Hvornår skal man tie stille?

Tiden har stået lidt stille den seneste måned til trods for at der faktisk er sket utrolig meget. Det har været en blanding af alverdens ting – blandede bolcher kan man vidst roligt kalde det. Nogle ting har jeg virkelig haft lyst til at dele med jer, men er blevet stoppet af min egen samvittighed der har mindet mig om, at det nok mest ville være selvterapi at gøre det og ikke nødvendigvis noget, der skulle ud på det store internet, for det ville ikke være til ære og glæde for jer, men kun for mig og min egen selvransagelse. Frem og tilbage har tankerne kørt med for og imod at dele de ting der sker og jeg er faktisk ikke kommet nærmere et svar. For hvilke ting hører til her på bloggen. Hvilke ting har jeg lyst til at dele og hvor går grænsen? Grænsen – det evige problem (det gælder vidst i alle sammenhænge). Hvornår har jeg fortalt jer nok uden at krænge sjælen så meget ud, at der ikke er mere tilbage til mig selv? Den balance har jeg bare aldrig mestret og måske er det egentlig også fint nok, så længe det kun er mig selv det går ud over. For gennem bloggen har jeg virkelig også fået meget retur i årenes løb – både surt og sødt. Benhårdt til tider, men i sidste ende en stor hjælp og støtte. Med jer er jeg vokset. Men jeg har også vænnet mig til at gemme visse ting væk og jeg har vænnet mig til at svare “godt” eller “fint”, når folk spørger hvordan jeg har det, for man skal jo være taknemmelig overhovedet at have det og der er jo ikke nogen der gider høre alle dårligdomme, når de blot spørger hvordan det går.

Det er blevet en vane og den har på sin vis også forskånet mig for at dele for meget. Men jeg føler også, at jeg vil lyve for jer, hvis jeg bare fortsætter som om der alt er easy peasy, for det er langt fra. Ærligt så er det meste af det der foregår lige nu, noget f-ing lort. Så er det sagt. Uden omsvøb, glitter, pæne blomster eller regnbuer. Jeg vælger endnu en gang at krænge sjælen ud for jer og fortæller hvad der fylder i hovedet og kroppen i der her dage, selvom jeg selv har svært ved at håndtere det, men fordi det netop fylder meget. Måske det hjælper at få det ud og ned på skrift. Det ville være lykkeligt. For måske kunne det være at mit hovedet ville føles mindre som om, at det er ved at eksplodere på grund af for mange tanker og bekymringer. Egoistisk at lægge det hele over på jer, for selv at få lidt ro. Grim tanke egentlig, men jeg forventer naturligvis ikke at at jeg bare kan lægge hele læsset på jeres skuldre og selv gå 10 kilo lettere herfra.

“Så længe jeg har det, er det skidegodt”

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har været syg lige siden bloggen startede – eller rettere sagt syg før bloggen startede. Det var faktisk årsag til, at bloggen så dagens lys. Så jeg havde noget at tage mig til og noget der tog tankerne væk fra sygdom, som ellers hurtigt kan præge hele hverdagen. Og så selvfølgelig også, fordi jeg elsker at skrive, tage billeder og formidle og dele. I perioder har sygdommen trådt og baggrunden, mens den i andre har været med i front. Men gradvis er den blevet værre. Noget jeg absolut ikke havde regnet med. Jeg har ligesom altid gået og sagt til mig selv, at nu blev det bedre og det er også det jeg hele tiden har fået at vide af lægerne. Men det er langsomt gået lige stik modsat. Indtil for et halvt år siden ca. Der blev langsomt erstattet af lynhurtigt og jeg er virkelig blevet syg.

