Februar

IMG_4100Jeg ville egentlig have været noget hurtigere tilbage ved tasterne, efter det pludselige dødsfald i familien, men sådan skulle det åbenbart ikke være. For både min computer og Ipad har valgt at crashe, hvilket gør det mere eller mindre umuligt. Så jeg prøver sådan lidt sporadisk at komme med nogle indlæg, mens jeg forsøger at få elektronikken til at virke.

Nå, men det er jo nok ikke den store hemmelighed, at den sidste tid har været præget af meget turbulens. Udover rimelig meget pres på arbejdet er der jo sket en del til rent familiært. Blandt andet at min morfar døde, sådan lidt uventet, selvom vi alligevel nok havde en idé om, at det gik den vej. Derfor er hele februar indtil videre gået med bisættelse og de praktiske ting der nu følger med sådan noget. Selvom det har været en utrolig hård tid, og der har været mange følelser der skulle bearbejdes (og stadig bliver det), trøster jeg mig alligevel ved, at jeg ved at det nok i sidste ende, var sådan han selv ville have det. Han ville i hvert fald for alt i verden ikke være en grøntsag, der ingenting kunne. Og det havde nok været det eneste alternativ.

I weekenden havde jeg så fødselsdag, og vi havde (længe før min morfars død) planlagt at tage på Gorm’s med mine forældre (de var med i Dining Week), også sådan lidt for at koble af ovenpå den sidste tid. Vi havde heldigvis en virkelig hyggelig aften, spiste rigtig god mad og jeg havde heldigvis også en rigtig god fødselsdag, hvor vi bare tog det helt stille og roligt.

Så langsomt er det hele ved at vende tilbage til hverdagen igen. Og jeg lover at jeg nok skal diske op med nogle flere indlæg, lige så snart jeg kan få elektronikken til.

 

Date night

Emilie QuiLige nu sidder jeg, og har ærligt talt rimelig godt med nerver på, inden operationen i morgen. Det er jo for pokker da mit syn det drejer sig om. Jo jo jeg har selv valgt at få det gjort, men hold da op hvor er det grænseoverskridende. Weekenden er gået med at holde tankerne lidt på afstand, og med at hygge, kun os to! Det er åbenbart ved at være en sjældenhed, da begge vores kalendre har været pakket med aftaler.

Så lørdag blev jeg inviteret på en spontan date. Altså spontan og spontan – det er måske ikke helt rigtigt. For jeg havde faktisk fået det i gave TIL JUL! Men altså bedre sent end aldrig som man siger. Så i lørdags skulle det være. Og jeg klædte mig i stivestes puds (okay okay, måske en mini mini overdrivelse) og lagde en næt gang spartel i ansigtet og sprøjtede plejede stads i håret, for at være pæn og præsentabel for min kommende mand.Emilie Qui

Middagen blev indtaget på Scarpetta (en ultimativ favorit) i form af en femretters, hvor jeg dog fik byttet torsken (altså fisken!) ud med en lille pizza i stedet. Godt smagte det, og hyggeligt var det. Det er altså også tiltrængt med lidt tosomhed en gang i mellem, så det hele i går op i aftaler med bank, håndværkere og osv.

Jeg tjekker ind igen når øjnene tillader det. Hvornår vides ikke, men der er forberedt et lille indlæg eller to i mellemtiden. Vi ses! (Indsæt Samantha Jones kommentar “Oh honey, you made A little joke!)

Nye planer: køkken

Emilie QuiDer har været tys som graven, her på bloggen de seneste par dage. Først og fremmest undskyld for det. Stilheden skyldes at vi er gået i køkken mode. Vi får forhåbentlig godkendt at lave nyt køkken i vores lejlighed. Det er en lidt kompliceret proces, fordi det rent faktisk skal flyttes ind i det, der på nuværende tidspunkt er vores dejlige spisestue. Så selvom vi kommer til at undvære den, betyder det at vores køkken vil blive væsentligt større, samt at vi får et mindre værelse, til fremtidige planer. Ja netop, den slags planer;)

Derfor går vi nu og planlægger hvordan det skal se ud og vigtigst af alt, at det hele skal fungere og blive så pænt integreret som muligt. Lige fra starten af har vi været 100% sikre på, at det skal være et IKEA køkken. For helt ærligt så har jeg det sådan, hvorfor pokker skulle man næsten vælge andet? Med et IKEA køkken har man basen, og kan altid skifte fronter og udseende på køkkenet, hvis man senere lyster dette. Det skal være funktionelt og fremtidssikret. Emilie QuiVi er egentlig ret kedelige med vores planer – det skal være hvidt! Men jeg tænker at det er den bedste måde at blende det ind i resten af lejligheden på. Der er trods alt franske døre der ind til, så det skal helst ikke være knald orange eller lignende. Til gengæld skal vi have en del industrielle elementer og  en hel del  helvedes masse planter (det ved herren dog ikke helt omfanget af endnu;)), så køkkenet fremstår imødekommende og knapt så koldt som et hvidt køkken hurtigt kan.Emilie QuiJeg glæder mig helt usigeligt meget, og håber virkelig at det hele kan lade sig gøre, men der er stadig nogle tilladelser der skal på plads. Så vi krydser alt hvad der krydses kan, og håber på det bedste.

