Test af hollistisk hudpleje: Suki Skin Care

IMG_5155

Annonce for Spashop.dk

En af de fordele der er ved at være blogger, er at man er så priviligeret at firmaer kontakter en for et samarbejde. Det her er et af de rigtig lækre og et jeg har en personlig interesse i oveni købet – forstået på den måde, at det drejer sig om hudpleje. De af jer der er trofaste læsere, ved hvor meget jeg har kæmpet med min hud, siden graviditeten (åh ja, en af de mange glæder ved mommy life). Min hud er i perioder helt forfærdelig og jeg har mest af alt lyst til at pakke hele ansigtet ind og gemme det væk. Lige så barnligt som det lyder. Men jeg tror de fleste der har oplevet samme problemer, kan nikke fuldstændig genkendende til de tanker.

Efterhånden som jeg har lært mere og mere om, hvad der tricker problemerne, er jeg blevet mere selektiv i mit valg af hudpleje og makeup. Det kan virkelig være en dyr fornøjelse, men til gengæld er det endnu mere ærgerligt at bruge oceaner af penge på produkter, som blot gør problemerne værre.

Da jeg blev kontaktet af Spa Shop, som spurgte om jeg havde lyst til at teste produkter fra Suki Skin Care blev jeg rigtig glad, for dem havde jeg nemlig hørt rigtig godt om. Sukis produkter er baseret på økologiske råvarer. De er helt fri for syntetisk farve, konserveringsmiddel, alkohol, parabener og parfumestoffer. Der er virkelig tænkt over helheds indtrykket og i stedet for plastbeholdere, som kan risikere at afgive giftstoffer, bruger Suki genbrugsglas. Er det bare mig, eller virker produkter der kommer i glas ikke også bare meget mere eksklusive? Det synes jeg i hvert fals Sukis produkter gør.

Jeg har fået lov til at teste:

Concentrated strengthening toner

Jeg brugte den i ansigtet efter jeg havde renset huden og før jeg brugte creme. Den gav min hud ekstra fugt og forberedte den på den efterfølgende pleje. Så man kan vel egentlig sige at den fungerede som en slags primer.

Balancing facial oil

Min hud kunne desværre ikke klare, at den blev brugt i hele ansigtet, så den blev i stedet brugt de steder, hvor min hud har det med, at blive ekstra tør.

Nourishing day cream

Brugte jeg efter toneren (og ovenpå olien). Den booster kollagenen i huden og strammer huden op, uden at man føler at huden er spændt ud som et trommeskind. Den dufter virkelig bare lækkert at citrus og føles ikke alt for tung på huden.

Exfoliate foaming cleanser

Som navnet antyder er det en cleanser, så den brugte jeg til at rense min hud grundigt, så det var ikke en jeg brugte dagligt. Den skal masseres i fugtige håndflader, så den skummer op og derefter masseres blidt ind i ansigtet (ikke for voldsomt, da den indeholder små korn til exfoliering!). Den er virkelig god til at fjerne de døde hudceller og få gløden frem i ansigtet, men man skal som sagt passe på med at være for voldsom.

Transformative Purifying Mask

Brugte jeg ca. 2 gange om ugen efter Exfoliate foaming cleanser. Den smøres på huden og skal sidde ca. 20 minutter. I de perioder hvor min hud var virkelig slem, brugte jeg den som akut behandling, ved at behandle de blussende områder og lade det sidde natten over.

Purifying foaming cleanser

Brugte jeg de dage, hvor jeg ikke brugte Exfoliate foaming cleanser. Den er en mild skummende ansigts rens, som masseres i håndfladerne indtil den skummer op. Herefter påføres den i ansigtet hvor den effektivt renser huden, samtidig med at den er mild. Den er virkelig god til mere sart hud, som f.eks. ikke tåler exfoliering så godt.

