IKEA hacking: Arkitekttegnede fronter til IKEA køkken

d_large.jpgJeg synes noget af det vigtigste, når man skal vælge køkken, er at finde et køkken der matcher huset/lejlighedens ydre rammer. Det gælder jo egentlig sådan helt generelt med boligindretning. Der er ikke noget værre end at se en bolig udefra, hvor man allerede danner sig nogle indtryk, af hvordan den indvendige del så må se ud, og så komme ind og se at stilen svarer til en helt anden type bolig. For eksempel at se et klassisk bondekøkken i en nybygget lejlighed i Ørestaden. Det skriger meget hurtigt af stilforvirring. Jeg elsker selv både bondekøkkener, som repræsenterer den gamle klassiske stil, og de flotte nybyggerier man efterhånden kan se. Men jeg synes at det er enormt vigtigt at have respekt for den stil der allerede er, og ikke prøve at ændre på den og gøre den til noget andet end det den nu en gang er.

I vores tilfælde er huset et arkitekttegnet hvidt rækkehus fra 60’erne med sorte døre, vinduesrammer og med sort fladt tag (der kommer en masse billeder på bloggen på et senere tidspunkt, så I kan se hvad jeg mener). Der er for år tilbage blevet bragt en artikel om dem på her (så kan I der er nysgerrige jo prøve at snuse jer frem til det), hvor de beskrives som arkitektegnede atriumhuse – også det mange kender som et gårdhavehus, hvilken var det der virkelig tiltalte os. Alle husene er placeret bedst muligt for solen og grænser op til store grønne arealer, så det kunne virkelig ikke være bedre. Og så er de meget minimalistiske i deres udtryk.

Og hvilket køkken passer så til sådan et hus? Vi har valgt at satse på et minimalistisk look, der matcher husets ydre, og vi har allerede gjort os en del tanker, hvad angår det nye køkken vi skal til at lave i huset. Det bliver et rimelig stort køkken, men skal denne gang være en del mere enkelt og lækkert, end det vi har lavet her i lejligheden (som altså også er super lækkert, skulle jeg hilse og sige). I den forbindelse har vi kigget på, om vi eventuelt kunne købe nogle lækre fronter som gør det mere unikt. Der er jo efterhånden kommet lidt forskellige firmaer, der specialiserer sig i at gøre IKEAs produkter mere personlige og en tand mere lækre, og i den forbindelse er jeg faldet over Reform, som er et dansk firma der har specialiseret sig at tilbyde arkitekttegnede fronter, sokler, gavle og bordplader til IKEAs køkkenelementer. Og lad mig sige det med det samme – de er så flotte deres ting! Ikke så overraskende, da det virkelig også er nogle dygtige arkitekter der har designet dem. Blandt arkitekterne er for eksempel BIG og Norm Architects.

Vi har kigget virkelig meget på deres fronter, særligt fordi de har en masse der nemlig passer ind i et klassisk arkitekttegnet hus. Men vi er virkelig bare faldet for lågerne fra Norm Architects. Den ene af deres modeller er i bruneret tombak, hvilket faktisk er lidt pudsigt, da vi i sin tid talte om at vi godt kunne tænke os at have elementer af enten messing eller tombak med i vores køkken (altså det her i lejligheden), og vi endte som bekendt med messing. Og det er jo egentlig ikke fordi tombak som sådan passer super godt til et hus fra 60’erne, og så alligevel. Når det bliver brugt på så enkel en måde som Norm Architects har gjort det, synes jeg det passer helt perfekt. Og på en eller anden måde binder det vores nuværende lejlighed sammen med vores hus. Hvilket tiltaler mig ret meget, selvom det måske lyder vildt underligt.

Messing består primært af zink og kobber. Tombak er en messinglegering hvor der er et meget højt kobber indhold. Derfor kan farven ofte være ret flot rødlig, i forhold til at messing jo er mere gul i farven. Fronterne i bruneret tombak fungerer på den måde at de bliver mere gyldne, de steder de bliver brugt. Altså med andre ord de steder man sætter sine fedtede fingre. Jeg synes virkelig det er noget af det fineste, fordi det på afstand kan ligne et mørkt trækøkken, men når man så kommer tættere på, kan man tydeligt se, at det er tombak. Det at farven er så mørk giver også en helt særlig hygge og gør netop et køkken knapt så klinisk. De fleste kender nok tombak fra nogle af de nyere byggerier, hvor det ofte bliver brugt som detaljer eller egentlig beklædning – blandt andet på Tietgenkollegiet i Ørestaden, men tombak begynder efterhånden også så småt og komme ind i selve boligindretningen.b_large.jpg

Reform har priseksempler på deres hjemmeside, hvor man kan sjusse sig frem til hvor meget det kommer til at koste, ved at kigge på deres tegnede køkkeneksempler. Og jeg behøver vidst ikke sige mere, end at tombak lågerne er i den dyrere ende. Så for vores vedkommende, skal vi lige have regnet lidt på det. For det bliver som sagt med al sandsynlighed, et køkken af en vis størrelse, og det løber jo hurtigt op. Men hold op hvor er det bare flot. Og så er det jo heldigvis godt at Reform også laver løsninger til IKEAs GODMORGEN badeværelses serie og PAX garderobeskabe. Så uanset hvad skal vi nok, på en eller anden måde, få sneget det ind er jeg sikker på.

