Hvordan yoga har hjulpet mig

fullsizeoutput_1d8Annonce for Yogalove.dk (reklamelink)

Jeg synes det kan være super svært at finde tid til sig sig, når man er nogens mor. Sådan rigtig tid, hvor roen virkelig falder over en og hvor man kan fordybe sig i et eller andet – eller simpelthen lave ingenting. Jeg er med garanti ikke den eneste det har det sådan og min måde og slappe af på er med garanti heller ikke identisk med måden I måske ville slappe af på. Sådan er vi jo så forskellige – heldigvis.

For en del år siden brugte jeg rigtig meget tid på at meditere og lave yoga øvelser, men med tiden blev den interesse overtaget af andre ting. Den blev dog aldrig glemt og det er faktisk noget jeg er begyndt på igen efter drengene blev født. For det er virkelig en ren måde at få ro i både sind og krop, og så kræver det ikke alverdens udstyr og kan gøres alle steder – næsten da. I løbet af sommeren modtog jeg Begynder Yogabogen, der er skrevet af Karen Pallisgaards. Den er super god som netop en begynder bog, da jeg i hvert fald personligt godt kan blive overvældet, af alle de forskellige yoga varianter der findes og synes at det er svært at finde et sted at starte – selvom jeg allerede kender en del af øvelserne.

fullsizeoutput_1d3

Bogen indeholder nogle virkelig dybdegående forklaringer af hvad yoga egentlig er, og hvad det kan hjælpe på. For yoga er meget mere end de fleste går og tror, og som forsiden på bogen netop beskriver, kan yoga blandt andet hjælpe til: Mindre stress, Større styrke, Slankere krop, Dybere vejrtrækning, Bedre søvn, Finere fordøjelse, Færre spændinger, Smukkere hud, Skarpere koncentration og et stærkere immunforsvar. Sidstnævnte er noget jeg virkelig gerne vil ind og arbejde med, så jeg håber at bogen på sigt kan hjælpe med det. fullsizeoutput_1c3

Jeg modtog som sagt bogen i løbet af sommeren og har den stadig jævnligt mellem hænderne, for lige at tjekke op på nogle ting. En af de ting jeg jævnligt er vendt tilbage til, og som jeg faktisk har været inde på tidligere på bloggen, er Ayurveda som handler om balance for krop og sind. Ayurveda er en holistisk tilgang til helbredet og omhandler alt fra kost, kropsbehandlinger, urtemedicin, tilrettelæggelse af sin livsstil til hudpleje etc. Hele konceptet omkring Ayurveda kan godt virke meget omfattende, men når man begynder at sætte sig ind i det, vil der ofte være rigtig mange ting der giver god mening og princippet er kort sagt læring om sit eget sind og sin krop, hvilket gør det muligt at tilpasse det til lige præcis ens eget behov, for at finde den rette balance.

fullsizeoutput_1d4

I forbindelse med det her indlæg har jeg brugt en del tid på principperne i bogen, for at få ro hovedet og i kroppen. Det har virkelig været svært at finde fodfæstet igen efter den forskrækkelse, men bogen har faktisk vist sig at være en kærkommen hjælpende hånd til at finde ro. Den har hjulpet mig rigtig meget mentalt, til at nå til en eller anden form for accept og har desuden givet mig nogle værktøjer til, når hovedet bliver overfyldt med sorg, stress og bekymring.

Jeg tror faktisk godt at jeg sågar tør skrive, at herren i huset også har mod på at læse lidt i bogen, da han virkelig har problemer med stress og har talt med en stress coach om netop vejrtræknings øvelser og hjælp til fordybelse. Og med den måde bogen er skrevet på og de fantastisk flotte billeder der er i, kan alle være med.

I forbindelse med mit yoga eventyr, har der desuden sneget sig nogle gevaldigt fine krystaller ind, hjemme hos os, som også skulle hjælpe på den indre balance (hvis man tror på den slags) og så har jeg tilføjet en ny fin jaderulle til samlingen – også fra www.yogalove.dk

fullsizeoutput_1c5

Jaderullen øger blodcirkulationen og elasticiteten i huden og er en enormt afslappende, ja nærmest meditativ måde at slutte sit morgen og aften ritual af på. Den fungerer super godt sammen med enten en creme eller et serum og køler rigtig dejligt, hvis den lægges i køleskabet før brug.