Balancing Day lotion

Var nok min personlige favorit. Den fungerede virkelig godt til min hud, da den er ultralet i konsistensen og går ind og beroliger rød hud, hvilket jeg virkelig har tendens til at have. Den er perfekt at kombinere med Nourishing Day cream ved f.eks. at påføre Balancing Day lotion i T-zonen og Nourishing day cream på kinderne. Det fungerer virkelig godt her om vinteren (selvom det teknisk set er forår nu?!), hvor huden virkelig har behov for pleje imod kulden og udtørring fra radiatorer og brændeovne.

Alt i alt har jeg virkelig fået et godt indtryk af Sukis produkter som virkelig er lækre at arbejde med. Den primære duftnote er citrus, hvilket passer rigtig godt til min smag. Men andre duftnoter tæller blandt andet kokos, kamille, lavendel, cedertræ og calendula.

Du kan finde alle produkterne her (reklamelink) samt se endnu flere lækre produkter indenfor hudpleje, skønhed og velvære.

IKEA hacking: Arkitekttegnede fronter til IKEA køkken

d_large.jpgJeg synes noget af det vigtigste, når man skal vælge køkken, er at finde et køkken der matcher huset/lejlighedens ydre rammer. Det gælder jo egentlig sådan helt generelt med boligindretning. Der er ikke noget værre end at se en bolig udefra, hvor man allerede danner sig nogle indtryk, af hvordan den indvendige del så må se ud, og så komme ind og se at stilen svarer til en helt anden type bolig. For eksempel at se et klassisk bondekøkken i en nybygget lejlighed i Ørestaden. Det skriger meget hurtigt af stilforvirring. Jeg elsker selv både bondekøkkener, som repræsenterer den gamle klassiske stil, og de flotte nybyggerier man efterhånden kan se. Men jeg synes at det er enormt vigtigt at have respekt for den stil der allerede er, og ikke prøve at ændre på den og gøre den til noget andet end det den nu en gang er.

I vores tilfælde er huset et arkitekttegnet hvidt rækkehus fra 60’erne med sorte døre, vinduesrammer og med sort fladt tag (der kommer en masse billeder på bloggen på et senere tidspunkt, så I kan se hvad jeg mener). Der er for år tilbage blevet bragt en artikel om dem på her (så kan I der er nysgerrige jo prøve at snuse jer frem til det), hvor de beskrives som arkitektegnede atriumhuse – også det mange kender som et gårdhavehus, hvilken var det der virkelig tiltalte os. Alle husene er placeret bedst muligt for solen og grænser op til store grønne arealer, så det kunne virkelig ikke være bedre. Og så er de meget minimalistiske i deres udtryk.

Og hvilket køkken passer så til sådan et hus? Vi har valgt at satse på et minimalistisk look, der matcher husets ydre, og vi har allerede gjort os en del tanker, hvad angår det nye køkken vi skal til at lave i huset. Det bliver et rimelig stort køkken, men skal denne gang være en del mere enkelt og lækkert, end det vi har lavet her i lejligheden (som altså også er super lækkert, skulle jeg hilse og sige). I den forbindelse har vi kigget på, om vi eventuelt kunne købe nogle lækre fronter som gør det mere unikt. Der er jo efterhånden kommet lidt forskellige firmaer, der specialiserer sig i at gøre IKEAs produkter mere personlige og en tand mere lækre, og i den forbindelse er jeg faldet over Reform, som er et dansk firma der har specialiseret sig at tilbyde arkitekttegnede fronter, sokler, gavle og bordplader til IKEAs køkkenelementer. Og lad mig sige det med det samme – de er så flotte deres ting! Ikke så overraskende, da det virkelig også er nogle dygtige arkitekter der har designet dem. Blandt arkitekterne er for eksempel BIG og Norm Architects.

Vi har kigget virkelig meget på deres fronter, særligt fordi de har en masse der nemlig passer ind i et klassisk arkitekttegnet hus. Men vi er virkelig bare faldet for lågerne fra Norm Architects. Den ene af deres modeller er i bruneret tombak, hvilket faktisk er lidt pudsigt, da vi i sin tid talte om at vi godt kunne tænke os at have elementer af enten messing eller tombak med i vores køkken (altså det her i lejligheden), og vi endte som bekendt med messing. Og det er jo egentlig ikke fordi tombak som sådan passer super godt til et hus fra 60’erne, og så alligevel. Når det bliver brugt på så enkel en måde som Norm Architects har gjort det, synes jeg det passer helt perfekt. Og på en eller anden måde binder det vores nuværende lejlighed sammen med vores hus. Hvilket tiltaler mig ret meget, selvom det måske lyder vildt underligt.

