En ny taske til samlingen

Godmorgen ladies!

Håber I nyder at weekenden har indfundet sig, og at julefreden langsomt sniger sig ind på jer. Herhjemme ligger de små bavianer og pludrer i kravlegården, og os voksne prøver at få øjne. Jeps det’ weekend! Selvom jeg jo er på barsel, betyder weekend bare stadig noget. Der er bare en helt anden ro, ved at vide at Mikkel om ikke andet har fri lørdag og søndag.

Jeg ville egentlig bare vise jer min barselsgave fra Mikkel. Den tror jeg nemlig jeg har snydt jer for. Som han sagde, så var han helt sikker på, at den skulle være blå fordi jeg har så mange sorte tasker. Jeg har så tre blå og én sort (indsæt selv smiley der græder af grin), men glad blev jeg nu godt nok, og han har jo ret.dscf5058

Jeg har virkelig mange sorte ting i min gaderobe. Så lidt mere blåt skader jo ikke;) Love Moschino er Moschinos “billige” subbrand og byder på en del pæne sager, men også en del jeg personligt ikke bryder mig om. Men det er mere edgy end Moschino og dermed også mere ungt.dscf5060

Find en hel masse Love Moschino her

Indlægget kan indeholde affiliate links dscf5061

Når kroppen siger fra…

book-13-718x581cÅrh for pokker da, nu må vi til det. Jeg har været den sidste måned! Eller det vil sige, egentlig længere tid end det, og det er møg hamrende irriterende. For der er absolut ikke tid til det med to små basser, der kræver ens fulde opmærksomhed 24/7. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har den stofskifte sygdom der hedder Hashimoto. Den vil jeg egentlig ikke komme så meget ind på, da det langt fra er opmuntrende læsning, og fordi man bliver meget “mæt” af hele tiden at tale om “sin sygdom”. Men lige nu kan jeg ikke komme uden om snakken, for noget er der galt. Og jeg ved jo udemærket godt selv, at det sagtens kan kædes sammen med den møg sygdom. Men det er egentlig ligemeget. For jeg tror alle kender til, i perioder at have et immunforsvar der er komplet råddent. Min periode er så bare lidt mere langtrukket;)

Jeg blev som sagt syg for lidt over en måned siden, hvor det var sådan lidt influenza agtigt, men hvor det hurtigt satte sig i bihulerne og i halsen. Jeg fik noget antibiotika (efter jeg havde holdt stand i længere tid og nægtet det stads). Det lod egentlig til at virke, og jeg nåede til de der dage, hvor man kan mærke at det hele er ved at lette, og man er ved at vende tilbage til sig selv igen. Troede jeg! For før jeg nåede videre derfra begyndte halsen virkelig at gøre ondt. Min tanke var med det samme at det kunne være, at bihulebetændelsen havde sat sig til en halsbetændelse. Og da det absolut ikke blev bedre, men værre og værre, måtte jeg endnu en gang gå de tunge skridt ned til lægen og bede om hjælp. Eller det vil sige det kunne jeg ikke, for jeg havde på det tidspunkt også mistet stemmen. Ja så kan I selv forestille jer, hvordan det kører med to på 4 måneder, som snakker og pludrer løs og forventer at man ivrigt bryder ud i jubel.

Nå man lægen tog de typiske prøver. For lavt D-vitamin: tjek, for lavt jern: tjek, og et forhøjet infektionstal. Det med D-vitamin og jern vidste jeg allerede på forhånd, da det desværre er en del af den forbandede sygdom, men nu er de blevet meget lave, og allerede der vidste jeg godt, at det ikke kan blive ved. Jeg bliver simpelthen nødt til at hjælpe mit immunforsvar på vej, så godt jeg nu kan. For jeg er ærlig talt en smule  temmelig nervøs for, hvordan mit immun forsvar skal klare sig fremover – uden at lyde alt for melodramatisk. Jeg fik endnu en gang en antibiotika kur mod det der både kan være lungebetændelse og bronchitis, som skulle være noget mere effektiv. Og langt om længe lader det til at tågen er begyndt at lette. Med mindre jeg altså når at blive syg endnu en gang. Jeg krydser virkelig mine små pølsefingre, og håber på det bedste.

