Nye sneaks i mini format

IMG_5214Jeg synes virkelig bare at ugerne flyver afsted, men må ærligt indrømme, at jeg  i går sukkede lettet over at det var fredag og dermed weekend. Lige med undtagelse af, at vi endnu en gang har to syge børn. Men hvem har ikke syge børn på denne tid af året? Vi har indtil videre taget weekenden i et helt roligt tempo, hvor eneste aktivitet i dag, blev til nye sko (igen igen) til de to små labaner som man skulle tro, at vi fodrede med gødning, når man ser på hvor hurtigt de vokser.

Er det bare mig eller er der et eller andet vildt nuttet over de der miniature fødder i sneakers? Jeg elsker det virkelig, og køber gladeligt sneakers en masse til drengene, mens jeg er for nærig til at købe til mig selv. Haha, latterligt I know.

Men når man ser hvor glad de bliver for at få nye “Go” (læs: sko), så er det altså bare det hele værd♥

Græsenke dage med de to monstre;)

Processed with VSCO with f2 preset

Så kan jeg også skrive enlig mor på titlen – om ikke andet, så bare for 3 dage. Og gudskelov for det, ærlig talt. Mikkel er på kursus i Belgien og kommer først hjem sent fredag aften, så minierne, Karla og jeg har 3 dage vi skal have brændt af, om man vil. Er lidt splittet med, hvordan jeg har det med at stå med det hele alene. På sin vis er det helt fint – ja næsten hyggeligt. Hvis ikke det var fordi, de to banditter den sidste tid har været ulidelige, hvad søvn og temperament angår. Vi mistænker at det kan være noget med ørerne og har for en sikkerheds skyld booket tid hos ørelægen, men med godt 3 ugers ventetid, er det bare at holde ud så længe. Så det er det jeg har tænkt mig at gøre. De næste 3 dage. Alene. Pyha!

Wish me luck..haha♥

English recap / 

Guess I can call my self a single twin mom now. At least for the next three days, og oh thank god for that. Mikkel is in Belgium, and won’t be home until friday night. I have no idea how it’s gonna work out, but I’ll take it one step at a time. Only thing I’m a bit worried about is the fact that the little monsters don’t agree with us grownups when it comes to bedtimes. Meaning that they have a ton of wakeups during the night. We booket an appointment for the ear doctor, but there’s a three weeks waiting list! As I said One step at a time. For three days. Me, myself and the two little monsters;)

 

 

En mors grimme ansigt

2ca6207e45ccc0e62fb20bf4b71fc517.jpg

Jaaa..det passer sådan set ret godt lige for tiden. Jeg anede ikke at to på 6 måneder kunne skændes og slås til tårerne triller. Men jeg blev klogere. For pokker da drenge! Ja nogen gange er det der mommy life sgu knapt så glamurøst. Jeg sidder i hvert fald stadig i mit “hjemmetøj” (det er det man døber det grimmeste og nemmeste tøj der er at tage på, når man er på barsel), og er ved at miste forstanden til Sigurd Barrets Bjørnetime der kører for fuld skrald (god dammit, hvorfor skal det være det eneste der virker, når de er uvenner?!)

Hvem sagde at sådan en barsel ikke var spændende hva’? 😉

Gudforældre der er guld værd og noget om at “mangle” familie

img_7481Godaften ladies!

Jeg ville egentlig bare tjekke ind, for at vise jer miniernes super fine og ikke mindst utroligt lækre julegave fra deres dejlige gudforældre. Jaaa, man må sige at de i hvert fald kender forældrene godt;) De fineste mini Adidas sneaks. Hold op hvor bliver de fine de to små gutter!

Alt kører stille og roligt (om man vil) her hjemme. Der sker sgu ærlig talt ikke det helt vilde. Alt går ligesom op i de to små, og det er også helt fint. Men jeg glæder mig afsindig meget til at komme igang med mit eget liv, når de på et tidspunkt skal starte i dagpleje/vuggestue. For jeg savner godt nok at have noget der er mit. Jeg tror det er der, hvor der er en ret stor splittelse blandt nybagte mødre. Hvor størstedelen nok uden tvivl elsker at være hjemme på barsel. Jeg bliver i hvert fald jævnligt spurgt, med en nostalgisk længsel i stemmen, om jeg så ikke bare nyder at være på barsel. For at være helt ærlig, så nej. Misforstå mig ikke, det er ikke fordi jeg ikke nyder tiden med mine børn. Men selve barselsdelen, hvor man går rundt i den der mor-baby-bobbel, det er altså ikke mig. Jeg er nødt til at holde min hjerne i gang, og savner virkelig at gå på arbejde og være noget for mig selv også. Barsel er alt for ensformigt for mig, men jeg er heller ikke typen der elsker at gå i mødregruppe osv. Så deri ligger en del af forklaring måske. Jeg ved det ikke. Jeg glæder mig i hvert fald til at vi får en hverdag, hvor jeg også går på arbejde, men hvor det højst sandsynligt bliver færre timer om dagen, for at jeg så kan hente to glade (forhåbentligt;P) drenge fra dagpleje/vuggestue og hygge med dem i nogle timer – bare os tre.