Messing består primært af zink og kobber. Tombak er en messinglegering hvor der er et meget højt kobber indhold. Derfor kan farven ofte være ret flot rødlig, i forhold til at messing jo er mere gul i farven. Fronterne i bruneret tombak fungerer på den måde at de bliver mere gyldne, de steder de bliver brugt. Altså med andre ord de steder man sætter sine fedtede fingre. Jeg synes virkelig det er noget af det fineste, fordi det på afstand kan ligne et mørkt trækøkken, men når man så kommer tættere på, kan man tydeligt se, at det er tombak. Det at farven er så mørk giver også en helt særlig hygge og gør netop et køkken knapt så klinisk. De fleste kender nok tombak fra nogle af de nyere byggerier, hvor det ofte bliver brugt som detaljer eller egentlig beklædning – blandt andet på Tietgenkollegiet i Ørestaden, men tombak begynder efterhånden også så småt og komme ind i selve boligindretningen.b_large.jpg

Reform har priseksempler på deres hjemmeside, hvor man kan sjusse sig frem til hvor meget det kommer til at koste, ved at kigge på deres tegnede køkkeneksempler. Og jeg behøver vidst ikke sige mere, end at tombak lågerne er i den dyrere ende. Så for vores vedkommende, skal vi lige have regnet lidt på det. For det bliver som sagt med al sandsynlighed, et køkken af en vis størrelse, og det løber jo hurtigt op. Men hold op hvor er det bare flot. Og så er det jo heldigvis godt at Reform også laver løsninger til IKEAs GODMORGEN badeværelses serie og PAX garderobeskabe. Så uanset hvad skal vi nok, på en eller anden måde, få sneget det ind er jeg sikker på.

Billederne er venligst udlånt af Reform

English recap //

We’ve been looking a great deal on kitchen solutions since we found out that we got the house. Over the past years companies that specialises, in what can basically be called professional IKEA Hacking has surfaced. And I’ve stumbled upon the danish company called Reform. They specialize in doors for IKEA’s Metod cabinets, the PAX wardrobes and GODMORGEN bathroom cabinets designed by danish architects. Reform has a bunch of amazing architects attached to the company, which is most certainly shown in the selection of kitchen fronts. The house we’re moving into is typical danish architect designed house from the 60s and Reform definitely has a lot of great options for our kitchen that we’re gonna make more simple and stylish. My personal favorite is the kitchen fronts in browned tombac from NORM ARCHITECTS. The kitchen fronts in browned tombac will gradually become more shiny and golden when used, which I found very special. And they would definitely fit quite well with our Quooker in brass as well. 

Photocredit: Reform

 

 

En sprød opskrift

endelig-musli-collageJeg synes lige at jeg ville dele den her virkelig gode opskrift på en anderledes müsli. Mange (mødre) kender den som en “mælkebombe”, fordi den efter sigende skulle få ammende mødres mælkeproduktion til at stige. Jeg prøvede den da drengene stadig fik min mælk, og umiddelbart synes jeg at jeg kunne ane en smule forøgelse i mængden. Men, men, men…jeg endte som bekendt stadig med at gå over på flaske (og fortryder det stadig ikke ét sekund). Men opskriften har jeg faktisk holdt ved. Jeg er normalt ikke særlig glad for müsli eller granola om man vil. Jeg synes ofte at det bliver alt for sødt og jeg savner lidt det der modspil. Denne her müsli er abolut ikke i den søde ende, men kan sagtens piftes op med noget honning, hvilket også gør den ekstra crispy.

Ingredienser:

50 g hakkede mandler

50 g græskarkerner (evt. hakkede)

50 g durum mel

Kokos mel efter behag (jeg elsker personligt en masse!)