Og nu til det jeg egentlig vil sige med det hele. Jeg skal igang med at booste mit immunforsvar. For det piner mig at tænke på, hvis jeg konstant skal være syg, med twins der jo kun kommer til at kræver mere af mig fremover. Så lige så snart jeg er frisk nok til det, skal jeg en tur (forhåbentlig mere end bare en enkelt tur;)) i fitness centeret. Det var egentlig planlagt allerede før jeg blev syg, men “belejligt” nok, ville mit immunforsvar det anderledes. Men denne gang skal det ikke få lov til at bestemme. Derudover skal jeg have fyldt depoterne fuldstændigt op med vitaminer og mineraler. Og i den anledning skal jeg faktisk til en…øh..ja jeg ved faktisk ikke engang hvad hun kaldes, men en holistisk behandler, som jeg har hørt rigtig godt om. Jeg har faktisk stiftet bekendskab med holistisk behandling før og er hverken synderligt meget få eller imod. Jeg fik dog ikke noget ud af den sidste behandler. Min tillid til det “rigtige sundhedsvæsen” ligger dog efterhånden desværre på et meget lille sted, hvilket jeg desværre langt fra er ene om. Så jeg holder alle muligheder åbne, og ville egentlig føle mig som en kæmpe idiot, hvis jeg sagde nej til hjælp fra den kant,  bare fordi jeg måtte være imod den holistiske tilgang. Jeg tror desværre at der er rigtig mange der ikke tror på den holistiske vej, fordi det etablerede sundhedsvæsen ofte er ude og latterliggøre det i offentligheden.

Nu får vi at se hvad det bringer med sig. En ting er i hvertfald sikkert, jeg springer ikke ud som guru efter mit besøg hos hende. Men det kan være at jeg bliver noget klogere, på nogle ting jeg måske ikke vidste i forvejen. Og hvem vil ikke gerne det?

Sidste men ikke mindst, skal der gøre noget ved kosten – det giver rimelig meget sig selv. Og jeg overvejer kraftigt om det for en periode skal være farvel til sukker, gluten og laktose. Men pyha den er svær. Men samtidig vil jeg egentlig gøre alt hvad der kræves.

Men nu ser vi lige hvad den kloge dame kommer med af bud. Jeg er i hvert fald virkelig spændt.

Om at vælge amning fra

Processed with VSCO with b5 presetSom de fleste af jer ved, ammer jeg ikke. Det gør jeg ikke af den simple (og sikkert stødende grund for nogle), at det aldrig har føltes naturligt for mig, og at jeg har mere tid og overskud til børnene ved at give flaske. Det betyder også at Mikkel kan være med til at give mad, og at jeg ikke skal bruge timevis på at amme de to små. Allerede inden jeg blev gravid, vidste jeg at jeg ikke havde den store lyst til at amme. Og her ved jeg godt, at der er rigtig mange der bliver stødt på manchetten og at jeg hurtigt bliver stemplet som en dårlig mor, der ikke vil unde mine børn den nærhed. Men so what! Men jeg lovede mig selv, at jeg ville give det et forsøg, for hvem ved, måske ville det ændre sig. Så det gjorde jeg. Men et hospitals ophold med hvad dertil hører, gjorde absolut ikke lysten større, og i sidste ende vidste vi, at hvis drengene fik flaske, ville vi komme hurtigere hjem fra hospitalet, end hvis de skulle ammes, og vi ville hurtigere kunne føle os som en rigtig familie. For at det kunne etableres ordentligt og vi var sikre på, at de tog det på i vægt som det skulle, ville der nemlig gå en rum tid, og det ville være noget sygeplejerskerne skulle involveres i hver gang. Og den nærhed som jeg personligt mener der skal være ved at amme, var totalt væk og erstattet af en følelse af at være fanget i en cirkus manege, de gange vi prøvede det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi (eller jeg var det jo rettere sagt), i den grad blev presset af mange af sygeplejerskerne til at amme. Og den ting var absolut heller ikke med til at gøre lysten til det større. Så jeg valgte amningen fra. Så jeg valgte at give dem flaske – men med min mælk i. For jeg ved hvor mange vitaminer og mineraler, der kunne booste drengenes immunforsvar, der er i det. Så jeg malkede ud (ja sorry for det billede!) i mange timer dagligt, for at kunne give drengene min mælk. Den fik de i lidt over en måned, hvorefter min mælk langsomt slap op ( og det samme gjorde kræfterne ærlig talt). Så herefter røg vi over på modermælkserstatning og har ikke fortrudt det ét eneste sekund. For ja gu’ fanden er det dyrt, men nu er vi to til at give drengene den nærhed. Den nærhed fås nemlig ikke udelukkende ved at amme. Jeg synes det er hvad man gør det til.

