Hvornår skal man tie stille?

Tiden har stået lidt stille den seneste måned til trods for at der faktisk er sket utrolig meget. Det har været en blanding af alverdens ting – blandede bolcher kan man vidst roligt kalde det. Nogle ting har jeg virkelig haft lyst til at dele med jer, men er blevet stoppet af min egen samvittighed der har mindet mig om, at det nok mest ville være selvterapi at gøre det og ikke nødvendigvis noget, der skulle ud på det store internet, for det ville ikke være til ære og glæde for jer, men kun for mig og min egen selvransagelse. Frem og tilbage har tankerne kørt med for og imod at dele de ting der sker og jeg er faktisk ikke kommet nærmere et svar. For hvilke ting hører til her på bloggen. Hvilke ting har jeg lyst til at dele og hvor går grænsen? Grænsen – det evige problem (det gælder vidst i alle sammenhænge). Hvornår har jeg fortalt jer nok uden at krænge sjælen så meget ud, at der ikke er mere tilbage til mig selv? Den balance har jeg bare aldrig mestret og måske er det egentlig også fint nok, så længe det kun er mig selv det går ud over. For gennem bloggen har jeg virkelig også fået meget retur i årenes løb – både surt og sødt. Benhårdt til tider, men i sidste ende en stor hjælp og støtte. Med jer er jeg vokset. Men jeg har også vænnet mig til at gemme visse ting væk og jeg har vænnet mig til at svare “godt” eller “fint”, når folk spørger hvordan jeg har det, for man skal jo være taknemmelig overhovedet at have det og der er jo ikke nogen der gider høre alle dårligdomme, når de blot spørger hvordan det går.

Det er blevet en vane og den har på sin vis også forskånet mig for at dele for meget. Men jeg føler også, at jeg vil lyve for jer, hvis jeg bare fortsætter som om der alt er easy peasy, for det er langt fra. Ærligt så er det meste af det der foregår lige nu, noget f-ing lort. Så er det sagt. Uden omsvøb, glitter, pæne blomster eller regnbuer. Jeg vælger endnu en gang at krænge sjælen ud for jer og fortæller hvad der fylder i hovedet og kroppen i der her dage, selvom jeg selv har svært ved at håndtere det, men fordi det netop fylder meget. Måske det hjælper at få det ud og ned på skrift. Det ville være lykkeligt. For måske kunne det være at mit hovedet ville føles mindre som om, at det er ved at eksplodere på grund af for mange tanker og bekymringer. Egoistisk at lægge det hele over på jer, for selv at få lidt ro. Grim tanke egentlig, men jeg forventer naturligvis ikke at at jeg bare kan lægge hele læsset på jeres skuldre og selv gå 10 kilo lettere herfra.

“Så længe jeg har det, er det skidegodt”

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har været syg lige siden bloggen startede – eller rettere sagt syg før bloggen startede. Det var faktisk årsag til, at bloggen så dagens lys. Så jeg havde noget at tage mig til og noget der tog tankerne væk fra sygdom, som ellers hurtigt kan præge hele hverdagen. Og så selvfølgelig også, fordi jeg elsker at skrive, tage billeder og formidle og dele. I perioder har sygdommen trådt og baggrunden, mens den i andre har været med i front. Men gradvis er den blevet værre. Noget jeg absolut ikke havde regnet med. Jeg har ligesom altid gået og sagt til mig selv, at nu blev det bedre og det er også det jeg hele tiden har fået at vide af lægerne. Men det er langsomt gået lige stik modsat. Indtil for et halvt år siden ca. Der blev langsomt erstattet af lynhurtigt og jeg er virkelig blevet syg.