50 g sesamfrø

Smør eller kokosolie til stegning

Man starter med at smelte smør eller kokosolie på en pande, herefter heldes durum melet i, og man rører let rundt. Når det har fået en gylden farve tilsættes de hakkede mandler. Herefter tilsættes græskarkerner og sesamfrø. Til sidst tilsættes kokos melet (kokos bliver hurtigt brændt på, hvis det kommer på som noget af det første nemlig). Hvis man er til det, hælder man til slut en smule honning over. Det giver den der perfekte søde/salte kombination og sørger samtidig for, at müslien bliver ekstra sprød.

Om at vælge amning fra

Processed with VSCO with b5 presetSom de fleste af jer ved, ammer jeg ikke. Det gør jeg ikke af den simple (og sikkert stødende grund for nogle), at det aldrig har føltes naturligt for mig, og at jeg har mere tid og overskud til børnene ved at give flaske. Det betyder også at Mikkel kan være med til at give mad, og at jeg ikke skal bruge timevis på at amme de to små. Allerede inden jeg blev gravid, vidste jeg at jeg ikke havde den store lyst til at amme. Og her ved jeg godt, at der er rigtig mange der bliver stødt på manchetten og at jeg hurtigt bliver stemplet som en dårlig mor, der ikke vil unde mine børn den nærhed. Men so what! Men jeg lovede mig selv, at jeg ville give det et forsøg, for hvem ved, måske ville det ændre sig. Så det gjorde jeg. Men et hospitals ophold med hvad dertil hører, gjorde absolut ikke lysten større, og i sidste ende vidste vi, at hvis drengene fik flaske, ville vi komme hurtigere hjem fra hospitalet, end hvis de skulle ammes, og vi ville hurtigere kunne føle os som en rigtig familie. For at det kunne etableres ordentligt og vi var sikre på, at de tog det på i vægt som det skulle, ville der nemlig gå en rum tid, og det ville være noget sygeplejerskerne skulle involveres i hver gang. Og den nærhed som jeg personligt mener der skal være ved at amme, var totalt væk og erstattet af en følelse af at være fanget i en cirkus manege, de gange vi prøvede det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (eller jeg var det jo rettere sagt), i den grad blev presset af mange af sygeplejerskerne til at amme. Og den ting var absolut heller ikke med til at gøre lysten til det større. Så jeg valgte amningen fra. Så jeg valgte at give dem flaske – men med min mælk i. For jeg ved hvor mange vitaminer og mineraler, der kunne booste drengenes immunforsvar, der er i det. Så jeg malkede ud (ja sorry for det billede!) i mange timer dagligt, for at kunne give drengene min mælk. Den fik de i lidt over en måned, hvorefter min mælk langsomt slap op ( og det samme gjorde kræfterne ærlig talt). Så herefter røg vi over på modermælkserstatning og har ikke fortrudt det ét eneste sekund. For ja gu’ fanden er det dyrt, men nu er vi to til at give drengene den nærhed. Den nærhed fås nemlig ikke udelukkende ved at amme. Jeg synes det er hvad man gør det til.

