4 måneder som Ninja

Processed with VSCO with m3 preset

I dag fylder drengene 4 måneder. Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er 4 måneder siden at vi første gang fik dem i armene. Som jeg skrev i mit sidste indlæg har de det rigtig godt, og vi har været virkelig heldige, at de ikke lider af en masse skavanker – bortset fra refluksen (som selvfølgelig også har trukket tænder ud). Det er en mærkelig følelse det der med at få børn. Det kan virkelig ændre selv den mest hardcore person og det har i den grad ændret vores liv til det bedre. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem, og glæder mig sindssygt meget, til alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at få i fremtiden.

Det er overvældende at få børn, og at få to på en gang er i den grad overvældende på alle måder. Men når man står der og kigger på først den ene lille trold, og tænker hvor heldig har jeg lige lov til at være, bliver overvældelsen virkelig enorm, når man så kigger hen på den anden lille trold og bliver mindet om, at man har været så heldig at få to på én gang. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var hårdt. For JO det er det. Det tror jeg giver sig selv. Men når folk spørger, svarer jeg dem altid, at vi jo af gode grunde ikke ved hvordan det er kun at have én. Og det er måske godt det samme, for så kan vi ikke sammenligne. Kun ud fra hvad vi hører forældre til et barn tale om. Og der er ikke nogen tvivl om, at der da er en kæmpe forskel. Så når mødre med et barn taler om hvor lidt de kan nå, og hvor hårdt det er, kan jeg ikke lade være med at smile og tænke på, at det er godt det ikke er dem der har fået to og er kommet med i klubben af Ninja mødre (man forstår hurtigt hvorfor vi kaldes det, når man hvordan problemer nogle gange løses).Processed with VSCO with t1 preset Om meget kort tid er det jul, og jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har glædet mig så meget, som jeg gør nu (med undtagelse af da jeg var barn og vækkede min far klokken 4 om natten, for at åbne pakkekalender). Jeg glæder mig sindssygt meget til at have de to små banditter med, som jo af gode grunde ikke fatter en brik af hvad der foregår. Men helt ærligt, det er da den bedste gave man kan få. Særligt når jeg (vi) sidste år ved samme tid, fik at vide at vi nok skulle regne med at det med børn blev svært♥

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s