Det sidste halve år har krævet virkelig mange besøg på hospitaler, utallige lægesamtaler, blodprøver og prøver generelt, forsøg med medicin og sidst men ikke mindst en masse opkald til 112 fordi min krop bare giver op lige pludselig. Nogle har jeg løftet sløret for enten her på bloggen eller her, men andre har jeg holdt for mig selv, velvidende at der kommer en grænse for, hvor mange dårligdomme andre magter at høre. Vi vil egentlig helst bare høre, at det hele går godt. Det er sgu nemmere at forholde sig til. Er der for mange negative eller sørgelige ting, har vi mennesker det hurtigt med at fordufte. Lidt som om at vi er bange for at det smitter, hvilket efter min mening er virkelig sørgeligt. For det er i de hårde tider, at vi vokser mest som mennesker og sammenholdet ellers kan føles stærkest.

Efter min sidste akutte indlæggelse fik jeg taget et hav af prøver. Og det er dem der har gjort at jeg på én og samme tid har tusind tanker i hovedet, en masse ord der gerne vil ud, men også i sidste ende er komplet stum. for skal jeg virkelig dele det med jer? Gider I overhovedet høre på det eller vil I kun se de polerede sider af mit liv. Dem hvor det hele lader til at være et stort glansbillede og hvor I ikke skal tænke for meget, for vi bliver jo alle dagligt bombarderet med indtryk og oplysninger, så er der overhovedet plads til mine hos jer?

Min sjæl får en kogevask

Nå men tilbage til prøverne. Jeg har ventet godt og vel 3 uger på at få svar på dem alle sammen og to dage før min fødselsdag kom de så. På en måde vidste jeg godt at den var gal, fordi jeg har kunne mærke så hurtig en forværring i det hele, men jeg var alligevel ikke forberedt 100 % på hvad de ville vise. Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad de viste, for det ved jeg slet ikke nok til endnu. Men de ikke er i den lette ende og det tog en del af fødselsdags glæden fra. Jeg skal have lavet en del flere undersøgelser den kommende måned, før jeg ved mere og kan dele mere, men lige nu føles ventetiden bare uendelig og tankerne får frit løb, når jeg om morgenen sender Mikkel og de små basser afsted. På sin vis er det rart at være hjemme helt alene, så man ikke belemrer andre med alle de bekymringer der er, men samtidig er det også noget af det sværeste jeg har prøvet, fordi tankerne næsten oversvømmer mig helt og gør mig endnu mere træt. Jeg er typen der helt skal lave praktiske og fysiske ting, hvis jeg har lidt for mange tanker i hovedet, men fordi kroppen bare ikke kan, er det begrænset til et minimum, hvilket er mega frustrerende.

En ting har jeg dog fået styr på. Nemlig et nyt – eller rettere sagt nyt gammelt skrivebord. Det har jeg længe ønsket mig, så jeg kan sidde i fred og ro, når bloggen skal passes. Jeg har prøvet det der med at sidde ved spisebordet, men det er dæleme svært at være fokuseret, når der løber to 2,5-årige rundt og leger brandmænd og som gerne vil slukke den ildebrand der er åbenbart er i mine ben eller på mit hoved. Såøøh, jeg har hurtigt set mig om efter en anden løsning. Jeg har kigget på Dba i en del måneder nu, men har bare ikke kunne finde det rigtige. Min endelig var der et i lørdags. Jeg fik rimelig hurtigt lokket Mikkel med på ideen – det skete allerede for en måneds tid siden, da han selv skulle tale i telefon med en forsikringmand, mens han blev råbt i hovedet af en af drengene; “hvem’n det der snakker??, hvem’n det far??”, såå det krævede ikke ret meget overbevisning. Nu skal vi bare have ryddet det sidste værelse (også kaldet rodeværelse nr. 2 – eller var det nr. 3?!), så vi kan få lavet det endelige kontor. Indtil videre står skrivebordet i drengenes legeværelse og fylder vel ca. en femtedel af rummet. Men mens vi arbejder ( i sneglefart for mit vedkommende) på at få ryddet det andet værelse, har jeg stillet en stol ind og sat det fineste japanske billede ind, som vi fandt da vi var inde i København lige efter min fødselsdag. Det er okay og klart bedre end at sidde i spisestuen eller stuen, som ofte af en eller anden grund, bliver forvandlet til ét stort legeland. Og vigtigst af alt, har det givet mig lidt ro, at jeg kan trække mig herind, når hovedet flyder lidt for meget over med tanker og jeg har behov for at få dem skrevet ned.

