Trend: Printed t-shirts

fullsizeoutput_10eMens drengene sover en meget velfortjent lur, efter første dag i indkøringen til dagpleje (vildt at vi er nået dertil!) tænkte jeg at jeg lige ville vise jer mine tre seneste køb. Min mor og jeg var i Sverige i går for at shoppe og hygge. I den forbindelse kiggede jeg efter nogle nye t-shirts som jeg kan bruge sammen med mine meget pæne nederdele. fullsizeoutput_10fJeg har efterhånden en del nederdele i satin, og det kan hurtigt blive sådan meget fint, med fint på. Så jeg har ledt efter t-shirts eller bluser der kunne give dem det helt rigtige modspil. Og søreme så om jeg ikke fandt dem. I bedste Mille (fun fact: ja det bliver jeg faktisk kaldt oftere end Emilie) stil, som Mikkel sagde. Jeg har som nævnt her lidt en del efter items i pink og rød, og synes at t-shirts’ne passer rigtig fint ind der. Og endda til næsten ingen penge.fullsizeoutput_110

Jeg har ikke kunne finde præcis de t-shirts jeg selv har købt, men du kan finde lignende t-shirts lige her ♥

 

English recap //

I’ve been looking for a long time, for the perfect printed t-shirt. I have a bunch of satin skirts, and sometimes I just feel like they need to paired with a t-shirt to give it the right contrast. So I found these right here (can’t seem to find the exact t-shirts that I bought, but you can probably find something similar) 

Lækre fødselsdags ønsker og en rabatkode

sun-3Jeg nyder lige stilheden et øjeblik, mens de små er inde og sove lur. En meget tiltrængt lur! I dag var nemlig dagen, hvor vi skulle møde deres kommende dagplejemor for første gang. Virkelig surrealistisk at det faktisk er lige om snart, de skal starte i dagpleje. Men det gik virkelig godt, og jeg er sikker på at de er havnet det helt rigtige sted, hvor de kan blive aktiveret præcis som de har behov for. For vi kan virkelig mærke at de har behov for noget mere nu. Der er ingen tvivl om at det er to små gutter med krudt bagi, og et kæmpe behov for at opleve verden.

Nå men det var jo egentlig slet ikke det det skal handle om. Det skal nemlig handle om nogle ønsker til min fødselsdag om en uge, som i år faktisk mest tæller ting til børnene. Super spændende ja;) Og nåå ja, så også lige et hus. Men det kan jeg vidst med god grund godt skyde en hvid pil efter. Så i stedet er det Celines smukke solbriller der står øverst på listen. Det har de jo faktisk gjort i flere år, men af en eller anden grund, har der hver gang været andre sager der har overhalet dem. Nu ser vi om det samme sker i år, men lækre er de i hvert fald.

Find solbrillerne her (med koden LOVE20 senest d. 9/2-17 får du forresten 20% rabat i anledningen af valentines day)

 

Enlish recap// Just thought I’d show you some of my wishes for my upcoming birthday – next week on valentines day! Celine sunglasses has been on top of my wish list for a couple of years now, but for some reason I newer got them? Maybe this year’ll be different;) 

En mors grimme ansigt

2ca6207e45ccc0e62fb20bf4b71fc517.jpg

Jaaa..det passer sådan set ret godt lige for tiden. Jeg anede ikke at to på 6 måneder kunne skændes og slås til tårerne triller. Men jeg blev klogere. For pokker da drenge! Ja nogen gange er det der mommy life sgu knapt så glamurøst. Jeg sidder i hvert fald stadig i mit “hjemmetøj” (det er det man døber det grimmeste og nemmeste tøj der er at tage på, når man er på barsel), og er ved at miste forstanden til Sigurd Barrets Bjørnetime der kører for fuld skrald (god dammit, hvorfor skal det være det eneste der virker, når de er uvenner?!)

Hvem sagde at sådan en barsel ikke var spændende hva’? 😉

Gudforældre der er guld værd og noget om at “mangle” familie

img_7481Godaften ladies!

Jeg ville egentlig bare tjekke ind, for at vise jer miniernes super fine og ikke mindst utroligt lækre julegave fra deres dejlige gudforældre. Jaaa, man må sige at de i hvert fald kender forældrene godt;) De fineste mini Adidas sneaks. Hold op hvor bliver de fine de to små gutter!

