Fine gaver, huskøb og dobbelt op på “ammehjerne”

dscf5583Jeg havde en super god fødselsdag i går, taget i betragtning, at både minierne og jeg har været on-off syge de sidste par dage. I år havde jeg ikke ønsket mig noget, for lige nu kredser tankerne sig virkelig meget om økonomi og en kæmpe drøm om et hus. Men forkælet som jeg jo må siges at være, fik jeg alligevel nogle rigtig lækre gaver. Blandt andet blazeren fra Ganni og de fineste high top bow sneaks fra Joshua Sanders. Er virkelig glad for mine ting – og lidt men (rigtig) godt passede mig virkelig godt i år. Mikkel havde taget fri, så vi kunne være sammen på min fødselsdag, og han er heldigvis lige så ivrig efter at komme i eget hus, så dagen blev brugt på at shine nogle af de ting op i lejligheden, som vi bare ikke nåede da minierne blev født. For ja, vi er virkelig seriøse og har faktisk allerede kastet vores hjerter efter et hus. Eller rettere sagt et rækkehus. Vi er begge typerne der udelukkende handler ud fra mavefornemmelse, og vi vidste bare fra start af, at det her er det helt rigtige, selvom det er meget pludseligt. Så vi har faktisk allerede været ude og se det. Og allerede i den her uge kommer to forskellige mæglere og vurderer vores lejlighed. Åh gud jeg håber ikke jeg jinxer det!

Jeg har det sådan egentlig lidt underligt med at det er nu. For på sin vis føler jeg lige at vi har købt vores lejlighed. Det har vi jo egentlig også – altså for to år siden. Og køkkenet og miniernes værelse er jo faktisk først lige blevet færdigt. Havde vi kun fået et barn, var trangen til at få sit “helt eget” måske heller ikke så stor. Men når der er dobbelt op på alt udstyr og dobbelt op på babyer føles pladsen bare trang. Og det med over/under-boer er jeg bare så færdig med. Jeg gider simpelthen ikke det der med at være så afhængig af at andre kan tage samme hensyn, som vi selv virkelig prøver at tage. Det duer bare ikke med to små gutter der skal sove og en underbo der samtidig skal høre bum bum musik. Så på den måde er jeg så klar. Og mavefornemmelsen er fuldstændig rigtig, præcis som den var da vi oprindeligt flyttede ind her. Så det er tid til at komme videre. Det kan jeg godt mærke. Mit hjerte skal bare helt affinde sig med det.

Ja og så kom det her indlæg så pludselig til at handle om noget helt andet. Ja go’daw og velkommen til mit hoved. Dobbelt op på ammehjerne!

Nu vil jeg smutte, for den ene mini er vidst lige vågnet fra sin lur. Han ligger i hvertfald og kvidrer lystigt over babyalarmen♥

Lækre fødselsdags ønsker og en rabatkode

sun-3Jeg nyder lige stilheden et øjeblik, mens de små er inde og sove lur. En meget tiltrængt lur! I dag var nemlig dagen, hvor vi skulle møde deres kommende dagplejemor for første gang. Virkelig surrealistisk at det faktisk er lige om snart, de skal starte i dagpleje. Men det gik virkelig godt, og jeg er sikker på at de er havnet det helt rigtige sted, hvor de kan blive aktiveret præcis som de har behov for. For vi kan virkelig mærke at de har behov for noget mere nu. Der er ingen tvivl om at det er to små gutter med krudt bagi, og et kæmpe behov for at opleve verden.

Nå men det var jo egentlig slet ikke det det skal handle om. Det skal nemlig handle om nogle ønsker til min fødselsdag om en uge, som i år faktisk mest tæller ting til børnene. Super spændende ja;) Og nåå ja, så også lige et hus. Men det kan jeg vidst med god grund godt skyde en hvid pil efter. Så i stedet er det Celines smukke solbriller der står øverst på listen. Det har de jo faktisk gjort i flere år, men af en eller anden grund, har der hver gang været andre sager der har overhalet dem. Nu ser vi om det samme sker i år, men lækre er de i hvert fald.