Men hvorfor havde jeg så ikke lysten til at amme? Jeg er absolut ikke imod amning, men jeg er ikke en af dem der er fan af #freethenipple (puha nu er det sagt – hvor mange mon jeg får på nakken nu?). Og det er af den simple grund, at jeg synes amning bliver totalt udvandet og bliver alt andet, end det, jeg personligt synes, det står for. Nemlig nærhed mellem mor og barn. Pludselig bliver det noget alle andre skal involveres i, i stedet for at det er noget mellem mor og barn. Det er ikke længere noget der gøres i ro og mag, men i stedet noget der gøres enten midt i kaffe latten, mens man sidder og snakker med veninderne på cafe, eller midt i shoppingen i en tøjbutik, mens de andre kunder vimser rundt og en. Misforstå mig ikke, jeg er ikke imod amning. Men jeg bliver trist hver gang jeg ser en mor smide hele pivtøjet frem til offentlig skue, mens hun multitasker – enten med smartphonen i hænderne eller den dybe samtale med veninderne, i stedet for at have fokus på sin lille baby, der har brug for kontakt. Jeg synes nærheden er væk. I stedet er det blevet super smart at man kan amme uanset hvor man er, og hvad man laver, og det bliver ofte til noget baggrunds noget der foregår, mens man lige får ordnet en masse andre ting. Og nej det er jo ikke fordi nærhed kommer på flaske. Absolut ikke. Men fordi vi har valgt at drengene får flaske, er det noget vi begge kan være med til, og vi slipper for at jeg ender som nonstop malkeko (hvilket også vil tage noget af nærheden for mit vedkommende). Og når drengene skal have mad, foregår det i ro og mag enten der hjemme eller i en af de efterhånden rigtig mange baby lounges (kan personligt anbefale den i Fields) der findes, hvis vi er ude. For på den måde føler jeg/vi, at det bånd der bliver knyttet under måltidet bliver opretholdt, og at jeg/vi ikke sidder dybt begravet i alt muligt andet, mens drengene får deres “mad på farten”.

Og med det sagt, håber jeg at I forstår hvad jeg mener, og at der ikke sidder nogen derude, der føler sig alt for stødt. For jeg ved godt at man dårligt nok kan berøre et mere følsomt emne end det (måske lige med undtagelse af smør-under-Nutella-diskusionen). Vi er jo alle forskellige, men jeg er ærlig talt en smule træt af at der kun er én side i ammedebatten, og at mange bliver stemplet som dårlige mødre (inklusiv jeg selv), fordi vi ikke ammer. Der er mange sider af den debat, og den ene er bestemt ikke mere rigtig en den anden. Jeg har prøvet begge dele, men synes i mit tilfælde, at det eneste rigtige er, at give flaske. Jeg føler at jeg er langt mere til stede til at knytte det specielle bånd til dem.

 

4 måneder som Ninja

Processed with VSCO with m3 preset

I dag fylder drengene 4 måneder. Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er 4 måneder siden at vi første gang fik dem i armene. Som jeg skrev i mit sidste indlæg har de det rigtig godt, og vi har været virkelig heldige, at de ikke lider af en masse skavanker – bortset fra refluksen (som selvfølgelig også har trukket tænder ud). Det er en mærkelig følelse det der med at få børn. Det kan virkelig ændre selv den mest hardcore person og det har i den grad ændret vores liv til det bedre. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden dem, og glæder mig sindssygt meget, til alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at få i fremtiden.