Find bogen Begynder Yogabogen og jaderullen hos www.yogalove.dk (reklame link)

English recap:

I’ve added a new book to the collection. This time the primary focus is on inner balance. Or more precise the balance between body and mind. I think the yoga book for beginners is a great start for people like me, that may or may not have tried yoga and the whole mindset around yoga before. A hope adding the book to my collection is a step on my further journey towards some sort of inner peace batteling with yet another autoimmune disease apart from Hashimoto – PIC and CNV. As I mentioned in  this post (in danish) it’s a total chock for me and I’ve found it extremely hard to handle, since it’s such a rare disease and the information about it is MIA. But I’ve found that the yoga book has been a great helper throughout this. 

Det sværeste indlæg jeg nogensinde har skrevet

E2AF8436-BE57-4712-852C-F33EC41788EEDet er snart to en halv time siden at lyset blev slukket her i huset, og vi voksne lagde os til at sove. Børnene er for længst faldet i søvn, og efter et par timer med tv og sofahygge, var det på tide at komme i seng. Aftenerne er særligt slemme for mit vedkommende. Det er her alle tanker kommer snigende og ender i et stort virvar af følelser. Det gjorde de også her til aften. Så efter at have forsøgt på at sove i snart to timer nu, har jeg givet op. Noget af skylden for søvnløsheden kan helt sikkert tillægges, at jeg endnu en gang har været nødt til at starte på Prednisolon. I følge øjenlægerne på Glostrup Hospital var prednisolon en del af behandlingen. Behandlingen for hvad tænker du nok, så her kommer den længere forklaring, som jeg har skulle tage mod til og tilløb til at lægge op.

Da jeg for snart 4 uger siden fik mit sidste store anfald med brystsmerter (dem jeg har skrevet om både herinde og her) blev jeg akut indlagt med ambulance og hele pivtøjet, på Hillerød Hospital. Her tjekkede de primært hjertet og undersøgte for blodpropper. Jeg var meget langt væk i smerter og kunne ikke bidrage med de vilde oplysninger desværre. Da de akutte smerter aftog næste morgen, blev jeg sendt hjem – præcis som alle de andre gange før. Men denne her gang var det noget der var anderledes. Mit syn var blevet sløret. Jeg tillagde det ikke det store i den første tid efter anfaldet, da jeg ved at det kan tage mange dage, efter så slemt et anfald, før jeg kommer mig helt. Men det skete bare ikke. Mit syn var og er stadig sløret. Jeg forsøgte i omkring en uges tid, at få fat på en øjenlæge, men rendte ind i efterårsferien, hvor alle øjenlæger åbenbart ikke mente, at der var nogen der ville have behov for hjælp. Derfor lykkedes det mig først at komme igennem til en i fredags.

Så snart jeg havde booket den akutte tid, fik jeg med det samme den der følelse af, om det nu også virkelig var nødvendigt, for så slemt var det jo heller ikke. Men jeg kom afsted og det stod hurtigt klart under undersøgelserne, at der var noget helt galt. På scanningerne af mine øjne var der pludselig en masse hvide prikker, der absolut ikke hører hjemme, samt et område der bulede ud. Min facade krakelerede fuldstændigt, da øjenlægen med det samme ringede til Rigshospitalets afdeling i Glostrup, som er de førende indenfor øjensygdomme, og bad om en akut tid. Jeg mistede fuldstændig fodfæstet. Oveni det lå et stort press på arbejdet, som jeg i forvejen havde måtte tage fri fra og Mikkel der havde ageret chauffør stod egentlig med et meget vigtigt møde, som pludselig måtte aflyses, så vi med det samme kunne tage til Glostrup.

Da vi kom frem til Hospitalet var der en del ventetid, selvom jeg blev prioriteret meget højt. Hvis ikke alvoren allerede var sevet ind hos øjenlægen, gjorde den det i hvert fald nu. De undersøgte mine øjne grundigt, men turde ikke konkludere noget. Jeg ville derfor høre fra dem og blive kaldt ind til yderligere undersøgelser indenfor en uge.