Billederne er venligst udlånt af Reform

English recap //

We’ve been looking a great deal on kitchen solutions since we found out that we got the house. Over the past years companies that specialises, in what can basically be called professional IKEA Hacking has surfaced. And I’ve stumbled upon the danish company called Reform. They specialize in doors for IKEA’s Metod cabinets, the PAX wardrobes and GODMORGEN bathroom cabinets designed by danish architects. Reform has a bunch of amazing architects attached to the company, which is most certainly shown in the selection of kitchen fronts. The house we’re moving into is typical danish architect designed house from the 60s and Reform definitely has a lot of great options for our kitchen that we’re gonna make more simple and stylish. My personal favorite is the kitchen fronts in browned tombac from NORM ARCHITECTS. The kitchen fronts in browned tombac will gradually become more shiny and golden when used, which I found very special. And they would definitely fit quite well with our Quooker in brass as well. 

Photocredit: Reform

 

 

En sprød opskrift

endelig-musli-collageJeg synes lige at jeg ville dele den her virkelig gode opskrift på en anderledes müsli. Mange (mødre) kender den som en “mælkebombe”, fordi den efter sigende skulle få ammende mødres mælkeproduktion til at stige. Jeg prøvede den da drengene stadig fik min mælk, og umiddelbart synes jeg at jeg kunne ane en smule forøgelse i mængden. Men, men, men…jeg endte som bekendt stadig med at gå over på flaske (og fortryder det stadig ikke ét sekund). Men opskriften har jeg faktisk holdt ved. Jeg er normalt ikke særlig glad for müsli eller granola om man vil. Jeg synes ofte at det bliver alt for sødt og jeg savner lidt det der modspil. Denne her müsli er abolut ikke i den søde ende, men kan sagtens piftes op med noget honning, hvilket også gør den ekstra crispy.

Ingredienser:

50 g hakkede mandler

50 g græskarkerner (evt. hakkede)

50 g durum mel

Kokos mel efter behag (jeg elsker personligt en masse!)

50 g sesamfrø

Smør eller kokosolie til stegning

Man starter med at smelte smør eller kokosolie på en pande, herefter heldes durum melet i, og man rører let rundt. Når det har fået en gylden farve tilsættes de hakkede mandler. Herefter tilsættes græskarkerner og sesamfrø. Til sidst tilsættes kokos melet (kokos bliver hurtigt brændt på, hvis det kommer på som noget af det første nemlig). Hvis man er til det, hælder man til slut en smule honning over. Det giver den der perfekte søde/salte kombination og sørger samtidig for, at müslien bliver ekstra sprød.

Om at vælge amning fra

Processed with VSCO with b5 presetSom de fleste af jer ved, ammer jeg ikke. Det gør jeg ikke af den simple (og sikkert stødende grund for nogle), at det aldrig har føltes naturligt for mig, og at jeg har mere tid og overskud til børnene ved at give flaske. Det betyder også at Mikkel kan være med til at give mad, og at jeg ikke skal bruge timevis på at amme de to små. Allerede inden jeg blev gravid, vidste jeg at jeg ikke havde den store lyst til at amme. Og her ved jeg godt, at der er rigtig mange der bliver stødt på manchetten og at jeg hurtigt bliver stemplet som en dårlig mor, der ikke vil unde mine børn den nærhed. Men so what! Men jeg lovede mig selv, at jeg ville give det et forsøg, for hvem ved, måske ville det ændre sig. Så det gjorde jeg. Men et hospitals ophold med hvad dertil hører, gjorde absolut ikke lysten større, og i sidste ende vidste vi, at hvis drengene fik flaske, ville vi komme hurtigere hjem fra hospitalet, end hvis de skulle ammes, og vi ville hurtigere kunne føle os som en rigtig familie. For at det kunne etableres ordentligt og vi var sikre på, at de tog det på i vægt som det skulle, ville der nemlig gå en rum tid, og det ville være noget sygeplejerskerne skulle involveres i hver gang. Og den nærhed som jeg personligt mener der skal være ved at amme, var totalt væk og erstattet af en følelse af at være fanget i en cirkus manege, de gange vi prøvede det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (eller jeg var det jo rettere sagt), i den grad blev presset af mange af sygeplejerskerne til at amme. Og den ting var absolut heller ikke med til at gøre lysten til det større. Så jeg valgte amningen fra. Så jeg valgte at give dem flaske – men med min mælk i. For jeg ved hvor mange vitaminer og mineraler, der kunne booste drengenes immunforsvar, der er i det. Så jeg malkede ud (ja sorry for det billede!) i mange timer dagligt, for at kunne give drengene min mælk. Den fik de i lidt over en måned, hvorefter min mælk langsomt slap op ( og det samme gjorde kræfterne ærlig talt). Så herefter røg vi over på modermælkserstatning og har ikke fortrudt det ét eneste sekund. For ja gu’ fanden er det dyrt, men nu er vi to til at give drengene den nærhed. Den nærhed fås nemlig ikke udelukkende ved at amme. Jeg synes det er hvad man gør det til.

