Hvornår skal man tie stille?

Tiden har stået lidt stille den seneste måned til trods for at der faktisk er sket utrolig meget. Det har været en blanding af alverdens ting – blandede bolcher kan man vidst roligt kalde det. Nogle ting har jeg virkelig haft lyst til at dele med jer, men er blevet stoppet af min egen samvittighed der har mindet mig om, at det nok mest ville være selvterapi at gøre det og ikke nødvendigvis noget, der skulle ud på det store internet, for det ville ikke være til ære og glæde for jer, men kun for mig og min egen selvransagelse. Frem og tilbage har tankerne kørt med for og imod at dele de ting der sker og jeg er faktisk ikke kommet nærmere et svar. For hvilke ting hører til her på bloggen. Hvilke ting har jeg lyst til at dele og hvor går grænsen? Grænsen – det evige problem (det gælder vidst i alle sammenhænge). Hvornår har jeg fortalt jer nok uden at krænge sjælen så meget ud, at der ikke er mere tilbage til mig selv? Den balance har jeg bare aldrig mestret og måske er det egentlig også fint nok, så længe det kun er mig selv det går ud over. For gennem bloggen har jeg virkelig også fået meget retur i årenes løb – både surt og sødt. Benhårdt til tider, men i sidste ende en stor hjælp og støtte. Med jer er jeg vokset. Men jeg har også vænnet mig til at gemme visse ting væk og jeg har vænnet mig til at svare “godt” eller “fint”, når folk spørger hvordan jeg har det, for man skal jo være taknemmelig overhovedet at have det og der er jo ikke nogen der gider høre alle dårligdomme, når de blot spørger hvordan det går.

Det er blevet en vane og den har på sin vis også forskånet mig for at dele for meget. Men jeg føler også, at jeg vil lyve for jer, hvis jeg bare fortsætter som om der alt er easy peasy, for det er langt fra. Ærligt så er det meste af det der foregår lige nu, noget f-ing lort. Så er det sagt. Uden omsvøb, glitter, pæne blomster eller regnbuer. Jeg vælger endnu en gang at krænge sjælen ud for jer og fortæller hvad der fylder i hovedet og kroppen i der her dage, selvom jeg selv har svært ved at håndtere det, men fordi det netop fylder meget. Måske det hjælper at få det ud og ned på skrift. Det ville være lykkeligt. For måske kunne det være at mit hovedet ville føles mindre som om, at det er ved at eksplodere på grund af for mange tanker og bekymringer. Egoistisk at lægge det hele over på jer, for selv at få lidt ro. Grim tanke egentlig, men jeg forventer naturligvis ikke at at jeg bare kan lægge hele læsset på jeres skuldre og selv gå 10 kilo lettere herfra.

“Så længe jeg har det, er det skidegodt”

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har været syg lige siden bloggen startede – eller rettere sagt syg før bloggen startede. Det var faktisk årsag til, at bloggen så dagens lys. Så jeg havde noget at tage mig til og noget der tog tankerne væk fra sygdom, som ellers hurtigt kan præge hele hverdagen. Og så selvfølgelig også, fordi jeg elsker at skrive, tage billeder og formidle og dele. I perioder har sygdommen trådt og baggrunden, mens den i andre har været med i front. Men gradvis er den blevet værre. Noget jeg absolut ikke havde regnet med. Jeg har ligesom altid gået og sagt til mig selv, at nu blev det bedre og det er også det jeg hele tiden har fået at vide af lægerne. Men det er langsomt gået lige stik modsat. Indtil for et halvt år siden ca. Der blev langsomt erstattet af lynhurtigt og jeg er virkelig blevet syg.

Det sidste halve år har krævet virkelig mange besøg på hospitaler, utallige lægesamtaler, blodprøver og prøver generelt, forsøg med medicin og sidst men ikke mindst en masse opkald til 112 fordi min krop bare giver op lige pludselig. Nogle har jeg løftet sløret for enten her på bloggen eller her, men andre har jeg holdt for mig selv, velvidende at der kommer en grænse for, hvor mange dårligdomme andre magter at høre. Vi vil egentlig helst bare høre, at det hele går godt. Det er sgu nemmere at forholde sig til. Er der for mange negative eller sørgelige ting, har vi mennesker det hurtigt med at fordufte. Lidt som om at vi er bange for at det smitter, hvilket efter min mening er virkelig sørgeligt. For det er i de hårde tider, at vi vokser mest som mennesker og sammenholdet ellers kan føles stærkest.