Det sidste halve år har krævet virkelig mange besøg på hospitaler, utallige lægesamtaler, blodprøver og prøver generelt, forsøg med medicin og sidst men ikke mindst en masse opkald til 112 fordi min krop bare giver op lige pludselig. Nogle har jeg løftet sløret for enten her på bloggen eller her, men andre har jeg holdt for mig selv, velvidende at der kommer en grænse for, hvor mange dårligdomme andre magter at høre. Vi vil egentlig helst bare høre, at det hele går godt. Det er sgu nemmere at forholde sig til. Er der for mange negative eller sørgelige ting, har vi mennesker det hurtigt med at fordufte. Lidt som om at vi er bange for at det smitter, hvilket efter min mening er virkelig sørgeligt. For det er i de hårde tider, at vi vokser mest som mennesker og sammenholdet ellers kan føles stærkest.

Efter min sidste akutte indlæggelse fik jeg taget et hav af prøver. Og det er dem der har gjort at jeg på én og samme tid har tusind tanker i hovedet, en masse ord der gerne vil ud, men også i sidste ende er komplet stum. for skal jeg virkelig dele det med jer? Gider I overhovedet høre på det eller vil I kun se de polerede sider af mit liv. Dem hvor det hele lader til at være et stort glansbillede og hvor I ikke skal tænke for meget, for vi bliver jo alle dagligt bombarderet med indtryk og oplysninger, så er der overhovedet plads til mine hos jer?

Min sjæl får en kogevask

Nå men tilbage til prøverne. Jeg har ventet godt og vel 3 uger på at få svar på dem alle sammen og to dage før min fødselsdag kom de så. På en måde vidste jeg godt at den var gal, fordi jeg har kunne mærke så hurtig en forværring i det hele, men jeg var alligevel ikke forberedt 100 % på hvad de ville vise. Jeg vil ikke gå i detaljer med hvad de viste, for det ved jeg slet ikke nok til endnu. Men de ikke er i den lette ende og det tog en del af fødselsdags glæden fra. Jeg skal have lavet en del flere undersøgelser den kommende måned, før jeg ved mere og kan dele mere, men lige nu føles ventetiden bare uendelig og tankerne får frit løb, når jeg om morgenen sender Mikkel og de små basser afsted. På sin vis er det rart at være hjemme helt alene, så man ikke belemrer andre med alle de bekymringer der er, men samtidig er det også noget af det sværeste jeg har prøvet, fordi tankerne næsten oversvømmer mig helt og gør mig endnu mere træt. Jeg er typen der helt skal lave praktiske og fysiske ting, hvis jeg har lidt for mange tanker i hovedet, men fordi kroppen bare ikke kan, er det begrænset til et minimum, hvilket er mega frustrerende.

En ting har jeg dog fået styr på. Nemlig et nyt – eller rettere sagt nyt gammelt skrivebord. Det har jeg længe ønsket mig, så jeg kan sidde i fred og ro, når bloggen skal passes. Jeg har prøvet det der med at sidde ved spisebordet, men det er dæleme svært at være fokuseret, når der løber to 2,5-årige rundt og leger brandmænd og som gerne vil slukke den ildebrand der er åbenbart er i mine ben eller på mit hoved. Såøøh, jeg har hurtigt set mig om efter en anden løsning. Jeg har kigget på Dba i en del måneder nu, men har bare ikke kunne finde det rigtige. Min endelig var der et i lørdags. Jeg fik rimelig hurtigt lokket Mikkel med på ideen – det skete allerede for en måneds tid siden, da han selv skulle tale i telefon med en forsikringmand, mens han blev råbt i hovedet af en af drengene; “hvem’n det der snakker??, hvem’n det far??”, såå det krævede ikke ret meget overbevisning. Nu skal vi bare have ryddet det sidste værelse (også kaldet rodeværelse nr. 2 – eller var det nr. 3?!), så vi kan få lavet det endelige kontor. Indtil videre står skrivebordet i drengenes legeværelse og fylder vel ca. en femtedel af rummet. Men mens vi arbejder ( i sneglefart for mit vedkommende) på at få ryddet det andet værelse, har jeg stillet en stol ind og sat det fineste japanske billede ind, som vi fandt da vi var inde i København lige efter min fødselsdag. Det er okay og klart bedre end at sidde i spisestuen eller stuen, som ofte af en eller anden grund, bliver forvandlet til ét stort legeland. Og vigtigst af alt, har det givet mig lidt ro, at jeg kan trække mig herind, når hovedet flyder lidt for meget over med tanker og jeg har behov for at få dem skrevet ned.

