Nyt år, nyt hår

Oh jesus min dårlige samvittighed, over ikke at dele vidt og bredt, om hvad de sidste dage har budt på med jer, nager mig. Men det er vel egentlig det der er meningen med julen, ikke? At tjekke ud og bare være til – sammen med dem man elsker. Og det er præcis hvad jeg har gjort. Jeg håber I er kommet godt igennem julen, uden alt for meget overspisning, dårlig samvittighed og stress, og at I er klar til at hoppe ind i 2019 lige om lidt.

Jeg tog en drastisk beslutning omkring jul og besluttede mig for, at et nyt år er lig med nyt hår. Derfor ringede jeg til Denice fra Guys and Dolls i Helsingør, som er den eneste jeg stoler på, når det kommer til mit hår. Hun var heldigvis med på min idé og jeg kom under saksen i dag.

Chop chop, og en del centimeter røg af. Resultatet blev en kort A-line page og en portion lyse striber. Modigt, sagde de andre i salonen, men lige præcis det der skal til lige nu. Som nogle andre gør, tager jeg også drastiske beslutninger hvad mit hår angår, når der sker større ting i mit liv. Det er præcis hvad der gør lige nu, så nu var det tid til, at lokkerne røg – og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde.

Jeg føler på en eller anden måde, at byrden på mine skuldre er lettet (hvilket selvfølgelig ikke lå i håret), men det er nok et meget godt symbol på, på det der sker omkring mig lige nu.

Test af hollistisk hudpleje: Suki Skin Care

IMG_5155

Annonce for Spashop.dk

En af de fordele der er ved at være blogger, er at man er så priviligeret at firmaer kontakter en for et samarbejde. Det her er et af de rigtig lækre og et jeg har en personlig interesse i oveni købet – forstået på den måde, at det drejer sig om hudpleje. De af jer der er trofaste læsere, ved hvor meget jeg har kæmpet med min hud, siden graviditeten (åh ja, en af de mange glæder ved mommy life). Min hud er i perioder helt forfærdelig og jeg har mest af alt lyst til at pakke hele ansigtet ind og gemme det væk. Lige så barnligt som det lyder. Men jeg tror de fleste der har oplevet samme problemer, kan nikke fuldstændig genkendende til de tanker.

Efterhånden som jeg har lært mere og mere om, hvad der tricker problemerne, er jeg blevet mere selektiv i mit valg af hudpleje og makeup. Det kan virkelig være en dyr fornøjelse, men til gengæld er det endnu mere ærgerligt at bruge oceaner af penge på produkter, som blot gør problemerne værre.

Da jeg blev kontaktet af Spa Shop, som spurgte om jeg havde lyst til at teste produkter fra Suki Skin Care blev jeg rigtig glad, for dem havde jeg nemlig hørt rigtig godt om. Sukis produkter er baseret på økologiske råvarer. De er helt fri for syntetisk farve, konserveringsmiddel, alkohol, parabener og parfumestoffer. Der er virkelig tænkt over helheds indtrykket og i stedet for plastbeholdere, som kan risikere at afgive giftstoffer, bruger Suki genbrugsglas. Er det bare mig, eller virker produkter der kommer i glas ikke også bare meget mere eksklusive? Det synes jeg i hvert fals Sukis produkter gør.

Jeg har fået lov til at teste:

Concentrated strengthening toner

Jeg brugte den i ansigtet efter jeg havde renset huden og før jeg brugte creme. Den gav min hud ekstra fugt og forberedte den på den efterfølgende pleje. Så man kan vel egentlig sige at den fungerede som en slags primer.

Balancing facial oil

Min hud kunne desværre ikke klare, at den blev brugt i hele ansigtet, så den blev i stedet brugt de steder, hvor min hud har det med, at blive ekstra tør.

Nourishing day cream

Brugte jeg efter toneren (og ovenpå olien). Den booster kollagenen i huden og strammer huden op, uden at man føler at huden er spændt ud som et trommeskind. Den dufter virkelig bare lækkert at citrus og føles ikke alt for tung på huden.