Men hvorfor havde jeg så ikke lysten til at amme? Jeg er absolut ikke imod amning, men jeg er ikke en af dem der er fan af #freethenipple (puha nu er det sagt – hvor mange mon jeg får på nakken nu?). Og det er af den simple grund, at jeg synes amning bliver totalt udvandet og bliver alt andet, end det, jeg personligt synes, det står for. Nemlig nærhed mellem mor og barn. Pludselig bliver det noget alle andre skal involveres i, i stedet for at det er noget mellem mor og barn. Det er ikke længere noget der gøres i ro og mag, men i stedet noget der gøres enten midt i kaffe latten, mens man sidder og snakker med veninderne på cafe, eller midt i shoppingen i en tøjbutik, mens de andre kunder vimser rundt og en. Misforstå mig ikke, jeg er ikke imod amning. Men jeg bliver trist hver gang jeg ser en mor smide hele pivtøjet frem til offentlig skue, mens hun multitasker – enten med smartphonen i hænderne eller den dybe samtale med veninderne, i stedet for at have fokus på sin lille baby, der har brug for kontakt. Jeg synes nærheden er væk. I stedet er det blevet super smart at man kan amme uanset hvor man er, og hvad man laver, og det bliver ofte til noget baggrunds noget der foregår, mens man lige får ordnet en masse andre ting. Og nej det er jo ikke fordi nærhed kommer på flaske. Absolut ikke. Men fordi vi har valgt at drengene får flaske, er det noget vi begge kan være med til, og vi slipper for at jeg ender som nonstop malkeko (hvilket også vil tage noget af nærheden for mit vedkommende). Og når drengene skal have mad, foregår det i ro og mag enten der hjemme eller i en af de efterhånden rigtig mange baby lounges (kan personligt anbefale den i Fields) der findes, hvis vi er ude. For på den måde føler jeg/vi, at det bånd der bliver knyttet under måltidet bliver opretholdt, og at jeg/vi ikke sidder dybt begravet i alt muligt andet, mens drengene får deres “mad på farten”.

Og med det sagt, håber jeg at I forstår hvad jeg mener, og at der ikke sidder nogen derude, der føler sig alt for stødt. For jeg ved godt at man dårligt nok kan berøre et mere følsomt emne end det (måske lige med undtagelse af smør-under-Nutella-diskusionen). Vi er jo alle forskellige, men jeg er ærlig talt en smule træt af at der kun er én side i ammedebatten, og at mange bliver stemplet som dårlige mødre (inklusiv jeg selv), fordi vi ikke ammer. Der er mange sider af den debat, og den ene er bestemt ikke mere rigtig en den anden. Jeg har prøvet begge dele, men synes i mit tilfælde, at det eneste rigtige er, at give flaske. Jeg føler at jeg er langt mere til stede til at knytte det specielle bånd til dem.

 

De første barselsdage

Emilie QuiMandag var en kæmpe stor dag. Normalt plejer mandage ikke ligefrem at være de dage man ser aller mest frem til, men det gjorde vi med denne mandag. For det var nemlig tid til sidste lægetjek og vejning – og forhåbentlig en udskrivelse af drengene.

Det var virkelig en dag vi har set frem til længe, uden overhovedet at ane, hvornår den ville komme. For når babyer er for tidligt fødte, er der så uendelig mange faktorer der gør, om det går fremad eller tilbage – og om man kan få lov til at slippe taget i hospitalet. Vi har gudskelov været ufatteligt heldige (7-9-13) med drengene. I følge lægerne aner de åbenbart ikke at de er født før tid, og er derfor “foran” på mange områder. Det har virkelig hjulpet med at få os hurtigt hjem. Altså hvis man synes at 3 uger er hurtigt! For vi kom jo som sagt hjem – i den forstand at vi var på tidligt hjemmeophold. Der er man stadig tæt knyttet til hospitalet, men står for alt ting selv – også at give sondemad, hvilket vi allerede gjorde på hospitalet. En til to gange om ugen skulle vi så op og have drengene vejet og tjekket igennem. De var gudskelov ret hurtige til at kunne klare sig uden sonderne og gik derefter over på ren flaske. Allerede der lettede et kæmpe pres på vores skuldre. For nu var der ikke langt til en udskrivelse – forudsat at de fortsat tog på.

Og det gør de heldigvis. De blev som sagt tjekket af en læge i mandags og vejet endnu en gang, og havde endnu en gang begge taget på. Lægen roste endnu en gang drengene for at være “så langt fremme” og for at være så livlige og glade. Pyha hvor det bare er skønt at høre en læge sige endnu en gang. Så endelig skete det – de blev udskrevet. Tre uger på hospitalet og to uger på hjemmeophold er endelig slut. Nu kan det rigtige barselsliv begynde.