Men hvorfor havde jeg så ikke lysten til at amme? Jeg er absolut ikke imod amning, men jeg er ikke en af dem der er fan af #freethenipple (puha nu er det sagt – hvor mange mon jeg får på nakken nu?). Og det er af den simple grund, at jeg synes amning bliver totalt udvandet og bliver alt andet, end det, jeg personligt synes, det står for. Nemlig nærhed mellem mor og barn. Pludselig bliver det noget alle andre skal involveres i, i stedet for at det er noget mellem mor og barn. Det er ikke længere noget der gøres i ro og mag, men i stedet noget der gøres enten midt i kaffe latten, mens man sidder og snakker med veninderne på cafe, eller midt i shoppingen i en tøjbutik, mens de andre kunder vimser rundt og en. Misforstå mig ikke, jeg er ikke imod amning. Men jeg bliver trist hver gang jeg ser en mor smide hele pivtøjet frem til offentlig skue, mens hun multitasker – enten med smartphonen i hænderne eller den dybe samtale med veninderne, i stedet for at have fokus på sin lille baby, der har brug for kontakt. Jeg synes nærheden er væk. I stedet er det blevet super smart at man kan amme uanset hvor man er, og hvad man laver, og det bliver ofte til noget baggrunds noget der foregår, mens man lige får ordnet en masse andre ting. Og nej det er jo ikke fordi nærhed kommer på flaske. Absolut ikke. Men fordi vi har valgt at drengene får flaske, er det noget vi begge kan være med til, og vi slipper for at jeg ender som nonstop malkeko (hvilket også vil tage noget af nærheden for mit vedkommende). Og når drengene skal have mad, foregår det i ro og mag enten der hjemme eller i en af de efterhånden rigtig mange baby lounges (kan personligt anbefale den i Fields) der findes, hvis vi er ude. For på den måde føler jeg/vi, at det bånd der bliver knyttet under måltidet bliver opretholdt, og at jeg/vi ikke sidder dybt begravet i alt muligt andet, mens drengene får deres “mad på farten”.

Og med det sagt, håber jeg at I forstår hvad jeg mener, og at der ikke sidder nogen derude, der føler sig alt for stødt. For jeg ved godt at man dårligt nok kan berøre et mere følsomt emne end det (måske lige med undtagelse af smør-under-Nutella-diskusionen). Vi er jo alle forskellige, men jeg er ærlig talt en smule træt af at der kun er én side i ammedebatten, og at mange bliver stemplet som dårlige mødre (inklusiv jeg selv), fordi vi ikke ammer. Der er mange sider af den debat, og den ene er bestemt ikke mere rigtig en den anden. Jeg har prøvet begge dele, men synes i mit tilfælde, at det eneste rigtige er, at give flaske. Jeg føler at jeg er langt mere til stede til at knytte det specielle bånd til dem.

 

De første barselsdage

Emilie QuiMandag var en kæmpe stor dag. Normalt plejer mandage ikke ligefrem at være de dage man ser aller mest frem til, men det gjorde vi med denne mandag. For det var nemlig tid til sidste lægetjek og vejning – og forhåbentlig en udskrivelse af drengene.

Det var virkelig en dag vi har set frem til længe, uden overhovedet at ane, hvornår den ville komme. For når babyer er for tidligt fødte, er der så uendelig mange faktorer der gør, om det går fremad eller tilbage – og om man kan få lov til at slippe taget i hospitalet. Vi har gudskelov været ufatteligt heldige (7-9-13) med drengene. I følge lægerne aner de åbenbart ikke at de er født før tid, og er derfor “foran” på mange områder. Det har virkelig hjulpet med at få os hurtigt hjem. Altså hvis man synes at 3 uger er hurtigt! For vi kom jo som sagt hjem – i den forstand at vi var på tidligt hjemmeophold. Der er man stadig tæt knyttet til hospitalet, men står for alt ting selv – også at give sondemad, hvilket vi allerede gjorde på hospitalet. En til to gange om ugen skulle vi så op og have drengene vejet og tjekket igennem. De var gudskelov ret hurtige til at kunne klare sig uden sonderne og gik derefter over på ren flaske. Allerede der lettede et kæmpe pres på vores skuldre. For nu var der ikke langt til en udskrivelse – forudsat at de fortsat tog på.

