Burger og fritter på Cock’s & Cows

imageJeg elsker gode burgere. Heldigvis er der efterhånden også kommet en del fine bud på gode burger steder i København. I dag var manden og jeg på Cock’s & Cows, og jeg må sige at det var tiltrængt efter alt for meget sovs og rødkål i juledagene. Jeg fik de lækreste salt and vinegar fritter og estragon mayo og en Cheese ‘n’ smoke burger- ikke dårligt! image

Kaffeslabberas på The Coffee Collective

imageimageThe Coffee Collective er min ultimative yndlings kaffebar. De laver seriøst den bedste cortado – nemlig en der ikke er sølet til i mælk og fyldt med skum der ikke skal være der. Næ de laver nemlig en cortado præcis som den skal laves, med et  lille skud varm mælk, for at afrunde smagen. Hold op hvor fås er dårlig kaffe mange steder. Synd og skam, men sådan er det desværre. Jeg er nok i manges øjne en kaffe snob, men vil hellere selv kalde mig kræsen. Jeg gider simpelthen ikke drikke dårlig kaffe. Så vil jeg hellere undvære den kop. Nå men tilbage til The Coffee Collective. Der var kæresten og jeg nemlig et smut forbi i går. Vi var forbi deres kaffebar på Godthåbsvej på Frederiksberg. Den der huser deres ene risteri og hovedkontor. Den ligger i den fineste gamle industribygning, på en lille stille vej (som stadig hedder Godthåbsvej). Til forskel fra deres kaffebar i Torvehallerne, er der her masser af ro (og hygge efter min mening) og her kan man sidde og drikke sin kaffe og spise en af deres lækre kager eller croissanter. Helt sikkert et sted man skal besøge, hvis man (som jeg) er en sucker for go’ kaffe – eller bare en kaffesnob;)

One of må all time favorite coffee places, is The Coffee Collective. Yesterday I went to their coffee place on Godthåbsvej in Frederiksberg. It’s definately a place to visit, if you’re into really good coffee, like I am. Try their cortado, it’ll definately be one of The best you’ve ever tried – if not the best!

Middag på slottet//Kokkedal Slot Copenhagen

imageLørdag startede noget kaotisk. Kæresten havde fødselsdag – ikke noget der i sig selv er kaotisk, men før jeg havde set mig om, kom min far for at se på vores ovn, som ikke har virket i en uge ca (!!!). Vi nåede dog lige den obligatoriske fødselsdags morgenmad og tilhørende gaver først. Da min far var gået igen, gik der ikke mere end 2 sekunder, før  vi skyndte os til dyrlægen med den lille fis, som havde fået noget virus. Hvilket hun stadig ikke er kommet af med.

Efter nogle timer med afslappet hygge og en smuttur til Fields for at hente min jakke, der havde været forbi Enviis skrædder, gik turen mod Kokkedal Slot Copenhagen, hvor vi havde bestilt bord. Det var første gang jeg var der, men har udelukkende hørt positivt om det. Og det skal jeg love for at det var. Vi startede med en drink i baren – en Pimms (så go’!) og gik derefter ned i kælderen, hvor restauranten ligger. Her fik vi den lækreste rib eye, med super lækker bearnaise og de sprødeste fritter. De bedste fritter jeg har fået på en restaurant for øvrigt. Hold op hvor var det godt. Og der blev da kun bedre, af den super søde betjening og de fantastiske omgivelser. Der var seriøst så flot, at man tror det er løgn. Det var bare så fint og gennemført det hele. Og gæt engang hvem der havde glemt kameraet! Så undskyld de grynede billeder, men I skulle ikke snydes for lidt billedspam alligevel.

Kokkedal Slot bliver ofte omtalt i forbindelse med bryllupper, men det kan også meget mere end det. De afholder blandt andet ‘Te på slottet’, med alverdens kager og lækre sager. Derudover har de også en spa afdeling, som skulle være rigtig lækker. Når det så er sagt, så tror jeg da helt sikkert at det er det perfekte sted til et bryllup. Hint hint…haha;)