Det er overvældende at få børn, og at få to på en gang er i den grad overvældende på alle måder. Men når man står der og kigger på først den ene lille trold, og tænker hvor heldig har jeg lige lov til at være, bliver overvældelsen virkelig enorm, når man så kigger hen på den anden lille trold og bliver mindet om, at man har været så heldig at få to på én gang. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke var hårdt. For JO det er det. Det tror jeg giver sig selv. Men når folk spørger, svarer jeg dem altid, at vi jo af gode grunde ikke ved hvordan det er kun at have én. Og det er måske godt det samme, for så kan vi ikke sammenligne. Kun ud fra hvad vi hører forældre til et barn tale om. Og der er ikke nogen tvivl om, at der da er en kæmpe forskel. Så når mødre med et barn taler om hvor lidt de kan nå, og hvor hårdt det er, kan jeg ikke lade være med at smile og tænke på, at det er godt det ikke er dem der har fået to og er kommet med i klubben af Ninja mødre (man forstår hurtigt hvorfor vi kaldes det, når man hvordan problemer nogle gange løses).Processed with VSCO with t1 preset Om meget kort tid er det jul, og jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har glædet mig så meget, som jeg gør nu (med undtagelse af da jeg var barn og vækkede min far klokken 4 om natten, for at åbne pakkekalender). Jeg glæder mig sindssygt meget til at have de to små banditter med, som jo af gode grunde ikke fatter en brik af hvad der foregår. Men helt ærligt, det er da den bedste gave man kan få. Særligt når jeg (vi) sidste år ved samme tid, fik at vide at vi nok skulle regne med at det med børn blev svært♥

 

 

To knapt så flade og en update

Processed with VSCO with t1 presetJeg gider ikke engang undskylde at jeg ikke har været mere aktiv herinde, for det er the same as usual. De to minier optager bare alt tænkelig tid. Og jeg ville ikke engang ønske at der var flere timer i døgnet, for så skulle de to banditter nok finde ud af, hvordan de også skulle udnytte dem;)

Nå men her får I en update på hvordan tingene står til. Det går godt! Så er det sagt, men for lidt at uddybe, så går det stadig godt med drengene, de har sågar mere eller mindre overstået endnu et tigerspring (pyha!) og kan nu begge sige “hej”. For pokker hvor bliver man stolt. Og hvor lærer man bare at være møghamrende ligeglad, når andre ikke tror på det. For jeg ved det. Jeg er sammen med dem 24/7 og herhjemme bliver der sagt “hej” virkelig mange gange om dagen;)

I dag var vi til sundhedsplejersken, som også kun kunne bekræfte os i, at det går godt. De vejer nu henholdsvis 5,1 og 5,3 og følger deres kurve præcis som de skal. Yay! De er utroligt nok langt fremme, af for tidligt fødte at være (heriblandt “hej’et”), og lader overhovedet ikke til at være påvirket af deres noget turbulente start på det fede liv.

Moren har det også godt, hvis nogen skulle spørge. Altså taget i betragtning at jeg maks sover 2 sammenhængene timer i døgnet (ufatteligt hvad kroppen kan klare!). Jeg har endelig fået taget mig sammen og fået købt en ny computer. Oh yes det var tiltrængt! Og denne gang har jeg købt en Mac. Og for pokker hvor har jeg ikke fortrudt det et eneste sekund. Det bliver godt det her!

Nå men det er det for denne gang. Indtil næste indlæg, kan nyde synet af to stykker ufatteligt velsmurte stykker smørrebrød fra Hallernes Smørrebrød i Lyngby Storcenter, som jeg indtog da jeg var ude at blive luftet for nyligt;)

Forældre getaway

Processed with Rookie CamVi har i noget tid talt om at komme ud og spise uden børn. Bare os to der lige skal tune os ind på hinanden igen og nyde hinanden. Så da der tikkede en mail ind fra Kokkedal Slot Copenhagen, om at de havde et særligt efterårstilbud, trak det gevaldigt. Overnatning, lækker 4-retters menu, champagne og morgenmad dagen efter. What’s not to like? Processed with Rookie Cam