Find solbrillerne her (med koden LOVE20 senest d. 9/2-17 får du forresten 20% rabat i anledningen af valentines day)

 

Enlish recap// Just thought I’d show you some of my wishes for my upcoming birthday – next week on valentines day! Celine sunglasses has been on top of my wish list for a couple of years now, but for some reason I newer got them? Maybe this year’ll be different;) 

En ny taske til samlingen

Godmorgen ladies!

Håber I nyder at weekenden har indfundet sig, og at julefreden langsomt sniger sig ind på jer. Herhjemme ligger de små bavianer og pludrer i kravlegården, og os voksne prøver at få øjne. Jeps det’ weekend! Selvom jeg jo er på barsel, betyder weekend bare stadig noget. Der er bare en helt anden ro, ved at vide at Mikkel om ikke andet har fri lørdag og søndag.

Jeg ville egentlig bare vise jer min barselsgave fra Mikkel. Den tror jeg nemlig jeg har snydt jer for. Som han sagde, så var han helt sikker på, at den skulle være blå fordi jeg har så mange sorte tasker. Jeg har så tre blå og én sort (indsæt selv smiley der græder af grin), men glad blev jeg nu godt nok, og han har jo ret.dscf5058

Jeg har virkelig mange sorte ting i min gaderobe. Så lidt mere blåt skader jo ikke;) Love Moschino er Moschinos “billige” subbrand og byder på en del pæne sager, men også en del jeg personligt ikke bryder mig om. Men det er mere edgy end Moschino og dermed også mere ungt.dscf5060

Find en hel masse Love Moschino her

Indlægget kan indeholde affiliate links dscf5061

To knapt så flade og en update

Processed with VSCO with t1 presetJeg gider ikke engang undskylde at jeg ikke har været mere aktiv herinde, for det er the same as usual. De to minier optager bare alt tænkelig tid. Og jeg ville ikke engang ønske at der var flere timer i døgnet, for så skulle de to banditter nok finde ud af, hvordan de også skulle udnytte dem;)

Nå men her får I en update på hvordan tingene står til. Det går godt! Så er det sagt, men for lidt at uddybe, så går det stadig godt med drengene, de har sågar mere eller mindre overstået endnu et tigerspring (pyha!) og kan nu begge sige “hej”. For pokker hvor bliver man stolt. Og hvor lærer man bare at være møghamrende ligeglad, når andre ikke tror på det. For jeg ved det. Jeg er sammen med dem 24/7 og herhjemme bliver der sagt “hej” virkelig mange gange om dagen;)

I dag var vi til sundhedsplejersken, som også kun kunne bekræfte os i, at det går godt. De vejer nu henholdsvis 5,1 og 5,3 og følger deres kurve præcis som de skal. Yay! De er utroligt nok langt fremme, af for tidligt fødte at være (heriblandt “hej’et”), og lader overhovedet ikke til at være påvirket af deres noget turbulente start på det fede liv.

Moren har det også godt, hvis nogen skulle spørge. Altså taget i betragtning at jeg maks sover 2 sammenhængene timer i døgnet (ufatteligt hvad kroppen kan klare!). Jeg har endelig fået taget mig sammen og fået købt en ny computer. Oh yes det var tiltrængt! Og denne gang har jeg købt en Mac. Og for pokker hvor har jeg ikke fortrudt det et eneste sekund. Det bliver godt det her!