Weekenden var forfærdelig og jeg kørte alle scenarier igennem i mit hoved. Var det en tumor? Eller måske en blodprop? Var det hele bare en fejl? Ville jeg komme til at miste synet? Jeg kunne slet ikke finde ro og drømte mig meget langt væk.

Mandag morgen møder jeg ind på arbejdet. Mine øjne har det rigtig skidt og jeg kan dårlig nok se på computerskærmen uden at det hele sejler rundt. Pludselig bliver jeg ringet op af hospitalet. De vil gerne se mig hurtigst muligt. Midt i det opkald bliver der ringet igen, men det opkald kan jeg af gode grunde ikke tage. De ringer i stedet til Mikkel. Det er en anden fra hospitalet der fortæller, at de gerne vil se mig til undersøgelser hurtigst muligt. I alt bliver jeg ringet op 5 gange indenfor en time, hvilket absolut ikke gjorde nerverne mindre. Da jeg ikke selv kan køre bil fordi mit syn er så sløret, er jeg nødt til at vente på min mor, som kan hjælpe mig derud. Vi når frem kl. 11, hvor jeg med det samme kommer ind til forskellige scanninger af øjnene. Jeg tænker hele tiden undervejs, at jeg om lidt vil få at vide, at det hele har været en fejl og at mine øjne intet fejler. Men sådan går det desværre ikke.

Jeg får stillet diagnosen PIC på begge øjne, hvilket står for Punctate inner choroiditis, som er en autoimmun øjensygdom der giver læssioner i årehinden og nethinden af øjet. Mit venstre øje, det der er værst ramt, har derudover fået diagnosen CNV, som står for Choroidal neovascularization, og betyder at der hele tiden dannes nye blodkar i øjets årehinde, hvilket blandt andet resulterer i forvrængede billeder, sløret central syn samt pletter for øjnene.

Jeg er stadig i totalt chok og tankerne kører rundt i hovedet på mig. Ender jeg med at blive blind af det her? På nuværende tidspunkt ville jeg ønske at jeg kunne sige, at det bare er mit hovede der koger over, og at det nok ikke bliver så slemt. Men sandheden er at jeg ikke har den fjerneste ide om, hvor slemt det her komme til at blive, og det skræmmer mig helt vildt. Informationerne omkring de to sygdomme er utrolig sparsomme, og der findes stort set ikke noget materiale på dansk, da det er så sjældne sygdomme. Behandlingsmulighederne er lige så få og består i den føromtalte Prednisolon, som er kendt vidt og bredt for sine bivirkninger der kan ødelægge alt. Et middel jeg havde forsvoret at jeg nogensinde skulle tage igen, efter at jeg sidste gang endte op med måneansigt, led af søvnløshed og tog over 10 kg på. Jeg havde det SÅ elendigt og føler stadig ikke at jeg er blevet mig selv her 10 år efter. Det er et middel jeg ikke ville ønske at nogen var nødt til at tage, heller ikke min værste fjende. Det er simpelthen altødelæggende. Den anden del af behandlingen består i at få sprøjtet VEGF hæmmer ind i øjet. Ja du læste rigtigt. Ind i øjet. Og ja, det er præcis lige så ufattelig modbydeligt som det lyder, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Jeg fik netop sådan en indsprøjtning i mandags. Det har resulteret i to store blodspræninger i mit venstre øje – bare hvis jeg nu skulle være i tivl om, at der var noget galt med øjnene. Medicinen skulle gerne begynde at virke, på den blødning jeg har i det venstre øje, indenfor nogle uger, men det kan være (og er det højst sandsynligt) nødvendigt at gentage indsprøjtningen. Om mit syn bliver normalt igen, vil med alt sandsynlighed være drømmetænkning. For når man læser om sygdommene, danner der sig et klart billede af, at de skader der pludselig opstår, er uoprettelige. Man kan kun bremse dem. Men det er ikke til at sige med sikkerhed, og det er faktisk det der piner mig mest af alt. Tankerne om at jeg måske mister synet helt. Hvad med mit arbejde, mister jeg det? Er jeg nødt til at sælge min bil, fordi mit syn bliver så dårligt, at jeg ikke kan køre bil længere? Kommer der til at være et tidspunkt, hvor jeg ikke længere ved, hvordan mine børn ser ud?

