Et snyde sneak peak på vores køkken

c96a97035ac5bc4794d1ce433d3b4230Der går heldigvis ikke lang tid, før jeg endelig kan vise jer nogle billeder fra vores nye køkken. Årh det føles som en evighed siden at vi overtog huset, men i virkeligheden er det jo “kun” 4 måneder siden. Hmm måske kan man alligevel tale om en evighed. Men det er ikke til at løbe fra, at tingene bare ikke har ville, som vi havde planlagt. Alt er jo gang på gang vendt på hovedet, hvilket basically har gjort at vi godt har kunne smide alle vores planer hen hvor peberet gror. Vi nærmer os efterhånden – altså hvis vi ikke tæller det badeværelse med, som vi slet ikke er gået i gang med nu. Åh gud, mind mig ikke om det.

Nå men tilbage til køkkenet. Inden jeg viser jer de endelige billeder af vores eget køkken, ville jeg egentlig vise jer nogle jeg har fundet her som både i stil og udtryk minder virkelig meget, om der vi nok i sidste ende havner. Jeg smiler hver gang jeg går ud i køkkenet, og har ikke en eneste gang fortrudt vores valg om at fjerne den “ø” der var. Det har virkelig givet en rum fornemmelse, som der slet ikke var før. Men det skal I nok få at se. Åh jeg glæder mig til at vise jer vores helt egne billeder. Men indtil videre må I nøjes med nogle låne billeder fra en anden families lækre køkken.

Rabatkode til udsalg hos Just Spotted

 

Skærmbillede 2017-08-02 kl. 18.50.07.png

Selvom vi er kommet langt herhjemme, er det vidst ingen underdrivelse at sige, at der er lang vej endnu. Men vi begynder så småt at kigge på billeder og plakater til væggene, så helt ude i fremtiden er det da ikke. Just Spotted som jeg tidligere har købt plakater hos kører udsalg i dag med 25% rabat på alt, så man skulle da være et skarn hvis man ikke lige tog et kig på hvad de har. Udvalget er jo kæmpe stort, så det er faktisk bare at vælge en kategori, hvis man vil begrænse det lidt. Jeg faldt over de her tre plakater, som virkelig kunne være fine hjemme hos os. Synes for øvrigt at det er helt genialt, at de har den funktion der hedder design din egen billedvæg, som I kan se ovenfor. På den måde slipper man for at skulle sidde og klippe og klistre, for at se om den kombination man har valgt, er helt hen i vejret.

Sommerudsalget gælder kun t.o.m. onsdag 2. august 2017 kl. 23.59 – så skynd dig ind og gør et scoop med koden SUMMER25

Indlægget er lavet i samarbejde med Just Spotted

IKEA hacking: Arkitekttegnede fronter til IKEA køkken

d_large.jpgJeg synes noget af det vigtigste, når man skal vælge køkken, er at finde et køkken der matcher huset/lejlighedens ydre rammer. Det gælder jo egentlig sådan helt generelt med boligindretning. Der er ikke noget værre end at se en bolig udefra, hvor man allerede danner sig nogle indtryk, af hvordan den indvendige del så må se ud, og så komme ind og se at stilen svarer til en helt anden type bolig. For eksempel at se et klassisk bondekøkken i en nybygget lejlighed i Ørestaden. Det skriger meget hurtigt af stilforvirring. Jeg elsker selv både bondekøkkener, som repræsenterer den gamle klassiske stil, og de flotte nybyggerier man efterhånden kan se. Men jeg synes at det er enormt vigtigt at have respekt for den stil der allerede er, og ikke prøve at ændre på den og gøre den til noget andet end det den nu en gang er.

