Græsenke dage med de to monstre;)

Processed with VSCO with f2 preset

Så kan jeg også skrive enlig mor på titlen – om ikke andet, så bare for 3 dage. Og gudskelov for det, ærlig talt. Mikkel er på kursus i Belgien og kommer først hjem sent fredag aften, så minierne, Karla og jeg har 3 dage vi skal have brændt af, om man vil. Er lidt splittet med, hvordan jeg har det med at stå med det hele alene. På sin vis er det helt fint – ja næsten hyggeligt. Hvis ikke det var fordi, de to banditter den sidste tid har været ulidelige, hvad søvn og temperament angår. Vi mistænker at det kan være noget med ørerne og har for en sikkerheds skyld booket tid hos ørelægen, men med godt 3 ugers ventetid, er det bare at holde ud så længe. Så det er det jeg har tænkt mig at gøre. De næste 3 dage. Alene. Pyha!

Wish me luck..haha♥

English recap / 

Guess I can call my self a single twin mom now. At least for the next three days, og oh thank god for that. Mikkel is in Belgium, and won’t be home until friday night. I have no idea how it’s gonna work out, but I’ll take it one step at a time. Only thing I’m a bit worried about is the fact that the little monsters don’t agree with us grownups when it comes to bedtimes. Meaning that they have a ton of wakeups during the night. We booket an appointment for the ear doctor, but there’s a three weeks waiting list! As I said One step at a time. For three days. Me, myself and the two little monsters;)

 

 

En mors grimme ansigt

2ca6207e45ccc0e62fb20bf4b71fc517.jpg

Jaaa..det passer sådan set ret godt lige for tiden. Jeg anede ikke at to på 6 måneder kunne skændes og slås til tårerne triller. Men jeg blev klogere. For pokker da drenge! Ja nogen gange er det der mommy life sgu knapt så glamurøst. Jeg sidder i hvert fald stadig i mit “hjemmetøj” (det er det man døber det grimmeste og nemmeste tøj der er at tage på, når man er på barsel), og er ved at miste forstanden til Sigurd Barrets Bjørnetime der kører for fuld skrald (god dammit, hvorfor skal det være det eneste der virker, når de er uvenner?!)

Hvem sagde at sådan en barsel ikke var spændende hva’? 😉

Gudforældre der er guld værd og noget om at “mangle” familie

img_7481Godaften ladies!

Jeg ville egentlig bare tjekke ind, for at vise jer miniernes super fine og ikke mindst utroligt lækre julegave fra deres dejlige gudforældre. Jaaa, man må sige at de i hvert fald kender forældrene godt;) De fineste mini Adidas sneaks. Hold op hvor bliver de fine de to små gutter!

Alt kører stille og roligt (om man vil) her hjemme. Der sker sgu ærlig talt ikke det helt vilde. Alt går ligesom op i de to små, og det er også helt fint. Men jeg glæder mig afsindig meget til at komme igang med mit eget liv, når de på et tidspunkt skal starte i dagpleje/vuggestue. For jeg savner godt nok at have noget der er mit. Jeg tror det er der, hvor der er en ret stor splittelse blandt nybagte mødre. Hvor størstedelen nok uden tvivl elsker at være hjemme på barsel. Jeg bliver i hvert fald jævnligt spurgt, med en nostalgisk længsel i stemmen, om jeg så ikke bare nyder at være på barsel. For at være helt ærlig, så nej. Misforstå mig ikke, det er ikke fordi jeg ikke nyder tiden med mine børn. Men selve barselsdelen, hvor man går rundt i den der mor-baby-bobbel, det er altså ikke mig. Jeg er nødt til at holde min hjerne i gang, og savner virkelig at gå på arbejde og være noget for mig selv også. Barsel er alt for ensformigt for mig, men jeg er heller ikke typen der elsker at gå i mødregruppe osv. Så deri ligger en del af forklaring måske. Jeg ved det ikke. Jeg glæder mig i hvert fald til at vi får en hverdag, hvor jeg også går på arbejde, men hvor det højst sandsynligt bliver færre timer om dagen, for at jeg så kan hente to glade (forhåbentligt;P) drenge fra dagpleje/vuggestue og hygge med dem i nogle timer – bare os tre.

