Fødslen #2

Hvordan forbereder man sig lige på, at man lige om lidt er blevet nogens mor? Det var noget jeg først skulle være blevet godt halvanden måned senere. Og halvanden måned kan altså gøre den store forskel. Ikke at jeg ikke var klar til at blive mor, og Mikkel klar til at blive far. Men vi manglede den der spændthed og glæde – den der boblende følelse i maven over at nu er det nu. I stedet var den afløst af udmattethed og bekymringer om hvordan det hele ville gå. Ville drengene komme ud med alverdens skavanker og hvor lang tid skulle vi egentlig være indlagt? Ville de være lige så små som nogle af de andre børn vi var blevet præsenteret for, på neonatal afdelingen?

Mens jeg lå der på fødselslejet fløj alle de tanker igennem mit hoved. Men mest af alt fyldte tanken, om bare at få det overstået på bedst mulig vis. Veerne tog til og mængden af mennesker på stuen blev kraftigt forøget. Mest fordi det var en tvillingefødsel, men også fordi der var en vis risiko. Jeg prøvede at abstrahere fra det hele og lukkede mig nok meget inde i mig selv. Lyttede bare til musikken vi havde fået lov til at sætte på. Den hjalp utrolig meget. Sent på aftenen – mange timer efter at det hele var startet, kom Ludvig til verden. Jeg kan huske at jeg igennem graviditeten hele tiden har tænkt at jeg ikke havde lyst til at se dem eller få dem op, før de havde tørret alt blod og snask af. Mærkeligt i nogens øjne sikkert, men jeg synes det kan virke utrolig voldsomt med alt det blod på sådan en lille fyr – nærmest skræmmende. Men i det øjeblik han blev født, var det bare fuldstændig lige meget. Han skulle op hos mig hurtigst muligt, for jeg vidste at jeg kun havde få sekunder før de tog ham igen, fordi han ikke ville kunne holde varmen og fordi han skulle have hjælp til at få luft. Jeg ville bare mærke at han var okay. Og det var han den lille mand. Veerne tog til igen og vandet (som stadig var tilbage på tvilling 2) gik. To minutter efter og med kræfterne sat ind på at det bare skulle være nu, blev Elliot født. Forinden havde jeg fået iltmaske på, fordi Elliot havde behov for ilt. Men den maske gjorde det til et helvede, og gjorde faktisk bare min astma værre. Så jeg kan huske at jeg tænkte, at hvis bare jeg kan få lov til at slippe for den maske, så skal jeg nok få det overstået. Jeg ville for alt i verden ikke risikere at han skulle fødes ved kejsersnit, på grund af komplikationer – hvilket der altid er en risiko for ved tvilling 2. Og det lykkedes. Jeg kæmpede bare for at få ham ud hurtigt. Og det kom han. Han kom ligeså hurtigt op hos mig, og blev fjernet lige så hurtigt igen. Barsk og noget af det der i den grad adskiller det fra en “normal” fødsel. her var der ikke det der øjeblik hvor man ligger med sin guldklump i armene og ånder lettet op. Det øjeblik skulle først komme dagen efter fødslen, hvor drengene kom ud af kuvøsen og var stærke nok til at ligge hos mig.

Mikkel blev bedt om at følge med tvillingerne op på neonatal afdelingen, mens jeg blev tilbage. Det var virkelig en tom følelse. Jeg kan huske at det første der ramte mig, var en overvældende følelse af at fryse. Det var som om rummet frøs til is. Jeg kan huske at jeg lå der på lejet i det nu næsten mennesketomme lokale, hvor kun jordmoderen (som var kanon!) og jeg var tilbage og rystede af kulde og udmattelse.

Nu var jeg blevet mor. Mor til to meget små drenge som det næste lange stykke tid skulle kæmpe for at komme til kræfter. Men hvor lang tid havde vi ikke haft noget idé om. Jeg havde kun mine bange anelser – som desværre viste sig at være rigtige.

Mikkel kom tilbage til stuen da jeg var færdig. Han var hvid i hovedet og havde en blanding af glæde og frygt malet i ansigtet. Han var vidst ligeså overvældet som jeg var. Kort efter kom jordmoderen ind i rummet med det obligatoriske bord med flag, kaffe og noget at spise. Jeg havde ikke spist siden om morgenen, hvor appetitten heller ikke lige var prangende. Men jeg kunne ikke få en bid ned. Jeg var fuldstændig færdig og sad bare og rystede indvendigt. Men nu var det overstået og drengene havde gudskelov klaret fødslen rigtig fint.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s