Den første strandtur

IMG_1450God formiddag søde mennesker. Håber ikke I lider lige så meget i varmen som nogle af os herhjemme gør. Hold op hvor bliver der bare varmt her! Ja det er altså ulempen (hvis man må være så fræk at sige det), ved at bo i et hus med vinduer hele vejen rundt. Elliot blev faktisk ringet hjem fra vuggestuen i går, fordi han havde fået det dårligt i varmen. Det har vi prøvet nogle gange nu, så vi har heldigvis købt sådan noget pulver der opløses i vand, som kan genoprette væske/saltbalancen. Det virkede heldigvis hurtigt, men dagens planer måtte lige ændres, da Ludvig så at Elliot gik. Han blev simpelthen så ked af det, at han også måtte komme med hjem. Heldigvis har min mor stadig ferie, så hun kunne hjælpe mig med Ludvig, og vi endte med at tage ud at spise.

Lige nu sidder jeg i haven med min første kop kaffe og et koldt glas juice, inden min mor kommer og er så sød at hjælpe med rengøring og oprydning, inden tvillingernes fødselsdag i morgen. Vi valgte jo bevidst at udskyde deres fødselsdag (altså ikke den egentlige dag, den kan vi vidst ikke rykke meget ved;)), så mine forældre kunne nå hjem fra ferie og så jeg kunne komme lidt ovenpå efter operationen. Det er jeg jo heldigvis også, men der er stadig en del begrænsninger – blandt andet, at jeg ikke må løfte mere end 1 kg i hver arm. Simpelthen håbløst når man har små børn. Så hjælpen er virkelig kærkommen.

Fødselsdagen i morgen bliver meget low key og bare ren hygge. Men til trods for det, glæder jeg mig 100 gange mere, end hvis det var min egen. Virkelig sjovt som det kan ændre sig med alderen.

I går pakkede vi bilen og smuttede op mod mine forældres sommerhus, hvor vi havde aftalt at tage på stranden. Utroligt nok var det årets første strandtur for Mikkel og jeg og drengenes aller første. Vi har gået og talt lidt om, hvordan det mon ville tage alt det med sand og vand, når vi nu har booket ferie i Italien i slutningen af august. For helt ærligt, så kunne det gå begge veje. Men hold op hvor de elskede det. Det var virkelig bare fedt at se så modige de er. De var bare ikke til at drive væk fra deres sandslotte og vandet. Der var (no surprise) virkelig mange mennesker, men det er slet ikke på niveau med Bellevue og lignende, hvilket er virkelig fedt. 5AEEB8CE-ABDC-417A-9619-4DF75F06A50E

Vandet var ca. 24 grader, hvilket jeg aldrig nogensinde har oplevet før. Men det har virkelig bare været den perfekte første gang, til drengenes standtur.

Vi kommer helt sikkert til at gøre det igen meget snart, for det var bare sindssygt hyggeligt. Min mor havde sørget for sandwich til os alle og min far havde taget vin med. Så hyggeligt! IMG_1442IMG_1439

Sådan går det efter operationen

I har efterlyst en update på hvordan operationen for delte mavemuskler gik, og nu er det vidst på tide at den kommer. Jeg blev jo som bekendt opereret for en uge siden, så der er sket meget på en uge. Operationen gik tog nogle timer og gik rigtig godt. Jeg var virkelig groggy bagefter, og brugte rigtig meget tid på at sove. Som I allerede ved, har jeg selv valgt at betale (den formue det koster) for operationen, og valgte i den forbindelse, at det skulle være Aleris Hamlet der stod for operationen. Det skyldes at jeg i flere andre tilfælde har haft rigtig god erfaring med dem og senest fik opereret mine bihuler der. Det valg har jeg absolut ikke fortrudt. De er simpelthen så profesionelle og man får bare lige præcis den ro man har behov for, efter sådan en operationen, hvilket jeg synes står i skærende kontrast til det offentlige.

