Retour Steak og Tamtam i Tivoli på en møgdag

Fredag var afslutningen på en uge (læs: nogle dage) som mildest talt, ikke har været nogle af de bedste. Det kommer der mere om i et senere indlæg, som dog kræver lidt mere tid til bearbejdning. Nå men tilbage til fredag. Efter en hård dag tog jeg kæresten og mine forældre under armen, og smuttede ind til København. Vi startede på Retour Steak på Vesterbro, hvor vi fik nogle hamrende go’e bøffer. Ingen af os havde været der før, men vi kommer helt sikkert igen. Okay, de havde rimelig travlt, hvilket vil sige at betjeningen glippede lidt, men det var stadig en super god oplevelse, med virkelig god mad. imageEfter maden tog vi mod Tivoli og Tamtam. Vidste ikke helt hvilke forventninger jeg havde, så jeg håbede bare på at det kunne opveje den møguge det havde været. Det skal jeg så for øvrigt love for at de kunne. Det kunne virkelig deres shit og sørgede for grin og go’ humor hele showet igennem. Så thumbs up herfra, og skynd jer ind og se det. Det er alle pengene værd!imageNå men det mere personlige indlæg jeg talte om, kommer i løbet af næste uge. Jeg skal bare lige have klaret hovedet og have taget tilløb til det.

Nyd det sidste af jeres søndag<3

 

Wilfa Slowjuicer

Efter at have prøvet min Wilfa Juicemaster i nogle dage er dommen klar. Jeg er rigtig glad for den og har ikke haft nogle problemer med den. Selvfølgelig bliver det noget smat, hvis man står med overmodne æbler og mosede frugter, men det siger sig selv. Den kværner de grøntsager og frugter jeg normalt bruger, som tæller alt fra æbler, gulerødder, spinat, frosne bær, squash, broccoli osv. Og det bedste er at man slipper for den til tider, bitre skum. imageimage image Kan klart anbefale Wilfa’ slowjuicer der både er nem at rengøre, nem at håndtere og giver et rigtig godt resultat.

 

 

Juice it!

CollageSituationen ser på nuværende tidspunkt sådan her ud. Jeg skal have smidt en del kilo – sådan omtrent det der svarer til en halv flodhest. Og hvilken måde er bedre end juice måden. Okay, der er sikkert mange måder der er bedre. Men ikke for mig. Jeg er kraftig modstander af slankekure, for det ændrer jo ikke min måde at spise på i det lange løb. Men jeg elsker juice og har selv lavet juice i en del år, på min måske lidt primitive juicer, fra Netto til ingen penge. Men nu er det sådan, at den desværre begynder at gå i stykker. Ikke noget alvorligt, men nok til at jeg overvejer en ny og bedre model. Okay okay, den lille plastik dut er måske ikke altafgørende for om den kan køre, så skal vi ikke bare sige at det er udefra kommende inspiration der har skubbet bag på. For d. 6. juni udkom Louisa Lorangs bog om juice nemlig, og selvom jeg efterhånden har læst nogle stykker af den slags, så var der bare noget. Og Louisa bruger nemlig slowjuiceren fra Wilfa, som jeg har luret lidt på. Så i går skete det – jeg klikkede den hjem i håb om at den kan motivere yderligere og forbedre kvaliteten på den juice jeg i forvejen laver. I dag landede den så på mit bord og er klar til at blive testet senere i dag. Kan næsten ikke vente. Elsker nye gadgets!

Billeder fra http://www.justspotted.dk http://www.healthyfoodhouse.com http://www.louisalorang.dk

Sandaler 2014

 

 

S 20141: Birkenstock  //  2: Zara  //  3: Asos  //  4: Zara  //  5: Zara

En af de ting jeg på forhånd vidste at jeg manglede til sommeren 2014, var sandaler. Både sidste år og forrige år døjede jeg nemlig virkelig med, at jeg ikke kunne holde ud at have nogle som helst af dem jeg havde på. Det resulterede i, at jeg på en ferie havde 5 par sko, som jeg absolut ikke kunne have på uden at få hævede fødder og vabler, og i stedet måtte købe nogle Toms-agtige sko at tulle rundt i. Knapt så holdbart. Jeg kiggede derfor rundt på nettet, for at finde nogle (rimelig) pæne og praktiske sandaler, som jeg ville kunne holde ud at have på. Feltet blev snævret ind til de 5 ovenstående modeller, som vækker delte meninger. Og ja, jeg har også hørt mig selv sige, at jeg aldrig skulle være “sådan en” i Birkenstock sandaler. Hvor dum kan man være at sige det? Til mit forsvar var jeg 8 år og havde set alt for mange skolelærere med mindre kønne fødder i netop disse. Men tiderne skifter og moden kører i ring, så hej til Birkenstocks. For ja, det var dem jeg valgte, selvom de ikke er nogen skønheds åbenbaring. Men det var jo heller ikke det jeg ledte efter. Asos sandalerne var rimelig dyre og de fleste af Zara sandalerne (med undtagelse af de lyserøde), var faktisk også dyrere end Birkenstocks, hvilket jeg ikke havde regnet med og jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke synes de er det værd.  Så valget var faktisk enkelt. Men….blev kun endnu nemmere da jeg fandt en hjemmeside, hvor sandalerne var endnu billigere. Alt afhængigt af om de skulle være i læder eller i bio-materiale. Mine skulle være i sidstnævnte og endte derfor med at koste 300,- med gratis fragt fra Tyskland. Sådan!

Find dem på www.footshopping.com