Alt kører stille og roligt (om man vil) her hjemme. Der sker sgu ærlig talt ikke det helt vilde. Alt går ligesom op i de to små, og det er også helt fint. Men jeg glæder mig afsindig meget til at komme igang med mit eget liv, når de på et tidspunkt skal starte i dagpleje/vuggestue. For jeg savner godt nok at have noget der er mit. Jeg tror det er der, hvor der er en ret stor splittelse blandt nybagte mødre. Hvor størstedelen nok uden tvivl elsker at være hjemme på barsel. Jeg bliver i hvert fald jævnligt spurgt, med en nostalgisk længsel i stemmen, om jeg så ikke bare nyder at være på barsel. For at være helt ærlig, så nej. Misforstå mig ikke, det er ikke fordi jeg ikke nyder tiden med mine børn. Men selve barselsdelen, hvor man går rundt i den der mor-baby-bobbel, det er altså ikke mig. Jeg er nødt til at holde min hjerne i gang, og savner virkelig at gå på arbejde og være noget for mig selv også. Barsel er alt for ensformigt for mig, men jeg er heller ikke typen der elsker at gå i mødregruppe osv. Så deri ligger en del af forklaring måske. Jeg ved det ikke. Jeg glæder mig i hvert fald til at vi får en hverdag, hvor jeg også går på arbejde, men hvor det højst sandsynligt bliver færre timer om dagen, for at jeg så kan hente to glade (forhåbentligt;P) drenge fra dagpleje/vuggestue og hygge med dem i nogle timer – bare os tre.

Men lige nu er spørgsmålet vuggestue eller dagpleje? Mikkel har gået i dagpleje og jeg har gået i vuggestue, og vi har begge været rigtig glade for hver vores. Så ud fra det, er vi ikke blevet klogere. Umiddelbart hælder vi mest til dagpleje. Det er egentlig fordi drengene er født for tidligt, og derved en lille my bagud på nogle punkter, blandt andet vægtmæssigt (det er de dog ved at indhente;P). Der synes vi umiddelbart at det kan være godt, at en dagpleje ikke er større end ca. 4 børn. Den kan derved give en del mere nærhed end vuggestue kan. Desuden håber vi også lidt, at drengene måske kan knytte sig til deres dagplejemor og få et rigtig godt bånd til hende. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at de “mangler” den ene bedsteforældre side, i og med at Mikkel ikke ser sine forældre, og ikke har planer om at komme til det. Det er et valg der er truffet mange år før vi fik minierne, men selvfølgelig kan man da godt ærgre sig over, at de/vi mangler en side af familien. Men det er absolut ikke en beslutning nogen af os har fortrudt. Hellere undvære end at blive i et forhold der kun gør skade. Og det samme gælder for drengene, vi vil hellere skåne dem for de oplevelser Mikkel har været igennem, og dermed “undvære” den del af familien.

Hvad siger I, for og imod vuggestue/dagpleje?

 

Christmas sparkle

christmas-outfit-emilie-quiJulefrokosterne er i gang for fuld (pun intended) skrue. På fredag er det min tur, men denne gang er anderledes. Fordi jeg jo egentlig er på barsel. Men for at holde kontakten til min arbejdsplads, tager jeg med til den årlige julefrokost. Og jeg glæder mig, selvom det er rimelig nervepirrende, at de små banditter skal passes. Gudskelov er det ikke af hvem som helst, men af vores virkelig søde venner, som vi har udnævnt til drengenes gudforældre. Så helt galt kan det da ikke gå?

Jeg synes egentlig at jeg står hvert år og tænker, “shit, hvad skal jeg dog tage på?”, og i år er egentlig ikke den store undtagelse. Men denne gang er det mest fordi kroppen langt fra (synes jeg selv), er kommet tilbage i den form jeg gerne vil have, selvom jeg har tabt alle de 8 kilo de to klumper endte med at veje mit alles. Men det kan jeg jo ikke komme uden om, selvom jeg gerne så at det var præcis som jeg gerne ville have det. Sådan er det bare ikke – endnu i hvert fald. Men jeg har fundet en masse pæne sager, som jeg kraftigt overvejer at tage på på fredag – altså ikke det hele på én gang! Men jeg skal lige gå og lure lidt over, hvad der egner sig bedst.

