Er du skruk? Så smut i IKEA!

imageJeg bevæger mig ind på et emne, som jeg med stensikkerhed får nogle høvl for. Nemlig børn. Det er ikke nogen hemmelighed at emnet børn og fremtid er oppe og vende herhjemme. Jeg elsker børn. Det har jeg altid gjort. Men en ting der kan kurere (om man vil) min lyst til at få børn, er en tur i IKEA. Stakkels IKEA, de skal høre for meget.

Men i går var vi forbi IKEA og stod i kø til noget mad. Jeg er møg sulten, men har stadig ikke nået det der panik stadie, man ellers hurtigt kommer til, under en tur i IKEA. Jeg står og taler med kæresten og venter på at det er vores tur. Kan ligesom fornemme at der er noget der bevæger sig tættere og tættere på mig, men tænker ikke nærmere over det. Manden foran os har favnen fyldt med børn, pusletaske og oppakning nok til en forlænget weekend. Han er pænt irriterende for at sige det mildt. Typen der er over det hele. Det samme er hans børn.  Intet mindre end 5 stk. Og det er den ene af dem, der har kurs direkte mod mig – med hænderne først. Et kort øjeblik kigger jeg ned, for at se hvad det er, der nærmer sig. Smiler, da jeg kan se at det er en lille pige, med lyst krøllet hår. Indtil jeg ser hendes ansigt og hendes hænder.

Hun er smurt ind i en ubestemmelig masse. Der mest af alt ligner gammel mad, fedtede pletter og godt gammeldags snavs. Mit smil stivner, for hun har som sagt kurs direkte mod mig og min nye jakke, med sine møgbeskidte hænder først. Jeg har altid elsket børn, men vidste helt ærligt ikke hvordan jeg skulle reagere. Jeg fik på en eller anden måde afværget situationen – gudskelov for min nye jakke. Men jeg kunne simpelthen ikke komme mig over, hvordan forældre kan lade deres børn gå sådan rundt, og havde faktisk mistet appetitten.

Før du “Klap nu kaje, når du ikke selv har børn”, vil jeg endnu en gang sige, at jeg elsker børn og synes de er noget af det mest fantastiske. Men jeg kan simpelthen ikke begribe, hvordan man som forældre kan være bekendt over for sine børn, at lade dem se sådan ud? Er helt med på at børn er børn og pletter på tøjet er en del af gamet. Men det her var så tydeligt at se, at der ikke havde været en ren klud i det ansigt i meget lang tid, og at tøjet var ulækkert.

Når man vælger at få børn, vil man så ikke gerne have, at hele verden skal se hvor dejlige og lækre ens små krapyler er? Og netop gerne have at de får alverdens positive oplevelser?

Det var bestemt ikke tilfældet her. Jeg havde sgu mest af alt ondt af hende. Og kan ikke lade være med at tænke på, at der godt nok er delte meninger om hvorfor man får børn, og hvordan man selv er overfor børnene, og forventer at de er over for andre. Og hermed ikke sagt at min er den rigtige. Men efter min mening er der bare nogle der burde være stoppet ved barn nummer 2 eller 3. Og så i stedet have mere overskud til de børn. Og efter min mening er der mange forældre der glemmer, at det er  dem der har valgt at få børn – og ikke hele verden der har valgt at få børn sammen med dem.

Jeg elsker børn, og glæder mig vildt meget til selv at få nogle, men nogle gange kan jeg fandeme godt blive skræmt ved tanken. En tur til IKEA kan kurere alle lyster(?) og denne her gang var det lysten til  få børn.

Vi skyndte os derfra. Jeg ramte panik stadiet. Det var tydeligt, selv for min kæreste. Det var virkelig som om, at lydniveauet blev skruet op, da vi moslede igennem, for at komme ud derfra. Højest var lyden af børnegråd og skrig og råb – både fra børn og voksne. Rundt om alle hjørner og i alle afkroge, af det der lige pludselig virkede som verdens største IKEA.

IKEA er i sandhed en parforholds test der vil noget. Min kæreste bestodheldigvis. For han valgte at sige, at der heldigvis er mange måder at få børn på, at at det nok var den værste samling af børn og voksne, de var samlet der, på det værst tænkelige tidspunkt (Oh God, I really hope so!!). Men for mit vedkommende er skaden sket. Der går lige nogle uger, før tanker om børn er aktuelt.

Så hvis du sidder derude og er skruk, så smut i IKEA, så er du kureret – om ikke andet, så i hvertfald for nogle uger♥

2 tanker omkring “Er du skruk? Så smut i IKEA!

  1. Det lyder da som en rigtig hyggelig tur 😉 Som din kæreste siger, så er der mange måde at være forældre på. Om ikke andet så er sådanne tilfælde, da meget brugbare i forhold til at gøre sig bevidst om, hvordan man selv ønsker at opdrage og behandle sine børn.
    Var selv i IKEA for nylig, og det er dræbende, dog kan det også have den omvendte effekt mht. skrukhed, når man støder på søde babyting og spædbørn, der ligger og sover i vognene. 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s