Hej fra læderstuen

Emilie QuiPyha hvor griber det om sig, når man sådan skal have lavet køkken i et helt andet rum. Den sidste tid er gået med en masse håndværksmæssige aftaler, beregninger og bekymringer. Og selvom køkkenet ikke er sat op, eller påbegyndt for den sags skyld, så er resten af lejligheden nu forberedt på ændringerne.

Det betød et farvel til vores Hay reol (som før skrevet), et farvel til en hvid reol og et farvel til vores ellers højt elskede spisebord, der simpelthen blev alt for stort og klodset. Valget faldt derfor på et klassisk IKEA spisebord, hvor stellet nemt kan skiftes, og prisen bestemt ikke skræmmer nogen væk.Emilie QuiNye stole er det også blevet til. Det har faktisk været et ønske, mere eller mindre siden vi flyttede ind, da vores tidligere egentlig bare mest var købt som en billig løsning, der på sigt skulle skiftes ud. Det fik vi dog aldrig gjort, før nu i hvert fald.

Det var egentlig planen at de skønne Opjete Chaise Hemmeningway stole i cognac farvet læder skulle flytte ind. Lige indtil kæresten (for 7. gang) ombestemte sig. Og når kæresten er ham der bliver ens kommende mand, får en helt igennem glimrende idé tænker jeg, at det kan være et smart move at lade ham bestemme. Og når stolene oveni købet er nogle der falder præcis i min smag, er det jo bestemt kun en win-win. Så her i de nye basser så. I sort læder (så de rigtig kan matche vores sofa, og så jeg kan sige at vi nu også er ejere af en vaskeægte læderstue!).Emilie Qui

Mine favorit smykker

Emilie QuiSmykker er nok noget de fleste kvinder ikke kan se sig fri for at have. Og selvfølgelig er jeg ingen undtagelse. Desværre er jeg bare virkelig dårlig til at få købt nogle af god kvalitet, og ender ofte med nogle, hvor stenene eller leveringen forsvinder. Årh altså! Derfor har jeg sådan lidt sat mig for, at jeg ikke må købe billige smykker. Altså netop de der dimsesmykker, som bare ikke holder.

I samme forbindelse har jeg smidt en del smykker ud, fordi de simpelthen ikke var værd at samle på. Så min smykkesamling er skrumpet gevaldigt det seneste år. Men hellere få dyre ting der holder, end en masse bras der kun er pænt den første dag. Emilie Qui

Naked eyes

Emilie QuiUrban Decay’s øjenskygge paletter må da næsten være de mest omdiskuterede? Der er virkelig delte meninger om 1’eren er bedre end 2’eren eller om de egentlig er lige gode på hver deres måde. Jeg havde absolut ingen erfaring med 1’eren eller andre Urban Decay produkter, for den sags skyld, så dermed også fuldstændig uden forudindtagede meninger, da jeg fik 2’eren i en goodiebag.

Øjet er virkelig vild med de gyldne metalliske farver i den og må ærligt sig, at det uden tvivl er de bedste øjenskygger jeg længe har prøvet (if ever!). Allerede emballagen er da for lægger og ikke nær så dåseagtig som man ellers kunne frygte, og som mange af efterligningerne er.Emilie Qui

Den dobbelte pensel fungerer super godt med den brede og den smalle ende, og fordeler fint øjenskygger på øjenlågene.

Jeg tror faktisk ikke at der er gået en dag, hvor jeg ikke har haft (mindst) en af øjenskyggerne på, så det må man sige er en succes.Emilie Qui

Grønt skulle være så godt for øjet..

Emilie QuiIndlægget er sponsoreret af Yves Rocher

Det der med farver på øjnene er virkelig noget jeg har skulle vænne mig til. Jeg forbinder det nok stadig til en vis grad med kikset blå mascara fra 80’erne og bobbet hår. Nu er tiderne skiftet og jeg har også efterhånden taget farverne til mig. Slowely but safe. Og jeg må sige at det virkelig kan gøre en stor forskel. Så da der for noget tid siden lå en pakke fra Yves Rocher, med de fineste eye pencils i alverdens flotte farver, blev jeg svært så glad. De kan både bruges over og under øjet, og fungerer super godt på kryds og tværs.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er virkelig glad for Yves Rochers produkter, hvorfor jeg også jævnligt tester dem. Og de her er absolut ingen undtagelse. Mine personlige favoritter er lige nu den mørkegrønne (Eucalyptus), den bordeaux (Prune Pivoine), den mørkeblå (Bleu Pensée), den brune (Brun Ecorce) og den nude (Baie Nude) som jeg synes passer virkelig godt her til efteråret og dermed de lidt mørkere farver. Emilie Qui

Mine øjne er sådan blå/grønne og dermed fungerer Eucalyptus virkelig godt til dem. Derfor er det også klart sen farve, jeg har haft på flest gange. Men med øjenblyanterne her er det også ret sjovt at lege med kontraster, hvilket i mit tilfælde passer meget godt med den bordeaux, som virkelig også er super flot.