Exfoliate foaming cleanser

Som navnet antyder er det en cleanser, så den brugte jeg til at rense min hud grundigt, så det var ikke en jeg brugte dagligt. Den skal masseres i fugtige håndflader, så den skummer op og derefter masseres blidt ind i ansigtet (ikke for voldsomt, da den indeholder små korn til exfoliering!). Den er virkelig god til at fjerne de døde hudceller og få gløden frem i ansigtet, men man skal som sagt passe på med at være for voldsom.

Transformative Purifying Mask

Brugte jeg ca. 2 gange om ugen efter Exfoliate foaming cleanser. Den smøres på huden og skal sidde ca. 20 minutter. I de perioder hvor min hud var virkelig slem, brugte jeg den som akut behandling, ved at behandle de blussende områder og lade det sidde natten over.

Purifying foaming cleanser

Brugte jeg de dage, hvor jeg ikke brugte Exfoliate foaming cleanser. Den er en mild skummende ansigts rens, som masseres i håndfladerne indtil den skummer op. Herefter påføres den i ansigtet hvor den effektivt renser huden, samtidig med at den er mild. Den er virkelig god til mere sart hud, som f.eks. ikke tåler exfoliering så godt.

Balancing Day lotion

Var nok min personlige favorit. Den fungerede virkelig godt til min hud, da den er ultralet i konsistensen og går ind og beroliger rød hud, hvilket jeg virkelig har tendens til at have. Den er perfekt at kombinere med Nourishing Day cream ved f.eks. at påføre Balancing Day lotion i T-zonen og Nourishing day cream på kinderne. Det fungerer virkelig godt her om vinteren (selvom det teknisk set er forår nu?!), hvor huden virkelig har behov for pleje imod kulden og udtørring fra radiatorer og brændeovne.

Alt i alt har jeg virkelig fået et godt indtryk af Sukis produkter som virkelig er lækre at arbejde med. Den primære duftnote er citrus, hvilket passer rigtig godt til min smag. Men andre duftnoter tæller blandt andet kokos, kamille, lavendel, cedertræ og calendula.

Du kan finde alle produkterne her (reklamelink) samt se endnu flere lækre produkter indenfor hudpleje, skønhed og velvære.

The Union Kitchen og julehygge hos Amaze

IMG_3705Reklame//

I sidste uge var jeg inviteret til et hyggeligt juleevent inde i byen af pr bureauet Amaze PR & Communication. Jeg aftalte med hende her at det var på tide at mødes inden hun snart har termin og føder en dejlig lille dreng. Vi tog på The Union Kitchen og spiste avocado madder med pocherede æg. Og for at det ikke skulle blive for sundt, snuppede vi nogle trøffel fritter til (I blame the pregnant lady, haha).

Da det var tid smuttede vi ud i kulden og videre over i varmen til Amaze som havde inviteret på julehygge, gaver, tombola og julegodter i alverdens afskygninger. Cakelicious Copenhagen havde lavet de fineste cupcakes med små honningkagehuse på og Hotel Chocolat havde lavet de lækreste chokolader. Og sidst men ikke mindst, må vidst nævnes bland-selv buffeen som fik det barnlige op i selv de mest hårdkogte influensers;)

IMG_3704

De søde Amaze piger havde som altid knoklet for at julepynte og hygge om os og det var en rigtig fin eftermiddag, hvor vi også mødte Ditte og AliceIMG_3707

Nu vil jeg smutte ind og se til min ene lille bandit, som er blevet hjemme fra vuggeren i dag, fordi han ligesom os andre, desværre igen er nedlagt af en gang influenza. Senere står den på Nøddeknækkeren i det Kongelige teater for mit vedkommende. Så hvis jeg ikke har fundet den rette Christmas spirit frem endnu (just joking, den var der allerede lang tid før december!) så kommer den i hvert fald senere.

 

English recap//

Last week I was invited to a Christmas gathering at the PR agancy Amaze PR & Communication. I met up this sweet girl – possibly for the last time, before she becomes the mom of a little boy later this month. We had a late lunch at The Union Kitchen – avocado on rye bred with a poched egg and some truffel fries on the side. After the lunch we went to the Christmas gathering, where the sweet amaze girls had done their best to get us in the right Christmas spirit with the most tasty chocolate from Hotel Chocolat and the cutest cupcakes from Cakelicious Copenhagen with tiny gingerbread houses on top.

We also met these to nice influensers – so nice meet you Ditte and Alice before we went home.