En mors grimme ansigt

2ca6207e45ccc0e62fb20bf4b71fc517.jpg

Jaaa..det passer sådan set ret godt lige for tiden. Jeg anede ikke at to på 6 måneder kunne skændes og slås til tårerne triller. Men jeg blev klogere. For pokker da drenge! Ja nogen gange er det der mommy life sgu knapt så glamurøst. Jeg sidder i hvert fald stadig i mit “hjemmetøj” (det er det man døber det grimmeste og nemmeste tøj der er at tage på, når man er på barsel), og er ved at miste forstanden til Sigurd Barrets Bjørnetime der kører for fuld skrald (god dammit, hvorfor skal det være det eneste der virker, når de er uvenner?!)

Hvem sagde at sådan en barsel ikke var spændende hva’? 😉

4 måneder som Ninja

Processed with VSCO with m3 preset

I dag fylder drengene 4 måneder. Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er 4 måneder siden at vi første gang fik dem i armene. Som jeg skrev i mit sidste indlæg har de det rigtig godt, og vi har været virkelig heldige, at de ikke lider af en masse skavanker – bortset fra refluksen (som selvfølgelig også har trukket tænder ud). Det er en mærkelig følelse det der med at få børn. Det kan virkelig ændre selv den mest hardcore person og det har i den grad ændret vores liv til det bedre. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem, og glæder mig sindssygt meget, til alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at få i fremtiden.

Det er overvældende at få børn, og at få to på en gang er i den grad overvældende på alle måder. Men når man står der og kigger på først den ene lille trold, og tænker hvor heldig har jeg lige lov til at være, bliver overvældelsen virkelig enorm, når man så kigger hen på den anden lille trold og bliver mindet om, at man har været så heldig at få to på én gang. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var hårdt. For JO det er det. Det tror jeg giver sig selv. Men når folk spørger, svarer jeg dem altid, at vi jo af gode grunde ikke ved hvordan det er kun at have én. Og det er måske godt det samme, for så kan vi ikke sammenligne. Kun ud fra hvad vi hører forældre til et barn tale om. Og der er ikke nogen tvivl om, at der da er en kæmpe forskel. Så når mødre med et barn taler om hvor lidt de kan nå, og hvor hårdt det er, kan jeg ikke lade være med at smile og tænke på, at det er godt det ikke er dem der har fået to og er kommet med i klubben af Ninja mødre (man forstår hurtigt hvorfor vi kaldes det, når man hvordan problemer nogle gange løses).Processed with VSCO with t1 preset Om meget kort tid er det jul, og jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har glædet mig så meget, som jeg gør nu (med undtagelse af da jeg var barn og vækkede min far klokken 4 om natten, for at åbne pakkekalender). Jeg glæder mig sindssygt meget til at have de to små banditter med, som jo af gode grunde ikke fatter en brik af hvad der foregår. Men helt ærligt, det er da den bedste gave man kan få. Særligt når jeg (vi) sidste år ved samme tid, fik at vide at vi nok skulle regne med at det med børn blev svært♥

 

 

Endelig kan fortælle jer det…

imageEndelig kan jeg afsløre hvorfor der har været så stille på bloggen. Jo har nemlig ligget underdrejet fordi to små nudler synes at de skal lege forlystelsespark i min mave. Ja du gætter helt rigtigt, vi skal nemlig være forældre. Det er nok noget af det mest uvante at hakke ned i tastaturet omend det de seneste uger er kommet tættere og tættere på.

Og ja jeg skrev to nudler, for vi skal simpelthen have tvillinger. Er det ikke vildt?! I efteråret fik jeg at vide at det med at få børn godt kunne gå hen og blive svært for mig, i kraft af at jeg har den stofakifte sygdom jeg har. Så mit brændende ønske til jul, var at det skulle blive modbevist. Og søreme så! Den 4. Januar stod jeg med det kunne minde om 4.dags tømmermænd fra nytårsaften. Men jeg havde bare intet drukket nytårsaften (ja vild festabe, I know) Så det var vidst på tilmed den test. Og ganske rigtigt. Jeg kunne slet ikke fatte det.

Endnu mindre kunne jeg fatte det, da jeg fik at vide at der gemte sig to. Jeg frygtede nemlig at få at vide at jeg havde mistet barnet (det sker nemlig desværre meget hyppigere med min sygdom), så jeg kunne slet ikke forstå at der var to levende væsner. Det fik jeg at vide få dage før min morfars begravelse. Og det var den mest surralistiske følelse at vide at ét kapitel var afsluttet og et nyt og helt uventet kapitel lige netop var begyndt. Og alligevel er det jo præcis sådan det skal være.

Nu skal vi være forældre til to små nye babyer, og er jo allerede forældre til vores elskede lille buller, som vi bare glæder os til at se tumle rundt med de to små tosser, så der bliver fuldt hus. Men det kunne ikke være mere perfekt♥