Men de findes altså i et væld af farver – også de lysere og klart mere “skrappe” farver, som jeg dog lige skal lære lidt bedre at kende, før jeg kaster mig ud i dem. Øvelse gør mester, som man siger. Find alle de skønne farver her

Indlægget kan indeholde affiliate links

Bryllup: Når vi når dertil….

Emilie QuiDa vi startede med at tale om bryllup, var vi begge enige om et sommerbryllup. Ingen tvivl om det. Det skulle være varmt og solrigt og sommeragtigt. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi intet har fået booket overhovedet. For vores verden har siden forlovelsen været fyldt med alt for mange andre ting der krævede og stadig kræver alt vores opmærksomhed. Men det betyder ikke at brylluppet ikke er vigtigt. For det er det.

Vi mødte hinanden for over 10 år siden. På noget så romantisk som….internettet! Vi aftalte at mødes, men han brændte mig af første gang. Normalt ville jeg nok egentlig bare tænke “videre”, men jeg kunne bare mærke at der var et eller andet uforklarligt. Så jeg pressede på for at møde ham. Vi boede ca. 25-30 kilometer fra hinanden. Den ene fra Nordsjælland (mig) og den anden fra Vestegnen. Ikke lige noget der klinger af “meant to be”. Men det var det.

Da vi mødtes første gang hjemme hos Mikkel, var der bare præcis det der uforklarlige. Vi har senere talt om, at vi begge følte at vi havde kendt hinanden altid og bare følte os utrolig trygge i hinandens selskab, selvom vi kun havde skrevet sammen før. Jeg plejede at være ufattelig genert, men den dag var det intet problem. Mikkel derimod plejede altid at snakke et øre af, men var af en eller anden grund utrolig stille. Han har sidenhen fortalt at han simpelthen bare var så nervøs fordi han kunne mærke at det var helt rigtigt. Vi snakkede jeg ved ikke hvor mange timer væk, og pludselig var det aften og jeg skulle hjem. Det gentog sig nogle gange over det næste uger. Og pludselig var vi kærester. På den der uromantiske “mine venner spørger om vi så er kærester?” måde. Haha!

De første 3 år af vores forhold var virkelig turbulente og noget de færreste kender til. Selv dem der er helt tæt på os, ved ikke hvor slemme de egentlig var, og kommer nok heller aldrig helt til det. for der er så mange detaljer i det, som først dukker op hen ad vejen. Og mange ting vi begge har fortrængt. For Mikkels forhold til hans forældre var allerede før vi lærte hinanden at kende anstrengt. Og jeg havnede lige midt i noget, der kun kunne eksplodere når først jeg blev en del af det. Det resulterede i rigtig mange ubehagelige sammenstød med hans forældre, for vores begges vedkommende, og i sidste ende at vi begge brød fuldstændig med dem et år senere. Det var enten dem eller os. Og vi vidste begge to, at det vi havde var langt mere værd, end det forkvaklede forhold han havde til dem.

Vi begyndte at kigge efter en lejlighed, til trods for at ingen af os havde midlerne til at betale den, da vi lige var fyldt 18. Men med hjælp fra mine forældre, som hele vejen igennem havde været en kæmpe støtte – også for Mikkel, lykkedes det os at få en lejlighed på Frederiksberg. Det var med blandede følelser at vi flyttede ind i den. Jeg havde det nok egentlig sådan, at det var for tidligt for mig at flytte hjemmefra. Men det var det jeg måtte ofre for at vi kunne være sammen. På det tidspunkt brød Mikkel med hele sin familie og har aldrig taget kontakt til dem igen, selvom de gentagende gange har opsøgt os.

Det var nogle turbulente år på Frederiksberg, hvor vi begge havde virkelig meget brug for ro, til at komme os ovenpå alt det med hans familie, men samtidig skulle finde ud af at være kærester. Det krævede rigtig meget hårdt arbejde. Og selvom venner og veninder altid har synes at det så så legende let ud, var det i virkeligheden benhårdt at arbejde for kærligheden, selvom det lyder aldeles uromantisk. Sorry.