Da jeg endelig vågnede op (efter en meget lang lur) på opvågningen, fik jeg som det første en is, for er du gal hvor var min hals tør, og jeg kunne bare mærke at jeg skulle hoste, hvilket man virkelig bare ikke har lyst til, skal jeg hilse og sige. Jeg kom ned på min stue igen, hvor kirurgen kort tid efter kom ind og fortalte mig, at det hele var gået rigtig godt. Mine mavemuskler viste sig at være delte med hele 8 cm og ikke 4 cm, som de først antog. Så allerede der er jeg lykkelig for min beslutning om, at få det gjort, selvom jeg ikke opnåede det ønskede vægttab. Der blev fjernet en hulens masse overskydende hud fra maven, så min mave nu er jævn og ikke har den der hængevom. Åh ja tvillinge graviditet, du gjorde ikke meget godt for kroppen.

Jeg skulle overnatte på Aleris hamlet en enkelt nat inden jeg kunne komme hjem igen, og det er jeg virkelig glad for. Om aftenen kunne jeg godt mærke at smerterne var slemme og jeg fik nogle morfin piller for at slå dem ned. Det resulterede desværre bare i, at jeg virkelig fik kvalme og hedeture og slet ikke kunne finde ro. Jeg endte med at få væske i drop og få noget kvalmestillende, hvilket heldigvis gjorde underværker, så jeg til sidst kunne få ro og få en rimelig god søvn (på ryggen) natten over.

Næste morgen blev min mave tjekket grundigt og jeg fik endelig lov til at slippe for de to dræn, der var blevet placeret i lysken. Min “gamle” navne eksisterer ikke mere, da min hud er blevet trukket ned i forbindelse med sammensygningen af mine mavemuskler og fjernelsen af det overskydende hud, så de har i stedet lavet en ny navne, som jeg stadig spændt venter på at se, da den stadig er tapet godt sammen og stadig har sting hele vejen rundt. Men jeg er ærlig talt rigtig glad for at have fået en ny navne, for da jeg i sin tid fik fjernet galdeblæren, fik jeg i den forbindelse 4 ar på maven, hvoraf det ene sad på den øverste kant af navlen, og ærlig talt ikke var noget kønt syn, særligt ikke efter graviditeten.

Hjemme igen

Nogle timer efter fik jeg lov til at komme hjem. De første dage er egentlig lidt en tåge, og er præget af, at jeg var på meget stærk smertestillende (2 slags morfin), og nogle dage havde så meget kvalme, at jeg vågnede om natten for at kaste op, hvilket er så ubeskriveligt smertefuldt. Jeg stoppede derfor på de piller en dag før jeg egentlig vat sat til, og fik det heldigvis rimelig hurtigt bedre, selvom det betød at smerterne bed lidt mere fra sig. Men dag for dag kan jeg mærke klar bedring og jeg står ikke nær så foroverbøjet (oh yes, man ligner en 90-årig), som jeg gjorde de første dage. Og de sneak peaks jeg har fået af maven ser rigtig lovende ud. Så nu glæder jeg mig bare virkelig meget, til at få fjernet plastrene og de knuder på stingene (som er selvopløselige) som generer lidt.

Jeg må nærmest ingenting løfte – 2 kg per arm. Hvilket jo selvsagt gør det umuligt at løfte børnene, så den tjans har Mikkel fået, og klarer det til UG, selvom der er virkelig meget der ligger på hans skuldre i de her uger. Men jeg ved jo inderst inde, at det her kommer til at gavne langt ud fremover, og at der ikke var nogen vej udenom, hvis jeg ville prøve at redde min ryg, så jeg prøver at gemme den dårlige samvittighed væk, selvom det er hulens svært. IMG_6957

Min mave har siden operationen været dækket til 24/7 med en kompressions bandage (nærmest et elastik korset), hvilket er forbandet varmt, særligt når den danske sommer for en gangs skyld viser sig, at være en sommer der batter rent temperaturmæssig. Den glæder jeg mig selvsagt også til at få at vide, hvornår jeg kan få af. Men så vidt jeg ved, kan det være om alt mellem 3-6 uger. Så det er lang tid. Med hensyn til løftene, er det faktisk mindst lige så lang tid. Intet mindre end 2 måneder, hvilket faktisk giver en del besvær når det kommer til vores ferie i slutningen af august. Men den tid den sorg.