Og en af de tanker der har fyldt aller mest, hvad sker der næste gang jeg får et af mine anfald? Lægerne har ikke med sikkerhed turde koble mine anfald (som indtil vider undersøges som stofskifte anfald) sammen med øjensygdommene, men i og med at jeg har Hashimoto som er en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sig selv, og både PIC og CNV er autoimmune sygdomme, er der med al sandsynlighed tale om en sammenhæng. Og netop det skræmmer mig. Mennesker der lider af autoimmune sygdom har desværre en rigtig stor risiko for at blive ramt af andre autoimmune sygdomme, hvilket belaster utrolig meget – både fysisk og psykisk. Jeg havde selv ikke den fjerneste fantasi til at tro, at jeg skulle rammes af endnu en autoimmun sygdom. Slet ikke i øjnene og absolut ikke af en/flere øjensygdomme som er så sjældne, at der intet findes om dem på dansk.

Tankerne er der ikke blevet færre af. Det er dem der omslutter mig om aftenen og gør at jeg ikke kan sove. Det er dem der får tårerne til at trille ned af kinderne, når ingen andre ser det, men det er også dem der får mig til at bryde fuldstændig sammen overfor andre, når der bliver trykket på de rette knapper. Jeg tror aldrig jeg har været så sårbar som jeg er nu. Og selvom alt inden i mig siger, at jeg skal opretholde facaden og forsøge at leve videre som om intet var sket. Så er det fuldstændig umuligt. Konsekvenserne af den forbandede møg sygdom Hashimoto, har endnu en gang vist sig og det er ubærligt at tænke på, hvor store de reelt kan ende med at blive.

I morgen går turen mod Hillerød Hospital og Kardiologisk afdeling, hvor jeg skal have en måler på, der måler min hjerterytme. Det har været længe undervejs, og forhåbentlig kan den hjælpe med at kaste lidt lys over mine anfald. Forhåbentlig får jeg snart en afklaring på det, så jeg ikke skal bekymre mig og gå at frygte for nye anfald og de konsekvenser de har. Så kryds fingre for mig og send alt den gode karma du har min vej, jeg virkelig brug for den. Mere end nogensinde før♥

Efterårs vibes

8E7A068D-850B-4BAA-BBD9-DEF2CA2BCB7DI sidste uge havde verdens bedste mand fødselsdag. Til dem der måtte være i tvivl, så er jeg “indehaveren” af netop ham. Hvor heldig har man lov at være? Det skulle selvfølgelig fejres – både at han er min og at han havde fødselsdag. Så vi havde valgt at tage en fridag, hvilket virkelig kan være tiltrængt som småbørnsforældre, sådan helt generelt. Vi pakkede børnene i bilen, afleverede dem glade i vuggeren og smuttede så mod København. Vi havde aftalt at dagen skulle være totalt casual og uden nogle ting der skulle nås. Vi startede med morgenmad på Bistro Royal og nød at kaffen blev drukket mens den stadig var varm og at vi ikke blev afbrudt 1000 gange midt i maden – hvilken luksus! 9B76B1C3-8B97-49D9-A1A3-C6EE74D7D89CDe efterfølgende timer brugte vi på gåben rundt i København og nød at der ingen stress var. Vi sluttede dagen på La Glace med varm kakao og lagkage – ingen fødselsdag uden lagkage.9010E80B-D28B-4653-833B-C7B398EE3169 Sådan en fridag kan virkelig anbefales. Særligt midt på ugen, hvor de fleste er på arbejde. Man nyder det virkelig på en helt anden måde end man ville gøre en lørdag for eksempel. Generelt taler vi meget om, at vi rigtig godt kunne tænke os at smutte afsted en weekend bare os to – uden børn. Ikke fordi vi ikke kan holde ud at være sammen med børnene, men fordi der virkelig er pres på for tiden – både privat og på arbejdet, hvilket gør at vi (og sikkert også utallige andre par) har svært ved at connecte og finde hinanden. Sådan en weekend tror jeg virkelig vil kunne gøre underværker og hjælpe os lidt på vej. Så vi håber at der snart er nogle der melder sig på banen og vil passe de to banditter.48C79C3B-4491-47CC-99B9-7AB815D24809 Apropos svære tider, så teasede jeg lidt for her (hvis man overhovedet kan sige det sådan), at der har vist sig at være noget galt med mine øjne. Ikke noget jeg på nogen måde kan overskue lige nu – men hvornår kan man overhovedet det? Man det er sådan det nu en gang er, og den er desværre god nok. Men jeg tænker egentlig at det kræver sit eget indlæg, da jeg har en del tanker omkring det, som jeg gerne lige vil have lidt styr på. Så jeg håber I kan vente lidt endnu. Indlægget er på vej, men indtil da vil jeg slappe lidt af og komme mig ovenpå det hele♥

