Beauty favoritter

DSCF1181

Bioderma Solution Micellaire

Renser super skånsomt mit ansigt og øjne. Hvilket jeg ellers normalt har problemer med, da jeg får udslæt af stort set alt andet, lige med undtagelse af La Roshe Posay. Biodermas produkter kan købes på apoteket.

Kreatin Hårkur

En af mine foretrukne, sammen med Luksus hårkuren fra Matas. Har endnu ikke fundet nogle, der går mit hår så blødt i det.

M.A.C Mineralize Skinfinish i farven ‘Soft and gentle’

Mit musthave som en gylden afslutning på min makeup. Har brugt den i mange år, og vender stadig tilbage til den. Har endnu ikke prøvet nogle, som giver et lige så pænt resultat som den. Om sommeren kommer den på alene, uden anden makeup, fordi den bare lige giver det der ekstra pift, uden at være tung.

e.l.f Professional Total Face Brush

Rigtig fin makeup børste til almindelig pudder, eller solpudder, da den har ret lange og bløde børstehår, der bare blidt fordeler pudderet i ansigtet. Er ret glad for e.l.f’s pensler og børster, da man får et rigtig fint produkt, for få penge.

Hydreane BB creme fra La Roshe Posay

Giver et rigtig fint dækkende resultat, og er en af de eneste på mig, som ikke ser mat og kedelig ud. Huden ser bare fin og gennemfugtet ud.

Toleriane Ultra fra La Roshe Posay

Perfekt når min hud spasser helt ud, på grund af diverse allergier, da den er uden parfume og diverse andre generende ting og sager.

Calico Serum fra & Other Stories

Rigtig fint serum, der giver et glansfuldt resultat, uden at fedte, og et af de eneste min hud tolererer. Psst – det har for resten SPF 15…ikke dårligt.

Vichy Antiperspirant Deodorant

Virkelig god og skånsom deodorant, som stadig er super effektiv. Når først den får lov til at tørre, efter man har taget den på, er den rigtig god, da den ikke fedter og klistrer under armene, som mange andre ellers kan gøre.