Men lige nu er spørgsmålet vuggestue eller dagpleje? Mikkel har gået i dagpleje og jeg har gået i vuggestue, og vi har begge været rigtig glade for hver vores. Så ud fra det, er vi ikke blevet klogere. Umiddelbart hælder vi mest til dagpleje. Det er egentlig fordi drengene er født for tidligt, og derved en lille my bagud på nogle punkter, blandt andet vægtmæssigt (det er de dog ved at indhente;P). Der synes vi umiddelbart at det kan være godt, at en dagpleje ikke er større end ca. 4 børn. Den kan derved give en del mere nærhed end vuggestue kan. Desuden håber vi også lidt, at drengene måske kan knytte sig til deres dagplejemor og få et rigtig godt bånd til hende. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at de “mangler” den ene bedsteforældre side, i og med at Mikkel ikke ser sine forældre, og ikke har planer om at komme til det. Det er et valg der er truffet mange år før vi fik minierne, men selvfølgelig kan man da godt ærgre sig over, at de/vi mangler en side af familien. Men det er absolut ikke en beslutning nogen af os har fortrudt. Hellere undvære end at blive i et forhold der kun gør skade. Og det samme gælder for drengene, vi vil hellere skåne dem for de oplevelser Mikkel har været igennem, og dermed “undvære” den del af familien.

Hvad siger I, for og imod vuggestue/dagpleje?

 

4 måneder som Ninja

Processed with VSCO with m3 preset

I dag fylder drengene 4 måneder. Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er 4 måneder siden at vi første gang fik dem i armene. Som jeg skrev i mit sidste indlæg har de det rigtig godt, og vi har været virkelig heldige, at de ikke lider af en masse skavanker – bortset fra refluksen (som selvfølgelig også har trukket tænder ud). Det er en mærkelig følelse det der med at få børn. Det kan virkelig ændre selv den mest hardcore person og det har i den grad ændret vores liv til det bedre. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem, og glæder mig sindssygt meget, til alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at få i fremtiden.

Det er overvældende at få børn, og at få to på en gang er i den grad overvældende på alle måder. Men når man står der og kigger på først den ene lille trold, og tænker hvor heldig har jeg lige lov til at være, bliver overvældelsen virkelig enorm, når man så kigger hen på den anden lille trold og bliver mindet om, at man har været så heldig at få to på én gang. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var hårdt. For JO det er det. Det tror jeg giver sig selv. Men når folk spørger, svarer jeg dem altid, at vi jo af gode grunde ikke ved hvordan det er kun at have én. Og det er måske godt det samme, for så kan vi ikke sammenligne. Kun ud fra hvad vi hører forældre til et barn tale om. Og der er ikke nogen tvivl om, at der da er en kæmpe forskel. Så når mødre med et barn taler om hvor lidt de kan nå, og hvor hårdt det er, kan jeg ikke lade være med at smile og tænke på, at det er godt det ikke er dem der har fået to og er kommet med i klubben af Ninja mødre (man forstår hurtigt hvorfor vi kaldes det, når man hvordan problemer nogle gange løses).Processed with VSCO with t1 preset Om meget kort tid er det jul, og jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har glædet mig så meget, som jeg gør nu (med undtagelse af da jeg var barn og vækkede min far klokken 4 om natten, for at åbne pakkekalender). Jeg glæder mig sindssygt meget til at have de to små banditter med, som jo af gode grunde ikke fatter en brik af hvad der foregår. Men helt ærligt, det er da den bedste gave man kan få. Særligt når jeg (vi) sidste år ved samme tid, fik at vide at vi nok skulle regne med at det med børn blev svært♥

 

 

Skrig, skrål, tårer, smil og en helvedes bunke kærlighed i én stor pærevælling

Processed with Rookie CamGod damn det kan være hektisk herhjemme! Men det kan det jo i alle hjem. Men for lige at fremme forståelsen, tænker jeg at I lige skal tages med i hvordan de seneste to ugers tid har været.