Lige nu sover de to små tyttebøvser og er faktisk rigtig flinke generelt med at sove. Så også der har vi været utrolig heldige – i hvert fald indtil videre;) Så pyt med at jeg først får morgenmad omkring kl. 12 efter de små har spist, når vi alle sammen lige kan nå en lur inden♥

Fødslen #1

Emilie QuiEndelig er vi hjemme igen – eller det vil sige, vi er på hjemmeophold. Med de dejligste to små mænd som vi overhovedet kunne ønske os. Efter 3 uger på neonatal afdelingen med de to små, som jeg nok skal fortælle mere om. Tre uger som jeg uden tøven, vil betegne som de værste jeg nogensinde har oplevet. Jeg var virkelig ikke forberedt på hvordan det ville være. Selvom jeg et langt stykke hen ad vejen godt vidste, at jeg ville føde før tid. Der var bare en eller anden følelse.

Derfor gik dagene op til fødslen faktisk også med at ordne mest muligt. For jeg havde pludselig fået fornyet energi – hvilket jeg havde på fornemmelsen, fortalte at det var snart. Derfor skyndte Mikkel og jeg os også at booke tid til den par massage, som vi længe havde haft udskudt. I samme ombæring ville vi smutte ind til Møller Kaffe og Køkken. Vi blev enige om at torsdag ville være en god dag.

Om onsdagen havde min mor og jeg biletter til Dirty Dancing i Operaen. Biletter der var købt et år forinden og bare ikke skulle gå til spilde. Jeg gjorde lidt ekstra ud af mig selv og følte mig faktisk også ganske pæn;) Det kunne jo være sidste gang i et godt stykke tid, at muligheden bød sig. Og ganske rigtigt. Hen mod slutningen af forestillingen (som btw var fantastisk!) kunne jeg godt mærke, at der var et eller andet. Jeg vidste allerede der, at der var noget på vej. Men slog det hen og prøvede at nyde den sidste del.

Næste morgen kunne jeg godt mærke at der var noget. Jeg havde sovet uroligt og havde det underligt. Og hurtigt fandt jeg ud af, at vandet var gået. Det var meget tidlig morgen, og jeg nænnede næsten ikke at vække min sovende mand. Så jeg forberedte mig på at det nok betød en tur op på Hillerød, hvor de så ville give mig noget for at stoppe fødslen i at gå i gang, og at jeg godt kunne vinke farvel til den tiltrængte massage. Jeg prøvede at tage det roligt, selvom jeg godt vidste at det var noget lort, for at sige det rent ud. Gik ind og vækkede Mikkel, som selvfølgelig fik et chok. Herefter gik det stærkt. Jeg ringede til hospitalet, som straks bad mig om at lægge mig ned, og vente på en ambulance. Imens skulle Mikkel pakke det aller mest nødvendige. Ambulancen kom og jeg fiks strenge instrukser på, at jeg ikke måtte rejse mig. Jeg skulle ligge ned, ellers kunne navlesnoren fra den ene tvilling vikle sig rundt om halsen på den anden. Bang! Så forstår man hurtigt alvoren.

Vi kom op på Hillerød hvor de kunne konstatere at jeg havde veer. Ikke kraftige, men de var der. Jeg fik ve-hæmmende medicin i drop og lungemodner til de små, og nu kunne vi ikke andet end at håbe på at det ville gå i sig selv, selvom jeg godt kunne mærke, at det ikke ville gøre det. Men vi håbede. Det gjorde vi i 3 dage. Tre hårde og smertefulde dage, hvor jeg ikke måtte andet end at ligge ned. Søndag ville de tage mig af de ve-hæmmende og lade tingene gå sin gang. For på det tidspunkt havde babyerne fået alt den lungemodner de kunne og ville trods alt være 31+6 i stedet for 31+3. Når det er så tidligt tæller hver en dag nemlig.