Men lige nu er spørgsmålet vuggestue eller dagpleje? Mikkel har gået i dagpleje og jeg har gået i vuggestue, og vi har begge været rigtig glade for hver vores. Så ud fra det, er vi ikke blevet klogere. Umiddelbart hælder vi mest til dagpleje. Det er egentlig fordi drengene er født for tidligt, og derved en lille my bagud på nogle punkter, blandt andet vægtmæssigt (det er de dog ved at indhente;P). Der synes vi umiddelbart at det kan være godt, at en dagpleje ikke er større end ca. 4 børn. Den kan derved give en del mere nærhed end vuggestue kan. Desuden håber vi også lidt, at drengene måske kan knytte sig til deres dagplejemor og få et rigtig godt bånd til hende. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at de “mangler” den ene bedsteforældre side, i og med at Mikkel ikke ser sine forældre, og ikke har planer om at komme til det. Det er et valg der er truffet mange år før vi fik minierne, men selvfølgelig kan man da godt ærgre sig over, at de/vi mangler en side af familien. Men det er absolut ikke en beslutning nogen af os har fortrudt. Hellere undvære end at blive i et forhold der kun gør skade. Og det samme gælder for drengene, vi vil hellere skåne dem for de oplevelser Mikkel har været igennem, og dermed “undvære” den del af familien.

Hvad siger I, for og imod vuggestue/dagpleje?

 

4 måneder som Ninja

Processed with VSCO with m3 preset

I dag fylder drengene 4 måneder. Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er 4 måneder siden at vi første gang fik dem i armene. Som jeg skrev i mit sidste indlæg har de det rigtig godt, og vi har været virkelig heldige, at de ikke lider af en masse skavanker – bortset fra refluksen (som selvfølgelig også har trukket tænder ud). Det er en mærkelig følelse det der med at få børn. Det kan virkelig ændre selv den mest hardcore person og det har i den grad ændret vores liv til det bedre. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem, og glæder mig sindssygt meget, til alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at få i fremtiden.

Det er overvældende at få børn, og at få to på en gang er i den grad overvældende på alle måder. Men når man står der og kigger på først den ene lille trold, og tænker hvor heldig har jeg lige lov til at være, bliver overvældelsen virkelig enorm, når man så kigger hen på den anden lille trold og bliver mindet om, at man har været så heldig at få to på én gang. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var hårdt. For JO det er det. Det tror jeg giver sig selv. Men når folk spørger, svarer jeg dem altid, at vi jo af gode grunde ikke ved hvordan det er kun at have én. Og det er måske godt det samme, for så kan vi ikke sammenligne. Kun ud fra hvad vi hører forældre til et barn tale om. Og der er ikke nogen tvivl om, at der da er en kæmpe forskel. Så når mødre med et barn taler om hvor lidt de kan nå, og hvor hårdt det er, kan jeg ikke lade være med at smile og tænke på, at det er godt det ikke er dem der har fået to og er kommet med i klubben af Ninja mødre (man forstår hurtigt hvorfor vi kaldes det, når man hvordan problemer nogle gange løses).Processed with VSCO with t1 preset Om meget kort tid er det jul, og jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har glædet mig så meget, som jeg gør nu (med undtagelse af da jeg var barn og vækkede min far klokken 4 om natten, for at åbne pakkekalender). Jeg glæder mig sindssygt meget til at have de to små banditter med, som jo af gode grunde ikke fatter en brik af hvad der foregår. Men helt ærligt, det er da den bedste gave man kan få. Særligt når jeg (vi) sidste år ved samme tid, fik at vide at vi nok skulle regne med at det med børn blev svært♥

 

 

To knapt så flade og en update

Processed with VSCO with t1 presetJeg gider ikke engang undskylde at jeg ikke har været mere aktiv herinde, for det er the same as usual. De to minier optager bare alt tænkelig tid. Og jeg ville ikke engang ønske at der var flere timer i døgnet, for så skulle de to banditter nok finde ud af, hvordan de også skulle udnytte dem;)

Nå men her får I en update på hvordan tingene står til. Det går godt! Så er det sagt, men for lidt at uddybe, så går det stadig godt med drengene, de har sågar mere eller mindre overstået endnu et tigerspring (pyha!) og kan nu begge sige “hej”. For pokker hvor bliver man stolt. Og hvor lærer man bare at være møghamrende ligeglad, når andre ikke tror på det. For jeg ved det. Jeg er sammen med dem 24/7 og herhjemme bliver der sagt “hej” virkelig mange gange om dagen;)

I dag var vi til sundhedsplejersken, som også kun kunne bekræfte os i, at det går godt. De vejer nu henholdsvis 5,1 og 5,3 og følger deres kurve præcis som de skal. Yay! De er utroligt nok langt fremme, af for tidligt fødte at være (heriblandt “hej’et”), og lader overhovedet ikke til at være påvirket af deres noget turbulente start på det fede liv.

Moren har det også godt, hvis nogen skulle spørge. Altså taget i betragtning at jeg maks sover 2 sammenhængene timer i døgnet (ufatteligt hvad kroppen kan klare!). Jeg har endelig fået taget mig sammen og fået købt en ny computer. Oh yes det var tiltrængt! Og denne gang har jeg købt en Mac. Og for pokker hvor har jeg ikke fortrudt det et eneste sekund. Det bliver godt det her!