Om at få fundamentet på plads

Nogle gange er det om at prøve at finde noget lys, i selv den mørkeste situation, så det prøver jeg virkelig. Jeg hørte engang én sige, at man ikke kan gå i krig, hvis ens fæstning ikke er færdig til at beskytte en. Jeg må sige at jeg giver den person ret og at jeg forstår det endnu mere nu, end da jeg hørte det. For med et hus der stadig ikke er færdigrenoveret og værelser der stadig fremstår ufærdige, kan jeg godt mærke, at det plager mig endnu mere, nu hvor der er så meget uro udefra. Så mit fokus er, udover at blive rask, at få huset færdigt nu, så jeg/vi ikke også skal bruge energi på det. Første step er altså arbejdsværelset, men indtil videre kan I se mit interimistiske arbejdsværelse her.

Om effort-gaver og spiselige ønskelister

1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 /
(Reklame links)

Det gik jo så op for mig i dag, at jeg i morgen er 366 dage fra at blive 30 år. Til de læsere der allerede måtte være hægtet af (det kan ske for selv den bedste jo), betyder det at jeg i morgen har fødselsdag og fylder 29. Jeg blev for en uges tid siden spurgt af min mor, hvad jeg egentlig ønskede mig. Stilhed. Altså ikke på den måde at jeg ønskede mig stilhed. Eller rettere sagt. Jo det tror jeg sgu (pardon my french) at jeg gør. Må man det? Er det tilladt eller er det fy fy at ønske sig lidt fred og ro alene i en travl hverdag?

Nå men det jeg egentlig mente, var at jeg ærligt ikke havde nogen idé om hvad jeg skulle svare. For mine ønsker er i år ret atypiske og nogle ligger en del over det gavebudget vi har i familien (med andre ord, er jeg i følge mine forældre blevet så voksen, at det med gaver ikke betyder noget, for “vi kan jo bare gå ud og købe det vi vil”. Oversat til almindelig tale betyder det, at de ikke orker at sætte sig ind i det). Derfor var det faktisk virkelig svært at finde på nogle ønsker, fordi det ville betyde at jeg skulle moderere dem, for at de var lige til at gå til, om man må sige. Men man kan jo ikke rette sine ønsker ind efter hvad der passer andre. Det er vel ikke det der er meningen. Eller hvad? Meningen er vel at det man ønsker sig, af en eller anden grund ikke er noget man selv har købt.

Men med en familie der ser anderledes på det, og hvor gaver ofte ender med at være små praktiske gaver, man ikke vidste man manglede (eller helt reelt ikke hverken manglede eller ønskede sig), vidste jeg allerede før jeg blev spurgt, at det blev et dilemma. For ærligt, så gider jeg ikke det der med at få en gave som ligger så langt fra noget jeg virkelig har ønsket mig. Det lyder måske virkelig forkælet. Det er slet ikke det jeg mener. Men jeg tror jeg er blevet så tilpas voksen, at de ting jeg ønsker mig vitterligt betyder noget. Så hvis nogen gider at forære mig dem, betyder det bare enormt meget. I stedet for mængden af gaver, er det derimod tankerne og energien der ligger bag den enkelte gave (stor eller lille, billig eller dyr), der betyder noget. Hellere én uvurderlig gave, end en masse ting jeg ellers selv ville have været gået ud og købt. For det ender nemlig hurtigt bare med at blive til ting. Hvorimod den ene gave der virkelig betyder noget, også vil forblive en gave.