Og det gør de heldigvis. De blev som sagt tjekket af en læge i mandags og vejet endnu en gang, og havde endnu en gang begge taget på. Lægen roste endnu en gang drengene for at være “så langt fremme” og for at være så livlige og glade. Pyha hvor det bare er skønt at høre en læge sige endnu en gang. Så endelig skete det – de blev udskrevet. Tre uger på hospitalet og to uger på hjemmeophold er endelig slut. Nu kan det rigtige barselsliv begynde.

Lige nu sover de to små tyttebøvser og er faktisk rigtig flinke generelt med at sove. Så også der har vi været utrolig heldige – i hvert fald indtil videre;) Så pyt med at jeg først får morgenmad omkring kl. 12 efter de små har spist, når vi alle sammen lige kan nå en lur inden♥

Fødslen #1

Emilie QuiEndelig er vi hjemme igen – eller det vil sige, vi er på hjemmeophold. Med de dejligste to små mænd som vi overhovedet kunne ønske os. Efter 3 uger på neonatal afdelingen med de to små, som jeg nok skal fortælle mere om. Tre uger som jeg uden tøven, vil betegne som de værste jeg nogensinde har oplevet. Jeg var virkelig ikke forberedt på hvordan det ville være. Selvom jeg et langt stykke hen ad vejen godt vidste, at jeg ville føde før tid. Der var bare en eller anden følelse.

Derfor gik dagene op til fødslen faktisk også med at ordne mest muligt. For jeg havde pludselig fået fornyet energi – hvilket jeg havde på fornemmelsen, fortalte at det var snart. Derfor skyndte Mikkel og jeg os også at booke tid til den par massage, som vi længe havde haft udskudt. I samme ombæring ville vi smutte ind til Møller Kaffe og Køkken. Vi blev enige om at torsdag ville være en god dag.

Om onsdagen havde min mor og jeg biletter til Dirty Dancing i Operaen. Biletter der var købt et år forinden og bare ikke skulle gå til spilde. Jeg gjorde lidt ekstra ud af mig selv og følte mig faktisk også ganske pæn;) Det kunne jo være sidste gang i et godt stykke tid, at muligheden bød sig. Og ganske rigtigt. Hen mod slutningen af forestillingen (som btw var fantastisk!) kunne jeg godt mærke, at der var et eller andet. Jeg vidste allerede der, at der var noget på vej. Men slog det hen og prøvede at nyde den sidste del.

Næste morgen kunne jeg godt mærke at der var noget. Jeg havde sovet uroligt og havde det underligt. Og hurtigt fandt jeg ud af, at vandet var gået. Det var meget tidlig morgen, og jeg nænnede næsten ikke at vække min sovende mand. Så jeg forberedte mig på at det nok betød en tur op på Hillerød, hvor de så ville give mig noget for at stoppe fødslen i at gå i gang, og at jeg godt kunne vinke farvel til den tiltrængte massage. Jeg prøvede at tage det roligt, selvom jeg godt vidste at det var noget lort, for at sige det rent ud. Gik ind og vækkede Mikkel, som selvfølgelig fik et chok. Herefter gik det stærkt. Jeg ringede til hospitalet, som straks bad mig om at lægge mig ned, og vente på en ambulance. Imens skulle Mikkel pakke det aller mest nødvendige. Ambulancen kom og jeg fiks strenge instrukser på, at jeg ikke måtte rejse mig. Jeg skulle ligge ned, ellers kunne navlesnoren fra den ene tvilling vikle sig rundt om halsen på den anden. Bang! Så forstår man hurtigt alvoren.

Vi kom op på Hillerød hvor de kunne konstatere at jeg havde veer. Ikke kraftige, men de var der. Jeg fik ve-hæmmende medicin i drop og lungemodner til de små, og nu kunne vi ikke andet end at håbe på at det ville gå i sig selv, selvom jeg godt kunne mærke, at det ikke ville gøre det. Men vi håbede. Det gjorde vi i 3 dage. Tre hårde og smertefulde dage, hvor jeg ikke måtte andet end at ligge ned. Søndag ville de tage mig af de ve-hæmmende og lade tingene gå sin gang. For på det tidspunkt havde babyerne fået alt den lungemodner de kunne og ville trods alt være 31+6 i stedet for 31+3. Når det er så tidligt tæller hver en dag nemlig.