Da vi havde boet der i en 5 års tid, begyndte pladsen så småt at blive for trang. Og det der i starten bare var den perfekte flugt fra hans familie – vores getaway sted, begyndte at blive forældet. Vi var ligesom kommet over det der, og var efterhånden klar til at komme videre. Vi troede i lang tid at vi helt sikkert skulle blive i byen, om end vi godt vidste at det ikke skulle være Frederiksberg. Nærmere Østerbro. Men sådan skulle det ikke være. For en dag var der en annonce i avisen over en lejlighed, vi faktisk allerede havde talt om året forinden. Men den lå jo laaangt væk fra byen. Den lå ud til den sø, hvor vi året forinden havde skøjtet om vinteren, da vi var på besøg hos mine forældre. Kønt var det ikke – ja altså skøjningen! Lejligheden derimod var perfekt. Og allerede dengang havde vi joket om, at hvis vi overhovedet skulle bo her i byen, hvor jeg voksede op som teenager, så skulle det i hvertfald være i den lejlighed, som på dét tidspunkt var fuldstændig uopnåelig. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre.

Men et år senere var den til salg. Og der var bare endnu en gang den der følelse af at det var det helt rigtige. Og det var det. Mine forældre købte den som et forældrekøb og vi har lejet den lige siden. For første gang siden vi lærte hinanden at kende, føler vi os rigtig hjemme. Mikkels forældre har vi ikke hørt noget særlig meget til, i det der gudskelov er rigtig lang tid, og lejligheden er på en eller anden måde symbolet på, at det hele godt kan lade sig gøre. For nu har vi købt den af mine forældre, og er ved at få lavet de ting ved den, som vi ellers kun har kunne drømme om. Det er de ting der har taget tiden fra bryllups planlægningen, og det er i bund og grund helt okay.

Vi er for alvor blevet voksne, og i sidste ende har hele den turbulente tur vi har haft sammen, været det hele værd. Vi er begge blevet stærkere af det. Og selvom vores fremtidige børn kommer til at mangle et sæt bedsteforældre og dén side af familien, så var det for det bedste. Selvom mange stadig i dag, ikke kan sætte sig ind i situationen.

Når vi endelig står i kirken og siger ja til hinanden, så ved jeg at vi begge vil stå med den der uforklarlige følelse. Ja nok ved jeg, at alle par har sådan en eller anden følelse. Og alle par har været deres igennem. Men jeg ved at vi ligesom vil føle at vi endelig har nået målet. Det der har krævet blod, sved og uendelig mange tårer. Vi er nået dertil hvor vi kan sige at vi gjorde det fandeme. Ja jeg ved godt, at vi allerede er nået dertil. Der nåede vi nok til for flere år siden. Men at stå der og endelig bekræfte at nu er vi os to, fortiden er lagt bag os og fremtiden ligger lige for, foran dem der står os aller nærmest, det er noget helt specielt. Også så mange år efter. Det er det jeg har glædet mig allermest til. Og noget jeg godt har kunne mærke de seneste år, har betydet rigtig meget for mig. Så selvom jeg absolut aldrig har været typen der har higet efter et bryllup – jeg har aldrig haft det ønske. Så det egentlig helt perfekt for os. Til at fejre at kærligheden rent faktisk godt kan lade sig gøre.

Så selvom vi måske ikke når det til næste år (selvom det da ville være fantastisk). Så ved jeg at det på alle måder bliver helt perfekt. Og når det komme til stykket er det jo gudskelov ikke mængden af tyl (det er en ren metafor – der bliver altså ikke noget tyl!) og balloner, der afgør om det er et godt bryllup♥

 

 

 

En update på Karla

Emilie QuiSå er det vidst på tide med en update på Karla. Hun kom jo som sagt på KU Dyrehospital i torsdags. Her kom hun i væskebehandling og fik taget nye blodprøver samt celleprøver af leveren om fredagen, hvilket jo så vil sige at hun overnattede der. Jeg kom hjem til en lejligheden der lige pludselig var overvældende tom, hvilket virkelig overvældende mig.

Jeg ventede nervøst på at høre, om vi kunne hente hende fredag eller om hun skulle blive derinde. Det afhang af blodprøverne og hvor godt hun tog det med celleprøverne. Pyha det var hårdt at vente. Men det var vi nødt til, for uanset hvad skulle hun blive de til fredag, for ellers ville blodprøverne ikke være retvisende.