Åh jeg følte mig som verdens største forkælede møgunge i voksen størrelse, da jeg prøvede at forklare mine tanker bag, min “urealistiske” ønskeliste. Og det er virkelig et område der deler vandene skulle jeg hilse at sige. Men jeg er sikker på, at jeg ikke står alene i mit ønske om at modtage gaver, hvor der er lagt lige så meget omtanke og kærlighed i, som dem man selv giver. Men dermed ikke sagt, at det behøver at være dyre gaver. For jeg har faktisk ønsket mig en del brugte ting. Men det er ofte dem der gør det vanskeligt, af en eller anden grund. For selvom vi i min familie sagtens kan gå ind for genbrug, er der bare en tendens til, at gaver købes fra nye af, hvilket kan irritere mig grænseløst i disse tider med overproduktion og overforbrug. Særligt når man kan se, hvor meget man kan få for pengene, ved at købe brugte ting. For ikke at tale om de unika ting der er mulighed for at få fingrene i.

I tv serien Klovn kalder de vidst den type gave jeg ønsker mig for en effort gave. At det så er sat fuldstændig på spidsen, ved at Casper insisterer på at give Lene en gave, i form af en pool i samme farve som Mærsks Logo farve, er en helt anden sag. Men jeg tror I forstår min pointe (håber jeg i hvert fald..haha). Men måske er det netop det der er, ved at blive voksen, at man i stedet for en masse ragelse og quick fixes – som man jo i kraft af at være blevet voksen, ofte bare selv køber, i stedet giver gaver hvor der virkelig er en mening bag. Gaver der ikke bare er lige til at gå til, men hvor det kræves at der lægges nogle tanker og noget kærlighed i.

Gud det blev en lang smørelse om en ønskeliste. Men jøsses hvor kan det være svært at gøre det letforståeligt nogle gange. Nå men når alt det er sagt, så har jeg strikket en ønskeliste sammen med nogle rigtig fine ting, som jeg længe gerne har haft luret på. Den kan vel kaldes for den spiselige ønskeliste, fordi den absolut er til at gå til, men det er stadig ikke bare nogle ting, jeg sådan uden videre går ud og køber selv.

Weekend brunchin’

Reklame for Krone B

Weekenden er gået i et roligt tempo, hvilket virkelig er noget jeg værdsætter efterhånden. Det er vel en af “bivirkningerne” ved at blive ældre og absolut en af dem, ved at få børn, hvor tempoet ofte er ret højt (please sig, det ikke kun er sådan hos os?!). Man lærer meget hurtigt at sætte pris på, at kaffen får lov til at blive drukket varm og at maden ikke skal sættes på skiftevis play og pause et utal af gange.

Derfor var jeg ikke længe om at takke ja, da Krone B i Helsingør spurgte, om jeg havde lyst til at teste deres nye brunch koncept. Vi har jo efterhånden besøgt Helsingør for deres mad muligheder en del gange, da vores lille – jeg fristes til at sige provins agtige by (hvilket dog ikke er tilfældet), langt fra er lige så langt fremme endnu (det kommer dog heldigvis langsomt), og Helsingør kan altså virkelig noget. Krone B ligger helt oppe ved kronborg i de gamle barakker. Det gør allerede en del ved charmen, skulle jeg hilse og sige. Hvad maden angår kalder de den selv for “Ærlig, kærlig og herlig mad”, hvilket jeg tilslutter mig helt. Brunch konceptet er som sagt nyt, og havde premiere her i weekenden. Det er baseret på valgmuligheden mellem enten 5 eller 7 valgfrie retter, som krydses af, på det medfølgende skema. Der er vitterligt noget for alle. Mikkel som ikke kan forestille sig en brunch uden en eller anden form for fisk, jublede over deres koldrøgede laks med drænet dildtykmælk og jeg jublede over deres vesterhavsost med frugtkompot. Ja og så lige den lækre mini kanelsnurre, vaffelen med vanille og saltkaramel og den karamelliserede røde grape med mynte.

Pointen er at der er noget for alle og at man helt selv kan sammensætte sin tallerken og det fungerede ærlig talt virkelig godt. Det smagte vanvittigt godt og var gennemført ned til mindste detalje. Der er ingen tvivl om, at der udelukkende er brugt gode råvarer, hvilket i den grad kan mærkes.