Allerede under en time efter, begyndte veerne igen. De tog til henover de næste timer, og vi blev forberedt på at det ville ske samme dag. Allerede om fredagen havde vi talt med diverse læger og havde været oppe og besøge neonatal afdelingen. Så vi var forberedt på det. Så godt som vi i hvert fald kunne være. Det troede vi i hvert fald. Under hele graviditeten har jeg været forberedt på at det blev kejsersnit, fordi den ledende tvilling lå med måsen nedad. Det var fint med mig. Havde hverken ønske om det ene eller andet. Bare børnene havde det godt. Søndag troede jeg stadig at det skulle være kejsersnit, og en operations stue blev booket. Men jordmoderen besluttede i sidste øjeblik at scanne mig, fordi hun havde svært ved at finde hjertelyd på den ene tvilling. Noget som vi havde fået koldsved over en del gange den dag. Det viste sig at være fordi tvillingerne havde byttet plads. Den baby der tidligere lå nederst (og med måsen nede), og altså var den ledende, lå nu øverst. Det betød at den anden baby, som altså lå med hovedet nedad, pludselig blev til den ledende tvilling. Derfor måtte jeg godt føde naturligt. Vi blev selvfølgelig spurgt om hvad vi havde det bedst med, og for at være helt ærlig så var der ingen forskel for mit vedkommende. Fødslen er ikke noget jeg hverken har frygtet eller set frem til. Misforstå mig ikke, jeg har set frem til at møde mine dejlige børn. Men jeg har ikke dyrket teknikker indenfor vejrtrækning eller haft et ønske om at møde min indre urkvinde, ej heller har jeg haft et ønske om kejsersnit og hvad det indebærer. Fødslen har ligesom været et middel for at komme hen mod målet – vores to børn.

Vi blev enige om naturlig fødsel. Og mens veerne tog til, prøvede vi mentalt at forberede os på at det var nu. Nu som i virkelig nu.

Næste indlæg om fødslen kommer snart♥

Baby Room inspo

Emilie QuiVi er faktisk nået rimelig langt i proces babyværelse. Det har I også kunne se på Instagram, hvor jeg teasede lidt om hvilken farve der kommer til at være. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe (som i virkelig længe) gerne har ville eksperimentere med nogle farver på væggene herhjemme, som indtil videre kun tæller hvide vægge, hvilket jo også er ganske godt. Men ærlig talt også meget bart og sikkert, hvis du spørger mig.

Derfor satte jeg alt ind på, at babyværelset ikke skulle være hvidt. Jeg var ude i noget Kabe projekt og andre cement-agtige finishes, men da vi heller ikke gider skulle bruge alen lang tid på det – da det jo sådan set er det vi allerede har brugt, blev vi enige om en maling der gav lidt det samme look, uden dog at være nær så “grov” som Kabe. Derfor endte vi med at gå efter Jotuns Lady maling, som fås i nogle vildt flotte farver. Vi blev enige om at snuppe den farve der hedder Fabrikk og som mest af alt kan beskrives som en lysere grå farve, med en lille bitte snært af blå. M var ikke overraskende utrolig tilbageholdende og nåede at fortryde valget mere end tusinde gange, på de få minutter vi var hos farvehandleren. Men jeg holdt fast. Ofte kræver det nemlig ikke mere end nogle måneders modning, at få ham med på en idé, hvorefter han så triumferende kommer hen og præsentere ideen som hans egen. Men blankt må erkende bagefter, at det vidst nok var noget jeg allerede havde præsenteret ham for nogle måneder forinden;)Emilie Qui

Men her havde vi jo af gode grunde ikke nogle måneder til at den gode mand kunne vænne sig til ideen. Derfor besluttede jeg at gå all-in og lukke ørene for hans bekymringer omkring farvevalget. For jeg vidste at han ville blive kanon glad for resultatet i sidste ende. Og ganske rigtigt. Væggene er nu malet og står i den fineste grå farve og den gode mand stråler ud over hele ansigtet hver gang han ser dem. Hans projekt lykkedes;) Han ligner en mand der har været på jagt og er kommet stolt hjem med mad til familien!

Nå men som I kan se skrider det fremad, og forhåbentlig har vi det helt færdigt inden længe, så vi trods alt kan få lov at nyde noget ferie inden de to bavianer kommer til. Indtil da kigger jeg videre og samler masser af inspiration til indretningen i værelset. Emilie Qui

Alle billeder er fundet på Pinterest

Test af Pudderdåsernes Alt i en Makeupfjerner og T-Zone Peeling

Emilie QuiSponsoreret

Jeg blev for noget tid siden kontaktet af Spashop, som ville høre om jeg havde lyst til at teste nogle af favoritterne fra Pudderdåserne. Det var ikke et svært valg, taget i betragtning at jeg har kæmpe respekt for dåserne og længe har luret på deres lækre produkter. Pudderdåserne er nogle af dem jeg altid søger råd hos, når der er noget der driller med hudplejen, eller når jeg gerne vil se nogle af de nyeste produkter in action. Så hvorfor ikke?