I vores tilfælde er huset et arkitekttegnet hvidt rækkehus fra 60’erne med sorte døre, vinduesrammer og med sort fladt tag (der kommer en masse billeder på bloggen på et senere tidspunkt, så I kan se hvad jeg mener). Der er for år tilbage blevet bragt en artikel om dem på her (så kan I der er nysgerrige jo prøve at snuse jer frem til det), hvor de beskrives som arkitektegnede atriumhuse – også det mange kender som et gårdhavehus, hvilken var det der virkelig tiltalte os. Alle husene er placeret bedst muligt for solen og grænser op til store grønne arealer, så det kunne virkelig ikke være bedre. Og så er de meget minimalistiske i deres udtryk.

Og hvilket køkken passer så til sådan et hus? Vi har valgt at satse på et minimalistisk look, der matcher husets ydre, og vi har allerede gjort os en del tanker, hvad angår det nye køkken vi skal til at lave i huset. Det bliver et rimelig stort køkken, men skal denne gang være en del mere enkelt og lækkert, end det vi har lavet her i lejligheden (som altså også er super lækkert, skulle jeg hilse og sige). I den forbindelse har vi kigget på, om vi eventuelt kunne købe nogle lækre fronter som gør det mere unikt. Der er jo efterhånden kommet lidt forskellige firmaer, der specialiserer sig i at gøre IKEAs produkter mere personlige og en tand mere lækre, og i den forbindelse er jeg faldet over Reform, som er et dansk firma der har specialiseret sig at tilbyde arkitekttegnede fronter, sokler, gavle og bordplader til IKEAs køkkenelementer. Og lad mig sige det med det samme – de er så flotte deres ting! Ikke så overraskende, da det virkelig også er nogle dygtige arkitekter der har designet dem. Blandt arkitekterne er for eksempel BIG og Norm Architects.

Vi har kigget virkelig meget på deres fronter, særligt fordi de har en masse der nemlig passer ind i et klassisk arkitekttegnet hus. Men vi er virkelig bare faldet for lågerne fra Norm Architects. Den ene af deres modeller er i bruneret tombak, hvilket faktisk er lidt pudsigt, da vi i sin tid talte om at vi godt kunne tænke os at have elementer af enten messing eller tombak med i vores køkken (altså det her i lejligheden), og vi endte som bekendt med messing. Og det er jo egentlig ikke fordi tombak som sådan passer super godt til et hus fra 60’erne, og så alligevel. Når det bliver brugt på så enkel en måde som Norm Architects har gjort det, synes jeg det passer helt perfekt. Og på en eller anden måde binder det vores nuværende lejlighed sammen med vores hus. Hvilket tiltaler mig ret meget, selvom det måske lyder vildt underligt.

Messing består primært af zink og kobber. Tombak er en messinglegering hvor der er et meget højt kobber indhold. Derfor kan farven ofte være ret flot rødlig, i forhold til at messing jo er mere gul i farven. Fronterne i bruneret tombak fungerer på den måde at de bliver mere gyldne, de steder de bliver brugt. Altså med andre ord de steder man sætter sine fedtede fingre. Jeg synes virkelig det er noget af det fineste, fordi det på afstand kan ligne et mørkt trækøkken, men når man så kommer tættere på, kan man tydeligt se, at det er tombak. Det at farven er så mørk giver også en helt særlig hygge og gør netop et køkken knapt så klinisk. De fleste kender nok tombak fra nogle af de nyere byggerier, hvor det ofte bliver brugt som detaljer eller egentlig beklædning – blandt andet på Tietgenkollegiet i Ørestaden, men tombak begynder efterhånden også så småt og komme ind i selve boligindretningen.b_large.jpg

Reform har priseksempler på deres hjemmeside, hvor man kan sjusse sig frem til hvor meget det kommer til at koste, ved at kigge på deres tegnede køkkeneksempler. Og jeg behøver vidst ikke sige mere, end at tombak lågerne er i den dyrere ende. Så for vores vedkommende, skal vi lige have regnet lidt på det. For det bliver som sagt med al sandsynlighed, et køkken af en vis størrelse, og det løber jo hurtigt op. Men hold op hvor er det bare flot. Og så er det jo heldigvis godt at Reform også laver løsninger til IKEAs GODMORGEN badeværelses serie og PAX garderobeskabe. Så uanset hvad skal vi nok, på en eller anden måde, få sneget det ind er jeg sikker på.