Lancering af Playstation Classic

playstationclassic_originalplaystation.jpg

Reklame for PlayStation®Classic

Da der forleden dag tikkede en mail ind, om at Sony Interactive Entertainment (SIE) den 3. december lancerer nyheden PlayStation®Classic, hoppede mit indre barn op og ned. Hvis den ser velkendt ud, er det nok fordi du, ligesom jeg, er barn/ung af 90’erne og dermed har tilbragt adskillige timer sammen med den originale PlayStation®. Den nye er nemlig en tro kopi af den, bare i et praktisk miniformat og med 20 forudindlæste originalspil. Rent nostalgi trip for os omkring de 30. Hvilket fik mig til at tænke på alle de ting så tydeligt kan huske fra jeg var barn. Hold op hvor var 90’erne ikke kønne, men de kunne dæleme noget alligevel. Kan du for eksempel huske de her ting?

 

Jeg kan lige så godt afsløre nu, at den der hals dimmer sgu ikke var noget kønt syn på mig. Men som et ægte 90’er barn, var den troligt at finde på halsen, selvom den nogle gange blev skjult af dobbelthagen. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange timer jeg har siddet og spillet PlayStation i min oppustelige sofa (jeg husker at min var grøn, og tænker straks hvad pokker skete der for dét farvevalg?!) som barn, derefter teenager i min futon seng og faktisk også op til den dag i dag, hvor futon sengen dog er skiftet ud med en vaske ægte voksen-sofa i rigtigt stof og det hele. Selvom man er voksen, kan man få vildt meget ud af, at sidde og fordybe sig i en anden verden, i et par timer eller fem. For let’s face it. Det er super vanedannende. Og det er faktisk noget Mikkel og jeg har taget med os, selv nu her hvor vi har både hus, børn og fuldtidsarbejde at passe. Man bliver aldrig for gammel til det!PlayStationClassic_Hand

Vi kan sagtens aftale, hvis vi har en weekend eller aften uden børn, at den skal bruges på at koble fra med GTA eller Need for Speed og synke ned i rent teenage mode. Det er SÅ befriende at gøre det. Og vildt hyggeligt! Derfor står den nye PlayStation®Classic allerede på ønskelisten til jul, da den er en oplagt efterfølger til min gamle Playstation 2, fordi den fylder så lidt og har ikke færre end de 20 forudindlæste spil på.

PlayStation®Classic lanceres i Japan, Nordamerika og Europa d. 3. december.

