Sådan har mine øjne det nu

Emilie QuiDet er lidt over en uge siden at jeg blev opereret, og det går rigtig godt. De første dage efter var ret hårde, men ikke mere end jeg havde regnet med. Havde en del smerter og ubehag ved det venstre øje, som desværre ikke havde optaget bedøvelsen så godt som det højre, hvilket resulterede i lidt smerter under operationen. Umiddelbart er det møg ubehageligt at tænke på at de har rodet rundt i mine øjne, og tankerne om hvor ondt sådan noget må gøre, kan hurtigt tage over for fakta. For selvom det gjorde ondt med det venstre, så varede det så kort tid, at det ikke er værd at regne med i det store hele.

Jeg er så ovenud glad for at jeg endelig fik det gjort. Det er ret overvældende pludselig at kunne se det hele. For det kan jeg. Allerede til kontrollen dagen efter operationen, blev mit højre øje målt til at kunne se lidt over 100%. Grunden til at det er over 100%, er at de bevidst har overkorrigeret (noget jeg ikke kan mærke) da mit syn, på grund af min alder, godt kan ændre sig lidt. Så det har de taget højde for.

I morgen har jeg den anden kontrol, som forhåbenlig endnu en gang bare viser, at det hele går super. For det føler jeg selv. De første dage var præget af ret meget hovedpine og kvalme, men det fortog sig hurtigt, og nu nyder jeg bare at jeg ikke hele tiden skal tage kontaktlinser af og på hele tiden.

På billederne har jeg forresten Magnetic Lash mascaraen fra Santhilea på, som fortjener sit helt eget indlæg!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s