Om skrantende bullerbørn og krydsede pølsefingre

Emilie QuiÅh kender I ikke det, at alt bare ramler i nogle perioder? Sådan på den der måde hvor man tror, at nu er det nok, nu er bunden nået. Lige indtil der kommer endnu en ting og vipper en af pinden. Sådan en periode kan man vidst roligt kalde det nu.

Midt i alt det med lejligheds køb og renovering, lægger jeg mig syg og er ved at blive undersøgt for det. Jeg var til den første samtale sidste fredag, og ved endnu ikke noget. Jeg nåede lige at indtage ovenstående morgenmads tallerken med min mor, inden bulleren lagde sig syg i weekenden, hvilket ellers sker sjældent. Hun er jo noget af et energibundt. Så at se hende være slået så hårdt ud gjorde sgu ondt. Hun kom til dyrlæge mandag og fik taget diverse prøver.

Inden vi nåede at få svar på dem, virkede det faktisk som om at hun begyndte at have det bedre. Hun rystede ikke mere, og virkede en del mere frisk. Vi nåede lige dertil hvor vi sagde til hinanden, at det nok ikke var noget. Indtil blodprøveresultaterne kom. Forhøjede levertal. Som i virkelig forhøjede. Som dyrlægen sagde, kunne det enten være kræft eller en leversygdom. Bum! Der ramte jeg fandeme den bund jeg ellers troede jeg havde nået for længe siden.

Der sad man så med en hund der drønede rundt som en sindssyg med sit legetøj og virkede fuldstændig som hun plejer, samtidig med at tallene skriger død og rædsel i bogstaveligste forstand. Samme dag lagde jeg mig med bihulebetændelse. Jeg vidste egentlig godt at det måtte komme, allerede ugen før, men håbede det bedste og slog symptomerne hen. Og selvom jeg virkelig har frygtet at få det igen, var det var nul og niks i forhold til det min lille buller går igennem.

Hvad så nu? Jo jeg har brugt de sidste 3 dage på at presse på og få dyrlægen til at tage sig sammen, og få hende videre til en scanning. For af en eller anden grund gav dyrlægen sig sindssygt god tid, og virkede mest af alt, som om at vi lige skulle tage en slapper, for hey nu havde vi jo fået på prøvesvarene. Men helt ærligt, så var det sgu langt fra godt nok. Så i dag fik jeg bulleren ind på Dyrehospitalet KU. Stedet vi altid talte om, da vi boede på Frederiksberg, som på et eller andet tidspunkt might come in handy. Og det må man sige var nu. For vores egen dyrlæge havde ikke selv faciliteterne til det selv og ham de havde forsøgt at få fat på til at udføre det, gav ikke lyd fra sig, så de syntes åbenbart at det var mere end rimeligt at vente 3 tre dage på at han svarede.

Hun blev “overfladisk” scannet i dag og er sendt på væskebehandling, så hun bedre tager imod undersøgelserne. I morgen får vi forhåbentlig svar på hvad der er/har været galt. Og indtil da krydser vi bare vores pølsefingre og håber på, at det var noget forbigående og harmløst. Men det sidder sgu stadig i en. Det er bare en møg ubehagelig omgang, og virkelig ikke særlig sjovt at skulle aflevere hende til det uvisse♥

 

 

 

Published by

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.