Men hvem skulle passe de små, når det var med overnatning? Heldigvis slog min mor til, og inviterede min moster med. Så nu var der ingen undskyldning så at sige. Så imens de to “hyggetanter” trådte til og tog den hårde tjans det jo i den grad kan være med twins, tjekkede vi ind på det mest fantastiske slot – mig med influenza og bihulebetændelse (oh yeah!), hvor vi en times tid senere havde booket tid til den par massage, vi aldrig nåede at få før tvillingerne kom til. Og hold da magle det var tiltrængt! Efter massagen havde vi lige tid til lidt (mere) afslapning inden middagen og en drink i baren. Processed with Rookie Cam

Middagen var super lækker som altid. Det har jeg i hvert fald fået fortalt. For influenzaen smuttede med mine smagsløg samme dag, så jeg havde ikke en chance for at smage hvor lækkert det var. Super ærgerligt, men så må vi jo bare komme igen og gentage det;PProcessed with Rookie Cam

Slottet emmer af luksus og velvære, og de små produkter på badeværelset er bestemt ikke anderledes. Super lækkert og alle pengene værd. Det burde alle nybagte forældre unde sig selv. For let’s face it, den lille skal nok overleve det og kan i sidste ende mærke at i kommer glade og afstressede tilbage.

Kokkedal Slot Copenhagen sender nogle gange nogle super gode tilbud ud, på ophold ala det Mikkel og jeg lige har været på, så hvis du også gerne vil modtage dem, kan du skrive dig op til deres nyhedsbrev her

 

Skrig, skrål, tårer, smil og en helvedes bunke kærlighed i én stor pærevælling

Processed with Rookie CamGod damn det kan være hektisk herhjemme! Men det kan det jo i alle hjem. Men for lige at fremme forståelsen, tænker jeg at I lige skal tages med i hvordan de seneste to ugers tid har været.

Begge drenge er på det medicin man kalder Nexium. Det giver man mod refluks, som er mavesyre der bliver ved med at komme op (altså helt op til munden vel at mærke). Det slog i forvejen hårdt, at vi var nødt til at ty til medicin, når nu det går så godt med drengene. Men det var bare sådan at det egentlig slet ikke gik godt mere, da vi ramte terminen. Der blev smil og ro erstattet af timevise skrig og skrål og tydelige smerter. Uden at vi anede hvorfor. Vi kom sammen med sundhedsplejersken frem til, at refluks var en mulighed. Og drengene er som sagt på medicin mod det nu, og det (i samspænd med en gang møgbesværlig mad) lader nu til at virke. Huja!

Men før vi nåede hertil, blev begge de to små monstre nedlagt af diarré. Ahmen altså! Ikke kønt, og absolut noget der sparker til ens grænser. Ringe ringe til vagtlægen (vores egen uduelige læge var ikke til nogen hjælp!). Kunne det mon være medicinen? Det var der tvivl om, og da udsigterne til at det blev bedre, absolut ikke var i sigte var google den bedste mulighed. Her poppede emnet skjult forstoppelse op. Og da vi dagen efter Mikkels fødselsdag (gudskelov ikke på selve dagen) havnede hos vagtlægen (efter uendelige timers skrigeri) gav han os ret. Skjult forstoppelse kunne helt sikkert være en oplagt mulighed (bander vores egen uduelige læge langt væk, som bad os om at se tiden an en uges tid!). Så de blev sat i behandling med Movicol og nu godt en uge efter lader det til at virke.

Roen er tilbage og drengene er fulde af smil. Fantastisk endnu en gang at opleve det! Hver gang de smiler står mor her med tårer i øjnene. Kliché I know. Ufatteligt så stor en kærlighed man kan få til sådan to små væsener♥ Så pis være med at hele hytten har lagt sig med influenza efterfølgende (inkl. kærlighedsvæsenerne), bare der er smil og kærlighed!

10 mærkelige facts om mig

facts-billedeJeg tænker at det er tid til, at I kommer lidt ind under huden på mig (selvom det lyder en anelse creepy), og lærer nogle af mine måske knapt så velkendte sider. Derfor er det tid til 10 random facts om mig. Måske kan du selv nikke genkende til nogle af dem?