Nå men det er det for denne gang. Indtil næste indlæg, kan nyde synet af to stykker ufatteligt velsmurte stykker smørrebrød fra Hallernes Smørrebrød i Lyngby Storcenter, som jeg indtog da jeg var ude at blive luftet for nyligt;)

Forældre getaway

Processed with Rookie CamVi har i noget tid talt om at komme ud og spise uden børn. Bare os to der lige skal tune os ind på hinanden igen og nyde hinanden. Så da der tikkede en mail ind fra Kokkedal Slot Copenhagen, om at de havde et særligt efterårstilbud, trak det gevaldigt. Overnatning, lækker 4-retters menu, champagne og morgenmad dagen efter. What’s not to like? Processed with Rookie Cam

Men hvem skulle passe de små, når det var med overnatning? Heldigvis slog min mor til, og inviterede min moster med. Så nu var der ingen undskyldning så at sige. Så imens de to “hyggetanter” trådte til og tog den hårde tjans det jo i den grad kan være med twins, tjekkede vi ind på det mest fantastiske slot – mig med influenza og bihulebetændelse (oh yeah!), hvor vi en times tid senere havde booket tid til den par massage, vi aldrig nåede at få før tvillingerne kom til. Og hold da magle det var tiltrængt! Efter massagen havde vi lige tid til lidt (mere) afslapning inden middagen og en drink i baren. Processed with Rookie Cam

Middagen var super lækker som altid. Det har jeg i hvert fald fået fortalt. For influenzaen smuttede med mine smagsløg samme dag, så jeg havde ikke en chance for at smage hvor lækkert det var. Super ærgerligt, men så må vi jo bare komme igen og gentage det;PProcessed with Rookie Cam

Slottet emmer af luksus og velvære, og de små produkter på badeværelset er bestemt ikke anderledes. Super lækkert og alle pengene værd. Det burde alle nybagte forældre unde sig selv. For let’s face it, den lille skal nok overleve det og kan i sidste ende mærke at i kommer glade og afstressede tilbage.

Kokkedal Slot Copenhagen sender nogle gange nogle super gode tilbud ud, på ophold ala det Mikkel og jeg lige har været på, så hvis du også gerne vil modtage dem, kan du skrive dig op til deres nyhedsbrev her

 

De første barselsdage

Emilie QuiMandag var en kæmpe stor dag. Normalt plejer mandage ikke ligefrem at være de dage man ser aller mest frem til, men det gjorde vi med denne mandag. For det var nemlig tid til sidste lægetjek og vejning – og forhåbentlig en udskrivelse af drengene.

Det var virkelig en dag vi har set frem til længe, uden overhovedet at ane, hvornår den ville komme. For når babyer er for tidligt fødte, er der så uendelig mange faktorer der gør, om det går fremad eller tilbage – og om man kan få lov til at slippe taget i hospitalet. Vi har gudskelov været ufatteligt heldige (7-9-13) med drengene. I følge lægerne aner de åbenbart ikke at de er født før tid, og er derfor “foran” på mange områder. Det har virkelig hjulpet med at få os hurtigt hjem. Altså hvis man synes at 3 uger er hurtigt! For vi kom jo som sagt hjem – i den forstand at vi var på tidligt hjemmeophold. Der er man stadig tæt knyttet til hospitalet, men står for alt ting selv – også at give sondemad, hvilket vi allerede gjorde på hospitalet. En til to gange om ugen skulle vi så op og have drengene vejet og tjekket igennem. De var gudskelov ret hurtige til at kunne klare sig uden sonderne og gik derefter over på ren flaske. Allerede der lettede et kæmpe pres på vores skuldre. For nu var der ikke langt til en udskrivelse – forudsat at de fortsat tog på.

Og det gør de heldigvis. De blev som sagt tjekket af en læge i mandags og vejet endnu en gang, og havde endnu en gang begge taget på. Lægen roste endnu en gang drengene for at være “så langt fremme” og for at være så livlige og glade. Pyha hvor det bare er skønt at høre en læge sige endnu en gang. Så endelig skete det – de blev udskrevet. Tre uger på hospitalet og to uger på hjemmeophold er endelig slut. Nu kan det rigtige barselsliv begynde.

