Din tid VS. min tid og lidt om en dårlig start på dagen

image

Watch from Daniel Wellington

Er der noget jeg virkelig hader, så er det når begrebet tid ikke bliver respekteret. Det der tidspunkt hvor man finder ud af, at min tid åbenbart ikke er lige så vigtig som din tid. Lad mig forklare. Vi har i to år ventet på at få skiftet vinduer, fordi vores nuværende mere eller mindre ligner oldtidsfund og fungerer lige så varmeisolerende som en si. Af flere omgange får vi at vide, at nu sker det. Men intet sker. Ikke andet end at vi modtager en varmeregning der nærmest kræver et lån i banken. Endelig kommer det så igennem, og håndværkerne skal starte fra i dag. Klokken 8 om morgenen. Nu sidder jeg så her klokken halv 10, og har ikke set skyggen af en håndværker, og er mildest talt pissed.

Har ligget syg de seneste dage, og hytten har bogstavelig talt lignet noget der var løgn. Men da jeg fik at vide at håndværkerne skulle komme, gik jeg naturligvis i gang med at ordne – når bare vi endelig kunne få ordnet de forbandede vinduer. Jeg måtte hurtigt opgive igen, da jeg havde det alt for dårligt. Så smart som jeg jo er, tænker jeg, at det er noget jeg kan ordne dagen før. Dagene går, og søndag bliver min mor syg, og det samme gjorde den lille fede (altså hunden!) Det står bogstavelig talt ud af begge ender. Troede ellers der var lidt bedring i går, men det var åbenbart bare mig der drømte.

Midt i opkast, en syg hund og en syg mig, ringer en syg mor så. Min syge mor. Hun skal indlægges og spørger om jeg kan køre hende. Selvfølgelig kan jeg det. Det var i går. Jeg bliver på hospitalet hos hende, og venter på at lægen skal komme og fortælle hvad planen er. Timerne går. Jeg går – af nød- ud og flytter bilen, så vi ikke får en bøde. Flere timer går, og intet er sket. Nu er det 6 timer siden vi kom, og sent om aftenen. Vi beslutter at jeg tager hjem, for så at hente hende igen, når lægen har været der. Så kan jeg nå hjem og ordne, inden håndværkerne kommer. Han kom først klokken halv 2 om natten. Godt og vel 10 timer siden vi kom derop. Han vil egentlig godt sende min mor hjem – midt om natten, men hun insisterer på at blive  til i dag, hvor jeg så skal hente hende. Vel at mærke når jeg lige har lukket håndværkerne ind.

Kæresten og jeg stod aller helvedes tidligt op, for at ordne og gøre klar. Så vi ikke stod med nogle håndværkere, der ikke kunne komme igang. Vel at mærke med timers søvn, der kun kan regnes på en enkelt hånd.

Jeg er kvæstet og kan godt mærke, at jeg nok bare burde lægge mig under dynen. Det ville være fantastisk at kunne. Men håndværkerne skulle jo komme, så det kan jeg ikke. Så her sidder jeg med en ordnet lejlighed. Knapt 2 timer senere. Ikke skyggen af en håndværker. Hvad fanden sker der for begrebet tid?

Ugens hadeliste//uge 16

Ugens hadeliste# (tema: Influenza)

1# at få influenza, når man ellers burde være frisk efter operationen.

2# ikke at have nogen smagssans og lugtesans. Nå ja, på nær ketchup, det eneste jeg kan smage!! Så spændende er Heinz altså ikke..

3# at ens bedste ven er en Kleenex!! og at man forbruger mindst 3 pakker dagligt.

4# at have fået to nye kjoler, som man ikke kan have på, fordi man er syg.

5# at jeg næsten har slidt mine Duffy wedges op, og bare ikke kan undvære dem, men samtidig er for doven, nærig og kræsen til at købe nogle nye..Damn!

6# at have fået mere nyt tøj, som bare venter på at kunne bruges. 

7# at det eneste tøj man sporter lige nu, er sweatpants og en t-shirt – ikke noget kønt syn, goodbye romance!

8# at ens kæreste alligevel siger at man er smuk, når man ligner noget fra en losseplads – godt forsøgt skat!

9# At man har 8-års dag med kæresten om to dage og jeg bliver bare ved med at være syg. Nå men det skal ikke afholde mig fra at komme ud og spise – no matter what, for jeg skal have bøf!

10# at jeg har smidt min batteri lader til kameraet væk, fordi jeg absolut skulle lægge den og overførselskablet et “sikkert sted”…hvornår lærer jeg det!?