Nå men det er det for denne gang. Indtil næste indlæg, kan nyde synet af to stykker ufatteligt velsmurte stykker smørrebrød fra Hallernes Smørrebrød i Lyngby Storcenter, som jeg indtog da jeg var ude at blive luftet for nyligt;)

Design i børnehøjde

tripp-trappDet er ikke nogen hemmelig at jeg synes rigtig mange ting til de små poder, er ufatteligt grimme og enormt upraktiske. Enten er de alt for high-tech eller også er de håbløst forældede i deres udseende og funktion. Det er en svær balance, og af og til lidt af en kunst, at finde ting vi begge godt kan lide, og som vi ikke betaler en formue for, for at tingene så kun kan bruges i kort tid. Derfor har vi gjort det, at vi kun har købt ting der kan bruges mange år frem. Ting der vokser med barnet. Eller rettere sagt børnene. For alt foregår jo i stereo herhjemme nu. To til at græde, to til at grine, to til at spise og to at elske. Men….der er så også to der skal købes tøj og møbler til, og det løber godt nok hurtigt op. Særligt hvis vi ikke køber ting vi kan have mange år frem.

De fleste ting vi køber, er ret klassiske og dermed også tidsløse. Derfor var min glæde ekstra stor, da der tikkede en mail ind, om at Stokke lancerer to limited edition Tripp Trapp stole, som bare lige er en tand mere lækre end de klassiske. Stokke fejrer nemlig at de har produceret mere end 10.000.000 Tripp Trapp stole, hvilket sådan lidt rundt regnet, svarer til at vi hver især i Danmark burde eje to styk hver.

Ja den kære stol er populær må man sige. Og jeg tror ikke at der findes nogle fra min generation, der ikke har været i nærheden af en Tripp Trapp stol. Jeg husker dem aller tydeligst i den lakerede træ udgave. Det var dengang alt skulle være lakeret. Nu fås de er et væld af fede farver – og naturligvis også stadig træudgaven, som nu har fået følgeskab af andre træsorter. Stokke stolen må i den grad siges at være kendetegnet ved at det er et møbel der vokser med barnet.

Og nu kommer der som sagt to nye varianter til. Men kun i begrænset antal, som en del af deres Limited Edition Anniversary Collection. Stolene er i matlakeret eg og med vildt flotte hardware detaljer. Den lyse variant er med stål detaljer og den mørke er med rosaguld. Hver stol er nummereret med nummeret fra 1-2.000 og hver stol har en signatur indgraveret fra designeren. Jeg (eller rettere sagt vi) er faldet fuldstændig for den mørke udgave. Og der er ingen tvivl om at den står øverst på listen over musthaves til de to minier. Hvor flot ville det ikke lige være, at have to styks stående ved spisebordet eller i køkkenet.

Stolene bliver lanceret her i oktober. Så det er bare med at holde øje med Stokkes hjemmeside, hvis I er lige så vilde med den som jeg er.

Indlægget kan indeholde affiliate links

Endelig kan fortælle jer det…

imageEndelig kan jeg afsløre hvorfor der har været så stille på bloggen. Jo har nemlig ligget underdrejet fordi to små nudler synes at de skal lege forlystelsespark i min mave. Ja du gætter helt rigtigt, vi skal nemlig være forældre. Det er nok noget af det mest uvante at hakke ned i tastaturet omend det de seneste uger er kommet tættere og tættere på.

Og ja jeg skrev to nudler, for vi skal simpelthen have tvillinger. Er det ikke vildt?! I efteråret fik jeg at vide at det med at få børn godt kunne gå hen og blive svært for mig, i kraft af at jeg har den stofakifte sygdom jeg har. Så mit brændende ønske til jul, var at det skulle blive modbevist. Og søreme så! Den 4. Januar stod jeg med det kunne minde om 4.dags tømmermænd fra nytårsaften. Men jeg havde bare intet drukket nytårsaften (ja vild festabe, I know) Så det var vidst på tilmed den test. Og ganske rigtigt. Jeg kunne slet ikke fatte det.

Endnu mindre kunne jeg fatte det, da jeg fik at vide at der gemte sig to. Jeg frygtede nemlig at få at vide at jeg havde mistet barnet (det sker nemlig desværre meget hyppigere med min sygdom), så jeg kunne slet ikke forstå at der var to levende væsner. Det fik jeg at vide få dage før min morfars begravelse. Og det var den mest surralistiske følelse at vide at ét kapitel var afsluttet og et nyt og helt uventet kapitel lige netop var begyndt. Og alligevel er det jo præcis sådan det skal være.

Nu skal vi være forældre til to små nye babyer, og er jo allerede forældre til vores elskede lille buller, som vi bare glæder os til at se tumle rundt med de to små tosser, så der bliver fuldt hus. Men det kunne ikke være mere perfekt♥