Billederne er venligst udlånt af Reform

English recap //

We’ve been looking a great deal on kitchen solutions since we found out that we got the house. Over the past years companies that specialises, in what can basically be called professional IKEA Hacking has surfaced. And I’ve stumbled upon the danish company called Reform. They specialize in doors for IKEA’s Metod cabinets, the PAX wardrobes and GODMORGEN bathroom cabinets designed by danish architects. Reform has a bunch of amazing architects attached to the company, which is most certainly shown in the selection of kitchen fronts. The house we’re moving into is typical danish architect designed house from the 60s and Reform definitely has a lot of great options for our kitchen that we’re gonna make more simple and stylish. My personal favorite is the kitchen fronts in browned tombac from NORM ARCHITECTS. The kitchen fronts in browned tombac will gradually become more shiny and golden when used, which I found very special. And they would definitely fit quite well with our Quooker in brass as well. 

Photocredit: Reform

 

 

Velvet crush – En velour sofa

f9f2bc35e2a2e0ed396e2113a0392919

Må man godt få en sofa i velour eller er det tacky? Nå who cares. Jeg har forelsket mig i ideen om en velour sofa og synes at det er verdens bedste idé. Og egentlig også en rimelig børne(finger) venlig idé. På den måde, at den hurtigt kan camouflere steder hvor fedtede små børnefingre har været.

Sagen er nemlig den, at vi er så priviligerede at vi endnu en gang kommer til at have en stue, som ikke huser vores spisebord. Det kommer nemlig ud til køkkenet hvor der er rigeligt med plads til begge dele. Så lige pludselig er vores sofa blevet bitte lille. Det er den egentlig også allerede nu, hvor vi har en fransk bulldog der, som den diva hun jo er, skal fylde over halvdelen af sofaen (hvem sagde at hunden slet ikke måtte komme derop?), mens Mikkel og jeg er forvist til den sidste godt og vel tredjedel af sofaen, hvilket efterlader min ene balde godt henover armlænet. Knapt så comfy! 42dac0c1e4ffe0ca014883bdb196868e

Så når nu man alligevel står og muligvis skal have en ny sofa, er det måske en kærkommen lejligheden til at afprøve om herren i huset er med på en sag i velour. Så jeg har, med alt den kvindelist jeg har kunne finde frem den sidste tid, prøvet at hinte til at velour er suuuper duper lækkert. Og ENDELIG siger jeg jer…nu giver det pote!

Han begynder at tø op. Så meget så han selv har kigget rundt. Det vigtigste i hele processen har bare været – som altid, at han skal tro at det var ham der kom på ideen;) 3805d3a005d728a27cd8a5808f983fc8

Om vi skal købe en helt ny sofa eller ud i en DIY det ved vi endnu ikke. Jeg hælder mest til DIY, da jeg ærlig talt også elsker selve processen i det. Og så fordi jeg har fundet den her vildt fede hjemmeside, som blandt (meget andet) gør sig i velour betræk til Ikea sofaer, som jo kan erhverves for nærmest ingenting på DBA og lignende. Desværre koster betrækket en pæn sum hos dem, men hold op hvor er det bare pænt lækkert og igen, hvis sofaen har været billig er det jo ikke helt uopnåeligt.

English recap/ 

I’m seriously crushing on a velvet sofa. And finally have convinced my dear husband that it’s the worlds greatest idea. I’ve even convinced him that it was his idea. I’ve found this great website that costumizes velvet sofa covers for IKEA sofas, chairs etc. The prizes are a bit high, but considering the fact that it’s possible to by a preowned IKEA sofa for the amount of almost nothing it ads up quite well I think. 

