte vores verden omkuld. Der skal bare meget planlægning og struktur til, ellers giver det for meget uro for både drengene og os.

Deadline for vægttabet er på mandag og der kan enhver regne ud, at jeg umulig kan nå at tabe de nødvendige kilo, med mindre jeg vælter at amputere et ben eller to. Så lige nu er jeg i tænkeboks og jeg vil nok også bruge resten af weekenden på at tænke. En mulighed er simpelthen at sige at det skal gennemføres uanset hvad. For det resultat der måtte komme ud af det, er uanset hvad væsentlig pænere og bedre end udgangspunktet. Men samtidig nager det mig også bare, at det kunne være bedre. Til den løsning kan det eventuelt være en mulighed at få fjernet yderligere overskydende om 6-12 måneder såfremt min medicin der er begyndt at virke efter hensigterne. På den måde får jeg i sidste ende det resultat der er meningen, men gør det bare i etaper. Min hjerne siger at det klart er den bedste løsning, for på den måde får jeg også noget fred og føler at der sker noget, i hele det her projekt, men samtidig kan jeg bare se pengene flyve afsted. Og det er i forvejen en hård økonomisk omgang, så har jeg overhovedet råd til at gøre det på den måde?

Åh det er simpelthen så svært og frustrerende det hele. Og tankemylderet er bestemt ikke blevet mindre. Så hvis der sidder en af jer derude der har været noget lignende igennem, må I hjertens gerne melde ind♥

 

De tanker en mor ikke tør tænke

ce50f8b13465b6bc8ddda885c4ee2638

Photo credit Pinterest

I dag er sådan en dag der kræver en box fyldt med donuts, en dyne og pude og noget alenetid. Det er dagen jeg har frygtet i rigtig lang tid, men alligevel også dagen jeg ikke havde nogle forventninger til. Jeg tror de fleste der har været/er syge, uden at vide hvorfor, ved præcis hvad jeg mener. Det der med at lægen glad sidder og siger at prøverne ikke viste noget, alt imens man selv sidder og er ved at falde fra hinanden, for noget er der jo galt, det er helt ubærligt.

Jeg har fået lavet en masse undersøgelser på hospitalet på grund af de der anfald, der flere gange har fået mig indlagt. Jeg havde egentlig ikke nogle forventninger til noget som helst, for jeg var ikke engang sikker på, at resultaterne var nået at komme, fordi jeg flere gange måtte udskyde prøverne, fordi drengene jo på skift blev indlagt med lungebetændelse. Men efter en længere udenomssnak kom svaret. Der var noget på prøverne. Det kræver yderligere prøver at finde ud af, om det bare var et tilfælde, og dem skal jeg have taget hurtigst muligt.

Hvad prøverne præcist viste, holder jeg for mig selv, men det var i hvert fald den slags resultater der gjorde, at min verden blev vendt op og ned, og blev fyldt med en masse “hvad nu hvis?” og frygt. I dag ville jeg ønske at jeg havde ventet med at få børn, selvom det er noget af det der gør aller mest ondt at sige. Men når tankerne om “hvad nu hvis” bliver koblet sammen med de to små fantastiske drenge vi har, så flyder bægeret over. Mit hoved er på en og samme tid helt tomt og alligevel fyldt med en ufattelig frygt, selvom jeg endnu ikke har fået lavet de yderligere undersøgelser. Så selvom det er noget af det sværeste overhovedet, så vil jeg prøve at glemme og lade som om den samtale ikke har fundet sted endnu.

Og med hensyn til den æske donuts? Den er så hjertelig velkommen hjemme på dørtrinet og vil blive værdsat mere end nogen kan ane♥

Ideer til et “alt-andet-end-hvidt” badeværelse

Vi står overfor at skulle lave det sidste badeværelse i huset. Ja ja jeg ved det, kun snart et år efter at vi flyttede ind. Naive mig, at tro at vi kunne være færdige med alt i huset inden jul. Eller? For hvem sagde at det var julen 2017?

