En sprød opskrift

endelig-musli-collageJeg synes lige at jeg ville dele den her virkelig gode opskrift på en anderledes müsli. Mange (mødre) kender den som en “mælkebombe”, fordi den efter sigende skulle få ammende mødres mælkeproduktion til at stige. Jeg prøvede den da drengene stadig fik min mælk, og umiddelbart synes jeg at jeg kunne ane en smule forøgelse i mængden. Men, men, men…jeg endte som bekendt stadig med at gå over på flaske (og fortryder det stadig ikke ét sekund). Men opskriften har jeg faktisk holdt ved. Jeg er normalt ikke særlig glad for müsli eller granola om man vil. Jeg synes ofte at det bliver alt for sødt og jeg savner lidt det der modspil. Denne her müsli er abolut ikke i den søde ende, men kan sagtens piftes op med noget honning, hvilket også gør den ekstra crispy.

Ingredienser:

50 g hakkede mandler

50 g græskarkerner (evt. hakkede)

50 g durum mel

Kokos mel efter behag (jeg elsker personligt en masse!)

50 g sesamfrø

Smør eller kokosolie til stegning

Man starter med at smelte smør eller kokosolie på en pande, herefter heldes durum melet i, og man rører let rundt. Når det har fået en gylden farve tilsættes de hakkede mandler. Herefter tilsættes græskarkerner og sesamfrø. Til sidst tilsættes kokos melet (kokos bliver hurtigt brændt på, hvis det kommer på som noget af det første nemlig). Hvis man er til det, hælder man til slut en smule honning over. Det giver den der perfekte søde/salte kombination og sørger samtidig for, at müslien bliver ekstra sprød.

To knapt så flade og en update

Processed with VSCO with t1 presetJeg gider ikke engang undskylde at jeg ikke har været mere aktiv herinde, for det er the same as usual. De to minier optager bare alt tænkelig tid. Og jeg ville ikke engang ønske at der var flere timer i døgnet, for så skulle de to banditter nok finde ud af, hvordan de også skulle udnytte dem;)

Nå men her får I en update på hvordan tingene står til. Det går godt! Så er det sagt, men for lidt at uddybe, så går det stadig godt med drengene, de har sågar mere eller mindre overstået endnu et tigerspring (pyha!) og kan nu begge sige “hej”. For pokker hvor bliver man stolt. Og hvor lærer man bare at være møghamrende ligeglad, når andre ikke tror på det. For jeg ved det. Jeg er sammen med dem 24/7 og herhjemme bliver der sagt “hej” virkelig mange gange om dagen;)

I dag var vi til sundhedsplejersken, som også kun kunne bekræfte os i, at det går godt. De vejer nu henholdsvis 5,1 og 5,3 og følger deres kurve præcis som de skal. Yay! De er utroligt nok langt fremme, af for tidligt fødte at være (heriblandt “hej’et”), og lader overhovedet ikke til at være påvirket af deres noget turbulente start på det fede liv.

Moren har det også godt, hvis nogen skulle spørge. Altså taget i betragtning at jeg maks sover 2 sammenhængene timer i døgnet (ufatteligt hvad kroppen kan klare!). Jeg har endelig fået taget mig sammen og fået købt en ny computer. Oh yes det var tiltrængt! Og denne gang har jeg købt en Mac. Og for pokker hvor har jeg ikke fortrudt det et eneste sekund. Det bliver godt det her!

Nå men det er det for denne gang. Indtil næste indlæg, kan nyde synet af to stykker ufatteligt velsmurte stykker smørrebrød fra Hallernes Smørrebrød i Lyngby Storcenter, som jeg indtog da jeg var ude at blive luftet for nyligt;)

Giv mig noget rigtig mad!

Emilie QuiFornemmer I et vids tema? Lige nu skal det dreje sig om mad, og manglen på samme. Altså rigtig mad. For øv hvor er det bare lang tid siden, at vi har fået sådan rigtig ordentlig mad. Specielt af den hjemmelavede slags.

