Træning og motivation – og mangel på samme…..

æfj

Billede fra Adidas StellaSport SS15 som forhandles fra 15. januar 2015

Det der med træning synes jeg sgu er en svær størrelse. Jeg elsker at bevæge mig og var i mange år fast løber og boksetrænede ved siden af – indtil jeg blev syg. Herefter har det været op og ned, og træningsgangene er blevet få og sporadiske. Glæden er blevet mindre i og med, at træningen desværre ofte har store konsekvenser og i stedet bliver en pinsel. Men den er der stadig.

Selvom jeg egentlig ikke har lavet nogle deciderede nytårs fortsætter, så har jeg alligevel lovet mig selv, at 2015 bliver et bedre år rent træningsmæssigt og kropsmæssigt. Den egentlige årsag er at jeg er træt af de mange sygeperioder og træt af hele tiden at føle mig slået tilbage til nul. Min krop skal være stærkere og skal kunne modstå mere. Og jeg skal være gladere og gladere for den. Jeg skal leve med min krop resten af livet, så jeg skylder den at gøre mit for at behandle den ordentligt.

Og hvad der umiddelbart kan være som en udfordring af rang, virker ikke så uoverskuelig i mine øjne. For jeg har prøvet det før. Dengang jeg var en buttet småfed teenager der absolut ikke kunne løbe. Heller ikke hvis nogle rystede en chips pose foran mig. Jeg var hende der kom halsende efter alle de andre, og konstant havde sidestik og gispede efter vejret. Det var vel at mærke kun efter den første runde rundt om skolens boldbane. Der var stadig 4 endnu!

Efter mange år på den måde besluttede jeg mig for at det skulle være slut. Jeg begyndte at løbe. Til at starte med kun meget få meter, herefter hurtig gang. På et halvt år gik jeg fra at pruste og stønne, til at kunne løbe 5 kilometer. Og pludselig kunne jeg løbe turen to gange. Altså 10 kilometer.361018

Adidas StellaSport SS15

Min krop ændrede sig utrolig meget og jeg følte mig meget stærk og modstandsdygtig. Og jeg var først og fremmest glad og hvilede i mig selv. Så blev jeg syg. Og træningen blev en sjældenhed i hele det virvar. Pludselig var den der slet ikke. For det var for krævende og for smertefuldt.

Jeg kan godt mærke at jeg savner at træne. Jeg savner den følelse jeg fik dengang. Savner følelsen af at jeg sagtens kan, det der dengang overhovedet ikke var en mulighed. Men nu skal det være. Jeg vil have den følelse igen. Så selvom det bliver hårdt og der sikkert kommer mange nederlag, så skal det nok lykkes. Det kommer ikke indenfor den næste måned, heller ikke de næste tre måneder. Men det kommer i løbet af året her. Og det er kommet for at blive.