Om at få fundamentet på plads

Nogle gange er det om at prøve at finde noget lys, i selv den mørkeste situation, så det prøver jeg virkelig. Jeg hørte engang én sige, at man ikke kan gå i krig, hvis ens fæstning ikke er færdig til at beskytte en. Jeg må sige at jeg giver den person ret og at jeg forstår det endnu mere nu, end da jeg hørte det. For med et hus der stadig ikke er færdigrenoveret og værelser der stadig fremstår ufærdige, kan jeg godt mærke, at det plager mig endnu mere, nu hvor der er så meget uro udefra. Så mit fokus er, udover at blive rask, at få huset færdigt nu, så jeg/vi ikke også skal bruge energi på det. Første step er altså arbejdsværelset, men indtil videre kan I se mit interimistiske arbejdsværelse her.

Sådan går det efter operationen

I har efterlyst en update på hvordan operationen for delte mavemuskler gik, og nu er det vidst på tide at den kommer. Jeg blev jo som bekendt opereret for en uge siden, så der er sket meget på en uge. Operationen gik tog nogle timer og gik rigtig godt. Jeg var virkelig groggy bagefter, og brugte rigtig meget tid på at sove. Som I allerede ved, har jeg selv valgt at betale (den formue det koster) for operationen, og valgte i den forbindelse, at det skulle være Aleris Hamlet der stod for operationen. Det skyldes at jeg i flere andre tilfælde har haft rigtig god erfaring med dem og senest fik opereret mine bihuler der. Det valg har jeg absolut ikke fortrudt. De er simpelthen så profesionelle og man får bare lige præcis den ro man har behov for, efter sådan en operationen, hvilket jeg synes står i skærende kontrast til det offentlige.

Da jeg endelig vågnede op (efter en meget lang lur) på opvågningen, fik jeg som det første en is, for er du gal hvor var min hals tør, og jeg kunne bare mærke at jeg skulle hoste, hvilket man virkelig bare ikke har lyst til, skal jeg hilse og sige. Jeg kom ned på min stue igen, hvor kirurgen kort tid efter kom ind og fortalte mig, at det hele var gået rigtig godt. Mine mavemuskler viste sig at være delte med hele 8 cm og ikke 4 cm, som de først antog. Så allerede der er jeg lykkelig for min beslutning om, at få det gjort, selvom jeg ikke opnåede det ønskede vægttab. Der blev fjernet en hulens masse overskydende hud fra maven, så min mave nu er jævn og ikke har den der hængevom. Åh ja tvillinge graviditet, du gjorde ikke meget godt for kroppen.

Jeg skulle overnatte på Aleris hamlet en enkelt nat inden jeg kunne komme hjem igen, og det er jeg virkelig glad for. Om aftenen kunne jeg godt mærke at smerterne var slemme og jeg fik nogle morfin piller for at slå dem ned. Det resulterede desværre bare i, at jeg virkelig fik kvalme og hedeture og slet ikke kunne finde ro. Jeg endte med at få væske i drop og få noget kvalmestillende, hvilket heldigvis gjorde underværker, så jeg til sidst kunne få ro og få en rimelig god søvn (på ryggen) natten over.

Næste morgen blev min mave tjekket grundigt og jeg fik endelig lov til at slippe for de to dræn, der var blevet placeret i lysken. Min “gamle” navne eksisterer ikke mere, da min hud er blevet trukket ned i forbindelse med sammensygningen af mine mavemuskler og fjernelsen af det overskydende hud, så de har i stedet lavet en ny navne, som jeg stadig spændt venter på at se, da den stadig er tapet godt sammen og stadig har sting hele vejen rundt. Men jeg er ærlig talt rigtig glad for at have fået en ny navne, for da jeg i sin tid fik fjernet galdeblæren, fik jeg i den forbindelse 4 ar på maven, hvoraf det ene sad på den øverste kant af navlen, og ærlig talt ikke var noget kønt syn, særligt ikke efter graviditeten.