Vi satser på at alt er færdigt inden julen 2018 – så er det sagt! It’s out now.

Vi har selvfølgelig gjort os en del tanker om hvordan det næste badeværelse skal være, særligt fordi det er dobbelt så stort (hvis ikke lidt mere), end det sidste vi lavede. I modsætning til det sidste badeværelse er der rigeligt med lys (ovenlys vinduer), så vi skal ikke bekymre os så meget om at bruge for mørke materialer, hvilket virkelig er rart. Jeg vil rigtig gerne bruge nogle mørkere materialer, så der bliver en mere hyggelig stemning, fremfor den kliniske stemning et hvidt badeværelse godt kan give. Jeg har derfor trawlet yndlings mediet Pinterest igennem efter inspiration. Så her får I mine tanker so far.

The Union Kitchen og julehygge hos Amaze

IMG_3705Reklame//

I sidste uge var jeg inviteret til et hyggeligt juleevent inde i byen af pr bureauet Amaze PR & Communication. Jeg aftalte med hende her at det var på tide at mødes inden hun snart har termin og føder en dejlig lille dreng. Vi tog på The Union Kitchen og spiste avocado madder med pocherede æg. Og for at det ikke skulle blive for sundt, snuppede vi nogle trøffel fritter til (I blame the pregnant lady, haha).

Da det var tid smuttede vi ud i kulden og videre over i varmen til Amaze som havde inviteret på julehygge, gaver, tombola og julegodter i alverdens afskygninger. Cakelicious Copenhagen havde lavet de fineste cupcakes med små honningkagehuse på og Hotel Chocolat havde lavet de lækreste chokolader. Og sidst men ikke mindst, må vidst nævnes bland-selv buffeen som fik det barnlige op i selv de mest hårdkogte influensers;)

IMG_3704

De søde Amaze piger havde som altid knoklet for at julepynte og hygge om os og det var en rigtig fin eftermiddag, hvor vi også mødte Ditte og AliceIMG_3707

Nu vil jeg smutte ind og se til min ene lille bandit, som er blevet hjemme fra vuggeren i dag, fordi han ligesom os andre, desværre igen er nedlagt af en gang influenza. Senere står den på Nøddeknækkeren i det Kongelige teater for mit vedkommende. Så hvis jeg ikke har fundet den rette Christmas spirit frem endnu (just joking, den var der allerede lang tid før december!) så kommer den i hvert fald senere.

 

English recap//

Last week I was invited to a Christmas gathering at the PR agancy Amaze PR & Communication. I met up this sweet girl – possibly for the last time, before she becomes the mom of a little boy later this month. We had a late lunch at The Union Kitchen – avocado on rye bred with a poched egg and some truffel fries on the side. After the lunch we went to the Christmas gathering, where the sweet amaze girls had done their best to get us in the right Christmas spirit with the most tasty chocolate from Hotel Chocolat and the cutest cupcakes from Cakelicious Copenhagen with tiny gingerbread houses on top.

We also met these to nice influensers – so nice meet you Ditte and Alice before we went home.

Getaway til Århus

I fredags smuttede Mikkel og jeg afsted til Århus. Vi havde pakket de fleste ting på forhånd, brugt en evighed på at rydde op herhjemme (for selvom vi gerne vil give en pludselig opstået tornado skylden, så går den vidst ikke) og krydset alt hvad vi kunne, for at det skulle lykkedes at komme afsted denne gang. De få gange vi ellers har fået muligheden for at få drengene passet, er enten vi selv eller drengene nemlig blevet syge, hvorfor det måtte aflyses. Denne her gang var det virkelig tiltrængt at komme ud og vippe med ørerne – kun os to. Og det lykkedes skisme. Vi kørte afsted mod Århus og nød bare at være os. Helt alene. Ja nu sagde jeg det. Vi nød det!