Lige nu sover de to små tyttebøvser og er faktisk rigtig flinke generelt med at sove. Så også der har vi været utrolig heldige – i hvert fald indtil videre;) Så pyt med at jeg først får morgenmad omkring kl. 12 efter de små har spist, når vi alle sammen lige kan nå en lur inden♥

Baby Room inspo

Emilie QuiVi er faktisk nået rimelig langt i proces babyværelse. Det har I også kunne se på Instagram, hvor jeg teasede lidt om hvilken farve der kommer til at være. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe (som i virkelig længe) gerne har ville eksperimentere med nogle farver på væggene herhjemme, som indtil videre kun tæller hvide vægge, hvilket jo også er ganske godt. Men ærlig talt også meget bart og sikkert, hvis du spørger mig.

Derfor satte jeg alt ind på, at babyværelset ikke skulle være hvidt. Jeg var ude i noget Kabe projekt og andre cement-agtige finishes, men da vi heller ikke gider skulle bruge alen lang tid på det – da det jo sådan set er det vi allerede har brugt, blev vi enige om en maling der gav lidt det samme look, uden dog at være nær så “grov” som Kabe. Derfor endte vi med at gå efter Jotuns Lady maling, som fås i nogle vildt flotte farver. Vi blev enige om at snuppe den farve der hedder Fabrikk og som mest af alt kan beskrives som en lysere grå farve, med en lille bitte snært af blå. M var ikke overraskende utrolig tilbageholdende og nåede at fortryde valget mere end tusinde gange, på de få minutter vi var hos farvehandleren. Men jeg holdt fast. Ofte kræver det nemlig ikke mere end nogle måneders modning, at få ham med på en idé, hvorefter han så triumferende kommer hen og præsentere ideen som hans egen. Men blankt må erkende bagefter, at det vidst nok var noget jeg allerede havde præsenteret ham for nogle måneder forinden;)Emilie Qui

Men her havde vi jo af gode grunde ikke nogle måneder til at den gode mand kunne vænne sig til ideen. Derfor besluttede jeg at gå all-in og lukke ørene for hans bekymringer omkring farvevalget. For jeg vidste at han ville blive kanon glad for resultatet i sidste ende. Og ganske rigtigt. Væggene er nu malet og står i den fineste grå farve og den gode mand stråler ud over hele ansigtet hver gang han ser dem. Hans projekt lykkedes;) Han ligner en mand der har været på jagt og er kommet stolt hjem med mad til familien!

Nå men som I kan se skrider det fremad, og forhåbentlig har vi det helt færdigt inden længe, så vi trods alt kan få lov at nyde noget ferie inden de to bavianer kommer til. Indtil da kigger jeg videre og samler masser af inspiration til indretningen i værelset. Emilie Qui

Alle billeder er fundet på Pinterest

Test af Pudderdåsernes Alt i en Makeupfjerner og T-Zone Peeling

Emilie QuiSponsoreret

Jeg blev for noget tid siden kontaktet af Spashop, som ville høre om jeg havde lyst til at teste nogle af favoritterne fra Pudderdåserne. Det var ikke et svært valg, taget i betragtning at jeg har kæmpe respekt for dåserne og længe har luret på deres lækre produkter. Pudderdåserne er nogle af dem jeg altid søger råd hos, når der er noget der driller med hudplejen, eller når jeg gerne vil se nogle af de nyeste produkter in action. Så hvorfor ikke?

Spashop er som navnet antyder, en hjemmeside med alle de lækre produkter der skal til for den ultimative spa feeling. De er nøje udvalgt, så du og jeg får rig mulighed for at shoppe løs i stjernernes foretrukne produkter med kvaliteten for øje. Udover de udvendige skønheds produkter har de også et rigtig lækkert udvalg indenfor indvendig skønheds pleje og wellnessprodukter – såsom te duftlys og yogamåtter.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte til spashop før jeg blev kontaktet af dem. Men det er uden tvivl en hjemmeside jeg vil lure rigtig meget på, når min hud trænger til forkælelse.