I går kom de fleste køkkenskabe op (efter en (meget) ufrivillig forsinkelse hen over julen), og hvor var det bare fedt at kunne se det hele lidt bedre for sig. Vi er begge nået til sådan et punkt hvor vi vil give vores højre arm, for at få det forbandede køkken færdigt, så vi snart kan lave noget mad. Noget rigtig mad! Hele lejligheden er bogstaveligt vendt op og ned, og der står flyttekasser og skrammel over alt!

Det har i den grad lagt en dæmper på det hele. Ikke kun hvad kokkerierne angår – men også her på bloggen. For jeg har absolut ingen steder at tage billeder, for alt er proppet op. Og det driver mig til vanvid. Den dårlige samvittighed driver mig til vanvid. Men jeg vender stærkt tilbage, når det hele er lidt mere tåleligt herhjemme. Og indtil da drømmer jeg om rigtig mad, og prøver jeg at snige nogle indlæg ind, så godt jeg nu kan.

 

Biftur og en date på Gorms

Emilie QuiWeekenden har budt på en masse hyggelige ting, selvom jeg ikke har været top frisk. Fredag fik jeg langt om længe lavet den tatovering, som jeg længe har ønsket mig. Men mere om det i et seperat indlæg.

Mikkel og jeg aftale at vi søndag skulle ind og se den nye James Bond film, og valget faldt på Fields nye lækre biograf. Det var første gang vi var der, men var virkelig positive over hvor ustresset der er. Jeg synes nemlig godt at en tur i Kinopalæet kan være pænt stressende. Men her var der fred og ro, og filmen var absolut pengene værd.Emilie Qui

Lørdag fik vi et tip om at der var åbnet en Gorms ude ved Fields, så da vi ikke havde fået noget mad før filmen, var det oplagt at starte der. Egentlig ville jeg virkelig gerne have haft deres lækre pizza (den med skinke, svampe og mascapone er sindssyg god!), men der var altså ikke nok plads i maven til sådan en fætter. Så det blev en pizza sandwich med Spicy salami i stedet – også pænt go’ skulle jeg hilse og sige. Og det var altså et godt træk ikke at vælge en hel pizza. For før vi vidste af det, var vores deler popcorn byttet fra en medium til en large, fordi det åbenbart var billigere. Så vi daffede mod salen med en popcorn der kunne mætte en sulten sønderjysk familie på 5!Emilie Qui

Jeg synes det er virkelig rart, at er åbner nogle fede spisesteder, som ikke ligge i midtbyen, for ærligt så er det altså lidt trættende at skulle der ind hver gang. Og da Gorms ikke er åbnet inde i selve Fields, men lige ved metro indgangen, er der heller ikke den der center vibe over stedet. Næ det er et super fint og hyggeligt sted, med deres (som altid) utrolig lækre mad.

Date night

Emilie QuiLige nu sidder jeg, og har ærligt talt rimelig godt med nerver på, inden operationen i morgen. Det er jo for pokker da mit syn det drejer sig om. Jo jo jeg har selv valgt at få det gjort, men hold da op hvor er det grænseoverskridende. Weekenden er gået med at holde tankerne lidt på afstand, og med at hygge, kun os to! Det er åbenbart ved at være en sjældenhed, da begge vores kalendre har været pakket med aftaler.

Så lørdag blev jeg inviteret på en spontan date. Altså spontan og spontan – det er måske ikke helt rigtigt. For jeg havde faktisk fået det i gave TIL JUL! Men altså bedre sent end aldrig som man siger. Så i lørdags skulle det være. Og jeg klædte mig i stivestes puds (okay okay, måske en mini mini overdrivelse) og lagde en næt gang spartel i ansigtet og sprøjtede plejede stads i håret, for at være pæn og præsentabel for min kommende mand.Emilie Qui

Middagen blev indtaget på Scarpetta (en ultimativ favorit) i form af en femretters, hvor jeg dog fik byttet torsken (altså fisken!) ud med en lille pizza i stedet. Godt smagte det, og hyggeligt var det. Det er altså også tiltrængt med lidt tosomhed en gang i mellem, så det hele i går op i aftaler med bank, håndværkere og osv.