Fredag ringede de så til Mikkel. Det var egentlig meningen at de skulle have ringet til mig. Jeg havde egentlig bare sat Mikkels nummer på for en sikkerheds skyld, hvis der nu skulle være noget galt med min telefon. Men for at være helt ærlig, så var jeg virkelig glad for at de ringede til ham. For jeg havde nok stortudet lige gyldig hvad svaret var.

Men det foreløbige svar var godt. Ingen tegn på kræft eller en leversygdom. Så umiddelbart tydede det på en forgiftning. Jeg turde ikke tro på det, da Mikkel ringede, så jeg var nødt til flere gange at spørge om der var noget han holdt tilbage. Det var der heldigvis ikke. Så vi kunne hente hende allerede nogle timer senere. Emilie Qui

Vi var så spændte da vi kørte ind for at hente hende. For hold nu op, hvor havde vi savnet hende. For ikke-dyremennesker kan det sikkert lyde komplet åndssvagt, men det er virkelig utroligt så meget sådan en lille klump kan betyde. Så gensynsglæden var enormt stor.

Den lille buller havde haft en fest på dyrehospitalet, hvor hun var blevet nusset og hygget om, til trods for omstændighedernerne. Hun snorksov i bilen på vej hjem og det samme gjorde hun resten af fredagen og lørdagen, med undtagelse af et par bullerflip fyldt med glæde.

På torsdag skal vi ind til et opfølgende tjek og nye blodprøver. De sidste blodprøver viste at levertallene var faldet markant (selvom de stadig er for høje) over de tre dage, hvilket underbygger forklaringen om en forgiftning. Så hvis de næste viser endnu mere forbedring er det uden tvivl en forgiftning. Men nu må vi se, tvivlen og nervøsiteten ligger der nok stadig, så jeg tør ikke tro på noget endeligt endnu, selvom alt taler for noget positivt.

Nordal Downtown cabinet

Emilie QuiVi bestilte for noget tid siden et nyt skab til stuen. Dels fordi vi lige havde solgt vores Hay reol og dermed manglede noget opbevaring, men også for at få ét samlet møbel, i stedet for flere små.

Valget faldt på et af Nordals Downtown skabe. Vi tog det største (så vidt jeg ved) A altså det der måler ca 184 x 150. Højden passer perfekt til vores meget høje lofter og det står bare super flot til den hvide væg.Emilie Qui

Skabet er perfekt til bøger og anden opbevaring. Det har sågar plads til lp’er, hvilket vi virkelig har manglet.

Men hold da op hvor var det besværligt at bære op og samle. Og jeg var ikke engang med til det. Haha! Mikkel fik nemlig gudskelov hjælp af Lucas til at ordne det tunge arbejde.Emilie Qui

En hel drink i håret er bedre end en halv i glasset

Emilie QuiIndlægget er sponsoreret

For noget tid siden tikkede der en mail ind, hvor jeg blev spurgt om jeg ville teste en af de nye shampooer fra OGX, som lige er kommet til Danmark. Hvornår siger man nej til det? Specielt når man er ret kræsen med hårpleje og har et hår der trænger til kærlig pleje lige nu. OGX er et af de bedst sælgende hårbrands i både USA og i Storbritanien. Det er faktisk et af Boots bedst sælgende brands!

Jeg har testet deres Nourishing Coconut Milk Collection, som er til normalt hår. Den er lavet med kokos mælk fra Filippinerne og med proteiner fra æggehvider der fugter og styrker håret. Det er ikke noget hemmelighed at min kærlighed for kokos er rimelig stor, så derfor faldt valget på den. Men shampooerne fåes i 5 varianter med tilhørende conditioner og (til nogle også) en oil mist, så det var ærlig talt rigtig svært at vælge.

Jeg testede shampooen på rigtig godt og grundigt fedtet og en anelse tørt hår. Den dufter faktisk af en anelse af piña colada, men ikke på den der vamle måde. Duften i flasken er en del mere markant end den der bliver efterladt i håret, så bare rolig – du kommer ikke til at lugte af happy hour i Sunny Beach!

