Opskrift på en Old Fashioned

OF færdigEn af mine absolut yndlings drinks er en Old Fashioned. En klassisk cocktail baseret på Bourbon (eller whisky hvis man mere er til det). Jeg er ikke til de der oversøde cocktails og står helt af på de klassiske “pige-cocktails”. Det bliver simpelthen for sødt og vampet. Derimod elsker jeg de lidt tungere drinks og cocktails der ofte er baseret på Whisky eller i det her tilfælde Bourbon. Efter min smag er de meget mere ægte i nuancerne og ofte mere “simple” at mikse, om end der naturligvis også er do’s and don’t inden for dem også. I en sådan grad at det er en helt videnskab at lave en Old Fashioned på den rigtige måde, så den smager lige nøjagtigt som den skal. Og der er delte meninger om hvordan den skal laves (jaja.. det skal søreme ikke være nemt).

Min opskrift eller rettere sagt herren i husets opskrift lyder sådan her:

Ingredienser:

Et stykke appelsinskal på ca. 5 cm. Brug meget gerne en tyndskræller (evt. en kartoffelskræller)

En brun sukkerknald (eller en tsk. sukker)

2-3 stænk Angostura bitter

6 cl. Bourbon Whiskey

Et (meget)lille skvæt danskvand

Isterninger

Fremgangsmåde:

Tag et Old Fashioned glas og tilføj appelsinskallen, sukker, bitter og danskvand. Tag en drink morter (moddler) og mas appelsinskallen godt, mens du samtidigt rører rundt, indtil sukkeret er opløst. Appelsinskallen frigiver herved en masse olier og herved smag. Det kan godt tage 1-2 minutter før sukkeret er rigtigt opløst! Når sukkeret er opløst, tilsæt da først Bourbon og rør rundt og herefter isterninger. Man kan evt. afslutte med at lægge en appelsinskive ned i glasset.

Opskriften er overraskende simpel, men det kan tage tid at få det hele blandet ordentligt. Tilgængæld er den virkelig tiden værd!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s