At besøge Kronborg slot er helt sikkert noget alle bør opleve og hvorfor så ikke slå et smut forbi Krone B på vejen? Jeg er sikker på at det bliver et virkelig populært koncept – særligt når foråret og sommeren kommer, hvor man kan sidde ude foran og nyde området omkring Kronborg slot. De har i hvert fald min varmeste anbefaling.

Indlægget er lavet i samarbejde med Krone B, men indeholder udelukkende min egen holdning.

English Recap

This weekend I had the pleasure of being invited to try out the new brunch menu at Krone B in Elsinore. You chose either 5 or 7 small dishes. The dishes varies from sweet to salty so every one should be happy and even the most hungover person is able to combine the perfect meal. The ingredients being used is obviously of great quality and the tastes are amazing. I highly recommend to try their brunch when you visit the great city of Elsinore.

The meal I had was sponsored by Krone B but I can definitely stand for the review – the brunch is amazing.

Pudder pink vægge

I går færdiggjorde jeg weekendens projekt. Nemlig pink vægge i spisestuen/køkkenet. Og inden du sidder og gisner om hvilke naturalier jeg har måtte hoste op med, for at få projektet godkendt af herren i huset, kan jeg afsløre at det faktisk var hans idé. Yes, den er god nok. Årsagen skal nok findes i, at vores køkken er meget maskulint i og med at det er sort, men mørk corian bordplade, så det fremstår hurtigt meget skarpt. Derfor faldt ideen på, at væggene skulle have et feminint touch, for at bløde det hele lidt op og skabe hygge.

Det krævede så lige en del mere energi og tid, end først planlagt (go figure!). Dette skyldes hovedsageligt at malermanden åbenbart syntes, at en ekstra udfordring var på sin plads. Derfor valgte han af uransagelige årsager, at blande malingen i det der mest af alt lignede bæ brun. Ikke super populært, kan jeg lige afsløre!

Væggen endte derfor med at skulle males over tre gange, for at dække bæ farven, og for at matche farven ved vores emhætte, som har fået samme tur. Men det lykkedes endelig i går. Finally I tell you! Den fineste pudder lyserøde farve.

Vi er allerede super glade for resultatet, og synes det er super behageligt at kigge på en farve, i stedet for hvide vægge. Dem har vi stadig i huset, men vi er langsomt ved at snige flere, nøje udvalgte, farver ind. Indtil videre får I lige et kig på spisestue delen, indtil jeg har mulighed for at hapse nogle billeder af selve køkken delen. Det havde jeg ellers håbet, at jeg lige kunne nå i dag, men skæbnen ville at kameraet løb tør for strøm, og det gode lys endte med at forsvinde, inden batteriet var ladet op. I morgen går det heller ikke, for der går turen til Gøteborg med arbejdet, hvor den står på møder resten af ugen. Så de sidste billeder må I lige have lidt tålmodighed med:)

Hvis du har fået lyst til at male i samme farve, kan jeg afsløre at farven hedder Cinnamon Diamonds og er fra Dyrup(reklame link)

Mommy time med smagen af den lækreste rødvin

Reklame for vinmedmere.dk

Ordet alene-tid svarer faktisk for det meste til at fyre en joke af herhjemme. Ikke fordi vi ikke under hinanden det, men fordi det mere eller mindre aldrig kan lade sig gøre i praktis. Men det er dog stadig noget vi sætter høj på prioriterings listen, selvom det mange gange ender med enten en eller to små unger, der insisterer på at være med. Så røg konceptet alligevel.

I fredages skete det dog. Hænderne i vejret, frem med flagene og sejrsdansen, for mor her fik sig noget tiltrængt mommy time. Vilde tider alligevel!

Alene-tiden blev brugt i et fyldt karbad med masser af skum og den lækreste rødvin. Faktisk så lækker at det er den bedste jeg nogensinde har smagt. Og nej, det er ikke noget jeg siger, fordi det er en reklame. Det er vitterligt den bedste rødvin jeg nogensinde har smagt. Jeg bød efterfølgende herren i huset på et glas, og han sluttede sig hurtigt til fanklubben.

