Vi er blevet voksne..

Emilie Qui

Der var engang, hvor min definition på at blive voksen, var når man fik kørekort og betalte sine egne regninger (og fandt ud af hvad tingene i virkeligheden kostede!!).  Kørekortet er for længst erhvervet og regninger betales hver måned. De varer der bliver lagt i indkøbskurven er i højere grad kvalitet frem for kvantitet og emner som pension og sundhedsforsikring kommer oftere på tale, end der dengang for en del år siden var voksenemner. Tingene ændrer sig.

Voksenlivet begynder i den grad at presse sig på. Særligt efter ringen indfandt sig på min venstre ringfinger og snakken om at købe lejligheden for alvor blev skudt i gang. Vi er blevet meget voksne efterhånden, til trods for at vi, allerede da vi mødte hinanden (for de der 10 år siden), var mere modne end dem i vores omgangskreds. Jeg har altid følt mig 10 år ældre end jeg egentlig var, og har altid følt det irriterende at det der tal hele tiden skulle afgøre hvor man var i livet.

Med tiden er det blevet lettere, nok fordi jeg rykker tættere på den alder jeg føler mig som, men nok også fordi at jeg efterhånden har lært at man er den alder man selv ønsker at være.

Men jeg kan godt mærke at de ting der sker i vores liv lige nu spæder godt til. Vi er ved at være voksne, sådan for alvor. Og tanken om det er slet ikke så skræmmende, som mange måske kan tænke. Det er faktisk meget beroligende.

Planerne med lejligheden er stadig i fuld gang, og jeg krydser alt hvad der krydses kan, for at det hele kan lade sig gøre. Jeg begynder så småt at kigge på tøj til bryllup og danne mig en ide om hvordan det skal være og hvordan det i hvert fald ikke skal være. Jeg begynder at glæde mig ved tanken om at vi snart skal holde fest for alle dem vi holder af, og bare nyde at vi er sammen. Jeg glæder mig over, der hvor vi er nu, og glæder mig til der hvor vi skal hen.

Kærlighed og forhold er en pudsig størrelse. Jeg havde i hvert fald ikke regnet med, at jeg nogensinde skulle stå og sige ja i en kirke, og havde nok egentlig regnet med, at jeg ville leve størstedelen af livet alene. For jeg nyder min frihed og jeg nyder at være kun mig. Men noget skete der, for de der 10 år siden, og selvom jeg nyder at være kun mig, så nyder jeg at være “os” endnu mere.

Selvom vi til tider (nogle gange oftere end andre!) kommer fra hver vores planet, og jeg kan bande over de små irriterende ting, så vil jeg ikke ændre det (okay bare en lille smule). Men det er de små ting der har fået mig hertil – her hvor jeg gerne vil være.

Og med en masse udklip fra den film der, ofte deler vandene, men også er en af dem, der efter min mening beskriver alle de sider der nu kan være, vil jeg gå på weekend og nyde den med min kommende mand (haha, det føltes trods alt lidt mærkeligt at skrive).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s