  1. Jeg elsker uldtrøjer og har en mindre afhængighed, når det kommer til at købe de nyeste fra H&M. Det er måske ikke lige det mest sexede (I know), men damn hvor er det rart at have en kæmpe blød uldtrøje på!
  2. Jeg elsker at lave mad, at kigge i kogebøger og se madprogrammer. Den kærlighed har jeg tydeligvis fra mine forældre. Dog er vi ikke altid enige om hvilken type mad vi bedst kan lide;). Jeg bruger madlavningen til at komme af med min kræsenhed, og indtil videre har jeg lært at elske Fenikkel, tun cappacio, svampe og har fået en ny afhængighed – nemlig krydderurter. Sjovt nok er de ting jeg før har haft så svært ved at spise, virkelig blevet nogle af dem jeg elsker aller mest nu.
  3. Jeg hader når man kan mærke at nogle har en aganda og er uærlige. Det er simpelthen noget af det mest ucharmerende. Så på den konto er der røget utrolig mange (nu tidligere) venner gennem årene. Jeg gider simpelthen ikke spilde tid på det. Derfor er min vennekreds lille og broget, men tæller dem jeg stoler aller mest på.
  4. Jeg elsker at løbe. Endnu en ting jeg engang har hadet som pesten. Men da jeg var 14 besluttede jeg mig for, at det skulle være slut med at frygte idræts timerne. Så jeg begyndte at løbe når jeg kom hjem fra skole. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var det bedste middel til at koble fra og komme mig ovenpå den sorg min familie var igennem – at min højst elskede mormor lige var død. Nu er løb og motion generelt blevet en måde for mig, at håndtere svære tider og hårdt pres.
  5. Jeg elsker regn, efterår og vinter. Regnen fordi luften er så frisk og fordi man lige så godt kan opgive ikke at blive våd og overgive sig til det nærmest meditative der er i regn. Efterår fordi det efter min mening er den smukkeste årstid med de brændte farver og den friske luft der nærmest varsler om kommende årstid – nemlig vinter, som er en tredje favorit. For hvem kan ikke lide sne, helt ærligt?
  6. Og apropos vinter, så elsker jeg jul. Så meget så jeg må have været nisse i mit tidligere liv. Haha. Jeg kan seriøst se julefilm året rundt (og jeg gør det!). Alle omkring mig hader det, men I don’t care. Sådan har jeg altid været, og nu hvor tyttebøvserne er kommet til, tvivler jeg på at den trang bliver mindre;)
  7. Jeg skråler løs i bilen – når jeg er alene vel at mærke! Jeg hader (som i virkelig hader) at synge når andre er til stede. Men elsker at kunne skråle løs til musikken, når jeg er alene i bilen. Så er der heller ikke nogen der brokker sig over musikvalget!;)
  8. Jeg elsker at få blomster, men hader at få blomster på mærkedage. Jeg er så træt af at blomster hurtigt bliver den nemme løsning. Som nu på min fødselsdag for nogle år siden, hvor jeg blev bombarderet med blomster, men faktisk kun fik en rigtig gave. EN! Men i stedet stod med jeg ved ikke hvor mange mere eller mindre identiske buketter, som alle døde den samme dag (jeg havde altså ikke noget med det at gøre!). Kald mig bare barnlig, men det er da for kedeligt at nogle ikke gider forsøge at finde en gave der passer til dig, og i stedet giver en gave der dør efter få dage. Jeg skal have et minde om dagen, som varer i mange år helst.
  9. Jeg elsker gør det selv projekter. Lige nu er tiden der bare absolut ikke, og det piner mig!
  10. Jeg hader at gå til frisøren. Synes altid at jeg bliver udfrittet om mit liv og hvad jeg laver, når jeg aller helst bare vil koble fra og catche op med vennerne hos de kendte og kongelige. Hvem kender ikke det?