Hjemme igen

Nogle timer efter fik jeg lov til at komme hjem. De første dage er egentlig lidt en tåge, og er præget af, at jeg var på meget stærk smertestillende (2 slags morfin), og nogle dage havde så meget kvalme, at jeg vågnede om natten for at kaste op, hvilket er så ubeskriveligt smertefuldt. Jeg stoppede derfor på de piller en dag før jeg egentlig vat sat til, og fik det heldigvis rimelig hurtigt bedre, selvom det betød at smerterne bed lidt mere fra sig. Men dag for dag kan jeg mærke klar bedring og jeg står ikke nær så foroverbøjet (oh yes, man ligner en 90-årig), som jeg gjorde de første dage. Og de sneak peaks jeg har fået af maven ser rigtig lovende ud. Så nu glæder jeg mig bare virkelig meget, til at få fjernet plastrene og de knuder på stingene (som er selvopløselige) som generer lidt.

Jeg må nærmest ingenting løfte – 2 kg per arm. Hvilket jo selvsagt gør det umuligt at løfte børnene, så den tjans har Mikkel fået, og klarer det til UG, selvom der er virkelig meget der ligger på hans skuldre i de her uger. Men jeg ved jo inderst inde, at det her kommer til at gavne langt ud fremover, og at der ikke var nogen vej udenom, hvis jeg ville prøve at redde min ryg, så jeg prøver at gemme den dårlige samvittighed væk, selvom det er hulens svært. IMG_6957

Min mave har siden operationen været dækket til 24/7 med en kompressions bandage (nærmest et elastik korset), hvilket er forbandet varmt, særligt når den danske sommer for en gangs skyld viser sig, at være en sommer der batter rent temperaturmæssig. Den glæder jeg mig selvsagt også til at få at vide, hvornår jeg kan få af. Men så vidt jeg ved, kan det være om alt mellem 3-6 uger. Så det er lang tid. Med hensyn til løftene, er det faktisk mindst lige så lang tid. Intet mindre end 2 måneder, hvilket faktisk giver en del besvær når det kommer til vores ferie i slutningen af august. Men den tid den sorg.

Har det været det værd?

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at få operationen, til trods for at det umiddelbart ikke var ideelt, i og med at jeg simpelthen ikke kunne tabe de kilo der skulle til for at give det mest jævne resultat. Men i og med at det viste sig (hvilket det desværre ofte gør) at mine muskler var delt med det dobbelte af først antaget, er operationen allerede der tjent ind, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Aleris Hamlet har været det perfekte sted for mig at blive opereret og jeg har virkelig nydt godt af, at personalet er så professionelle og at der bliver tænkt over selv den mindste ting, så dem vil jeg til hver en tid anbefale. Jeg venter jo som sagt stadig på, at få bandage og plastre af, så det helt endelige resultat kan jeg ikke vise jer, da jeg stadig ikke selv kender det. Det kommer jeg desuden heller ikke til foreløbigt, da det faktisk kan tage helt op til et helt år, før det hele har sat sig, hvis I forstår hvad jeg mener. Men for mig har det hundrede procent været det værd. Jeg kan allerede nu se, at jeg er sluppet for bulen, fra de delte mavemuskler (også kaldet gravid maven), og jeg er sluppet for den overskydende hud som virkelig også har generet. Særligt når det kom til at finde tøj. Det er virkelig noget jeg glæder mig til, og ærlig talt slet ikke kan forholde mig til – nemlig det med tøjet. For som sygeplejersken sagde, så kan det faktisk betyde, at man skal ud og finde en helt ny garderobe, fordi maven er syet så meget ind, at man går flere størrelser ned i tøj. Det er syret at forholde sig til. Men nu må vi se. Jeg håber i hvertfald bare, at jeg ikke fremover skal knokle for at finde tøj, hvor jeg ikke ser gravid ud. For det er simpelthen så deprimerende at  blive ved med at have maven, når ens børn blev født for år tilbage.