Nå men videre til selve bedømmelsen af de kære dåsers produkter. Jeg fik lov til at teste deres Alt i en makeupfjerner og deres T-zone Peeling. Da jeg først kiggede på makeupfjerneren må jeg ærligt sige, at min første tanke var “endnu en makeup fjerner der `kan det hele´”. For jeg synes godt nok at jeg er blevet skuffet over den slags produkter mange gange. Enten er de alt for voldsomme når det gælder fjernelsen af øjenmakeup, hvilket ofte resulterer i øjne der hæmningsløst løber i vand, eller også er det mildest talt begrænset hvad den får fjernet, fordi den næsten er alt for skånsom. Pudderdåsernes variant indeholder ingen alkohol men i stedet en masse hyaluronsyre, som efterlader huden silkeblød. Men ville den være for blid?

Med stor skepsis gav jeg mig i kast med at teste. Jeg havde valgt en dag, hvor der virkelig var knald på særligt øjenmakeuppen, fordi det ofte er den sidder rester tilbage af, da de kan være særligt genstridige. Jeg dryppede lidt af væsken på en vatrondel og holdt vatrondellen med et let tryk ovenpå øjenlåget i nogle sekunder, for lige at virke lidt. Allerede der var godt og vel 95% af øjenmakeuppen væk. De resterende 5% forsvandt da jeg med nænsom hånd (ingen unødvendige rynker rundt om øjnene tak!) kørte vatrondellen ned over vipperne, mod kinden. Og det bedste af det hele var – ingen løbende øjne! Tror faktisk at det er første gang at det er sket. Ingen rødme og begyndende vandfald. Og selvfølgelig klarede den også resten af dagens krigsmaling. Uden at svide eller på anden måde være ubehagelig, men ved at være skånsom og effektiv. Så der er ingen tvivl om at det fremover vil være min foretrukne makeup fjerner!

T-zone Peelingen var jeg også virkelig spændt på, da jeg jo som du jo sikkert allerede har læst 100 gange herinde på bloggen, virkelig knokler med at få min hud fri for akne. Mit dilemma var lidt, er den for voldsom eller kan den egentlig ende med at gøre mere skade end gavn? Mine bekymringer var komplet åndsvage i den her sammenhæng. For peelingen gjorde præcis det den skulle, og uden at messe med min i forvejen igangværende kur. Den supplerede bare kuren så fint. Den peeler blidt huden fordi den indeholder den helt rigtige koncentration af salicylsyre, hvilket var tiltrængt i mit tilfælde. Normalt vil man efterfølgende supplere med en anti-age ansigtscreme, men hvis man som jeg har meget fedtet hud, kan man sagtens nøjes med peelingen. I begge tilfælde skal man bare huske solbeskyttelse, da huden bliver sart af peelingen.

Jeg må sige at dåserne virkelig har fået lavet nogle rigtig fine produkter, som helt sikkert vil være at finde i mit skab fremover. Så endnu en gang – kæmpe respekt til dem!

Du kan kigge nærmere på makeupfjerneren her og peelingen her. Derudover kan jeg virkelig anbefale dig at kigge nærmere på Spashops andre lækre produkter og deres wellness univers her.

Indlægget er lavet i samarbejde med Spashop.dk og indeholder sponsorerede produkter, men udtrykker udelukkende min egen holdning til de enkelte produkter.

Indlægget kan indeholde affiliate links

 

Antioxidanter der styrker og beskytter håret

Emilie QuiIndlægget er sponsoreret, men udtrykker udelukkende min egen holdning til produktet.

Siden Matas lancerede deres hudpleje serie med havtorn, har mange efterspurgt en serie med havtorn til håret, og det kan jeg sagtens tilslutte mig. For man kan hurtigt komme til at dufte af ti forskellige dufte, som tilsammen giver en eller anden ubestemmelige og måske knapt så god duft. Så hvorfor ikke bruge den samme?