Begge drenge er på det medicin man kalder Nexium. Det giver man mod refluks, som er mavesyre der bliver ved med at komme op (altså helt op til munden vel at mærke). Det slog i forvejen hårdt, at vi var nødt til at ty til medicin, når nu det går så godt med drengene. Men det var bare sådan at det egentlig slet ikke gik godt mere, da vi ramte terminen. Der blev smil og ro erstattet af timevise skrig og skrål og tydelige smerter. Uden at vi anede hvorfor. Vi kom sammen med sundhedsplejersken frem til, at refluks var en mulighed. Og drengene er som sagt på medicin mod det nu, og det (i samspænd med en gang møgbesværlig mad) lader nu til at virke. Huja!

Men før vi nåede hertil, blev begge de to små monstre nedlagt af diarré. Ahmen altså! Ikke kønt, og absolut noget der sparker til ens grænser. Ringe ringe til vagtlægen (vores egen uduelige læge var ikke til nogen hjælp!). Kunne det mon være medicinen? Det var der tvivl om, og da udsigterne til at det blev bedre, absolut ikke var i sigte var google den bedste mulighed. Her poppede emnet skjult forstoppelse op. Og da vi dagen efter Mikkels fødselsdag (gudskelov ikke på selve dagen) havnede hos vagtlægen (efter uendelige timers skrigeri) gav han os ret. Skjult forstoppelse kunne helt sikkert være en oplagt mulighed (bander vores egen uduelige læge langt væk, som bad os om at se tiden an en uges tid!). Så de blev sat i behandling med Movicol og nu godt en uge efter lader det til at virke.

Roen er tilbage og drengene er fulde af smil. Fantastisk endnu en gang at opleve det! Hver gang de smiler står mor her med tårer i øjnene. Kliché I know. Ufatteligt så stor en kærlighed man kan få til sådan to små væsener♥ Så pis være med at hele hytten har lagt sig med influenza efterfølgende (inkl. kærlighedsvæsenerne), bare der er smil og kærlighed!

De første barselsdage

Emilie QuiMandag var en kæmpe stor dag. Normalt plejer mandage ikke ligefrem at være de dage man ser aller mest frem til, men det gjorde vi med denne mandag. For det var nemlig tid til sidste lægetjek og vejning – og forhåbentlig en udskrivelse af drengene.

Det var virkelig en dag vi har set frem til længe, uden overhovedet at ane, hvornår den ville komme. For når babyer er for tidligt fødte, er der så uendelig mange faktorer der gør, om det går fremad eller tilbage – og om man kan få lov til at slippe taget i hospitalet. Vi har gudskelov været ufatteligt heldige (7-9-13) med drengene. I følge lægerne aner de åbenbart ikke at de er født før tid, og er derfor “foran” på mange områder. Det har virkelig hjulpet med at få os hurtigt hjem. Altså hvis man synes at 3 uger er hurtigt! For vi kom jo som sagt hjem – i den forstand at vi var på tidligt hjemmeophold. Der er man stadig tæt knyttet til hospitalet, men står for alt ting selv – også at give sondemad, hvilket vi allerede gjorde på hospitalet. En til to gange om ugen skulle vi så op og have drengene vejet og tjekket igennem. De var gudskelov ret hurtige til at kunne klare sig uden sonderne og gik derefter over på ren flaske. Allerede der lettede et kæmpe pres på vores skuldre. For nu var der ikke langt til en udskrivelse – forudsat at de fortsat tog på.

Og det gør de heldigvis. De blev som sagt tjekket af en læge i mandags og vejet endnu en gang, og havde endnu en gang begge taget på. Lægen roste endnu en gang drengene for at være “så langt fremme” og for at være så livlige og glade. Pyha hvor det bare er skønt at høre en læge sige endnu en gang. Så endelig skete det – de blev udskrevet. Tre uger på hospitalet og to uger på hjemmeophold er endelig slut. Nu kan det rigtige barselsliv begynde.

Lige nu sover de to små tyttebøvser og er faktisk rigtig flinke generelt med at sove. Så også der har vi været utrolig heldige – i hvert fald indtil videre;) Så pyt med at jeg først får morgenmad omkring kl. 12 efter de små har spist, når vi alle sammen lige kan nå en lur inden♥