Venice♥

fullsizeoutput_1abSå er det vidst også på tide med en update på den der familieferie. Vi landede eller rettere sagt trillede hjem (i bil forstås) i mandags efter godt og vel 10 dages ferie i henholdsvis Tyskland, Østrig og Italien. Kameraet er selvfølgelig loaded med billeder, men jeg synes nu alligevel at jeg ville starte med Venedig, som vi tog til på dag 3. Der var godt og vel 2 timers kørsel fra Lido Di Pomposa, hvor vores campingplads lå. Efter det skulle vi beslutte om vi ville gå ind til Venedig, tage bus eller sejle. Efter som vi havde de to børn og klapvogne på slæb var gåtur udelukket og da jeg kan få røde knopper ved tanken om at sidde i bus og skulle bakse ind og ud med klapvogne og børn, faldt valget på at blive sejlet derind. Det kostede os 7 euro den ene vej og 5 euro retur. Rimelig godt givet ud, efter min mening.fullsizeoutput_1aefullsizeoutput_1afJeg var rimelig skeptisk, efter at have hørt stort set alle sige, at det er en turistfælde af rang. Men Venedig var simpelthen noget af det smukkeste jeg har set og jeg synes det var super nemt at se bort fra alt det turistede. Med hensyn til priserne, synes jeg bestemt heller ikke at det var så overpriced som mange siger – og absolut ikke i forhold til Københavner priser (som kan være skyhøje)fullsizeoutput_1acVejret var perfekt – ikke for varmt men stadig sommer. Vi havde som sagt klapvogne med. Totalt helvede! Men det siger sig selv. Der er jo trapper og broer overalt. Men med hjælp fra super søde mænd vi mødte på vejen (hvorfor gør danske mand aldrig det?!) gik det faktisk rigtig fint. Jeg kunne (og kan stadig) godt mærke, at jeg selvfølgelig har båret på en del mere vægt, end jeg rent faktisk må, men når jeg tænker på hvor meget slæberi der egentlig har været, synes jeg faktisk at det er ret godt gået. fullsizeoutput_19aGondoler var der selvfølgelig massere af. Men den del droppede vi dog denne gang. Men ærligt, så har jeg nok talt mindst 10 gange (efter vi kom hjem) om hvor gerne jeg vil til Venedig igen. Dog uden børn næste gang. For jeg vil super gerne have frihed til at gå ned af alle de bitte små gader der er, hvor de fineste små butikker ligger. Den del fik vi jo af gode grunde ikke gjort særlig meget – og det er også helt fint. Turen var nok højdepunktet på ferien og det kom virkelig bag på mig, hvor begejstret jeg ville ende med at blive.

Så Venedig kan helt sikkert anbefales. OG lyt ikke for meget til alt det negative mange har at sige, for der er altså stadig så mange fine perler, at det vil være synd at gå glip af♥♥

Jungle fødselsdag

Unavngivet 2

Indlægget er lavet i samarbejde med Vegaoo

Bb (2)For snart en måned siden fejrede vi drengenes fødselsdag. 2 år! Hvor vildt er det ikke lige, at der allerede er gået to år. Vi vidste allerede nogle måneder inden deres fødselsdag, at den skulle holdes i haven, og krydsede bare fingre for, at vejret ville holde. Og det gjorde det, må man sige. Temperaturen ramte ikke mindre end 30 grader i vores lille have, så friske forsyninger var det vigtigste på bordet.thumbnail_CF0FB199-C9BA-4186-9540-7E162375CFC1thumbnail_27BB6FD4-3DA1-4290-B4B4-1E147AA3A298Vi holdt det meget småt, da vi gerne ville have det så afslappet som muligt, og egentlig bare sørge for, at drengene fik verdens hyggeligste dag, hvor de bare kunne slappe af og være sig selv.thumbnail_C806A8AC-0C63-48D1-8D6B-76DD6C9C342A Jeg var ude i god tid og fandt på et tema. For selvom det var en lille fest, skulle der ikke mangle pynt og sjov for drengene. Valget faldt på jungle tema, da de virkelig bare elsker at se Junglebogen på Ramasjang om morgenen. I den forbindelse fandt jeg en masse udstyr hos Vegaoo, som er en fest butik med alt hvad hjertet begærer til temafester og fødselsdage. De har virkelig nogle fine ting og jeg vidste bare med det samme, at særligt palmen (som egentlig er en flaskekøler) ville fungere perfekt som et lille bassin, som drengene ville kunne hygge sig ved i varmen. Den oppustelige abe var lige så stor en succes og blev med det samme til Ludvigs kæreste eje. thumbnail_DFF27281-601E-4CED-A49B-CAE76E8E235Fthumbnail_8E8A6887-61A1-4FE8-939E-34CB3EA96223Til bordet med drikkevarer fandt jeg den fineste dug, der passede perfekt til jungletemaet og på døre og den pavillon (som verdens bedste far fik samlet i sidste sekund, fordi regnen væltede ned) hang jeg de fineste farverige pomponer. Regnen stoppede heldigvis i det sekund gæsterne kom, og blev i stedet erstattet af bagende varme og høj sol, så drengene fandt hurtigt badebukser frem og plaskede rundt ved palmen. thumbnail_5EBDAF72-5B6B-4064-82C7-6B89561CB3DBthumbnail_140CBDFA-8AA2-44CA-900D-3477EA520335Jeg supplerede pynten fra Vegaoo med lidt balloner  fra Netto, som jeg faktisk allerede havde fundet inden jeg fandt på jungletemaet, hvilket fungerede super godt. Det blev virkelig en fin dag og både drengene, Mikkel og jeg kunne ikke have ønsket det anderledes. Er virkelig glad for at jeg gik all-in på pynt, for det var virkelig med til at gøre en stor forskel og gjorde det bare til en endnu sjovere fest for drengene. 

