Styling til bløde bølger

Processed with MOLDIV

Jeg elsker virkelig bølget hår. Men hvilken kvinde gør næsten ikke det. Hvis der findes en “black” indenfor hårstyling, så må det være bølget hår. Det kan næsten alle bære, og det kan laves på utallige måder. Jeg plejer selv at bruge mit glattejern til at lave bølger, men sukker rigtig meget efter at prøve en styling wand eller et bølgejern til det. Hvad der er bedst har jeg ingen idé om, det er nok bare mest en smags sag, hvad man synes bedst om at bruge.

Processed with MOLDIV

Jeg har kig på styling wand’en fra Jan Thomas – som er en norsk stjernestylist indenfor hår. Jeg skulle egentlig have været til et super lækkert event med ham, for nogle måneder siden. Men på grund af graviditeten og det at jeg kunne fremprovokere fødslen any time, var jeg nødt til at takke nej. Og ærgrer jeg min mås i laser? Nej da overhovedet ikke. Hvem trænger også til at blive forkælet med at blive stylet super lækker og være i selskab med andre bloggere og journalister, og lære en masse tricks om hår og styling?

Nå men, Jan Thomas har, blandt andre stylingtools, også udviklet et bølgejern som jeg lurer meget på. Men jeg kan ærlig talt ikke bestemme mig for, hvad der er bedst. Aller helst ville jeg gerne have begge to, for det skifter virkelig meget alt efter mit humør, hvad jeg synes er nemmest/pænest at bruge.

Hvad kan I bedst lide at bruge til at lave bølget hår?

Billedcredit: Pinterest