Jeg tjekker ind igen når øjnene tillader det. Hvornår vides ikke, men der er forberedt et lille indlæg eller to i mellemtiden. Vi ses! (Indsæt Samantha Jones kommentar “Oh honey, you made A little joke!)

En misbrugers køkken musthaves

Emilie Qui

Knivblok   Olie    Opvaskemiddel    Fransk Nougat    Salt    Gavepakke fra Nicolas Vahé

Allerede nu går jeg og planlægger alle de lækre sager, der skal være i vores nye køkken, når det engang står færdigt. Det er vidst rimelig svært at holde det hemmeligt, at jeg har et ret godt øje til Nicolas Vahé og hans enormt lækre produkter. Og udover at de er super lækre, så er de bare enormt pæne at se på. Så der skal nok indfinde sig en (hel) del ting derfra. Derudover faldt jeg over den super flotte knivblok fra House Doctor, som ville være en enorm flot kontrast til alt vores hvide.

Dem der kender mig rigtig godt ved det allerede. Men nu får I altså også den nyttige info. Jeg er misbruger. Udover at jeg er misbruger af trøflerne med kokos fra Nicolas Vahé, så er jeg også misbruger af rosmarin! I alle afskygninger, både i kropspleje og i mad. Jeg er virkelig afhængig og er stor indkøber af rosmarin, så hvorfor ikke investere i L:A Bruket’s lækre opvaskemiddel med citron og rosmarin?

Indlægget kan indeholde affiliate links

Nye planer: køkken

Emilie QuiDer har været tys som graven, her på bloggen de seneste par dage. Først og fremmest undskyld for det. Stilheden skyldes at vi er gået i køkken mode. Vi får forhåbentlig godkendt at lave nyt køkken i vores lejlighed. Det er en lidt kompliceret proces, fordi det rent faktisk skal flyttes ind i det, der på nuværende tidspunkt er vores dejlige spisestue. Så selvom vi kommer til at undvære den, betyder det at vores køkken vil blive væsentligt større, samt at vi får et mindre værelse, til fremtidige planer. Ja netop, den slags planer;)

Derfor går vi nu og planlægger hvordan det skal se ud og vigtigst af alt, at det hele skal fungere og blive så pænt integreret som muligt. Lige fra starten af har vi været 100% sikre på, at det skal være et IKEA køkken. For helt ærligt så har jeg det sådan, hvorfor pokker skulle man næsten vælge andet? Med et IKEA køkken har man basen, og kan altid skifte fronter og udseende på køkkenet, hvis man senere lyster dette. Det skal være funktionelt og fremtidssikret. Emilie QuiVi er egentlig ret kedelige med vores planer – det skal være hvidt! Men jeg tænker at det er den bedste måde at blende det ind i resten af lejligheden på. Der er trods alt franske døre der ind til, så det skal helst ikke være knald orange eller lignende. Til gengæld skal vi have en del industrielle elementer og  en hel del  helvedes masse planter (det ved herren dog ikke helt omfanget af endnu;)), så køkkenet fremstår imødekommende og knapt så koldt som et hvidt køkken hurtigt kan.Emilie QuiJeg glæder mig helt usigeligt meget, og håber virkelig at det hele kan lade sig gøre, men der er stadig nogle tilladelser der skal på plads. Så vi krydser alt hvad der krydses kan, og håber på det bedste.

Photo credit Pinterest

London Day 3

I morgen tår turen hjemad fra London igen. Vi har været ægte turister og har set alt det obligatoriske – og meget mere til!Emilie Qui

I går startede vi dagen med et besøg på Attendant – en perfekt lille kaffebar, som ligger under jorden i et gammel herre pissoir. Meget er sket siden det var et pissoir, og stedet er nu en virkelig hyggelig lille kaffebar, hvor mange af de gamle ting stadig er bevaret. Blandt andet pissoir “båsene”. Vi havde på forhånd tjekket kaffebarer ud, og blev enige om at vi helt sikkert skulle forbi den her.Emilie Qui Emilie QuiVi snuppede morgenmaden og dagens første kop kaffe der. Det var super lækkert og med sød og go’ betjening. En del bedre betjening end mange andre steder i London.