Efter min sidste akutte indlæggelse fik jeg taget et hav af prøver. Og det er dem der har gjort at jeg på én og samme tid har tusind tanker i hovedet, en masse ord der gerne vil ud, men også i sidste ende er komplet stum. for skal jeg virkelig dele det med jer? Gider I overhovedet høre på det eller vil I kun se de polerede sider af mit liv. Dem hvor det hele lader til at være et stort glansbillede og hvor I ikke skal tænke for meget, for vi bliver jo alle dagligt bombarderet med indtryk og oplysninger, så er der overhovedet plads til mine hos jer?

Min sjæl får en kogevask

Nå men tilbage til prøverne. Jeg har ventet godt og vel 3 uger på at få svar på dem alle sammen og to dage før min fødselsdag kom de så. På en måde vidste jeg godt at den var gal, fordi jeg har kunne mærke så hurtig en forværring i det hele, men jeg var alligevel ikke forberedt 100 % på hvad de ville vise. Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad de viste, for det ved jeg slet ikke nok til endnu. Men de ikke er i den lette ende og det tog en del af fødselsdags glæden fra. Jeg skal have lavet en del flere undersøgelser den kommende måned, før jeg ved mere og kan dele mere, men lige nu føles ventetiden bare uendelig og tankerne får frit løb, når jeg om morgenen sender Mikkel og de små basser afsted. På sin vis er det rart at være hjemme helt alene, så man ikke belemrer andre med alle de bekymringer der er, men samtidig er det også noget af det sværeste jeg har prøvet, fordi tankerne næsten oversvømmer mig helt og gør mig endnu mere træt. Jeg er typen der helt skal lave praktiske og fysiske ting, hvis jeg har lidt for mange tanker i hovedet, men fordi kroppen bare ikke kan, er det begrænset til et minimum, hvilket er mega frustrerende.

En ting har jeg dog fået styr på. Nemlig et nyt – eller rettere sagt nyt gammelt skrivebord. Det har jeg længe ønsket mig, så jeg kan sidde i fred og ro, når bloggen skal passes. Jeg har prøvet det der med at sidde ved spisebordet, men det er dæleme svært at være fokuseret, når der løber to 2,5-årige rundt og leger brandmænd og som gerne vil slukke den ildebrand der er åbenbart er i mine ben eller på mit hoved. Såøøh, jeg har hurtigt set mig om efter en anden løsning. Jeg har kigget på Dba i en del måneder nu, men har bare ikke kunne finde det rigtige. Min endelig var der et i lørdags. Jeg fik rimelig hurtigt lokket Mikkel med på ideen – det skete allerede for en måneds tid siden, da han selv skulle tale i telefon med en forsikringmand, mens han blev råbt i hovedet af en af drengene; “hvem’n det der snakker??, hvem’n det far??”, såå det krævede ikke ret meget overbevisning. Nu skal vi bare have ryddet det sidste værelse (også kaldet rodeværelse nr. 2 – eller var det nr. 3?!), så vi kan få lavet det endelige kontor. Indtil videre står skrivebordet i drengenes legeværelse og fylder vel ca. en femtedel af rummet. Men mens vi arbejder ( i sneglefart for mit vedkommende) på at få ryddet det andet værelse, har jeg stillet en stol ind og sat det fineste japanske billede ind, som vi fandt da vi var inde i København lige efter min fødselsdag. Det er okay og klart bedre end at sidde i spisestuen eller stuen, som ofte af en eller anden grund, bliver forvandlet til ét stort legeland. Og vigtigst af alt, har det givet mig lidt ro, at jeg kan trække mig herind, når hovedet flyder lidt for meget over med tanker og jeg har behov for at få dem skrevet ned.

Om at få fundamentet på plads

Nogle gange er det om at prøve at finde noget lys, i selv den mørkeste situation, så det prøver jeg virkelig. Jeg hørte engang én sige, at man ikke kan gå i krig, hvis ens fæstning ikke er færdig til at beskytte en. Jeg må sige at jeg giver den person ret og at jeg forstår det endnu mere nu, end da jeg hørte det. For med et hus der stadig ikke er færdigrenoveret og værelser der stadig fremstår ufærdige, kan jeg godt mærke, at det plager mig endnu mere, nu hvor der er så meget uro udefra. Så mit fokus er, udover at blive rask, at få huset færdigt nu, så jeg/vi ikke også skal bruge energi på det. Første step er altså arbejdsværelset, men indtil videre kan I se mit interimistiske arbejdsværelse her.

Test af hollistisk hudpleje: Suki Skin Care

IMG_5155

Annonce for Spashop.dk

En af de fordele der er ved at være blogger, er at man er så priviligeret at firmaer kontakter en for et samarbejde. Det her er et af de rigtig lækre og et jeg har en personlig interesse i oveni købet – forstået på den måde, at det drejer sig om hudpleje. De af jer der er trofaste læsere, ved hvor meget jeg har kæmpet med min hud, siden graviditeten (åh ja, en af de mange glæder ved mommy life). Min hud er i perioder helt forfærdelig og jeg har mest af alt lyst til at pakke hele ansigtet ind og gemme det væk. Lige så barnligt som det lyder. Men jeg tror de fleste der har oplevet samme problemer, kan nikke fuldstændig genkendende til de tanker.

