Nye sneaks i mini format

IMG_5214Jeg synes virkelig bare at ugerne flyver afsted, men må ærligt indrømme, at jeg  i går sukkede lettet over at det var fredag og dermed weekend. Lige med undtagelse af, at vi endnu en gang har to syge børn. Men hvem har ikke syge børn på denne tid af året? Vi har indtil videre taget weekenden i et helt roligt tempo, hvor eneste aktivitet i dag, blev til nye sko (igen igen) til de to små labaner som man skulle tro, at vi fodrede med gødning, når man ser på hvor hurtigt de vokser.

Er det bare mig eller er der et eller andet vildt nuttet over de der miniature fødder i sneakers? Jeg elsker det virkelig, og køber gladeligt sneakers en masse til drengene, mens jeg er for nærig til at købe til mig selv. Haha, latterligt I know.

Men når man ser hvor glad de bliver for at få nye “Go” (læs: sko), så er det altså bare det hele værd♥

The Union Kitchen og julehygge hos Amaze

IMG_3705Reklame//

I sidste uge var jeg inviteret til et hyggeligt juleevent inde i byen af pr bureauet Amaze PR & Communication. Jeg aftalte med hende her at det var på tide at mødes inden hun snart har termin og føder en dejlig lille dreng. Vi tog på The Union Kitchen og spiste avocado madder med pocherede æg. Og for at det ikke skulle blive for sundt, snuppede vi nogle trøffel fritter til (I blame the pregnant lady, haha).

Da det var tid smuttede vi ud i kulden og videre over i varmen til Amaze som havde inviteret på julehygge, gaver, tombola og julegodter i alverdens afskygninger. Cakelicious Copenhagen havde lavet de fineste cupcakes med små honningkagehuse på og Hotel Chocolat havde lavet de lækreste chokolader. Og sidst men ikke mindst, må vidst nævnes bland-selv buffeen som fik det barnlige op i selv de mest hårdkogte influensers;)

IMG_3704

De søde Amaze piger havde som altid knoklet for at julepynte og hygge om os og det var en rigtig fin eftermiddag, hvor vi også mødte Ditte og AliceIMG_3707

Nu vil jeg smutte ind og se til min ene lille bandit, som er blevet hjemme fra vuggeren i dag, fordi han ligesom os andre, desværre igen er nedlagt af en gang influenza. Senere står den på Nøddeknækkeren i det Kongelige teater for mit vedkommende. Så hvis jeg ikke har fundet den rette Christmas spirit frem endnu (just joking, den var der allerede lang tid før december!) så kommer den i hvert fald senere.

 

English recap//

Last week I was invited to a Christmas gathering at the PR agancy Amaze PR & Communication. I met up this sweet girl – possibly for the last time, before she becomes the mom of a little boy later this month. We had a late lunch at The Union Kitchen – avocado on rye bred with a poched egg and some truffel fries on the side. After the lunch we went to the Christmas gathering, where the sweet amaze girls had done their best to get us in the right Christmas spirit with the most tasty chocolate from Hotel Chocolat and the cutest cupcakes from Cakelicious Copenhagen with tiny gingerbread houses on top.

We also met these to nice influensers – so nice meet you Ditte and Alice before we went home.

Vi har købt et hus!!!

00bf548c056cbc5c0f678c886f12822d

Nu kan jeg vidst ikke trække den længere. Og hvorfor jeg overhovedet har gjort det indtil videre, ved jeg faktisk ikke. Jeg har nok frygtet at jinxe det hele. Hvis du følger med her ved du det allerede, men huset er vores! Vores lejlighed blev sat til salg for knapt to uger siden, og allerede dagen efter (ja som i DAGEN EFTER!?) dukkede den rette køber op. Vi vidste allerede godt da vi satte lejligheden til salg, og egentlig også allerede da vi købte den i sin tid, at det er svært at finde en lejlighed der ligger lige så godt, er så pæn osv. osv. her i Hørsholm, men da vi havde skrevet under på huset, med den betingelse at vi fik solgt vores lejlighed, sad nerverne alligevel uden på tøjet. Alt det med huset skete jo så pludseligt og kun fordi vi har fulgt vores hjerte 100% og hele tiden vidst, at det var det her eller ingenting. For vi var som sådan ikke ude og lede efter et hus. Det ene tog bare det andet, og lige pludselig stod vi overfor vores drømmehus, som endda var til salg. Det var grænseoverskridende at skrive under og sige ja til, at sætte vores lejlighed til salg, for hvem kunne vide om vi lige ville ramme en dårlig periode hvor alle potentielle købere havde fundet noget andet, at den var sat for dyrt, at der ville gå en evighed inden den rette køber dukkede op og muligvis med prisforhandlinger frem og tilbage. Argh alle de tanker har bare været så ulidelige. For selvom vi havde skrevet under på huset og teknisk set havde forkøbsret, så havde vi også forhandlet os frem til et afslag i prisen. Og sæt nu der dukkede nogle op der ville give den fulde pris?

Og uden at det skal lyde alt for klerikalt, så var det altså som om nogen holdt en lille hånd over os, hver gang der kom potentielle købere til åbent hus. Ja, vi var med til hvert og et åbent hus der blev holdt. Og hver gang der trådte andre ind skar det en lille smule i hjertet, for det var jo vores, var det ikke? Og jo nu er det vores! Det er helt vildt og stadig fuldstændig uvirkeligt. Vi har købt et HUS!

Og i det hus skal det violinfigentræ som jeg havde lovet mig selv, at jeg godt måtte købe, hvis det hele faldt på plads, nu stå. Og forhåbentligt vokser det sig lige så stort og flot, som det på billedet (Photo credit: Pinterest)