Miljøvenligt hundelegetøj

Emilie QuiFør operationen fik jeg at vide, at jeg nok skulle forvente at være syg i to dage fra arbejde. Det er altid hyggeligt at være hjemme med den lille buller, der ikke forventer det helt store, men bare hygger sig helt vildt ved at man er der. Men jeg tænkte nu alligevel, at hun skulle have noget lækkert at lege med, når nu hun har for vane at smadre alt sit legetøj, til trods for hendes ultra små stifttænder!

Jeg har før kigget på det legetøj der hedder BeCo Pets, som er lavet i genbrugs materialer, for at skåne miljøet. Hundelegetøj synes jeg personligt er meget ligesom legetøj til børn. Altid i afskyelige farver og meget skrigende i designet. Men ikke BeCo Pets. De er i afdæmpede farver og bamserne er bare så fine. Jeg bestilte derfor en blandet kasse med legetøj fra Tjarliebox som er den største danske forhandler af BeCo Pets legetøj, som jeg modtog lige før operationen.

Hold da op hvor blev den lille tykke glad. Særligt for bamserne, som virkelig er et hit. De er syet med indvendige sygninger, og lavet i et kraftigt materiale, men er så søde i designet at jeg selv er helt vild med dem. De har hver et navn efter de ansatte hos BeCo, hvor sødt er det ikke lige?!