Efterhånden som jeg har lært mere og mere om, hvad der tricker problemerne, er jeg blevet mere selektiv i mit valg af hudpleje og makeup. Det kan virkelig være en dyr fornøjelse, men til gengæld er det endnu mere ærgerligt at bruge oceaner af penge på produkter, som blot gør problemerne værre.

Da jeg blev kontaktet af Spa Shop, som spurgte om jeg havde lyst til at teste produkter fra Suki Skin Care blev jeg rigtig glad, for dem havde jeg nemlig hørt rigtig godt om. Sukis produkter er baseret på økologiske råvarer. De er helt fri for syntetisk farve, konserveringsmiddel, alkohol, parabener og parfumestoffer. Der er virkelig tænkt over helheds indtrykket og i stedet for plastbeholdere, som kan risikere at afgive giftstoffer, bruger Suki genbrugsglas. Er det bare mig, eller virker produkter der kommer i glas ikke også bare meget mere eksklusive? Det synes jeg i hvert fals Sukis produkter gør.

Jeg har fået lov til at teste:

Concentrated strengthening toner

Jeg brugte den i ansigtet efter jeg havde renset huden og før jeg brugte creme. Den gav min hud ekstra fugt og forberedte den på den efterfølgende pleje. Så man kan vel egentlig sige at den fungerede som en slags primer.

Balancing facial oil

Min hud kunne desværre ikke klare, at den blev brugt i hele ansigtet, så den blev i stedet brugt de steder, hvor min hud har det med, at blive ekstra tør.

Nourishing day cream

Brugte jeg efter toneren (og ovenpå olien). Den booster kollagenen i huden og strammer huden op, uden at man føler at huden er spændt ud som et trommeskind. Den dufter virkelig bare lækkert at citrus og føles ikke alt for tung på huden.

Exfoliate foaming cleanser

Som navnet antyder er det en cleanser, så den brugte jeg til at rense min hud grundigt, så det var ikke en jeg brugte dagligt. Den skal masseres i fugtige håndflader, så den skummer op og derefter masseres blidt ind i ansigtet (ikke for voldsomt, da den indeholder små korn til exfoliering!). Den er virkelig god til at fjerne de døde hudceller og få gløden frem i ansigtet, men man skal som sagt passe på med at være for voldsom.

Transformative Purifying Mask

Brugte jeg ca. 2 gange om ugen efter Exfoliate foaming cleanser. Den smøres på huden og skal sidde ca. 20 minutter. I de perioder hvor min hud var virkelig slem, brugte jeg den som akut behandling, ved at behandle de blussende områder og lade det sidde natten over.

Purifying foaming cleanser

Brugte jeg de dage, hvor jeg ikke brugte Exfoliate foaming cleanser. Den er en mild skummende ansigts rens, som masseres i håndfladerne indtil den skummer op. Herefter påføres den i ansigtet hvor den effektivt renser huden, samtidig med at den er mild. Den er virkelig god til mere sart hud, som f.eks. ikke tåler exfoliering så godt.

Balancing Day lotion

Var nok min personlige favorit. Den fungerede virkelig godt til min hud, da den er ultralet i konsistensen og går ind og beroliger rød hud, hvilket jeg virkelig har tendens til at have. Den er perfekt at kombinere med Nourishing Day cream ved f.eks. at påføre Balancing Day lotion i T-zonen og Nourishing day cream på kinderne. Det fungerer virkelig godt her om vinteren (selvom det teknisk set er forår nu?!), hvor huden virkelig har behov for pleje imod kulden og udtørring fra radiatorer og brændeovne.

Alt i alt har jeg virkelig fået et godt indtryk af Sukis produkter som virkelig er lækre at arbejde med. Den primære duftnote er citrus, hvilket passer rigtig godt til min smag. Men andre duftnoter tæller blandt andet kokos, kamille, lavendel, cedertræ og calendula.

Du kan finde alle produkterne her (reklamelink) samt se endnu flere lækre produkter indenfor hudpleje, skønhed og velvære.