Spashop er som navnet antyder, en hjemmeside med alle de lækre produkter der skal til for den ultimative spa feeling. De er nøje udvalgt, så du og jeg får rig mulighed for at shoppe løs i stjernernes foretrukne produkter med kvaliteten for øje. Udover de udvendige skønheds produkter har de også et rigtig lækkert udvalg indenfor indvendig skønheds pleje og wellnessprodukter – såsom te duftlys og yogamåtter.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte til spashop før jeg blev kontaktet af dem. Men det er uden tvivl en hjemmeside jeg vil lure rigtig meget på, når min hud trænger til forkælelse.

Nå men videre til selve bedømmelsen af de kære dåsers produkter. Jeg fik lov til at teste deres Alt i en makeupfjerner og deres T-zone Peeling. Da jeg først kiggede på makeupfjerneren må jeg ærligt sige, at min første tanke var “endnu en makeup fjerner der `kan det hele´”. For jeg synes godt nok at jeg er blevet skuffet over den slags produkter mange gange. Enten er de alt for voldsomme når det gælder fjernelsen af øjenmakeup, hvilket ofte resulterer i øjne der hæmningsløst løber i vand, eller også er det mildest talt begrænset hvad den får fjernet, fordi den næsten er alt for skånsom. Pudderdåsernes variant indeholder ingen alkohol men i stedet en masse hyaluronsyre, som efterlader huden silkeblød. Men ville den være for blid?

Med stor skepsis gav jeg mig i kast med at teste. Jeg havde valgt en dag, hvor der virkelig var knald på særligt øjenmakeuppen, fordi det ofte er den sidder rester tilbage af, da de kan være særligt genstridige. Jeg dryppede lidt af væsken på en vatrondel og holdt vatrondellen med et let tryk ovenpå øjenlåget i nogle sekunder, for lige at virke lidt. Allerede der var godt og vel 95% af øjenmakeuppen væk. De resterende 5% forsvandt da jeg med nænsom hånd (ingen unødvendige rynker rundt om øjnene tak!) kørte vatrondellen ned over vipperne, mod kinden. Og det bedste af det hele var – ingen løbende øjne! Tror faktisk at det er første gang at det er sket. Ingen rødme og begyndende vandfald. Og selvfølgelig klarede den også resten af dagens krigsmaling. Uden at svide eller på anden måde være ubehagelig, men ved at være skånsom og effektiv. Så der er ingen tvivl om at det fremover vil være min foretrukne makeup fjerner!

T-zone Peelingen var jeg også virkelig spændt på, da jeg jo som du jo sikkert allerede har læst 100 gange herinde på bloggen, virkelig knokler med at få min hud fri for akne. Mit dilemma var lidt, er den for voldsom eller kan den egentlig ende med at gøre mere skade end gavn? Mine bekymringer var komplet åndsvage i den her sammenhæng. For peelingen gjorde præcis det den skulle, og uden at messe med min i forvejen igangværende kur. Den supplerede bare kuren så fint. Den peeler blidt huden fordi den indeholder den helt rigtige koncentration af salicylsyre, hvilket var tiltrængt i mit tilfælde. Normalt vil man efterfølgende supplere med en anti-age ansigtscreme, men hvis man som jeg har meget fedtet hud, kan man sagtens nøjes med peelingen. I begge tilfælde skal man bare huske solbeskyttelse, da huden bliver sart af peelingen.

Jeg må sige at dåserne virkelig har fået lavet nogle rigtig fine produkter, som helt sikkert vil være at finde i mit skab fremover. Så endnu en gang – kæmpe respekt til dem!

Du kan kigge nærmere på makeupfjerneren her og peelingen her. Derudover kan jeg virkelig anbefale dig at kigge nærmere på Spashops andre lækre produkter og deres wellness univers her.

Indlægget er lavet i samarbejde med Spashop.dk og indeholder sponsorerede produkter, men udtrykker udelukkende min egen holdning til de enkelte produkter.

Indlægget kan indeholde affiliate links

 

Ønsker til væggene

Emilie QuiEr der noget jeg virkelig elsker, så er det billeder og plakater. Jeg synes virkelig at det er utroligt, så meget man kan ændre et rum og dets fornemmelse, ved bare at ændre billederne på væggene. Lige nu er vi jo selv ved at rykke godt og grundigt rundt i lejligheden, og spisestuen er blevet skrottet til fordel for vores toplækre køkken. Derfor er spisebordet rykket ind i vores store stue, hvilket kræver lidt ommøblering rent billedmæssigt.

