Endelig kan fortælle jer det…

imageEndelig kan jeg afsløre hvorfor der har været så stille på bloggen. Jo har nemlig ligget underdrejet fordi to små nudler synes at de skal lege forlystelsespark i min mave. Ja du gætter helt rigtigt, vi skal nemlig være forældre. Det er nok noget af det mest uvante at hakke ned i tastaturet omend det de seneste uger er kommet tættere og tættere på.

Og ja jeg skrev to nudler, for vi skal simpelthen have tvillinger. Er det ikke vildt?! I efteråret fik jeg at vide at det med at få børn godt kunne gå hen og blive svært for mig, i kraft af at jeg har den stofakifte sygdom jeg har. Så mit brændende ønske til jul, var at det skulle blive modbevist. Og søreme så! Den 4. Januar stod jeg med det kunne minde om 4.dags tømmermænd fra nytårsaften. Men jeg havde bare intet drukket nytårsaften (ja vild festabe, I know) Så det var vidst på tilmed den test. Og ganske rigtigt. Jeg kunne slet ikke fatte det.

Endnu mindre kunne jeg fatte det, da jeg fik at vide at der gemte sig to. Jeg frygtede nemlig at få at vide at jeg havde mistet barnet (det sker nemlig desværre meget hyppigere med min sygdom), så jeg kunne slet ikke forstå at der var to levende væsner. Det fik jeg at vide få dage før min morfars begravelse. Og det var den mest surralistiske følelse at vide at ét kapitel var afsluttet og et nyt og helt uventet kapitel lige netop var begyndt. Og alligevel er det jo præcis sådan det skal være.

Nu skal vi være forældre til to små nye babyer, og er jo allerede forældre til vores elskede lille buller, som vi bare glæder os til at se tumle rundt med de to små tosser, så der bliver fuldt hus. Men det kunne ikke være mere perfekt♥