Har det været det værd?

Jeg er virkelig glad for at jeg valgte at få operationen, til trods for at det umiddelbart ikke var ideelt, i og med at jeg simpelthen ikke kunne tabe de kilo der skulle til for at give det mest jævne resultat. Men i og med at det viste sig (hvilket det desværre ofte gør) at mine muskler var delt med det dobbelte af først antaget, er operationen allerede der tjent ind, hvis jeg kan tillade mig at sige det. Aleris Hamlet har været det perfekte sted for mig at blive opereret og jeg har virkelig nydt godt af, at personalet er så professionelle og at der bliver tænkt over selv den mindste ting, så dem vil jeg til hver en tid anbefale. Jeg venter jo som sagt stadig på, at få bandage og plastre af, så det helt endelige resultat kan jeg ikke vise jer, da jeg stadig ikke selv kender det. Det kommer jeg desuden heller ikke til foreløbigt, da det faktisk kan tage helt op til et helt år, før det hele har sat sig, hvis I forstår hvad jeg mener. Men for mig har det hundrede procent været det værd. Jeg kan allerede nu se, at jeg er sluppet for bulen, fra de delte mavemuskler (også kaldet gravid maven), og jeg er sluppet for den overskydende hud som virkelig også har generet. Særligt når det kom til at finde tøj. Det er virkelig noget jeg glæder mig til, og ærlig talt slet ikke kan forholde mig til – nemlig det med tøjet. For som sygeplejersken sagde, så kan det faktisk betyde, at man skal ud og finde en helt ny garderobe, fordi maven er syet så meget ind, at man går flere størrelser ned i tøj. Det er syret at forholde sig til. Men nu må vi se. Jeg håber i hvertfald bare, at jeg ikke fremover skal knokle for at finde tøj, hvor jeg ikke ser gravid ud. For det er simpelthen så deprimerende at  blive ved med at have maven, når ens børn blev født for år tilbage.

Håber det har givet jer en lidt bedre indsigt i hele forløbet, ellers er I naturligvis meget velkomne til at skrive hvis I har nogle spørgsmål♥

Før/efter badeværelses renovering

UnavngivetEn længe ventet update på hvordan vores badeværelse endte med at se ud. Da vi købte huset blev vi mødt af et badeværelse der virkelig var slidt og decideret ulækkert. Det har været lidt en kamp for os at bruge det, mens vi ventede på at kunne få det ordnet, for alting var simpelthen så slidt og i så dårlig stand. Gulvet havde nærmest en permanent belægning af skidt, og havde en helt ru overflade. Så vi brugte det mere eller mindre kun til at få vasket vores tøj. Da vi endelig gik i gang med projekt renovering af badeværelse, havde vi virkelig mange overvejelser om hvorvidt vi skulle fjerne eller bevare den væg der var imellem vask/toilet og brusekabine. Vi endte som I kan se længere nede, med at fjerne væggen og i stedet få et badekar ind. Sådan her så det ud før, hvor I lige nøjagtig kan ane væggen i venstre side af billedet.1112I manges øjne er det umiddelbart en mærkelig beslutning, men for vores vedkommende har vi bare valgt at fokusere på, at få et badeværelse, der giver os den samme følelse, som når Mikkel og jeg har haft en weekend uden børn og har tjekket ind på et hotel som havde badekar. Det er virkelig noget vi har nydt, og noget som vi rigtig gerne ville integrere i vores eget badeværelse. Den der wellness følelse. 5