Hvis I vil læse mere om Kokkedal Slot, kan I se her 

Blogfri lørdag og lidt om bøf

I dag er jeg smuttet i sommerhus med mine forældre, hvor jeg bare skal slappe af, og nyde naturen. Det betyder blogfri, men derfor skal I alligevel ikke snydes for billeder fra i går, hvor manden og jeg var på Retour Steak, og ja…fik bøf! Kan klart anbefales, hvis man som mig, elsker bøf, go’ sovs og fritter;)

image

image

image

København på min væg

imageimageimageI går fik jeg mit København billede fra Just Spotted, som jeg bare var nødt til at bestille. Selvfølgelig med kobber-ramme, selvom mindre kunne have gjort det. Men hold op hvor er det flot. Og den kobber-ramme der…den er bare  flot! Det kunne bare ikke have været bedre. Kan bare blive ved med at kigge på billedet, og den ramme, som bare lyser op i rummet. Det sgu kærlighed! Nu ønsker jeg mig bare London eller New York udgaven så København kan få selskab, også med kobber-ramme – naturligvis;)

Retour Steak og Tamtam i Tivoli på en møgdag

Fredag var afslutningen på en uge (læs: nogle dage) som mildest talt, ikke har været nogle af de bedste. Det kommer der mere om i et senere indlæg, som dog kræver lidt mere tid til bearbejdning. Nå men tilbage til fredag. Efter en hård dag tog jeg kæresten og mine forældre under armen, og smuttede ind til København. Vi startede på Retour Steak på Vesterbro, hvor vi fik nogle hamrende go’e bøffer. Ingen af os havde været der før, men vi kommer helt sikkert igen. Okay, de havde rimelig travlt, hvilket vil sige at betjeningen glippede lidt, men det var stadig en super god oplevelse, med virkelig god mad. imageEfter maden tog vi mod Tivoli og Tamtam. Vidste ikke helt hvilke forventninger jeg havde, så jeg håbede bare på at det kunne opveje den møguge det havde været. Det skal jeg så for øvrigt love for at de kunne. Det kunne virkelig deres shit og sørgede for grin og go’ humor hele showet igennem. Så thumbs up herfra, og skynd jer ind og se det. Det er alle pengene værd!imageNå men det mere personlige indlæg jeg talte om, kommer i løbet af næste uge. Jeg skal bare lige have klaret hovedet og have taget tilløb til det.

Nyd det sidste af jeres søndag<3

 

Fredag

2Billedet siger nok en del, ik’? Min dejlige kæreste havde fødselsdag i går, og vi brugte dagen inde i byen hvor vi var ude og spise og bare hyggede. Dagen var kamera fri, så der er ingen billeder, desværre. Nå men det er nok også meget godt en gang i mellem. Bliver i hvert fald tit spurgt om det er nødvendigt at tage billeder af alt. Kender I ikke det? Jep jeg tager billeder af min mad. Jep jeg tager billeder af søde dyr. Jep jeg tager billeder af pænt tøj. Og ja jeg tager også en del af de der dage og øjeblikke man bare ikke vil glemme. Jeg elsker at tage billeder. Det kan ingen tage fra mig. Lige på nær i går.

 

Frenchy//Cafe//København

En af mine ubetingede yndlings cafeer i København, er Frenchy. De har den bedste charcuterie tallerken med alverdens lækre ting. Ægte fransk – hvilket også tydeligt kommer til udtryk, når man skal bestille, de forstår meget lidt dansk, taler allerhelst fransk (hvilken er no go for mit vedkommende), men forsøger da med noget engelsk, hvis det ikke kan være anderledes. De er utroligt søde, og stemningen er virkelig hyggelig og intim. Priserne er bestemt ikke nogen der skræmmer en væk, slet ikke i forhold til diverse andre cafeer i København som serverer aldeles rædselsfuld mad, med til fuldstændigt latterligt høje priser.

Vi tog dertil i søndags, hvor vi jo forinden havde haft en date med en anden lille fransk sag. Nemlig vores dejlige nye franske buller, som vi får hjem om lidt under 14 dage…yes!

Nå men tilbage til Frenchy. Normalt hader jeg paté, selvom jeg synes det ser rigtig lækkert ud. Frenchy er det første sted, hvor jeg virkelig er vild med deres paté (og selvfølgelig alt deres andet sindssygt lækre pålæg), så jeg glæder mig altid helt vildt, til når vi skal derind. Man får altid en bugnende fyldt tallerken, som jeg personligt aldrig kan spise op, og det er altid svært at vælge hvad man skal begynde med, fordi der er så meget lækkert.

Se mere på deres hjemmeside

One of my absolute favorite cafés in Copenhagen, is Frency. The perfect little french café, with a french attitude and i nice twist of humour. They don’t speak danish, hardly english – but they manage to understand you anyway. The atmosphere is cozy and comfortable and not to posh.