Beauty battle/Neglelak


image
Okay jeg har lavet en lille battle mellem Essies neglelak For The Twill Of It og Wet’n Wilds neglelak Greys Anatomy. Personligt er jeg stor fan af Essies neglelakke, men har bare på det seneste haft lidt nedtur over dem jeg har, da de ofte har flækket og holdt i alt for kort tid, hvilket de ellers plejer. Tror det er mine negle der er tossede. Men derfor tænkte jeg, da jeg så Wet’n Wilds version, at jeg var nødt til at prøve den. Specielt fordi, hvis den ikke holder, er det sgu ikke det store tab at have brugt 39 kr på den. Og den holder egentlig ret godt og er virkelig pæn. Eneste minus er at effekten ikke ses på billeder. Man man bliver ikke snydt, den har den der grå/lilla/grønne-metalliske farve.

Køkkendrømme

Unavngivet1Vi taler ret meget om køkkendrømme herhjemme. Køkkenet i lejligheden er okay, men sådan et uden personlighed og et upraktisk et. Vi har masser af skabs- og skuffeplads, så det er ikke det, men det mangler bare vores touch. Drømme køkkenet ville være med en sort skifferplade ved kogepladerne (har vi heldigvis allerede fået), grove låger og skuffefronter i egetræ, sorte bordplader og detaljer i stål eller kobber. Ved godt at kobber er et fænomen lige nu, men det står bare møg godt til mørkere træ, så mon ikke det ville være til at holde ud at se på, når trenden aftager;) Som billederne viser må det gerne være groft og praktisk. Det SKAL bare kunne tåle at blive beskidt og blive brugt. Gider ikke de der pusse nusse køkkener der ikke kan tåle en fis. Det skal være råt og grafisk. Hvem sagde mande Hanne??! Nå men udover det skal det være plads til espresso maskinen (ses også på billedet) som jo er en mega vigtig del herhjemme samt min højt elskede køkkenmaskine fra Kitchen Aid, som bare kommer til at passe vildt godt ind i planerne.

Søndag//Familie

T2T3

Jeg kan mærke at jeg får det bedre dag for dag, heldigvis. Og alligevel kan jeg godt mærke, at det gør én en lille smule sindssyg, ikke at kunne noget selv. Det er i hvert fald virkelig begrænset, hvad jeg kan og hvad jeg må. Nå men det er jo heldigvis for det bedre. I dag var så første dag, hvor jeg skulle være social. I hvert fald sammen med familien. Vi har altid haft en tradition for at spise sammen på Mortens aften og i aften var ingen undtagelse, selvom jeg stadig skal holdes i ro. Kan godt mærke at jeg er træt og at appetitten og kræfterne ikke er til det helt store, så måske var en familie aften lidt for stor en mundfuld. For (sorry jeg siger det så ligeud) kender I ikke det, at man nogle gange bare tænker “Hold da op?!”. Tror det er lidt forbudte tanker når det kommer til familie, men vel noget de fleste tænker en gang i mellem. I dag var en af de aftener, så nu vil jeg nyde at jeg igen er hjemme, og at her kun er det støj jeg selv laver.

Bolig//Kobber

Kobber

Kitchen Aid//Tom Dixon lampe//One Nordic Levels//Kaffekop LSA International Drinkware//Stelton Kobber kande//Hay lysestage//Chicka Chicka øjenskygge//Urban Outfitters lampe

Kobber er sgu da pænt hva’? Vi er rimelig godt kørende på den front, da vores pejs faktisk er i kobber. Man er vel med på trenden;) Nå men derfor kan man jo godt ønske sig nogle småting. Indtil videre kører vi mest på lysestager, som hurtigt kan skiftes ud, når man er træt af det igen. Jeg vil dog virkelig gerne have en enkel lampe i kobber, da det bare giver et fantastisk flot skær, som er super hyggeligt. Er mest hooked på lampen i højre hjørne fra Tom Dixon, men ups hvor ham Tom også bare er god til at sætte priserne højt hva’? Det er jeg altså bare for nærig til, så godt at danske bolig butikker, såsom Ilva, sælger nogle mere prisvenlige, men bestemt lige så pæne udgaver.