IMG_3425

Vi havde booket et værelse på Royal Hotel i Århus og var ret spændte. For det der med at booke hoteller det kan altså godt give lidt grå hår. Da vi trådte ind væltede billeder fra filmen The Grand Budapest Hotel bare frem. Stilen er bare spot on. De har den ældste elevator i Nordeuropa og den er det første man får øje på. Den er simpelthen bare så fin. Lige så fint var vores værelse – og ikke mindst stort!

IMG_3496

IMG_3497

Der var de fineste messing haner på badeværelset ( og som dem af jer der følger mig her kunne se, så blev en god portion af aftenen brugt i det lækreste badekar – nice!). Vi havde udsigt til den smukkeste kirke lige uden for vinduet og shoppinggader lige udenfor hotellet dør. Bedre kunne det simpelthen ikke være. Efter min mening er det simpelthen det bedste man kan gøre som par, hvis man altså kan få pasning til sine børn. Her var det mormor og moster H der stod for det, og det var vidst til lige stor morskab for både børn og voksne.

Mikkel og jeg føler at vi har været på en uges ferie (selvom vi sagtens kunne have brugt mere tid i Århus) og har virkelig nydt at være afsted som par, og komme hjem til to glade banditter der bare har hygget maks.

IMG_3488

Vi spiste den lækreste 3-retters menu på hotellet. Det kan virkelig anbefales! Hotellet har både en bistro og en restaurant. Begge steder har de lækreste menukort. Vores middag var denne gang i restauranten, men jeg tror helt sikkert at vi vil prøve bistroen også en anden gang.

IMG_3489.JPGIMG_3490

Og senere på aftenen tog vi på Two Socks som er en gin bar, der som navnet antyder har alt med gin. Jeg fik en Mojito gin og tonic – gal den var god!

IMG_3499IMG_3500Mojito Gin tonic hos Two Socks i Århus

Da vi kom hjem først på aftenen om lørdagen, var det med den vildeste afslappede følelse i kroppen. Vi var ligesom begge blevet nulstillet, hvilket virkelig var tiltrængt efter nogle absurd hårde perioder med sygdom, meget arbejde og mange vigtige møder. Nu går vi bare og glæder os for vildt til at kunne gøre det igen. Og ved I hvad? Moster H synes at det var helt på sin plads at vi næste gang var væk en hel weekend, så de kunne hygge med banditterne♥

Et snyde sneak peak på vores køkken

c96a97035ac5bc4794d1ce433d3b4230Der går heldigvis ikke lang tid, før jeg endelig kan vise jer nogle billeder fra vores nye køkken. Årh det føles som en evighed siden at vi overtog huset, men i virkeligheden er det jo “kun” 4 måneder siden. Hmm måske kan man alligevel tale om en evighed. Men det er ikke til at løbe fra, at tingene bare ikke har ville, som vi havde planlagt. Alt er jo gang på gang vendt på hovedet, hvilket basically har gjort at vi godt har kunne smide alle vores planer hen hvor peberet gror. Vi nærmer os efterhånden – altså hvis vi ikke tæller det badeværelse med, som vi slet ikke er gået i gang med nu. Åh gud, mind mig ikke om det.

Nå men tilbage til køkkenet. Inden jeg viser jer de endelige billeder af vores eget køkken, ville jeg egentlig vise jer nogle jeg har fundet her som både i stil og udtryk minder virkelig meget, om der vi nok i sidste ende havner. Jeg smiler hver gang jeg går ud i køkkenet, og har ikke en eneste gang fortrudt vores valg om at fjerne den “ø” der var. Det har virkelig givet en rum fornemmelse, som der slet ikke var før. Men det skal I nok få at se. Åh jeg glæder mig til at vise jer vores helt egne billeder. Men indtil videre må I nøjes med nogle låne billeder fra en anden families lækre køkken.