Søløve syndrom og en dårlig start på dagen….

Indlægget er lavet i samarbejde med Kompas Kommunikation

Halløjsa! Min morgen startede sådan lidt utraditionelt med at jeg fik et astma anfald der var pænt slemt. Absolut ikke den bedste måde at vågne på, men det forklarede til gengæld nok hvorfor jeg har sovet så dårligt i nat, som jeg har. Min astma hører til den i den tunge ende og karakteriseres som svær astma.

Jeg fik først at vide sidste år, at mine bihulebetændelser og allergi skyldes astma. Jeg kan ellers huske at jeg som lille kiggede på min lidt ældre kusine, og ville ønske at jeg havde den samme mega fede inhalator, som hun havde. Jeg ved ikke lige hvorfor jeg synes det var så super spændende. Det gør jeg i hvert fald ikke nu. Man siger jo at man skal passe på med at ønske sig noget, for man risikerer jo bare før eller siden, at det går i opfyldelse. Det var tilfældet med min astma.

Den forklarede en del om hvorfor jeg i mange år har haft problemer med vejrtrækningen specielt når jeg løber og træner og hvorfor jeg altid føler mig forpustet. Det skræmmende er bare at vide, at det kunne have været behandlet for mange år siden.

Hvilket bringer mig videre til det jeg egentlig vil sige. Jeg blev nemlig kontaktet af Kompas Kommunikation, som kunne fortælle om en ny og anderledes kampagne fra Atsma-Allergi Danmark. Den viser på en lidt speciel anderledes måde, hvordan astma opleves, for at kaste lys på hvor mange der rent faktisk går med ubehandlet astma, præcis som jeg selv har gjort det. Der er nemlig ikke mindre end 100.000 underbehandlede astmatikere i Danmark. Og hver 4. oplever rent faktisk problemer med åndenød under sex. Hvilket da er et skræmmende antal, hvis du spørger mig.

Min egen astma er med tiden (på grund af en virkelig god læge) langt om længe ved at være under kontrol. Men der skal stadig justeres hist og her på behandlingen, hvilket til tider kan give den type anfald, som jeg fik i morges. Men bortset fra det begynder jeg at kunne det, som alle andre på min alder kan, og lyder ikke længere som en søløve – hverken når jeg laver det ene eller det andet (you get the point!). Præcis som man som velbehandlet astma patient bør kunne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s