De ting jeg har fundet, er primært fra Zara, som efter min mening har nogle virkelig pæne og ikke mindst budget venlige sager. De tre ting jeg har kigget efter i år er: flæser – enten på bluser, kjoler eller nederdele, blonder – gerne overalt, og sidst men ikke mindst velour. Det er jo egentlig et meget følsomt emne sådan noget velour. For det fleste forbinder det jo nok mest af alt, med de der billiger ruller med nervøst velour, som jo også bliver flittigt brugt rundt om på diverse julefrokost borde. Men det er nu ikke til at komme uden om, om man vil det eller ej. Jeg er sådan lidt både og. Der skal ikke meget til, før det ser billigt ud, men det kan dæleme også se utrolig lækkert og dyrt ud.

Kjolen havde jeg faktisk købt, men den sad absolut ikke godt, og var alt andet end flatterende overfor min mama delle (læs dunken). Så lige nu står valget imellem flæser eller blonder.

Find ovenstående sager, og mange flere her

En ny taske til samlingen

Godmorgen ladies!

Håber I nyder at weekenden har indfundet sig, og at julefreden langsomt sniger sig ind på jer. Herhjemme ligger de små bavianer og pludrer i kravlegården, og os voksne prøver at få øjne. Jeps det’ weekend! Selvom jeg jo er på barsel, betyder weekend bare stadig noget. Der er bare en helt anden ro, ved at vide at Mikkel om ikke andet har fri lørdag og søndag.

Jeg ville egentlig bare vise jer min barselsgave fra Mikkel. Den tror jeg nemlig jeg har snydt jer for. Som han sagde, så var han helt sikker på, at den skulle være blå fordi jeg har så mange sorte tasker. Jeg har så tre blå og én sort (indsæt selv smiley der græder af grin), men glad blev jeg nu godt nok, og han har jo ret.dscf5058

Jeg har virkelig mange sorte ting i min gaderobe. Så lidt mere blåt skader jo ikke;) Love Moschino er Moschinos “billige” subbrand og byder på en del pæne sager, men også en del jeg personligt ikke bryder mig om. Men det er mere edgy end Moschino og dermed også mere ungt.dscf5060

Find en hel masse Love Moschino her

Indlægget kan indeholde affiliate links dscf5061

NYE dress and bling

Emilie Qui

Dress   Necklace   Heels

Så er det allerede ved at være nytårsaften. Pyha synes ellers lige at det har været jul, selvom det jo som bekendt slet ikke blev en jul som vi havde regnet med. Men vi skal også videre, og jeg glæder mig bare til næste år, hvor jeg har tænkt mig at sætte mit præg på flere ting i julen, og dermed ikke blive skuffet (så er det i hvert fald min egen skyld).

I morgen tænker jeg at der kommer et lille indlæg, om hvad der er sket i årets løb, også så dem af jer der ikke har været med hele året igennem, kan få et indblik i det hele. Og man må jo alt i alt sige, at der er sket meget. Både på godt og ondt. Men sådan bør det jo egentlig nok også være, selvom glitter og glamour da ofte er noget sjovere (who’s with me om that?)

Og apropos glitter, så er nytårsaften jo unægteligt forbundet med glitter i lange baner (eller store bøtter…tøhø). Jeg må være ærlig at sige at jeg selv synes at det ofte er en lille smule tacky, da glitterkjoler ofte laves i ultrakorte udgaver, der sjældent gør sig godt til os med en fyldigere bagdel. De kan se super fine ud på modellerne (omend de måske ofte giver associationer til fest i folkeren), men når de kommer på ligner man ofte en rullepølse der er væltet i en glitterbøtte.

Derfor er jeg til de lidt mere afdæmpede og mindre glitrende af slagsen, selvom enkelte glitterbasser godt kan ryge igennem nåleøjet. Jeg tænker derfor i blonder og evt. glitterstiletter – hvis man synes det mangler. Jeg selv ville nok vælge de sorte stiletter her fra Zara, som jeg synes er virkelig classy, og nogle man sagtens kan bruge til andre lejligheder. Og med nogle lækre guld smykker og en rød eller pink læbestift er outfittet komplet og perfekt til den sidste aften i 2015.

Indlægget kan indeholde affiliate links