Håber det har givet jer en lidt bedre indsigt i hele forløbet, ellers er I naturligvis meget velkomne til at skrive hvis I har nogle spørgsmål♥

Test af hollistisk hudpleje: Suki Skin Care

IMG_5155

Annonce for Spashop.dk

En af de fordele der er ved at være blogger, er at man er så priviligeret at firmaer kontakter en for et samarbejde. Det her er et af de rigtig lækre og et jeg har en personlig interesse i oveni købet – forstået på den måde, at det drejer sig om hudpleje. De af jer der er trofaste læsere, ved hvor meget jeg har kæmpet med min hud, siden graviditeten (åh ja, en af de mange glæder ved mommy life). Min hud er i perioder helt forfærdelig og jeg har mest af alt lyst til at pakke hele ansigtet ind og gemme det væk. Lige så barnligt som det lyder. Men jeg tror de fleste der har oplevet samme problemer, kan nikke fuldstændig genkendende til de tanker.

Efterhånden som jeg har lært mere og mere om, hvad der tricker problemerne, er jeg blevet mere selektiv i mit valg af hudpleje og makeup. Det kan virkelig være en dyr fornøjelse, men til gengæld er det endnu mere ærgerligt at bruge oceaner af penge på produkter, som blot gør problemerne værre.

Da jeg blev kontaktet af Spa Shop, som spurgte om jeg havde lyst til at teste produkter fra Suki Skin Care blev jeg rigtig glad, for dem havde jeg nemlig hørt rigtig godt om. Sukis produkter er baseret på økologiske råvarer. De er helt fri for syntetisk farve, konserveringsmiddel, alkohol, parabener og parfumestoffer. Der er virkelig tænkt over helheds indtrykket og i stedet for plastbeholdere, som kan risikere at afgive giftstoffer, bruger Suki genbrugsglas. Er det bare mig, eller virker produkter der kommer i glas ikke også bare meget mere eksklusive? Det synes jeg i hvert fals Sukis produkter gør.

Jeg har fået lov til at teste:

Concentrated strengthening toner

Jeg brugte den i ansigtet efter jeg havde renset huden og før jeg brugte creme. Den gav min hud ekstra fugt og forberedte den på den efterfølgende pleje. Så man kan vel egentlig sige at den fungerede som en slags primer.

Balancing facial oil

Min hud kunne desværre ikke klare, at den blev brugt i hele ansigtet, så den blev i stedet brugt de steder, hvor min hud har det med, at blive ekstra tør.

Nourishing day cream

Brugte jeg efter toneren (og ovenpå olien). Den booster kollagenen i huden og strammer huden op, uden at man føler at huden er spændt ud som et trommeskind. Den dufter virkelig bare lækkert at citrus og føles ikke alt for tung på huden.

Exfoliate foaming cleanser

Som navnet antyder er det en cleanser, så den brugte jeg til at rense min hud grundigt, så det var ikke en jeg brugte dagligt. Den skal masseres i fugtige håndflader, så den skummer op og derefter masseres blidt ind i ansigtet (ikke for voldsomt, da den indeholder små korn til exfoliering!). Den er virkelig god til at fjerne de døde hudceller og få gløden frem i ansigtet, men man skal som sagt passe på med at være for voldsom.

Transformative Purifying Mask

Brugte jeg ca. 2 gange om ugen efter Exfoliate foaming cleanser. Den smøres på huden og skal sidde ca. 20 minutter. I de perioder hvor min hud var virkelig slem, brugte jeg den som akut behandling, ved at behandle de blussende områder og lade det sidde natten over.

Purifying foaming cleanser

Brugte jeg de dage, hvor jeg ikke brugte Exfoliate foaming cleanser. Den er en mild skummende ansigts rens, som masseres i håndfladerne indtil den skummer op. Herefter påføres den i ansigtet hvor den effektivt renser huden, samtidig med at den er mild. Den er virkelig god til mere sart hud, som f.eks. ikke tåler exfoliering så godt.