Design i børnehøjde

tripp-trappDet er ikke nogen hemmelig at jeg synes rigtig mange ting til de små poder, er ufatteligt grimme og enormt upraktiske. Enten er de alt for high-tech eller også er de håbløst forældede i deres udseende og funktion. Det er en svær balance, og af og til lidt af en kunst, at finde ting vi begge godt kan lide, og som vi ikke betaler en formue for, for at tingene så kun kan bruges i kort tid. Derfor har vi gjort det, at vi kun har købt ting der kan bruges mange år frem. Ting der vokser med barnet. Eller rettere sagt børnene. For alt foregår jo i stereo herhjemme nu. To til at græde, to til at grine, to til at spise og to at elske. Men….der er så også to der skal købes tøj og møbler til, og det løber godt nok hurtigt op. Særligt hvis vi ikke køber ting vi kan have mange år frem.

De fleste ting vi køber, er ret klassiske og dermed også tidsløse. Derfor var min glæde ekstra stor, da der tikkede en mail ind, om at Stokke lancerer to limited edition Tripp Trapp stole, som bare lige er en tand mere lækre end de klassiske. Stokke fejrer nemlig at de har produceret mere end 10.000.000 Tripp Trapp stole, hvilket sådan lidt rundt regnet, svarer til at vi hver især i Danmark burde eje to styk hver.

Ja den kære stol er populær må man sige. Og jeg tror ikke at der findes nogle fra min generation, der ikke har været i nærheden af en Tripp Trapp stol. Jeg husker dem aller tydeligst i den lakerede træ udgave. Det var dengang alt skulle være lakeret. Nu fås de er et væld af fede farver – og naturligvis også stadig træudgaven, som nu har fået følgeskab af andre træsorter. Stokke stolen må i den grad siges at være kendetegnet ved at det er et møbel der vokser med barnet.

Og nu kommer der som sagt to nye varianter til. Men kun i begrænset antal, som en del af deres Limited Edition Anniversary Collection. Stolene er i matlakeret eg og med vildt flotte hardware detaljer. Den lyse variant er med stål detaljer og den mørke er med rosaguld. Hver stol er nummereret med nummeret fra 1-2.000 og hver stol har en signatur indgraveret fra designeren. Jeg (eller rettere sagt vi) er faldet fuldstændig for den mørke udgave. Og der er ingen tvivl om at den står øverst på listen over musthaves til de to minier. Hvor flot ville det ikke lige være, at have to styks stående ved spisebordet eller i køkkenet.

Stolene bliver lanceret her i oktober. Så det er bare med at holde øje med Stokkes hjemmeside, hvis I er lige så vilde med den som jeg er.

Indlægget kan indeholde affiliate links

Ønsker til væggene

Emilie QuiEr der noget jeg virkelig elsker, så er det billeder og plakater. Jeg synes virkelig at det er utroligt, så meget man kan ændre et rum og dets fornemmelse, ved bare at ændre billederne på væggene. Lige nu er vi jo selv ved at rykke godt og grundigt rundt i lejligheden, og spisestuen er blevet skrottet til fordel for vores toplækre køkken. Derfor er spisebordet rykket ind i vores store stue, hvilket kræver lidt ommøblering rent billedmæssigt.

Så jeg har luret lidt på nogle nye plakater til væggene, og er faldet fuldstændigt for de her tre (øverst i indlægget), som passer super godt sammen (de to er næsten ens – I know) og “larmer” ikke for meget.

