Dobbelt op på travlhed

Emilie QuiHvis jeg troede at jeg ville få mere fred af at blive sygemeldt (det gør man oftest fra uge 24, når det er tvillinger), så kan jeg vidst godt tro om igen. For den sidste tid har mere eller mindre været konstant hektisk, og jeg kan ærlig talt ikke huske hvad jeg lavede for bare få dage siden. Altså ud over at knokle med at få lejligheden til at ligne et hjem igen, samtidig med at jonglere rundt med de sidste timer i døgnet, som er blevet brugt på en del lægebesøg – både for mit eget vedkommende og for Karlas.

I og med at det er tvillinger vi skal have, er der en del flere scanninger og lægebesøg, for at tjekke at alt er som det skal være. Og det er rigtig fint. Men udover det, bliver jeg fulgt ekstra grundigt på grund af mit stofskifte og min astma. Sidstnævnte er absolut ikke samarbejdsvillig og har ikke været det på noget tidspunkt igennem graviditeten. Det resulterede i en akut tid på lungemedicinsk ambulatorium i sidste uge, for noget skulle der gøres. Jeg har fået en ny astma medicin, som forhåbentlig (7-9-13, bank under bordet og alt det der) hjælper. For lige nu er det et helvede – mildest talt. Hvis ikke der kommer styr på astmaen indenfor en overskuelig tid, betyder det kejsersnit. Ikke noget jeg har noget imod. Men det er da irriterende at vide at den kan have så stor indflydelse på det.

Vi var til scanning for nogle uger siden. Mit hoved var fyldt med bekymring over at vi endnu en gang (forhåbentlig for sidste gang) skulle have taget en lever biopsi på Karla, og at vi senere på aftenen skulle til ekstra ordinær generalforsamling i ejerforeningen – foruden det at det havde været nogle ekstremt travle uger specielt for M, som næsten dagligt pendlede til Fyn og Jylland i forbindelse med arbejde. Så jeg var slet ikke forberedt mentalt på scanningen. Og de sidste gange er det jo gået så godt. Men den her gang var der noget. Vi fik at vide at flowet på den ene tvilling ikke var som det burde være. Jeg må ærligt sige, at klappen gik lidt ned der. Så jeg fik ikke hørt halvdelen af det jordmoderen sagde. Men forstod at vi skulle videre op på akutmodtagelsen lige efter, så de kunne se nærmere på det. Pyha hvor kom det hele bare tæt på lige pludselig. Jeg fik to målere på, en for hver baby, som skulle måle på dem hver i sær. samt en dimmer jeg skulle trykke på, hver gang jeg mærkede liv. Tror de to små blev lige så meget hylet ud af den som jeg, for der var ikke meget liv at spore hos dem i den time det tog. Men det var nok til at de kunne se, at der heldigvis ikke var noget. Der var dog stadig en risiko for at næste scanning ville vise det samme, og så ville der jo være noget galt. Så vi fik en tid til ekstra scanning 14 dage senere – i tirsdags. Vi droppede generalforsamlingen den aften, købte takeaway og sad hele aftenen og prøvede at overbevise hinanden om, at de jo havde sagt at der ikke var noget. Men vi vidste begge godt at den næste scanning sagtens kunne vise at der var noget galt.

Få dage senere skulle Karla så til biopsi og scanning. Fastende – den lille stakkel. Nøj hvor man føler sig som en dårlig bullermor, når man nægter det mest madglade væsen at få, bare så meget som en nullermand at spise. Aldrig har hun haft så sørgmodige øjne. Men hun blev afleveret til undersøgelsen, og vi tog begge hjem med den der knugende fornemmelse i maven. For vi ved begge godt, at hver gang det bliver foretaget er der en risiko. Pyha! M tog af sted på arbejde efter og jeg tog videre til min tid på lungemedicinsk ambulatorium, fik fortaget en hulens masse tests og udskrevet ny medicin. Efterfølgende kom jeg ud til nyheden om at det gudskelov var gået godt med den lille prut, og at hun bare var sulten nu. Hvem kan bebrejde hende det?