Den perfekte vin til en god bøf (er testet og godkendt af undertegnede), men så sandelig også til alenetid i badekarret med masser af ro omkring. Den er virkelig lækker fyldig og minder næsten om en virkelig god portvin. Procenterne er i den høje ende, men det gør bestemt ikke noget skidt for den, når den har så lækker og fyldig en smag.

Så her fik du altså forklaringen på, hvorfor billeder af mig, der ligger og blomstrer i et badekar, altså har set dagens lys (eller bloggens, vel rettere sagt). Mommy time er til en hver tid noget der bør fejres og nogle gange er det nu også meget fint, at have et synligt bevis på at det fandt sted, når glemslens slør har lagt sig over den travle hverdag og børnefamilien igen.

Du kan finde rødvinen jeg har smagt her (reklame link) samt et hav af andre lækre vine, specialøl samt spiritus.

Nyt år, nyt hår

Oh jesus min dårlige samvittighed, over ikke at dele vidt og bredt, om hvad de sidste dage har budt på med jer, nager mig. Men det er vel egentlig det der er meningen med julen, ikke? At tjekke ud og bare være til – sammen med dem man elsker. Og det er præcis hvad jeg har gjort. Jeg håber I er kommet godt igennem julen, uden alt for meget overspisning, dårlig samvittighed og stress, og at I er klar til at hoppe ind i 2019 lige om lidt.

Jeg tog en drastisk beslutning omkring jul og besluttede mig for, at et nyt år er lig med nyt hår. Derfor ringede jeg til Denice fra Guys and Dolls i Helsingør, som er den eneste jeg stoler på, når det kommer til mit hår. Hun var heldigvis med på min idé og jeg kom under saksen i dag.

Chop chop, og en del centimeter røg af. Resultatet blev en kort A-line page og en portion lyse striber. Modigt, sagde de andre i salonen, men lige præcis det der skal til lige nu. Som nogle andre gør, tager jeg også drastiske beslutninger hvad mit hår angår, når der sker større ting i mit liv. Det er præcis hvad der gør lige nu, så nu var det tid til, at lokkerne røg – og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde.

Jeg føler på en eller anden måde, at byrden på mine skuldre er lettet (hvilket selvfølgelig ikke lå i håret), men det er nok et meget godt symbol på, på det der sker omkring mig lige nu.

Pyntesyg juleindpakning

Kender I det om at have de bedste intentioner hvert år, om at lave den fineste indpakning til årets julegaver? Men alligevel ender man altid med den samme kedelige indpakning i form af papir og bånd. Jovist, det er vidst ikke til at komme udenom uanset hvad, sådan da i hvert fald. Men derfor kan man jo sagtens gøre lidt mere ud af det, også selvom evnerne måske ikke rækker så langt.

Før i tiden (oh Jesus, det lyder gammelt at sige det) gjorde jeg vildt meget ud af det. Et år blev alle gaverne pakket ind i avis papir der var farvet med teposer (spørg mig ikke hvorfor!), et andet blev papiret foldet sirligt, så både forside og bagside blev brugt i en form for origami og et helt tredje blev gaverne pakket ind i decopage papir og æsker (hjemmelavet of course). Men let’s face it, jeg har mistet det der touch eller måske er tiden og tålmodigheden der bare ikke mere.

Alligevel tænker jeg at det er lidt på tide at skrue op for indpakningen og give den (om end) lidt mere gas end jeg plejer. Derfor har jeg selvfølgelig trawlet igennem Pinterest (reklame) der som sædvanligt har nogle virkelig fine bud på det.

Er du mega krea hvad indpakning angår eller hopper du også først med på vognen nu?

English recap: I always tend to be so extremly boring when it comes to giftwrapping. So unlike the wrapping I always loved to design when I was younger. Ever since the boys “moved in” to my life, the creativity has only spiraled down I’m afraid. So I always end up envying those who have the time and mind to do that very special wrapping. But now ladies and gents it’s time to do something about it. So I had a look at Pinterest (affiliate link) and found these simple but really beautyful ideas for this christmas.