Balancing Day lotion

Var nok min personlige favorit. Den fungerede virkelig godt til min hud, da den er ultralet i konsistensen og går ind og beroliger rød hud, hvilket jeg virkelig har tendens til at have. Den er perfekt at kombinere med Nourishing Day cream ved f.eks. at påføre Balancing Day lotion i T-zonen og Nourishing day cream på kinderne. Det fungerer virkelig godt her om vinteren (selvom det teknisk set er forår nu?!), hvor huden virkelig har behov for pleje imod kulden og udtørring fra radiatorer og brændeovne.

Alt i alt har jeg virkelig fået et godt indtryk af Sukis produkter som virkelig er lækre at arbejde med. Den primære duftnote er citrus, hvilket passer rigtig godt til min smag. Men andre duftnoter tæller blandt andet kokos, kamille, lavendel, cedertræ og calendula.

Du kan finde alle produkterne her (reklamelink) samt se endnu flere lækre produkter indenfor hudpleje, skønhed og velvære.

Nye sneaks i mini format

IMG_5214Jeg synes virkelig bare at ugerne flyver afsted, men må ærligt indrømme, at jeg  i går sukkede lettet over at det var fredag og dermed weekend. Lige med undtagelse af, at vi endnu en gang har to syge børn. Men hvem har ikke syge børn på denne tid af året? Vi har indtil videre taget weekenden i et helt roligt tempo, hvor eneste aktivitet i dag, blev til nye sko (igen igen) til de to små labaner som man skulle tro, at vi fodrede med gødning, når man ser på hvor hurtigt de vokser.

Er det bare mig eller er der et eller andet vildt nuttet over de der miniature fødder i sneakers? Jeg elsker det virkelig, og køber gladeligt sneakers en masse til drengene, mens jeg er for nærig til at købe til mig selv. Haha, latterligt I know.

Men når man ser hvor glad de bliver for at få nye “Go” (læs: sko), så er det altså bare det hele værd♥

Candy Cane Gin & Tonic

IMG_3565 2Det var egentlig meningen at jeg skulle have været ude og vippe med ørerne i dag. Eller rettere sagt ude og smide nogle bowlingkugler og nyde en hel del alkohol i hyggeligt selskab med mit arbejde. Det bliver der dog desværre ikke noget af, fordi Ludvig igen fik feber her til morgen og har lagt sig med endnu en gang mellemørebetændelse. Han skal have lagt dræn i d. 2. januar, så der håber vi virkelig på noget bedring. Stakkels lille myr.

Nå men bare fordi jeg sidder her som græsenke og spiller Svend Kedelig, behøver i jo langt fra at gøre det samme. De fleste af jer er sikkert også til diverse julearrangementer og hygger jer. Men er du ikke en af dem, er her et bud på hvordan du kan pifte en drink de fleste kender, op med lidt julestemning. Hvis du ikke har lyst til at lave den i dag, kan du jo passende gøre det i morgen.

Opskriften er faktisk så simpel:

  • 1 del Gin (jeg brugte Jensen Gin)
  • 2-3 dele Tonic – her er det faktisk op til dig at vælge den type smag du vil hen imod. Jeg valgte den fra Fever-Tree Premium Indian Tonic Water)
  • Gran eller rosmarin (vi havde desværre ikke noget gran, så jeg brugte en rosmarin gren)
  • Candy cane – på dansk hedder det vidst en sukkerstok.

Når det kommer til Gin Tonics er det virkelig en smags sag, hvor meget tonic man vil have i, i forhold til gin og i så sandelighed også hvilke mærker man foretrækker. Jeg valgte bevidst en gin uden alt for meget kapow i, da det hurtigt ville blive et underligt sammensurium af forskellige smage, når først smagen fra sukkerstokken ville blive frigivet.

 

 

English recap//

I thought it was time to share a recipe with you guys. And since its Christmas time and their are plenty of occasions for a nice drink, I thought I would share my view on a nice Gin Tonic with a touch of Christmas. 

