Sommer og sol

Emilie QuiPyha – termometeret her siger lige knapt 33 grader, og det er for at sige det mildt pænt varmt. Vi startede vores ferie i Hornbæk, hvor vi slappede af og hyggede med søde Ditte og og Lucas, som i den grad opvartede os. Vi fik grillet i rå mængder, spillet spil og nydt solens varme stråler. Emilie Qui

Vi var på stranden, lige så snart temperaturen blev lidt mere hundevenlig og Karla og hendes søster Vega fik dyppet poterne og drønede rundt på stranden.

Efter Hornbæk tog vi videre til Asserbo, hvor vi nu slapper af, og nyder den sidste del af ferien. Ferien måtte bestemt godt vare ved, og det gør den heldigvis også lidt senere på sommeren, hvor vi tager den sidste del af sommerferien♥

Ginger shot

Emilie QuiSponsoreret

Det har været en møghamrende travl uge, så jeg må ærligt sige at jeg glæder mig vildt meget til at skyde ferien i gang med den her, som stod på mit skrivebord i morges. Den kan både drikkes afkølet som shot og bruges som mixer i en cocktail, hvilket nok skal komme på tale i næste uge, hvor vi tager op og besøger nogle venner i et sommerhus.

Det er vidst ingen hemmelighed at jeg er svært så glad for ingefær, i alle afskygninger. Så jeg er virkelig spændt på den her, fordi jeg ærligt talt ikke har nogen anelse om, hvordan den smager. Den ligger et eller andet sted i mellem en bitter og et shot, hvilket i sig selv lyder ret spændende. Så jeg glæder mig til at mixe, og ved at jeg med garanti allerede i dag ender med at løsne skruelåget på den – for jeg kan sgu ikke vente til næste uge. Haha! Men det må man også gerne når man har ferie!

Jeg krydser fingre for at solen viser sig fra sin bedste side, både i weekenden og i næste uge, så vi kan sidde ude og sippe cocktails og nyde en velfortjent ferie.

Go’ weekend! ♥

Indlægget er lavet i samarbejde med Kompas Kommunikation og 1-Enkelt Ginger

Sommer i DK

Jeg faldt over lidt billeder fra sommerferien, som I da ikke skal snydes for, selvom det er et stykke tid siden…foto 3Her er det et fra Un Mercato ved Torvehallerne, som fik et besøg da vi alligevel var inde i byen, før vi tog i sommerhus. Elsker bare deres fritter og risotto kugler! Er dog ikke fan af deres trøffel mayo, men de kan jo ikke gøre for at jeg bliver dårlig af trøffelolie (???) – som i seriøst dårlig. Bare ærgerligt at jeg endte med at få den, når jeg virkelig gjorde et stort nummer ud af, at det ikke skulle være den. Nemesis hva’? Og selvom kæresten prøvede at berolige mig med at det bare var en sennepsmayo, var der ikke noget at gøre. Den smagte sindssygt meget af trøffelolie (ligegyldigt hvad det så end har været) Så ingen mayo til mig.foto22Vi købte vandmelon og nød rigtig godt af den på de rigtig varme dage – inklusiv Karla, der åbenbart er stor fan. Jeg fik desuden øvet mig lidt mere i mit gellack sæt, som jeg er helt vildt glad for. Mindre glad blev jeg dog, da jeg hørte at de hen over sommeren havde valgt at trække det tilbage, mens sundhedsstyrelsen (tror jeg nok det var) testede om det skulle være lovligt i DK. Glad blev jeg så, da det blev bestemt at der ikke var nogen grund til bekymring, og at det derfor er kommet tilbage på hylderne igen. Nu håber jeg bare Matas har fået det igen (de var sgu lidt slow i det, og havde da ikke fået det, sidst jeg kiggede), for jeg skal lige ned og lure på nogle nye farver i dag. Farven jeg har på der, hedder for resten Neon Fashion og er vildt flot på solbrune fingre (ikke at jeg har det, men det er der nok andre der har).foto 2Jeg fik mit nye kamera (jaja…der er ikke langt fra tanke/ønske til handling), som jeg er sindssygt glad for. Elsker bare at det er så retrofint og har nogle sindssygt gode filtre. fotoDet blev selvfølgelig også til en del solnedgange og eftertænksomme stunder på stranden, med et glas bobler, en glad hund og en sød kæreste.

Da ferien lakkede mod enden slog det mig også, at det har været den bedste ferie i et godt stykke tid. sådan rigtigt. Kender I ikke det, sådan en hvor man bare har en rigtig god følelse og bliver helt glad, når man tænker tilbage på den? I så endda “bare i DK”.

♥♥♥