Vi har valgt at få lagt micro cement (noget der minder om Kabe) på gulvet og vægge, for at gøre det mere enkelt og råt. Vi var virkelig i tvivl om farvevalg, men valgte en lidt mørkere tone til gulvet. Og blev faktisk lidt overrasket over, at det er lysere end vi havde regnet med. Jeg havde nok håbet på et lidt mørkere resultat, men sådan er det med mikro cement – mønster og den præcise farve afhænger af måden det bliver blandet på samt hvordan strøgene man påfører det med bliver lagt. På billederne ser farven endda lidt lysere ud end det er i virkeligheden. Vi kiggede lidt rundt på forskellige håndvaske, men valget faldt i sidste ende på en ny model fra IKEA, hvor også underskab, “marmor” bordpladen (det er bare laminat, da en rigtig marmor bordplade ville være for tung) og spejlskab er fra. Vores tanke med underskabet fra IKEA er egentlig, at vi med tiden godt kunne tænke os låger fra Reform CPH eller lignende steder, som specialiserer sig i at arkitekt tegne låger til IKEA produkter. Alt armatur har vi denne gang valgt at få i messing, da vi gerne vil holde den røde tråd i og med at vi har en messing Quooker i køkkenet. Det har været en rimelig dyr omgang, men har helt sikkert været det værd. For det er uden tvivl messingen der gør badeværelset spændende og giver det en varme.7

Vi gik i gang med projektet i marts måned og blev oprindelig lovet, at det ville tage 4 uger maks. Yeah right! I stedet har projektet faktisk varet i 4 måneder! Vil egentlig ikke gå så meget i detaljer med hvorfor, andet end at jeg nu ved, hvilket firma jeg ikke vil anbefale. Så er det vidst sagt. Men det er færdigt og det er det vigtigste nu. Det har været en lang sej kamp, som absolut ikke har været god, for hverken Mikkels eller mit stress niveau. Men det er så fedt at vi nu endelig har et badeværelse der er færdigt og pænt. Og vigtigst af alt, med udsugning. Det var der nemlig ikke før, hvilket jeg simpelthen ikke begriber. 4

Reklame links: Underskab, bordplade og vask og spejlskab : IKEA     Toilet : Ifö    Armatur til håndvask : Mosaikhjørnet    Brusearmatur : Tapwell

English//

Guess it’s time for an update on the bathroom situation. Well it’s finally done. Not after 4 weeks as promised, but after 4 month! Nothing more to say about that besides that we now know who not to recommend. But it’s done. That’s the most important thing. We decided to tare down the wall between the toilet and the shower. By doing that we ended up with space for a bathtub. We wanted to a bathroom that gave us the same feeling as spending the weekend at a hotel. So we decided to go for brass fixtures. An expensive solution, but definitely worth it. The flor and walls are covered with micro cement. The colour seems lighter in the pictures than in real life, but the colour definitely surpriced us by being lighter than expected. But that’s how it is when you decide on micro cement.

Affiliate links: Cabinet, countertop og sink and mirror cabinet : IKEA     Toilet : Ifö     Fixture for the sink : Mosaikhjørnet      Bathtub fixture : Tapwell

Nu sker det!

IMG_6656Bare det at skrive det her, er noget af det mest grænseoverskridende. Men nu sker det! I næste uge – nærmere bestemt på tirsdag tjekker jeg ind på Aleris og får endelig den operation jeg så længe har drømt om. Lige nu er det med ligedele begestring og bekymring, men jeg ved inderst inde at det nok skal blive godt. Men man kan nok ikke se sig fri for, at være bekymret for, om det nu er et resultat der kan mærkes. Særligt fordi jeg slet ikke er i nærheden af, at tabe mig det jeg skal og økonomien ærlig talt slet ikke er til at overskue lige nu. Men jeg gør det og håber at jeg bliver et gladere menneske og en bedre mor♥

//English recap

So I’m doing it. Even though my weightloss is far from the desired, I’m going through with the tummytuck operation. Hopefully this will fix my rectus diastasis – Oh god I really hope so. Hopefully this will all contribute to me being a better and more happy person – and in the end a better mom. So please wish me luck. Right now I’m 50/50 on excitement and anxiousness.