Om at vælge amning fra

Processed with VSCO with b5 presetSom de fleste af jer ved, ammer jeg ikke. Det gør jeg ikke af den simple (og sikkert stødende grund for nogle), at det aldrig har føltes naturligt for mig, og at jeg har mere tid og overskud til børnene ved at give flaske. Det betyder også at Mikkel kan være med til at give mad, og at jeg ikke skal bruge timevis på at amme de to små. Allerede inden jeg blev gravid, vidste jeg at jeg ikke havde den store lyst til at amme. Og her ved jeg godt, at der er rigtig mange der bliver stødt på manchetten og at jeg hurtigt bliver stemplet som en dårlig mor, der ikke vil unde mine børn den nærhed. Men so what! Men jeg lovede mig selv, at jeg ville give det et forsøg, for hvem ved, måske ville det ændre sig. Så det gjorde jeg. Men et hospitals ophold med hvad dertil hører, gjorde absolut ikke lysten større, og i sidste ende vidste vi, at hvis drengene fik flaske, ville vi komme hurtigere hjem fra hospitalet, end hvis de skulle ammes, og vi ville hurtigere kunne føle os som en rigtig familie. For at det kunne etableres ordentligt og vi var sikre på, at de tog det på i vægt som det skulle, ville der nemlig gå en rum tid, og det ville være noget sygeplejerskerne skulle involveres i hver gang. Og den nærhed som jeg personligt mener der skal være ved at amme, var totalt væk og erstattet af en følelse af at være fanget i en cirkus manege, de gange vi prøvede det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (eller jeg var det jo rettere sagt), i den grad blev presset af mange af sygeplejerskerne til at amme. Og den ting var absolut heller ikke med til at gøre lysten til det større. Så jeg valgte amningen fra. Så jeg valgte at give dem flaske – men med min mælk i. For jeg ved hvor mange vitaminer og mineraler, der kunne booste drengenes immunforsvar, der er i det. Så jeg malkede ud (ja sorry for det billede!) i mange timer dagligt, for at kunne give drengene min mælk. Den fik de i lidt over en måned, hvorefter min mælk langsomt slap op ( og det samme gjorde kræfterne ærlig talt). Så herefter røg vi over på modermælkserstatning og har ikke fortrudt det ét eneste sekund. For ja gu’ fanden er det dyrt, men nu er vi to til at give drengene den nærhed. Den nærhed fås nemlig ikke udelukkende ved at amme. Jeg synes det er hvad man gør det til.

Men hvorfor havde jeg så ikke lysten til at amme? Jeg er absolut ikke imod amning, men jeg er ikke en af dem der er fan af #freethenipple (puha nu er det sagt – hvor mange mon jeg får på nakken nu?). Og det er af den simple grund, at jeg synes amning bliver totalt udvandet og bliver alt andet, end det, jeg personligt synes, det står for. Nemlig nærhed mellem mor og barn. Pludselig bliver det noget alle andre skal involveres i, i stedet for at det er noget mellem mor og barn. Det er ikke længere noget der gøres i ro og mag, men i stedet noget der gøres enten midt i kaffe latten, mens man sidder og snakker med veninderne på cafe, eller midt i shoppingen i en tøjbutik, mens de andre kunder vimser rundt og en. Misforstå mig ikke, jeg er ikke imod amning. Men jeg bliver trist hver gang jeg ser en mor smide hele pivtøjet frem til offentlig skue, mens hun multitasker – enten med smartphonen i hænderne eller den dybe samtale med veninderne, i stedet for at have fokus på sin lille baby, der har brug for kontakt. Jeg synes nærheden er væk. I stedet er det blevet super smart at man kan amme uanset hvor man er, og hvad man laver, og det bliver ofte til noget baggrunds noget der foregår, mens man lige får ordnet en masse andre ting. Og nej det er jo ikke fordi nærhed kommer på flaske. Absolut ikke. Men fordi vi har valgt at drengene får flaske, er det noget vi begge kan være med til, og vi slipper for at jeg ender som nonstop malkeko (hvilket også vil tage noget af nærheden for mit vedkommende). Og når drengene skal have mad, foregår det i ro og mag enten der hjemme eller i en af de efterhånden rigtig mange baby lounges (kan personligt anbefale den i Fields) der findes, hvis vi er ude. For på den måde føler jeg/vi, at det bånd der bliver knyttet under måltidet bliver opretholdt, og at jeg/vi ikke sidder dybt begravet i alt muligt andet, mens drengene får deres “mad på farten”.

Og med det sagt, håber jeg at I forstår hvad jeg mener, og at der ikke sidder nogen derude, der føler sig alt for stødt. For jeg ved godt at man dårligt nok kan berøre et mere følsomt emne end det (måske lige med undtagelse af smør-under-Nutella-diskusionen). Vi er jo alle forskellige, men jeg er ærlig talt en smule træt af at der kun er én side i ammedebatten, og at mange bliver stemplet som dårlige mødre (inklusiv jeg selv), fordi vi ikke ammer. Der er mange sider af den debat, og den ene er bestemt ikke mere rigtig en den anden. Jeg har prøvet begge dele, men synes i mit tilfælde, at det eneste rigtige er, at give flaske. Jeg føler at jeg er langt mere til stede til at knytte det specielle bånd til dem.

 

2 tanker omkring “Om at vælge amning fra

  1. Måtte lige tjekke din blok ud efter insta, og sikke da et godt og velformuleret indlæg, og netop lige derfor jeg ikke selv ammer, selvom jeg også gav det en chance, og endda kun har en dreng, som er født lige til tiden. Det er der virkelig ikke meget forståelse for, her på spelt Vesterbro, men jeg følte mig virkelig som en malkeko i tre uger, jeg gav det en chance og alt nærhed forsvandt, når det bare var noget, der skulle overstås. Elsker også, at far kan hjælpe – især om natten 😉

    Like

    • Ja det kan jeg lige forestille mig😂Hører virkelig mange der siger det samme, men som ikke tør tale alt for højt om det. Her deles vi om nattetjansen, men hva’ pokker, vi kan jo sove når vi bliver gamle😆😳😬

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s