Design i børnehøjde

tripp-trappDet er ikke nogen hemmelig at jeg synes rigtig mange ting til de små poder, er ufatteligt grimme og enormt upraktiske. Enten er de alt for high-tech eller også er de håbløst forældede i deres udseende og funktion. Det er en svær balance, og af og til lidt af en kunst, at finde ting vi begge godt kan lide, og som vi ikke betaler en formue for, for at tingene så kun kan bruges i kort tid. Derfor har vi gjort det, at vi kun har købt ting der kan bruges mange år frem. Ting der vokser med barnet. Eller rettere sagt børnene. For alt foregår jo i stereo herhjemme nu. To til at græde, to til at grine, to til at spise og to at elske. Men….der er så også to der skal købes tøj og møbler til, og det løber godt nok hurtigt op. Særligt hvis vi ikke køber ting vi kan have mange år frem.

De fleste ting vi køber, er ret klassiske og dermed også tidsløse. Derfor var min glæde ekstra stor, da der tikkede en mail ind, om at Stokke lancerer to limited edition Tripp Trapp stole, som bare lige er en tand mere lækre end de klassiske. Stokke fejrer nemlig at de har produceret mere end 10.000.000 Tripp Trapp stole, hvilket sådan lidt rundt regnet, svarer til at vi hver især i Danmark burde eje to styk hver.

Ja den kære stol er populær må man sige. Og jeg tror ikke at der findes nogle fra min generation, der ikke har været i nærheden af en Tripp Trapp stol. Jeg husker dem aller tydeligst i den lakerede træ udgave. Det var dengang alt skulle være lakeret. Nu fås de er et væld af fede farver – og naturligvis også stadig træudgaven, som nu har fået følgeskab af andre træsorter. Stokke stolen må i den grad siges at være kendetegnet ved at det er et møbel der vokser med barnet.

Og nu kommer der som sagt to nye varianter til. Men kun i begrænset antal, som en del af deres Limited Edition Anniversary Collection. Stolene er i matlakeret eg og med vildt flotte hardware detaljer. Den lyse variant er med stål detaljer og den mørke er med rosaguld. Hver stol er nummereret med nummeret fra 1-2.000 og hver stol har en signatur indgraveret fra designeren. Jeg (eller rettere sagt vi) er faldet fuldstændig for den mørke udgave. Og der er ingen tvivl om at den står øverst på listen over musthaves til de to minier. Hvor flot ville det ikke lige være, at have to styks stående ved spisebordet eller i køkkenet.

Stolene bliver lanceret her i oktober. Så det er bare med at holde øje med Stokkes hjemmeside, hvis I er lige så vilde med den som jeg er.

Indlægget kan indeholde affiliate links

Styling til bløde bølger

Processed with MOLDIV

Jeg elsker virkelig bølget hår. Men hvilken kvinde gør næsten ikke det. Hvis der findes en “black” indenfor hårstyling, så må det være bølget hår. Det kan næsten alle bære, og det kan laves på utallige måder. Jeg plejer selv at bruge mit glattejern til at lave bølger, men sukker rigtig meget efter at prøve en styling wand eller et bølgejern til det. Hvad der er bedst har jeg ingen idé om, det er nok bare mest en smags sag, hvad man synes bedst om at bruge.

Processed with MOLDIV

Jeg har kig på styling wand’en fra Jan Thomas – som er en norsk stjernestylist indenfor hår. Jeg skulle egentlig have været til et super lækkert event med ham, for nogle måneder siden. Men på grund af graviditeten og det at jeg kunne fremprovokere fødslen any time, var jeg nødt til at takke nej. Og ærgrer jeg min mås i laser? Nej da overhovedet ikke. Hvem trænger også til at blive forkælet med at blive stylet super lækker og være i selskab med andre bloggere og journalister, og lære en masse tricks om hår og styling?

Nå men, Jan Thomas har, blandt andre stylingtools, også udviklet et bølgejern som jeg lurer meget på. Men jeg kan ærlig talt ikke bestemme mig for, hvad der er bedst. Aller helst ville jeg gerne have begge to, for det skifter virkelig meget alt efter mit humør, hvad jeg synes er nemmest/pænest at bruge.

Hvad kan I bedst lide at bruge til at lave bølget hår?

Billedcredit: Pinterest