Getaway til Århus

I fredags smuttede Mikkel og jeg afsted til Århus. Vi havde pakket de fleste ting på forhånd, brugt en evighed på at rydde op herhjemme (for selvom vi gerne vil give en pludselig opstået tornado skylden, så går den vidst ikke) og krydset alt hvad vi kunne, for at det skulle lykkedes at komme afsted denne gang. De få gange vi ellers har fået muligheden for at få drengene passet, er enten vi selv eller drengene nemlig blevet syge, hvorfor det måtte aflyses. Denne her gang var det virkelig tiltrængt at komme ud og vippe med ørerne – kun os to. Og det lykkedes skisme. Vi kørte afsted mod Århus og nød bare at være os. Helt alene. Ja nu sagde jeg det. Vi nød det!

IMG_3425

Vi havde booket et værelse på Royal Hotel i Århus og var ret spændte. For det der med at booke hoteller det kan altså godt give lidt grå hår. Da vi trådte ind væltede billeder fra filmen The Grand Budapest Hotel bare frem. Stilen er bare spot on. De har den ældste elevator i Nordeuropa og den er det første man får øje på. Den er simpelthen bare så fin. Lige så fint var vores værelse – og ikke mindst stort!

IMG_3496

IMG_3497

Der var de fineste messing haner på badeværelset ( og som dem af jer der følger mig her kunne se, så blev en god portion af aftenen brugt i det lækreste badekar – nice!). Vi havde udsigt til den smukkeste kirke lige uden for vinduet og shoppinggader lige udenfor hotellet dør. Bedre kunne det simpelthen ikke være. Efter min mening er det simpelthen det bedste man kan gøre som par, hvis man altså kan få pasning til sine børn. Her var det mormor og moster H der stod for det, og det var vidst til lige stor morskab for både børn og voksne.

Mikkel og jeg føler at vi har været på en uges ferie (selvom vi sagtens kunne have brugt mere tid i Århus) og har virkelig nydt at være afsted som par, og komme hjem til to glade banditter der bare har hygget maks.

IMG_3488

Vi spiste den lækreste 3-retters menu på hotellet. Det kan virkelig anbefales! Hotellet har både en bistro og en restaurant. Begge steder har de lækreste menukort. Vores middag var denne gang i restauranten, men jeg tror helt sikkert at vi vil prøve bistroen også en anden gang.

IMG_3489.JPGIMG_3490

Og senere på aftenen tog vi på Two Socks som er en gin bar, der som navnet antyder har alt med gin. Jeg fik en Mojito gin og tonic – gal den var god!

IMG_3499IMG_3500Mojito Gin tonic hos Two Socks i Århus

Da vi kom hjem først på aftenen om lørdagen, var det med den vildeste afslappede følelse i kroppen. Vi var ligesom begge blevet nulstillet, hvilket virkelig var tiltrængt efter nogle absurd hårde perioder med sygdom, meget arbejde og mange vigtige møder. Nu går vi bare og glæder os for vildt til at kunne gøre det igen. Og ved I hvad? Moster H synes at det var helt på sin plads at vi næste gang var væk en hel weekend, så de kunne hygge med banditterne♥

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s