Vi hentede hende senere på dagen og drønede hjemad, for mine forældre havde meldt deres ankomst til middag samme aften – det var Sankt Hans.  Jøsses altså! Tror også godt at de kunne se, at der vidst ikke fandtes en værre timing end det. Men vi blev enige om, at det sgu alligevel ville være rart at ses og få tankerne lidt på afstand. Aftenen forinden havde vi nået at købe ind til diverse delikatesser og sørget for vin, og jeg havde de få timer jeg var hjemme, inden vi skulle hente bulleren, fået ryddet det værste rod, og fået lejligheden til at ligne noget der var tåleligt at opholde sig i. Men alt det kunne egentlig være lige meget, for lettelsen over at bulleren var kommet sikkert hjem overstrålede bare alt. Og jeg tror det var den bedste Sankt Hans i rigtig mange år, for mit vedkommende, og mængden af vin, øl og spise gjorde at mine forældre gik mætte og glade herfra og allerede har proklameret at det er blevet en fast tradition;)

I tirsdags var så dagen for den ekstra scanning. M kunne ikke tage med, lige meget hvor gerne han end ville. Så min mor var med i stedet. Mine nerver sad rimelig meget ude på tøjet. Der gik gudskelov ikke lang tid efter at jeg havde fået den kolde gel (gys!) på maven, før jordmoderen kunne berolige mig med, at alt så rigtig fint ud. Yes! Tror mine skuldre sænkede sig en halv meter der. De to basser er lige som de skal være, og vejer her i 30. uge henholdsvis 1200g og 1300g. Pyha hvor var vi lettede da vi gik derfra!

Vi venter stadig på svar for Karlas undersøgelser – og allerede mens jeg skriver det, kan jeg godt mærke den der knugende fornemmelse i maven igen. Men lige nu holder jeg den lidt på afstand og nyder bare at hun (i hver flad på overfladen) er frisk og glad og hjemme hos os. Som dyrlægerne siger, har hun nemlig ikke selv fundet ud af, at hendes tal ser dårlige ud. Så vi kan intet mærke på hende. Hvilket er lige dele rart og super frustrerende.

Men sådan ligger landet altså lige nu. Så jeg håber at I kan bære over med, at mine skriblerier herinde er noget mere sporadiske end de plejer at være. Det er simpelthen bare så svært at få tid til at skrive noget ordentligt. For det skal det jo være. Og oveni i det, er både mit kamera, min computer og min ipad sat ud af spil. Hvilket er enhver bloggers mareridt! Så lige nu hustler jeg mig til at låne lidt hist og her indtil jeg kan få kameraet og ipad’en repareret og forhåbentlig snart finde penge til den Macbook, som jeg så længe har luret på.

 

En update på Karla

Emilie QuiSå er det vidst på tide med en update på Karla. Hun kom jo som sagt på KU Dyrehospital i torsdags. Her kom hun i væskebehandling og fik taget nye blodprøver samt celleprøver af leveren om fredagen, hvilket jo så vil sige at hun overnattede der. Jeg kom hjem til en lejligheden der lige pludselig var overvældende tom, hvilket virkelig overvældende mig.

Jeg ventede nervøst på at høre, om vi kunne hente hende fredag eller om hun skulle blive derinde. Det afhang af blodprøverne og hvor godt hun tog det med celleprøverne. Pyha det var hårdt at vente. Men det var vi nødt til, for uanset hvad skulle hun blive de til fredag, for ellers ville blodprøverne ikke være retvisende.

Fredag ringede de så til Mikkel. Det var egentlig meningen at de skulle have ringet til mig. Jeg havde egentlig bare sat Mikkels nummer på for en sikkerheds skyld, hvis der nu skulle være noget galt med min telefon. Men for at være helt ærlig, så var jeg virkelig glad for at de ringede til ham. For jeg havde nok stortudet lige gyldig hvad svaret var.

Men det foreløbige svar var godt. Ingen tegn på kræft eller en leversygdom. Så umiddelbart tydede det på en forgiftning. Jeg turde ikke tro på det, da Mikkel ringede, så jeg var nødt til flere gange at spørge om der var noget han holdt tilbage. Det var der heldigvis ikke. Så vi kunne hente hende allerede nogle timer senere. Emilie Qui

Vi var så spændte da vi kørte ind for at hente hende. For hold nu op, hvor havde vi savnet hende. For ikke-dyremennesker kan det sikkert lyde komplet åndssvagt, men det er virkelig utroligt så meget sådan en lille klump kan betyde. Så gensynsglæden var enormt stor.

Den lille buller havde haft en fest på dyrehospitalet, hvor hun var blevet nusset og hygget om, til trods for omstændighedernerne. Hun snorksov i bilen på vej hjem og det samme gjorde hun resten af fredagen og lørdagen, med undtagelse af et par bullerflip fyldt med glæde.