Kunne desuden ikke lade være med at lure på plakater til børneværelset, som jo også skal pyntes fint. Og minsandten om jeg ikke også hurtigt fandt tre, der hurtigt er blevet favoritter. Er de ikke bare fine?Emilie Qui

Alle plakaterne (og et par hundrede mere), samt en masse super lækre rammer kan findes her

Indlægget kan indeholde affiliate links

Så langt så godt;)

imageHvis vi troede at køkken projektet var omfattende, så havde vi skam helt ret. Og selvom vi gerne vil hoppe på gulvet og danse på bordene i bar glæde over at vi kom har få meter igen, så skal vi bare lige minde os selv om, at der er et rum ved siden af (som husede vores tidligere køkken), som nu skal sættes fuldstændig i stand. Som i FULDSTÆNDIG. Åh suk altså! Men de små tosser skal jo have deres eget værelse, så vi kan lige så godt smøge ærmerne op og få gjort noget ved det, før jeg har nået total hvalstørrelse;)

Derfor tog vi os sammen i weekenden, og flyttede de sidste ting ind i det nye køkken, og fjernede (læs: smadrede det gamle), kørte på lossepladsen med de sørgelige rester, og fjernede fliser på væggene. Nu mangler vi bare at få pudset væggene op, ordnet el, slebet og larkeret gulv, lagt væv på væggene og få malet. Og nååh ja, så mangler vi bare al indretningen.

Så det er jo piece af cake, ikke? Så hvis jeg er lidt fraværende, så ved I hvorfor♥

Den fineste gave..

imageEn af de bedste gaver jeg fik til min fødselsdag, var uden tvivl Eiffeltårnet i messing, som jeg fik af min dejlige kæreste (og kommende mand). Jeg synes simpelthen at det er så fin en ting at have stående, og noget jeg virkelig har ønsket mig i en del år.

Det kan købes lige her (kan indeholde affiliate link)

Giv mig noget rigtig mad!

Emilie QuiFornemmer I et vids tema? Lige nu skal det dreje sig om mad, og manglen på samme. Altså rigtig mad. For øv hvor er det bare lang tid siden, at vi har fået sådan rigtig ordentlig mad. Specielt af den hjemmelavede slags.

I går kom de fleste køkkenskabe op (efter en (meget) ufrivillig forsinkelse hen over julen), og hvor var det bare fedt at kunne se det hele lidt bedre for sig. Vi er begge nået til sådan et punkt hvor vi vil give vores højre arm, for at få det forbandede køkken færdigt, så vi snart kan lave noget mad. Noget rigtig mad! Hele lejligheden er bogstaveligt vendt op og ned, og der står flyttekasser og skrammel over alt!

Det har i den grad lagt en dæmper på det hele. Ikke kun hvad kokkerierne angår – men også her på bloggen. For jeg har absolut ingen steder at tage billeder, for alt er proppet op. Og det driver mig til vanvid. Den dårlige samvittighed driver mig til vanvid. Men jeg vender stærkt tilbage, når det hele er lidt mere tåleligt herhjemme. Og indtil da drømmer jeg om rigtig mad, og prøver jeg at snige nogle indlæg ind, så godt jeg nu kan.

 

Interiør: Marrokanske tæpper

Emilie QuiKender I ikke de der perioder hvor tiden flyver afsted, samtidig med at det føles som om uret er gået i stå?

Måske er det fordi det hele egentlig er gået lidt i stå herhjemme. Eller, det føles i hvertfald sådan. Håndværkerne har invaderet vores ellers så dejlige lejlighed, og har gjort den til et støvet helvede at være i. Ingen ovn, intet komfur og ingen opvasker. Ingen hjemmelavet mad. I hvertfald kun i sparsomme mængder, og helst kun det der kræver minimal opvaskning.

Og som altid når det hele sejler, drømmer jeg mig væk i pæne ting og sager, og lader som om at vi bor i noget der var taget ud af et boligmagasin. For det skal nok blive bedre. Jeg lover at der er en mening med galskaben. Men indtil da drømmer jeg om de lækreste bløde marrokanske tæpper, der kysser ens bare fødder og gør en glad i låget, over det dejlige farver og mønstre. For de er da bare noget af det smukkeste! Emilie QuiDet er uden tvivl et julegaveønske at få et smukt marrokansk tæppe, men de er desværre også ofte i den dyre ende. Så det er nok desværre ikke i år der ligger. Men okay, det ville nok også fylde lidt. Der skal jo også helst være plads til andre sager;)