The recipe is really simple: 

  • 4 oz gin – I used the Gin called Jensen Gin
  • 10 oz Fever-Tree Premium Indian Tonic Water
  • Rosmary og a twig of a pinetree 
  • A candy cane

The Union Kitchen og julehygge hos Amaze

IMG_3705Reklame//

I sidste uge var jeg inviteret til et hyggeligt juleevent inde i byen af pr bureauet Amaze PR & Communication. Jeg aftalte med hende her at det var på tide at mødes inden hun snart har termin og føder en dejlig lille dreng. Vi tog på The Union Kitchen og spiste avocado madder med pocherede æg. Og for at det ikke skulle blive for sundt, snuppede vi nogle trøffel fritter til (I blame the pregnant lady, haha).

Da det var tid smuttede vi ud i kulden og videre over i varmen til Amaze som havde inviteret på julehygge, gaver, tombola og julegodter i alverdens afskygninger. Cakelicious Copenhagen havde lavet de fineste cupcakes med små honningkagehuse på og Hotel Chocolat havde lavet de lækreste chokolader. Og sidst men ikke mindst, må vidst nævnes bland-selv buffeen som fik det barnlige op i selv de mest hårdkogte influensers;)

IMG_3704

De søde Amaze piger havde som altid knoklet for at julepynte og hygge om os og det var en rigtig fin eftermiddag, hvor vi også mødte Ditte og AliceIMG_3707

Nu vil jeg smutte ind og se til min ene lille bandit, som er blevet hjemme fra vuggeren i dag, fordi han ligesom os andre, desværre igen er nedlagt af en gang influenza. Senere står den på Nøddeknækkeren i det Kongelige teater for mit vedkommende. Så hvis jeg ikke har fundet den rette Christmas spirit frem endnu (just joking, den var der allerede lang tid før december!) så kommer den i hvert fald senere.

 

English recap//

Last week I was invited to a Christmas gathering at the PR agancy Amaze PR & Communication. I met up this sweet girl – possibly for the last time, before she becomes the mom of a little boy later this month. We had a late lunch at The Union Kitchen – avocado on rye bred with a poched egg and some truffel fries on the side. After the lunch we went to the Christmas gathering, where the sweet amaze girls had done their best to get us in the right Christmas spirit with the most tasty chocolate from Hotel Chocolat and the cutest cupcakes from Cakelicious Copenhagen with tiny gingerbread houses on top.

We also met these to nice influensers – so nice meet you Ditte and Alice before we went home.

Trend: Printed t-shirts

fullsizeoutput_10eMens drengene sover en meget velfortjent lur, efter første dag i indkøringen til dagpleje (vildt at vi er nået dertil!) tænkte jeg at jeg lige ville vise jer mine tre seneste køb. Min mor og jeg var i Sverige i går for at shoppe og hygge. I den forbindelse kiggede jeg efter nogle nye t-shirts som jeg kan bruge sammen med mine meget pæne nederdele. fullsizeoutput_10fJeg har efterhånden en del nederdele i satin, og det kan hurtigt blive sådan meget fint, med fint på. Så jeg har ledt efter t-shirts eller bluser der kunne give dem det helt rigtige modspil. Og søreme så om jeg ikke fandt dem. I bedste Mille (fun fact: ja det bliver jeg faktisk kaldt oftere end Emilie) stil, som Mikkel sagde. Jeg har som nævnt her lidt en del efter items i pink og rød, og synes at t-shirts’ne passer rigtig fint ind der. Og endda til næsten ingen penge.fullsizeoutput_110

Jeg har ikke kunne finde præcis de t-shirts jeg selv har købt, men du kan finde lignende t-shirts lige her ♥

 

English recap //

I’ve been looking for a long time, for the perfect printed t-shirt. I have a bunch of satin skirts, and sometimes I just feel like they need to paired with a t-shirt to give it the right contrast. So I found these right here (can’t seem to find the exact t-shirts that I bought, but you can probably find something similar)