Når kroppen siger fra…

book-13-718x581cÅrh for pokker da, nu må vi til det. Jeg har været den sidste måned! Eller det vil sige, egentlig længere tid end det, og det er møg hamrende irriterende. For der er absolut ikke tid til det med to små basser, der kræver ens fulde opmærksomhed 24/7. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har den stofskifte sygdom der hedder Hashimoto. Den vil jeg egentlig ikke komme så meget ind på, da det langt fra er opmuntrende læsning, og fordi man bliver meget “mæt” af hele tiden at tale om “sin sygdom”. Men lige nu kan jeg ikke komme uden om snakken, for noget er der galt. Og jeg ved jo udemærket godt selv, at det sagtens kan kædes sammen med den møg sygdom. Men det er egentlig ligemeget. For jeg tror alle kender til, i perioder at have et immunforsvar der er komplet råddent. Min periode er så bare lidt mere langtrukket;)

Jeg blev som sagt syg for lidt over en måned siden, hvor det var sådan lidt influenza agtigt, men hvor det hurtigt satte sig i bihulerne og i halsen. Jeg fik noget antibiotika (efter jeg havde holdt stand i længere tid og nægtet det stads). Det lod egentlig til at virke, og jeg nåede til de der dage, hvor man kan mærke at det hele er ved at lette, og man er ved at vende tilbage til sig selv igen. Troede jeg! For før jeg nåede videre derfra begyndte halsen virkelig at gøre ondt. Min tanke var med det samme at det kunne være, at bihulebetændelsen havde sat sig til en halsbetændelse. Og da det absolut ikke blev bedre, men værre og værre, måtte jeg endnu en gang gå de tunge skridt ned til lægen og bede om hjælp. Eller det vil sige det kunne jeg ikke, for jeg havde på det tidspunkt også mistet stemmen. Ja så kan I selv forestille jer, hvordan det kører med to på 4 måneder, som snakker og pludrer løs og forventer at man ivrigt bryder ud i jubel.

Nå man lægen tog de typiske prøver. For lavt D-vitamin: tjek, for lavt jern: tjek, og et forhøjet infektionstal. Det med D-vitamin og jern vidste jeg allerede på forhånd, da det desværre er en del af den forbandede sygdom, men nu er de blevet meget lave, og allerede der vidste jeg godt, at det ikke kan blive ved. Jeg bliver simpelthen nødt til at hjælpe mit immunforsvar på vej, så godt jeg nu kan. For jeg er ærlig talt en smule  temmelig nervøs for, hvordan mit immun forsvar skal klare sig fremover – uden at lyde alt for melodramatisk. Jeg fik endnu en gang en antibiotika kur mod det der både kan være lungebetændelse og bronchitis, som skulle være noget mere effektiv. Og langt om længe lader det til at tågen er begyndt at lette. Med mindre jeg altså når at blive syg endnu en gang. Jeg krydser virkelig mine små pølsefingre, og håber på det bedste.

Og nu til det jeg egentlig vil sige med det hele. Jeg skal igang med at booste mit immunforsvar. For det piner mig at tænke på, hvis jeg konstant skal være syg, med twins der jo kun kommer til at kræver mere af mig fremover. Så lige så snart jeg er frisk nok til det, skal jeg en tur (forhåbentlig mere end bare en enkelt tur;)) i fitness centeret. Det var egentlig planlagt allerede før jeg blev syg, men “belejligt” nok, ville mit immunforsvar det anderledes. Men denne gang skal det ikke få lov til at bestemme. Derudover skal jeg have fyldt depoterne fuldstændigt op med vitaminer og mineraler. Og i den anledning skal jeg faktisk til en…øh..ja jeg ved faktisk ikke engang hvad hun kaldes, men en holistisk behandler, som jeg har hørt rigtig godt om. Jeg har faktisk stiftet bekendskab med holistisk behandling før og er hverken synderligt meget få eller imod. Jeg fik dog ikke noget ud af den sidste behandler. Min tillid til det “rigtige sundhedsvæsen” ligger dog efterhånden desværre på et meget lille sted, hvilket jeg desværre langt fra er ene om. Så jeg holder alle muligheder åbne, og ville egentlig føle mig som en kæmpe idiot, hvis jeg sagde nej til hjælp fra den kant,  bare fordi jeg måtte være imod den holistiske tilgang. Jeg tror desværre at der er rigtig mange der ikke tror på den holistiske vej, fordi det etablerede sundhedsvæsen ofte er ude og latterliggøre det i offentligheden.

Nu får vi at se hvad det bringer med sig. En ting er i hvertfald sikkert, jeg springer ikke ud som guru efter mit besøg hos hende. Men det kan være at jeg bliver noget klogere, på nogle ting jeg måske ikke vidste i forvejen. Og hvem vil ikke gerne det?

Sidste men ikke mindst, skal der gøre noget ved kosten – det giver rimelig meget sig selv. Og jeg overvejer kraftigt om det for en periode skal være farvel til sukker, gluten og laktose. Men pyha den er svær. Men samtidig vil jeg egentlig gøre alt hvad der kræves.

Men nu ser vi lige hvad den kloge dame kommer med af bud. Jeg er i hvert fald virkelig spændt.