Så hvis du står overfor at skulle holde fest (med eller uden tema), kan jeg virkelig anbefale, at tage et kig på Vegaoos hjemmeside. De har super hurtig levering, hvilket virkelig også er et plus efter min mening. 

Den første strandtur

IMG_1450God formiddag søde mennesker. Håber ikke I lider lige så meget i varmen som nogle af os herhjemme gør. Hold op hvor bliver der bare varmt her! Ja det er altså ulempen (hvis man må være så fræk at sige det), ved at bo i et hus med vinduer hele vejen rundt. Elliot blev faktisk ringet hjem fra vuggestuen i går, fordi han havde fået det dårligt i varmen. Det har vi prøvet nogle gange nu, så vi har heldigvis købt sådan noget pulver der opløses i vand, som kan genoprette væske/saltbalancen. Det virkede heldigvis hurtigt, men dagens planer måtte lige ændres, da Ludvig så at Elliot gik. Han blev simpelthen så ked af det, at han også måtte komme med hjem. Heldigvis har min mor stadig ferie, så hun kunne hjælpe mig med Ludvig, og vi endte med at tage ud at spise.

Lige nu sidder jeg i haven med min første kop kaffe og et koldt glas juice, inden min mor kommer og er så sød at hjælpe med rengøring og oprydning, inden tvillingernes fødselsdag i morgen. Vi valgte jo bevidst at udskyde deres fødselsdag (altså ikke den egentlige dag, den kan vi vidst ikke rykke meget ved;)), så mine forældre kunne nå hjem fra ferie og så jeg kunne komme lidt ovenpå efter operationen. Det er jeg jo heldigvis også, men der er stadig en del begrænsninger – blandt andet, at jeg ikke må løfte mere end 1 kg i hver arm. Simpelthen håbløst når man har små børn. Så hjælpen er virkelig kærkommen.

Fødselsdagen i morgen bliver meget low key og bare ren hygge. Men til trods for det, glæder jeg mig 100 gange mere, end hvis det var min egen. Virkelig sjovt som det kan ændre sig med alderen.

I går pakkede vi bilen og smuttede op mod mine forældres sommerhus, hvor vi havde aftalt at tage på stranden. Utroligt nok var det årets første strandtur for Mikkel og jeg og drengenes aller første. Vi har gået og talt lidt om, hvordan det mon ville tage alt det med sand og vand, når vi nu har booket ferie i Italien i slutningen af august. For helt ærligt, så kunne det gå begge veje. Men hold op hvor de elskede det. Det var virkelig bare fedt at se så modige de er. De var bare ikke til at drive væk fra deres sandslotte og vandet. Der var (no surprise) virkelig mange mennesker, men det er slet ikke på niveau med Bellevue og lignende, hvilket er virkelig fedt. 5AEEB8CE-ABDC-417A-9619-4DF75F06A50E

Vandet var ca. 24 grader, hvilket jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Men det har virkelig bare været den perfekte første gang, til drengenes standtur.

Vi kommer helt sikkert til at gøre det igen meget snart, for det var bare sindssygt hyggeligt. Min mor havde sørget for sandwich til os alle og min far havde taget vin med. Så hyggeligt! IMG_1442IMG_1439