På torsdag skal vi ind til et opfølgende tjek og nye blodprøver. De sidste blodprøver viste at levertallene var faldet markant (selvom de stadig er for høje) over de tre dage, hvilket underbygger forklaringen om en forgiftning. Så hvis de næste viser endnu mere forbedring er det uden tvivl en forgiftning. Men nu må vi se, tvivlen og nervøsiteten ligger der nok stadig, så jeg tør ikke tro på noget endeligt endnu, selvom alt taler for noget positivt.

Delledyrets jule-ønskeliste

image1: Nepaldo    2: Smartdog    3: Hurtta    4: Kong    5: H&M    6: Hooked4pets    7: H&M       8: BullerBox

Jeg bilder mig ind, at flødedyrets ønskeliste ville se nogenlunde sådan her ud, hvis hun beskrive den. I virkeligheden ville den nok mere bestå af godbidder, kød, nusning og nogle flere godbidder. Men min ønskeliste til hende ser sådan her ud. Sengen fra Nepaldo er bare så super flot, men desværre også dyr. Men hold op hvor ville den bare være pæn at have i stuen, i stedet for den der klassiske hundeseng, som ikke aner hvad ordet ‘køn’ står for. Legetøjet er jo altid et sikkert hit, særlig det fra Kong. Og så sidder du sikkert og tænker, hvad pokker laver de strømper der? Jo ser du, for det første er der hunde på og sagen er den, at vores lille delledyr synes det er fantastisk med en aflagt strømpe med godbidder i. Ta’ den overpriced legetøj! Husk forresten at der stadig er 10% hos BullerBox, hvis du bruger rabatkoden ‘Karla’ (gælder ved nybestilling). Den tænker jeg er et sikkert hit hos både hunde og ejere, da det er sjovt og nemt, at få en kasse fyldt med lækre hundegaver ind ad døren, ved nogle få klik.

Indlægget kan indeholde affiliate links

BullerBox – en goodiebox til hunde

imageDe fleste kender nok efterhånden Goodie Box konceptet. Det prøvede jeg for et pænt stykke tid siden, og overvejer også at prøve det igen. Af omveje faldt jeg så over BullerBox konceptet, for hundeejere, der gerne vil gøre noget ekstra for deres hund.

Selvom den lille fede har masser af legetøj, så overlever det sjældent mere en én uge. Hvilket er rimelig kedeligt, og opfindsomheden slipper derfor hurtigt op. Derfor kiggede jeg på BullerBox hjemmeside. Her kan man købe en goodiebox til hunde, fyldt med lækre snacks og legetøj, fra rigtig gode mærker. De har lavet det så smart, at man kan vælge hundens størrelse, og derved få ting der er tilpasset ens hund. Herefter vælger man interval – altså 1, 3 eller 6 måneder. Jo flere måneder man vælger, des billigere bliver den enkelte box. Prisen for et 6 måneders abonnement er 179,- om måneden + 39,- i porto og ekspiditions gebyr.

Synes virkelig at det er et godt initiativ, specielt for en fortabt hundeejer som mig, hvis hund bare tygger sig igennem alt. Og hvor lækkert er det ikke lige, at få sådan en box hjem, der bare giver så super meget glæde.

Jeg har skaffet en rabatkode til jer, så I får 10% på bestillingen, hvis I skriver “Karla” i kommentarfeltet. Så skynd jer herind – om ikke andet så for at finde en super lækker julegave til jeres firbenede ven♥

Strandtur//Karlas første strandtur


I går var vi en tur på stranden. Karla var helt vild og drønede bare rundt over det hele, med sand i hele trynen. Kæresten fangede hende i et heldigt øjeblik, hvor hun oven i købet sad ned og var rolig;) 

Yesterday evening we went to the Beach to watch the sunset. Karla acted like a maniac – so exited about the hole thing. My boyfriend did catch this photo though – and she was even sitting down. 

Karla

Her er hun så – Karla. På de få dage vi har haft hende, kan vi tydeligt se, at hun er vokset og faldet godt til. Fra den ene dag til den anden har hun rejst sit ene øre op – som ellers stadig kippede da vi hentede hende. Hun er utrolig nem og overrasker os hver dag, med hvor dygtig hun er. Vi er virkelig glade for hende.