November ønsker

Collage november

Mens jeg ligger og slapper af, og prøver at komme mig ovenpå det hele, får I lige nogle november ønsker, nu hvor blæsten og regnen kræver lidt mere indpakning. Okay, jeg er rimelig godt kørende, hvad frakker angår, men helt ærlig, den er da virkelig pæn! Og strikblusen er tilpas klassisk og alligevel ikke kedelig, specielt ikke hvis halskæden kommer på også. Det ville ikke være helt dårligt med det sæt, og cremen fra La Roshe Posay er uundværlig lige nu, hvor det er blevet en del koldere, og hvor min hus flipper totalt ud over de smertestillende jeg får. Virkelig møg irriterende at ligne noget der er løgn, specielt når det for tiden også er nemt at føle sig sådan. Nå men det jo heldigvis over igen. Eos’en er bare ikke til at undvære, er klart fan!

 

Bolig//Trådkurve

Trådkurve

Mens jeg ligger på operationsbordet, skal I da ikke snydes for et indlæg, for halløj hvor er trådkurve bare populære lige nu var? (kan I mærke den flydende overgang..hæhæ). De findes over alt og i utrolig mange varianter. Den mest kendte er nok den fra Ferm Living, hvor man i sjældne tilfælde kan tilkøbe et låg/bakke i det smukkeste mørke træ, hvorefter man har et fint lille bord. Derudover kan man købe en udgave fra Madam Stoltz, som bestemt også er pæn (er dog ikke med i indlægget her). Er man til mindre udgaver, som ikke behøver at kunne rumme det helt vilde, sælger Magasin nogle pæne og prisvenlige udgaver ala Homart Darby’s udgave øverst til venstre – dog minus hank. Vi mangler en til brænde, da vi i denne her lejlighed har pejs – win i efterårs kulden! Så nu er spørgsmålet bare, hvilket en?

Weekend//Update

M

BBLBilleder: Tumblr

Okay det her indlæg har jeg forsøgt at skrive i over en uge, men har bare ikke kunne få ordene fra fingrene og ud i tasterne. Kender I ikke det? Har bare måtte taget tilløb til det, måske i erkendelse af at det har slået hårdere end jeg havde regnet med. Nå men, here it goes. På tirsdag skal jeg på hospitalet og opereres igen. Det er tredje operation indenfor et år, hvilket er rimelig svært at håndtere. Har ellers altid været sådan en der aldrig kom til skade. Ikke engang et brækket ben. Men sådan er det ikke mere. Denne her gang skal jeg have fjernet min galdeblære, fordi jeg det seneste halve år, har haft sygt mange galdestens anfald som bare gør naller. Så nu er det tid. Men hold kæft hvor jeg ikke har lyst. Operationen er “nem nok”, den er hurtigt overstået og der er ikke sindssygt lang hvileperiode efterfølgende, men jeg tror bare det er kulminationen af det hele, der går mig på. Gider ikke skulle ligge der og skulle i fuld narkose, men vil jo samtidig gerne have det overstået og slippe for smerterne. Årh, når men det var faktisk bare det jeg ville sige, så bloggen ikke står stille, uden en forklaring. Anyway så er det kun for en kort periode, hvis jeg altså overhovedet kan holde mig væk fra tasterne. Men prøver at få fikset lidt indlæg, som kommer på, i løbet af ugen, så her ikke er helt dødt.

Nå okay, det var da lidt af en smøre, om noget som egentlig slet ikke hører til her – og så alligevel. Nu vil jeg nyde at det er lørdag og at jeg er alene hjemme. det er bare så skønt en gang i mellem. Sorry skat, men jeg nyder stilheden og jeg elsker, at jeg altid får gjort en masse, som jeg af en eller anden grund ikke når normalt. Har I det også sådan? Jeg får altid ordnet tusind vis af ting, men uden at stresse, jeg hygger mig bare med at få det gjort. Tvivler dog på at kæresten har det på samme måde når han er alene. Synes bagdels aftrykket (kan man sige det, uden at det lyder klamt??!) på sofaen er svært så tydeligt, når jeg kommer hjem..hæhæ