Allerede under en time efter, begyndte veerne igen. De tog til henover de næste timer, og vi blev forberedt på at det ville ske samme dag. Allerede om fredagen havde vi talt med diverse læger og havde været oppe og besøge neonatal afdelingen. Så vi var forberedt på det. Så godt som vi i hvert fald kunne være. Det troede vi i hvert fald. Under hele graviditeten har jeg været forberedt på at det blev kejsersnit, fordi den ledende tvilling lå med måsen nedad. Det var fint med mig. Havde hverken ønske om det ene eller andet. Bare børnene havde det godt. Søndag troede jeg stadig at det skulle være kejsersnit, og en operations stue blev booket. Men jordmoderen besluttede i sidste øjeblik at scanne mig, fordi hun havde svært ved at finde hjertelyd på den ene tvilling. Noget som vi havde fået koldsved over en del gange den dag. Det viste sig at være fordi tvillingerne havde byttet plads. Den baby der tidligere lå nederst (og med måsen nede), og altså var den ledende, lå nu øverst. Det betød at den anden baby, som altså lå med hovedet nedad, pludselig blev til den ledende tvilling. Derfor måtte jeg godt føde naturligt. Vi blev selvfølgelig spurgt om hvad vi havde det bedst med, og for at være helt ærlig så var der ingen forskel for mit vedkommende. Fødslen er ikke noget jeg hverken har frygtet eller set frem til. Misforstå mig ikke, jeg har set frem til at møde mine dejlige børn. Men jeg har ikke dyrket teknikker indenfor vejrtrækning eller haft et ønske om at møde min indre urkvinde, ej heller har jeg haft et ønske om kejsersnit og hvad det indebærer. Fødslen har ligesom været et middel for at komme hen mod målet – vores to børn.

Vi blev enige om naturlig fødsel. Og mens veerne tog til, prøvede vi mentalt at forberede os på at det var nu. Nu som i virkelig nu.

Næste indlæg om fødslen kommer snart♥

Baby Room inspo

Emilie QuiVi er faktisk nået rimelig langt i proces babyværelse. Det har I også kunne se på Instagram, hvor jeg teasede lidt om hvilken farve der kommer til at være. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe (som i virkelig længe) gerne har ville eksperimentere med nogle farver på væggene herhjemme, som indtil videre kun tæller hvide vægge, hvilket jo også er ganske godt. Men ærlig talt også meget bart og sikkert, hvis du spørger mig.

Derfor satte jeg alt ind på, at babyværelset ikke skulle være hvidt. Jeg var ude i noget Kabe projekt og andre cement-agtige finishes, men da vi heller ikke gider skulle bruge alen lang tid på det – da det jo sådan set er det vi allerede har brugt, blev vi enige om en maling der gav lidt det samme look, uden dog at være nær så “grov” som Kabe. Derfor endte vi med at gå efter Jotuns Lady maling, som fås i nogle vildt flotte farver. Vi blev enige om at snuppe den farve der hedder Fabrikk og som mest af alt kan beskrives som en lysere grå farve, med en lille bitte snært af blå. M var ikke overraskende utrolig tilbageholdende og nåede at fortryde valget mere end tusinde gange, på de få minutter vi var hos farvehandleren. Men jeg holdt fast. Ofte kræver det nemlig ikke mere end nogle måneders modning, at få ham med på en idé, hvorefter han så triumferende kommer hen og præsentere ideen som hans egen. Men blankt må erkende bagefter, at det vidst nok var noget jeg allerede havde præsenteret ham for nogle måneder forinden;)Emilie Qui

Men her havde vi jo af gode grunde ikke nogle måneder til at den gode mand kunne vænne sig til ideen. Derfor besluttede jeg at gå all-in og lukke ørene for hans bekymringer omkring farvevalget. For jeg vidste at han ville blive kanon glad for resultatet i sidste ende. Og ganske rigtigt. Væggene er nu malet og står i den fineste grå farve og den gode mand stråler ud over hele ansigtet hver gang han ser dem. Hans projekt lykkedes;) Han ligner en mand der har været på jagt og er kommet stolt hjem med mad til familien!

Nå men som I kan se skrider det fremad, og forhåbentlig har vi det helt færdigt inden længe, så vi trods alt kan få lov at nyde noget ferie inden de to bavianer kommer til. Indtil da kigger jeg videre og samler masser af inspiration til indretningen i værelset. Emilie Qui

Alle billeder er fundet på Pinterest