Skincare routine

Jeg har i et stykke tid testet lidt produkter, som meget gerne skulle hjælpe på min hud der ter sig som en teenager i puberteten. Øv! Og med mine nu 26 år, er det absolut ikke den meste ønskede kategori at ryge i. Men hvornår er det lige det?image

Facial Moisturizer Acai Anti-aging creme fra Rudolph Care købte jeg i sommers og har brugt flittigt, når min hud trænger til et effektivt fugtboost. Duften er jo ikke ligefrem af den blomstrende slags, men det er nu prisen man betaler, for at den er øko-øko.

Weleda Iris Moisture Balancing Hydrating Facial Lotion og Nightcream (begge gaver) synes jeg er virkelig rare i konsistensen. Den ene er som sagt en dagcreme og den anden en natcreme, og det er ikke nær så fede i konsistensen, som den fra Rudolph Care, hvilket fungerer rigtig fint til mig i det daglige.image

REN Anti-redness Serum bruger jeg specielt om morgenen, når jeg vågner op med et ansigt der umiskendeligt ligner et der lige er kommet ud fra en sauna. Den er virkelig god til at dæmpe det værste rødme og uden at klistre, som mange redness solution cremer ellers kan gøre.

REN Radiance Perfection Serum fungerer rigtig godt til at give glød og god fugt sammen med dagcremen fra Weleda. Den er en af mine favoritter, af alle de serums jeg efterhånden har prøvet, og jeg er virkelig glad for at jeg endelig tog mig sammen, til at bruge pengene på den. image