Emilie Qui

Efter kaffe tog vi videre til Camden. Et sted der skal ses. Det gav klare associationer til Berlin og dets punker miljø, omend Camden er noget mere ekstremt. En fascinerende oplevelse, men så kunne jeg altså også mærke at jeg skulle væk. Væk fra stanken af røgelse der tydeligvis skulle dække over stanken af noget helt andet “røgelse”, og væk fra de ultra tætte og snoede gange der mest af alt mindede om et spøgelseshus i en forlystelses park.

English recap: Yesterday we went to Attendant – a smal coffee shop in London. It’s placed in an old pissoir and still has some of the old “decor” inside. Off course we vent for coffee, and some breakfast. I can highly recommend it! Great coffee and great service.

Old friends and picture perfect blogs….

Emilie QuiI havde jeg en aftale med en veninde jeg ikke har set i over 10 år. Hun var dengang  min bedste veninde, men tiden ville at vi drev væk fra hinanden, for så igen at ses så mange år efter. Vi havde det super hyggeligt og det var dejligt at genopfriske de gamle minder og fælles oplevelser, mens jeg sad og mæskede mig i min svampe toast.

Snakken faldt også, qua min egen plads i blogverden, på gode, dårlige og intetsigende blogs. Der er en del intetsigende blogs, hvor det er “pretty Pictures” der vægter højest og som desværre fremstår uden dybde og personlighed. Jeg har selv erfaret at de blogs jeg læser, indeholder en god blanding af alt hvad livet indeholder. Det vil sige at de så sandelig også indeholde alle lortedagene og de snakke der er så svære at have.

Jeg kan ikke undvære at læse om de dårlige dage og de svære ting i livet, men vil heller ikke undvære de gode ting. Det hele skal efter min mening helst indgå i en symbiose, som viser netop hvordan livet kan være. Ellers går jeg død i dem.

På min egen blog forsøger jeg at være ærlig, og får til tider også skrevet ting som jeg egentlig bagefter selv kan krumme tæer over. Men det er nu en gang det liv jeg har. En blanding af surt og sødt, hvor jeg selv prøver at nyde det søde så meget som muligt, så jeg bedre kan komme igennem det sure.

Nogle af de blog der efter min mening, repræsenterer begge ting bedst muligt, er Cathrines blog Rock Paper Dresses og Mette Marie Lei Langes blog Twinpeaks. Det er begge blogs som jeg ikke kan være foruden, da de gang på gang viser, at der rent faktisk er andre der har den samme indstilling til tingene. Den indstilling som hverken er belærende eller (efter min mening) uudholdelig. Den er realistisk.

Jeg er træt af glansbilleder, perfekte sunde salater og billeder af vaskebræt (på kvinder…haha!). Jeg vil have det ægte. Det ægte kan sagtens indeholde et vaskebræt eller små glimt af glansbilleder. Men jeg er træt af at det kun er den side der vises. Indrøm dog at der er fejl og at dit vasketøj for øvrigt ligger i en kæmpe bunke bagved kameraet. Det er helt okay, sådan har de fleste det sgu.

Jeg kan selv præstere en bunke vasketøj der tæller to sorte sække og to fyldte vasketøjskurve (ups), et køkken der gang på gang flyder over med rod, samt at vi stadig ikke har fået hængt gardiner op, siden vi fik lavet vinduer (i december måned!)

Mit liv er absolut ikke et glansbillede, men det er gudskelov fyldt med en del skønne øjeblikke, der oftest overskygge de dårlige stunder der er♥

The best Donuts in Town…

Emilie QuiHalløjsa! Håber I nyder påskedagene og det lækre vejr der i hvert fald har været i dag. Vi tog et smut ind til byen for at spise på Cocks & Cows og nåede (helt tilfældigt) lige ind forbi Dunkin Donuts der er åbnet på Hovedbanegården, før vi tig ind og spiste. Pyt med om det var en lille omvej (læs: stor omvej) – det var det hele værd! De er uden tvivl de bedste donuts jeg har fået.Emilie Qui Vi nåede også at gå en tur rundt om en af søerne og sidde med de blege ansigter op mod solen. Ikke dårligt med de fridage der♥