Vi har købt et hus!!!

00bf548c056cbc5c0f678c886f12822d

Nu kan jeg vidst ikke trække den længere. Og hvorfor jeg overhovedet har gjort det indtil videre, ved jeg faktisk ikke. Jeg har nok frygtet at jinxe det hele. Hvis du følger med her ved du det allerede, men huset er vores! Vores lejlighed blev sat til salg for knapt to uger siden, og allerede dagen efter (ja som i DAGEN EFTER!?) dukkede den rette køber op. Vi vidste allerede godt da vi satte lejligheden til salg, og egentlig også allerede da vi købte den i sin tid, at det er svært at finde en lejlighed der ligger lige så godt, er så pæn osv. osv. her i Hørsholm, men da vi havde skrevet under på huset, med den betingelse at vi fik solgt vores lejlighed, sad nerverne alligevel uden på tøjet. Alt det med huset skete jo så pludseligt og kun fordi vi har fulgt vores hjerte 100% og hele tiden vidst, at det var det her eller ingenting. For vi var som sådan ikke ude og lede efter et hus. Det ene tog bare det andet, og lige pludselig stod vi overfor vores drømmehus, som endda var til salg. Det var grænseoverskridende at skrive under og sige ja til, at sætte vores lejlighed til salg, for hvem kunne vide om vi lige ville ramme en dårlig periode hvor alle potentielle købere havde fundet noget andet, at den var sat for dyrt, at der ville gå en evighed inden den rette køber dukkede op og muligvis med prisforhandlinger frem og tilbage. Argh alle de tanker har bare været så ulidelige. For selvom vi havde skrevet under på huset og teknisk set havde forkøbsret, så havde vi også forhandlet os frem til et afslag i prisen. Og sæt nu der dukkede nogle op der ville give den fulde pris?

Og uden at det skal lyde alt for klerikalt, så var det altså som om nogen holdt en lille hånd over os, hver gang der kom potentielle købere til åbent hus. Ja, vi var med til hvert og et åbent hus der blev holdt. Og hver gang der trådte andre ind skar det en lille smule i hjertet, for det var jo vores, var det ikke? Og jo nu er det vores! Det er helt vildt og stadig fuldstændig uvirkeligt. Vi har købt et HUS!

Og i det hus skal det violinfigentræ som jeg havde lovet mig selv, at jeg godt måtte købe, hvis det hele faldt på plads, nu stå. Og forhåbentligt vokser det sig lige så stort og flot, som det på billedet (Photo credit: Pinterest)

 

 

Serie anbefaling: Peaky Blinders

peaky-blinders-531193

For ikke så lang tid siden anbefalede jeg serien The Man in the high castle herinde på bloggen, som en del af nogle serieanbefalinger der vil komme løbende herinde på bloggen. Den næste serie jeg virkelig kan anbefale, hedder Peaky Blinders. Og det er en serie til din indre gangster! Serien handler nemlig om en gangster familie i Birmingham – familien Shelby, lige efter 1. verdenskrig, som stod bag banden Peaky Blinders. I første sæson følger man banden og politi inspektøren Chester Cambell, som har fået til opgave at undetrykke bandens aktiviter, alt imens familien Shelbys familie medlemmer bliver mere og mere harcore gangstere. Serien er virkelig flot lavet, på den der perfekte snuskede måde, præcis som man forestiller sig Birmingham i starten af 1900-tallet. Musikken er jeg virkelig også fan af. Den understreger virkelig det der snuskede, mystiske og voldelige tema. For let’s face it. Det kan man vidst ikke komme udenom. Hvis man ikke er til vold på nogen som helst måder, så er det ikke den serie man skal se. For den indeholder altså en del af den type scener, eftersom det er hele omdrejningspunktet for historien. Men kan man holde ud og se det, så er den afsindig god og der er heldigvis meget mere i serien end de voldelige scener, som der jo også må siges at være i næsten alle serier.

Find serien på Netflix

 

Græsenke dage med de to monstre;)

Processed with VSCO with f2 preset

Så kan jeg også skrive enlig mor på titlen – om ikke andet, så bare for 3 dage. Og gudskelov for det, ærlig talt. Mikkel er på kursus i Belgien og kommer først hjem sent fredag aften, så minierne, Karla og jeg har 3 dage vi skal have brændt af, om man vil. Er lidt splittet med, hvordan jeg har det med at stå med det hele alene. På sin vis er det helt fint – ja næsten hyggeligt. Hvis ikke det var fordi, de to banditter den sidste tid har været ulidelige, hvad søvn og temperament angår. Vi mistænker at det kan være noget med ørerne og har for en sikkerheds skyld booket tid hos ørelægen, men med godt 3 ugers ventetid, er det bare at holde ud så længe. Så det er det jeg har tænkt mig at gøre. De næste 3 dage. Alene. Pyha!

Wish me luck..haha♥

English recap / 

Guess I can call my self a single twin mom now. At least for the next three days, og oh thank god for that. Mikkel is in Belgium, and won’t be home until friday night. I have no idea how it’s gonna work out, but I’ll take it one step at a time. Only thing I’m a bit worried about is the fact that the little monsters don’t agree with us grownups when it comes to bedtimes. Meaning that they have a ton of wakeups during the night. We booket an appointment for the ear doctor, but there’s a three weeks waiting list! As I said One step at a time. For three days. Me, myself and the two little monsters;)