Så jeg har luret lidt på nogle nye plakater til væggene, og er faldet fuldstændigt for de her tre (øverst i indlægget), som passer super godt sammen (de to er næsten ens – I know) og “larmer” ikke for meget.

Kunne desuden ikke lade være med at lure på plakater til børneværelset, som jo også skal pyntes fint. Og minsandten om jeg ikke også hurtigt fandt tre, der hurtigt er blevet favoritter. Er de ikke bare fine?Emilie Qui

Alle plakaterne (og et par hundrede mere), samt en masse super lækre rammer kan findes her

Indlægget kan indeholde affiliate links

Dobbelt op på travlhed

Emilie QuiHvis jeg troede at jeg ville få mere fred af at blive sygemeldt (det gør man oftest fra uge 24, når det er tvillinger), så kan jeg vidst godt tro om igen. For den sidste tid har mere eller mindre været konstant hektisk, og jeg kan ærlig talt ikke huske hvad jeg lavede for bare få dage siden. Altså ud over at knokle med at få lejligheden til at ligne et hjem igen, samtidig med at jonglere rundt med de sidste timer i døgnet, som er blevet brugt på en del lægebesøg – både for mit eget vedkommende og for Karlas.

I og med at det er tvillinger vi skal have, er der en del flere scanninger og lægebesøg, for at tjekke at alt er som det skal være. Og det er rigtig fint. Men udover det, bliver jeg fulgt ekstra grundigt på grund af mit stofskifte og min astma. Sidstnævnte er absolut ikke samarbejdsvillig og har ikke været det på noget tidspunkt igennem graviditeten. Det resulterede i en akut tid på lungemedicinsk ambulatorium i sidste uge, for noget skulle der gøres. Jeg har fået en ny astma medicin, som forhåbentlig (7-9-13, bank under bordet og alt det der) hjælper. For lige nu er det et helvede – mildest talt. Hvis ikke der kommer styr på astmaen indenfor en overskuelig tid, betyder det kejsersnit. Ikke noget jeg har noget imod. Men det er da irriterende at vide at den kan have så stor indflydelse på det.

Vi var til scanning for nogle uger siden. Mit hoved var fyldt med bekymring over at vi endnu en gang (forhåbentlig for sidste gang) skulle have taget en lever biopsi på Karla, og at vi senere på aftenen skulle til ekstra ordinær generalforsamling i ejerforeningen – foruden det at det havde været nogle ekstremt travle uger specielt for M, som næsten dagligt pendlede til Fyn og Jylland i forbindelse med arbejde. Så jeg var slet ikke forberedt mentalt på scanningen. Og de sidste gange er det jo gået så godt. Men den her gang var der noget. Vi fik at vide at flowet på den ene tvilling ikke var som det burde være. Jeg må ærligt sige, at klappen gik lidt ned der. Så jeg fik ikke hørt halvdelen af det jordmoderen sagde. Men forstod at vi skulle videre op på akutmodtagelsen lige efter, så de kunne se nærmere på det. Pyha hvor kom det hele bare tæt på lige pludselig. Jeg fik to målere på, en for hver baby, som skulle måle på dem hver i sær. samt en dimmer jeg skulle trykke på, hver gang jeg mærkede liv. Tror de to små blev lige så meget hylet ud af den som jeg, for der var ikke meget liv at spore hos dem i den time det tog. Men det var nok til at de kunne se, at der heldigvis ikke var noget. Der var dog stadig en risiko for at næste scanning ville vise det samme, og så ville der jo være noget galt. Så vi fik en tid til ekstra scanning 14 dage senere – i tirsdags. Vi droppede generalforsamlingen den aften, købte takeaway og sad hele aftenen og prøvede at overbevise hinanden om, at de jo havde sagt at der ikke var noget. Men vi vidste begge godt at den næste scanning sagtens kunne vise at der var noget galt.

Få dage senere skulle Karla så til biopsi og scanning. Fastende – den lille stakkel. Nøj hvor man føler sig som en dårlig bullermor, når man nægter det mest madglade væsen at få, bare så meget som en nullermand at spise. Aldrig har hun haft så sørgmodige øjne. Men hun blev afleveret til undersøgelsen, og vi tog begge hjem med den der knugende fornemmelse i maven. For vi ved begge godt, at hver gang det bliver foretaget er der en risiko. Pyha! M tog af sted på arbejde efter og jeg tog videre til min tid på lungemedicinsk ambulatorium, fik fortaget en hulens masse tests og udskrevet ny medicin. Efterfølgende kom jeg ud til nyheden om at det gudskelov var gået godt med den lille prut, og at hun bare var sulten nu. Hvem kan bebrejde hende det?