Photo credit Pinterest

London Day 3

I morgen tår turen hjemad fra London igen. Vi har været ægte turister og har set alt det obligatoriske – og meget mere til!Emilie Qui

I går startede vi dagen med et besøg på Attendant – en perfekt lille kaffebar, som ligger under jorden i et gammel herre pissoir. Meget er sket siden det var et pissoir, og stedet er nu en virkelig hyggelig lille kaffebar, hvor mange af de gamle ting stadig er bevaret. Blandt andet pissoir “båsene”. Vi havde på forhånd tjekket kaffebarer ud, og blev enige om at vi helt sikkert skulle forbi den her.Emilie Qui Emilie QuiVi snuppede morgenmaden og dagens første kop kaffe der. Det var super lækkert og med sød og go’ betjening. En del bedre betjening end mange andre steder i London.

Emilie Qui

Efter kaffe tog vi videre til Camden. Et sted der skal ses. Det gav klare associationer til Berlin og dets punker miljø, omend Camden er noget mere ekstremt. En fascinerende oplevelse, men så kunne jeg altså også mærke at jeg skulle væk. Væk fra stanken af røgelse der tydeligvis skulle dække over stanken af noget helt andet “røgelse”, og væk fra de ultra tætte og snoede gange der mest af alt mindede om et spøgelseshus i en forlystelses park.

English recap: Yesterday we went to Attendant – a smal coffee shop in London. It’s placed in an old pissoir and still has some of the old “decor” inside. Off course we vent for coffee, and some breakfast. I can highly recommend it! Great coffee and great service.

Old friends and picture perfect blogs….

Emilie QuiI havde jeg en aftale med en veninde jeg ikke har set i over 10 år. Hun var dengang  min bedste veninde, men tiden ville at vi drev væk fra hinanden, for så igen at ses så mange år efter. Vi havde det super hyggeligt og det var dejligt at genopfriske de gamle minder og fælles oplevelser, mens jeg sad og mæskede mig i min svampe toast.

Snakken faldt også, qua min egen plads i blogverden, på gode, dårlige og intetsigende blogs. Der er en del intetsigende blogs, hvor det er “pretty Pictures” der vægter højest og som desværre fremstår uden dybde og personlighed. Jeg har selv erfaret at de blogs jeg læser, indeholder en god blanding af alt hvad livet indeholder. Det vil sige at de så sandelig også indeholde alle lortedagene og de snakke der er så svære at have.

Jeg kan ikke undvære at læse om de dårlige dage og de svære ting i livet, men vil heller ikke undvære de gode ting. Det hele skal efter min mening helst indgå i en symbiose, som viser netop hvordan livet kan være. Ellers går jeg død i dem.

På min egen blog forsøger jeg at være ærlig, og får til tider også skrevet ting som jeg egentlig bagefter selv kan krumme tæer over. Men det er nu en gang det liv jeg har. En blanding af surt og sødt, hvor jeg selv prøver at nyde det søde så meget som muligt, så jeg bedre kan komme igennem det sure.

Nogle af de blog der efter min mening, repræsenterer begge ting bedst muligt, er Cathrines blog Rock Paper Dresses og Mette Marie Lei Langes blog Twinpeaks. Det er begge blogs som jeg ikke kan være foruden, da de gang på gang viser, at der rent faktisk er andre der har den samme indstilling til tingene. Den indstilling som hverken er belærende eller (efter min mening) uudholdelig. Den er realistisk.

Jeg er træt af glansbilleder, perfekte sunde salater og billeder af vaskebræt (på kvinder…haha!). Jeg vil have det ægte. Det ægte kan sagtens indeholde et vaskebræt eller små glimt af glansbilleder. Men jeg er træt af at det kun er den side der vises. Indrøm dog at der er fejl og at dit vasketøj for øvrigt ligger i en kæmpe bunke bagved kameraet. Det er helt okay, sådan har de fleste det sgu.

Jeg kan selv præstere en bunke vasketøj der tæller to sorte sække og to fyldte vasketøjskurve (ups), et køkken der gang på gang flyder over med rod, samt at vi stadig ikke har fået hængt gardiner op, siden vi fik lavet vinduer (i december måned!)

Mit liv er absolut ikke et glansbillede, men det er gudskelov fyldt med en del skønne øjeblikke, der oftest overskygge de dårlige stunder der er♥

The best Donuts in Town…

Emilie QuiHalløjsa! Håber I nyder påskedagene og det lækre vejr der i hvert fald har været i dag. Vi tog et smut ind til byen for at spise på Cocks & Cows og nåede (helt tilfældigt) lige ind forbi Dunkin Donuts der er åbnet på Hovedbanegården, før vi tig ind og spiste. Pyt med om det var en lille omvej (læs: stor omvej) – det var det hele værd! De er uden tvivl de bedste donuts jeg har fået.Emilie Qui Vi nåede også at gå en tur rundt om en af søerne og sidde med de blege ansigter op mod solen. Ikke dårligt med de fridage der♥

Så’n en typisk gå-hjem dag

Emilie QuiDagen stadig egentlig okay, bortset fra den der hovedpine jeg vågnede med. Tænkte at det nok ville gå over når jeg fik lidt at spise og lidt at drikke. Men det gjorde den ikke. Tværtimod blev den værre – så slem at jeg til sidst også fik kvalme og feber. Så nu ligger jeg her. Her på sofaen med min dyne godt pakket omkring mig, og håber bare at det hele er overstået i morgen, da det er en helt særlig dag. Thank god for ham den søde, der lige ringede og spurgte om han skulle købe en sandwich fra Kabanah med til mig❤️