Havtorn er jo lidt af et super bær, der ud over at smage vanvittig godt (og syrligt!), også hjælper med at beskytte huden mod frie radikaler, da det er rig på antioxidanter. Men det kan bestemt også mere end det. For det er lige så godt for håret. UV-stråling er jo bestemt passende at tale om netop nu, hvor solen virkelig har taget fat. For UV-stråling er virkelig noget af det der tærer unødvendigt på håret, hvis ikke det beskyttes. Men udover det kan kemiske behandlinger og varmebehandlinger også være med til at nedbryde håret, da det forårsager en oxidering af fedtstofferne og proteinerne i hårstrået. Matas Havtorn Shampoo og Balsam er udover havtorn også rig på andre naturlige planteekstrakter – blandt andet det kraftfulde antioxidant astaxanthin, der er udvundet af alger. Glycerinen i shampooen og balsammen giver fugt til hovedbunden og panthenol og betaine fugter hårstrået og øger elasticiteten i håret, samtidig med at give det en smuk glans.Emilie Qui

Derudover er de nye Havtorn produkter svanemærkede, hvilket vil sige at produktet tager hensyn til både forbrugeren og miljøet, da der er grænser for mængden af parfume og mængden af emballage. Det er da også lige værd at tage med.

Produkterne kan du finde hos din lokale Matas

Indlægget kan indeholde affiliate links

 

Rensebørste i miniformat

Emilie QuiREKLAME – der er tale om en reklame, men som mine andre reklame indlæg gælder det, at jeg kun omtaler produkter positivt, hvis det er min egen ærlige holdning til produktet. 

En af de ting jeg har vænnet mig til at gøre et (endnu) større nummer ud af, er ansigtsrens. For gøres det ikke ordentligt, kan jeg være 100% sikker på at min akne bryder ud som en teenager i et raserianfald. Min trofaste følgesvend i den sammenhæng er uden tvivl min Clarisonic børste, som jeg virkelig kan anbefale andre – særligt dem med akne, at bruge. Den er voldelig effektiv til at få huden dæmpet og renset, men på en skånsom måde.

Men i sidste uge lå der en pakke til mig, som skulle vise sig at være endnu et step i den rigtige retning – mod pæn hud. Nemlig den nye FOREO LUNA Play rensebørste. Det svenske mærke FOREO er jo med lynets hast blevet kendt for deres super fine og sjove silikone børster der sågar også tæller tandbørster. De har haft kæmpe succes med deres ansigtsbørste LUNA. I år lancerede de de nye og forbedrede udgaver – LUNA 2 og LUNA MINI 2, og nu er der altså kommet endnu en ny fætter til. Nemlig LUNA PLAY. Den lanceres her i juni måned og er udover at være en miniature udgave af FOREOs rensebørster, også en miniature udgave hvad prisen angår. Den koster nemlig kun 299,- hvilket må siges at være en rigtig god pris, for en virkelig god rensebørste.Emilie Qui

Jeg vidste ærlig talt ikke hvad mine forventninger var til børsten. For på den ene side, er ideen så tosset at det måtte være godt, og alligevel står man der også tænker, kan den her virkelig rense mit ansigt ordentligt?

Svaret er ja! Det kan den helt sikkert, og er sågar endnu mere skånsom end min Clarisonic børste. Den er 35 gange mere hygiejnisk end en nylon børste og så formår den (i følge kliniske tests) at fjerne 99,5% snavs, olie og makeuprester ved hjælp at dens T-Sonic pulseringsteknologi. De små silikone hår på børsten har to forskellige størrelser, hvilket gør det endnu nemmere at komme ordentligt ind i krogene (læs: fugerne) i ansigtet.

Jeg er virkelig positivt overrasket over hvad sådan en lille finurlig sag kan. Min hud er ren og får en pæn udglattet overflade. Mine porer – særligt på næsen, er synligt formindsket og den lette massage som børsten giver, får blodcirkulationen rigtig fint i gang, ud at man ligner en skoldet tomat. Den er vandtæt og holder op til 100 gange før den skal genoplades og så skal børstehovedet ikke udskiftes. Kæmpe plus!

Sidst men ikke mindst er den yderst rejsevenlig, da den størrelse gør at den kan komme med over alt. Den fylder intet.

FOREOS børster kan købes hos Magasin, på http://www.magasin.dk og på http://www.FOREO.com