Vi hentede hende senere på dagen og drønede hjemad, for mine forældre havde meldt deres ankomst til middag samme aften – det var Sankt Hans.  Jøsses altså! Tror også godt at de kunne se, at der vidst ikke fandtes en værre timing end det. Men vi blev enige om, at det sgu alligevel ville være rart at ses og få tankerne lidt på afstand. Aftenen forinden havde vi nået at købe ind til diverse delikatesser og sørget for vin, og jeg havde de få timer jeg var hjemme, inden vi skulle hente bulleren, fået ryddet det værste rod, og fået lejligheden til at ligne noget der var tåleligt at opholde sig i. Men alt det kunne egentlig være lige meget, for lettelsen over at bulleren var kommet sikkert hjem overstrålede bare alt. Og jeg tror det var den bedste Sankt Hans i rigtig mange år, for mit vedkommende, og mængden af vin, øl og spise gjorde at mine forældre gik mætte og glade herfra og allerede har proklameret at det er blevet en fast tradition;)

I tirsdags var så dagen for den ekstra scanning. M kunne ikke tage med, lige meget hvor gerne han end ville. Så min mor var med i stedet. Mine nerver sad rimelig meget ude på tøjet. Der gik gudskelov ikke lang tid efter at jeg havde fået den kolde gel (gys!) på maven, før jordmoderen kunne berolige mig med, at alt så rigtig fint ud. Yes! Tror mine skuldre sænkede sig en halv meter der. De to basser er lige som de skal være, og vejer her i 30. uge henholdsvis 1200g og 1300g. Pyha hvor var vi lettede da vi gik derfra!

Vi venter stadig på svar for Karlas undersøgelser – og allerede mens jeg skriver det, kan jeg godt mærke den der knugende fornemmelse i maven igen. Men lige nu holder jeg den lidt på afstand og nyder bare at hun (i hver flad på overfladen) er frisk og glad og hjemme hos os. Som dyrlægerne siger, har hun nemlig ikke selv fundet ud af, at hendes tal ser dårlige ud. Så vi kan intet mærke på hende. Hvilket er lige dele rart og super frustrerende.

Men sådan ligger landet altså lige nu. Så jeg håber at I kan bære over med, at mine skriblerier herinde er noget mere sporadiske end de plejer at være. Det er simpelthen bare så svært at få tid til at skrive noget ordentligt. For det skal det jo være. Og oveni i det, er både mit kamera, min computer og min ipad sat ud af spil. Hvilket er enhver bloggers mareridt! Så lige nu hustler jeg mig til at låne lidt hist og her indtil jeg kan få kameraet og ipad’en repareret og forhåbentlig snart finde penge til den Macbook, som jeg så længe har luret på.

 

Antioxidanter der styrker og beskytter håret

Emilie QuiIndlægget er sponsoreret, men udtrykker udelukkende min egen holdning til produktet.

Siden Matas lancerede deres hudpleje serie med havtorn, har mange efterspurgt en serie med havtorn til håret, og det kan jeg sagtens tilslutte mig. For man kan hurtigt komme til at dufte af ti forskellige dufte, som tilsammen giver en eller anden ubestemmelige og måske knapt så god duft. Så hvorfor ikke bruge den samme?

Havtorn er jo lidt af et super bær, der ud over at smage vanvittig godt (og syrligt!), også hjælper med at beskytte huden mod frie radikaler, da det er rig på antioxidanter. Men det kan bestemt også mere end det. For det er lige så godt for håret. UV-stråling er jo bestemt passende at tale om netop nu, hvor solen virkelig har taget fat. For UV-stråling er virkelig noget af det der tærer unødvendigt på håret, hvis ikke det beskyttes. Men udover det kan kemiske behandlinger og varmebehandlinger også være med til at nedbryde håret, da det forårsager en oxidering af fedtstofferne og proteinerne i hårstrået. Matas Havtorn Shampoo og Balsam er udover havtorn også rig på andre naturlige planteekstrakter – blandt andet det kraftfulde antioxidant astaxanthin, der er udvundet af alger. Glycerinen i shampooen og balsammen giver fugt til hovedbunden og panthenol og betaine fugter hårstrået og øger elasticiteten i håret, samtidig med at give det en smuk glans.Emilie Qui

Derudover er de nye Havtorn produkter svanemærkede, hvilket vil sige at produktet tager hensyn til både forbrugeren og miljøet, da der er grænser for mængden af parfume og mængden af emballage. Det er da også lige værd at tage med.

Produkterne kan du finde hos din lokale Matas

Indlægget kan indeholde affiliate links