Nå okay, men væk fra associationerne der er forbundet med Sunny Beach. Mit hår fik to gange hårvask fordi jeg har hørt fra kloge mennesker, at første gang renser og anden gang plejer. Anden gang vask blev efterfulgt af conditioner og da håret var sådan håndklæde tørt fik det med olie misten. Jeg frygtede lidt at den ville tynge håret ned, men den var utrolig let i konsostensen og forsvandt hurtigt ind i håret.Emilie QuiDa jeg fik tørret håret gav jeg lige spidserne en ekstra gang olie og lavede herefter bølger i håret. Normalt er mit hår nemlig fladt som i en pandekage!

Jeg må virkelig sige at mit hår føles lækkert. Det er overhovedet ikke tungt eller fedtet på nogen måde, men lækkert blødt og velplejet. Jeg synes ellers virkelig at der er en hårfin grænse mellem plejet og olieret og tungt hår. Men helt ærligt, så synes jeg virkelig at produkterne gør det super godt. Så godt så jeg i hvert fald også skal teste deres Biotin & Collagen Collection som skulle give mere fylde til håret, og uden tvivl også deres Renewing Moroccan Argan Oil Collection som er god til den der ekstra pleje af meget tørt hår.

Shampoo serierne kan lige nu købes i blandt andet Bilka, hvor de sælges til intro pris. Så hvis du vil have fingrene i en, er der altså penge at spare.

Om skrantende bullerbørn og krydsede pølsefingre

Emilie QuiÅh kender I ikke det, at alt bare ramler i nogle perioder? Sådan på den der måde hvor man tror, at nu er det nok, nu er bunden nået. Lige indtil der kommer endnu en ting og vipper en af pinden. Sådan en periode kan man vidst roligt kalde det nu.

Midt i alt det med lejligheds køb og renovering, lægger jeg mig syg og er ved at blive undersøgt for det. Jeg var til den første samtale sidste fredag, og ved endnu ikke noget. Jeg nåede lige at indtage ovenstående morgenmads tallerken med min mor, inden bulleren lagde sig syg i weekenden, hvilket ellers sker sjældent. Hun er jo noget af et energibundt. Så at se hende være slået så hårdt ud gjorde sgu ondt. Hun kom til dyrlæge mandag og fik taget diverse prøver.

Inden vi nåede at få svar på dem, virkede det faktisk som om at hun begyndte at have det bedre. Hun rystede ikke mere, og virkede en del mere frisk. Vi nåede lige dertil hvor vi sagde til hinanden, at det nok ikke var noget. Indtil blodprøveresultaterne kom. Forhøjede levertal. Som i virkelig forhøjede. Som dyrlægen sagde, kunne det enten være kræft eller en leversygdom. Bum! Der ramte jeg fandeme den bund jeg ellers troede jeg havde nået for længe siden.

Der sad man så med en hund der drønede rundt som en sindssyg med sit legetøj og virkede fuldstændig som hun plejer, samtidig med at tallene skriger død og rædsel i bogstaveligste forstand. Samme dag lagde jeg mig med bihulebetændelse. Jeg vidste egentlig godt at det måtte komme, allerede ugen før, men håbede det bedste og slog symptomerne hen. Og selvom jeg virkelig har frygtet at få det igen, var det var nul og niks i forhold til det min lille buller går igennem.

Hvad så nu? Jo jeg har brugt de sidste 3 dage på at presse på og få dyrlægen til at tage sig sammen, og få hende videre til en scanning. For af en eller anden grund gav dyrlægen sig sindssygt god tid, og virkede mest af alt, som om at vi lige skulle tage en slapper, for hey nu havde vi jo fået på prøvesvarene. Men helt ærligt, så var det sgu langt fra godt nok. Så i dag fik jeg bulleren ind på Dyrehospitalet KU. Stedet vi altid talte om, da vi boede på Frederiksberg, som på et eller andet tidspunkt might come in handy. Og det må man sige var nu. For vores egen dyrlæge havde ikke selv faciliteterne til det selv og ham de havde forsøgt at få fat på til at udføre det, gav ikke lyd fra sig, så de syntes åbenbart at det var mere end rimeligt at vente 3 tre dage på at han svarede.

Hun blev “overfladisk” scannet i dag og er sendt på væskebehandling, så hun bedre tager imod undersøgelserne. I morgen får vi forhåbentlig svar på hvad der er/har været galt. Og indtil da krydser vi bare vores pølsefingre og håber på, at det var noget forbigående og harmløst. Men det sidder sgu stadig i en. Det er bare en møg ubehagelig omgang, og virkelig ikke særlig sjovt at skulle aflevere hende til det uvisse♥