Styling til bløde bølger

Processed with MOLDIV

Jeg elsker virkelig bølget hår. Men hvilken kvinde gør næsten ikke det. Hvis der findes en “black” indenfor hårstyling, så må det være bølget hår. Det kan næsten alle bære, og det kan laves på utallige måder. Jeg plejer selv at bruge mit glattejern til at lave bølger, men sukker rigtig meget efter at prøve en styling wand eller et bølgejern til det. Hvad der er bedst har jeg ingen idé om, det er nok bare mest en smags sag, hvad man synes bedst om at bruge.

Processed with MOLDIV

Jeg har kig på styling wand’en fra Jan Thomas – som er en norsk stjernestylist indenfor hår. Jeg skulle egentlig have været til et super lækkert event med ham, for nogle måneder siden. Men på grund af graviditeten og det at jeg kunne fremprovokere fødslen any time, var jeg nødt til at takke nej. Og ærgrer jeg min mås i laser? Nej da overhovedet ikke. Hvem trænger også til at blive forkælet med at blive stylet super lækker og være i selskab med andre bloggere og journalister, og lære en masse tricks om hår og styling?

Nå men, Jan Thomas har, blandt andre stylingtools, også udviklet et bølgejern som jeg lurer meget på. Men jeg kan ærlig talt ikke bestemme mig for, hvad der er bedst. Aller helst ville jeg gerne have begge to, for det skifter virkelig meget alt efter mit humør, hvad jeg synes er nemmest/pænest at bruge.

Hvad kan I bedst lide at bruge til at lave bølget hår?

Billedcredit: Pinterest

Pæne mommy-ting

Processed with Rookie Cam

Selvom det hele går rimelig meget op i bleer og babytøj lige for tiden, så prøver jeg også at købe nogle nye ting til mig selv. For jeg kan ikke komme uden om, at min krop har ændret sig. Nogle steder er blevet mindre og andre steder er blevet større. Sådan er det nok bare. Men pyha, orker virkelig ikke at skulle ud og købe ny tøj- og sko-garderobe lige nu. Det er der bare ikke tid til. Men lidt ting er det heldigvis blevet til, selvom jeg har formået at bytte det meste igen. Men de her ting har fået lov til at blive og er allerede nogle af mine favoritter.

Støvlerne fra Billi Bi er virkelig bare så lækre og behagelige at have på, og jeg sukker allerede over de andre farver de fås i. Ja tak til både blå, bordeaux og grå til mig! Nederdelen fra Day skulle jeg virkelig tage mig sammen til at købe. Ikke fordi jeg ikke er vild med den, for det er jeg. Men fordi jeg er blevet så pokkers nærig når det kommer til tøj til mig selv. For tænk hvor meget børnetøj man kan få for de penge. Men jeg tog mig sammen, og ved at den bliver et hit henover efteråret/vinteren, fordi den er så alsidig. Jakken er fra H&M og skal egentlig agere erstatning for en af mine gamle bomberjakker fra Monki (fra sidste gang det var en trend!), som er ved at være godt brugt op. Egentlig ville jeg have købt den i blå, men den havde de ikke i Lyngby, så i stedet blev den bordeaux – og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Find tingene her: JAKKE STØVLER NEDERDEL

Indlægget kan indeholde affiliate links

Det bedste middel mod appelsinhud og strækmærker

Processed with MOLDIV

SPONSORERET

Jeg synes egentlig at jeg er sluppet ret godt fra graviditeten – i hvert fald taget de komplikationer jeg har haft, taget i betragtning. Strækmærker er jeg ikke sluppet helt for. Eller det vil sige, de var der ikke før jeg fødte. De kom i forbindelse med fødslen så at sige. Og det har jeg det faktisk fint med. De sidder primært nederst på maven – under navlen, og er heldigvis i den milde grad. Men som med alt andet, så elsker jeg at optimere min krop og hud bedst muligt. Og i den forbindelse er et uundværligt redskab min derma roller fra Swiss Clinic (sponsoreret). For udover den jeg har til ansigtet, har jeg også en til kroppen, som netop er virkelig god til at booste huden med sine 1 mm nåle. Særligt sammen med deres Anti Cellulite Gel. Jeg er jo af gode grunde først lige gået i gang med den på maven, men jeg har virkelig gode erfaringer med den i forhold til cellulitis på mine lår, så jeg er ikke tvivl om at den kommer til at hjælpe.

Processed with Rookie Cam

Swiss Clinic kan for resten købes hos Matas nu – det samme kan et af mine andre yndlings mærker – nemlig Foreo. Så er tippet hermed givet videre:)

Fødslen #2

Hvordan forbereder man sig lige på, at man lige om lidt er blevet nogens mor? Det var noget jeg først skulle være blevet godt halvanden måned senere. Og halvanden måned kan altså gøre den store forskel. Ikke at jeg ikke var klar til at blive mor, og Mikkel klar til at blive far. Men vi manglede den der spændthed og glæde – den der boblende følelse i maven over at nu er det nu. I stedet var den afløst af udmattethed og bekymringer om hvordan det hele ville gå. Ville drengene komme ud med alverdens skavanker og hvor lang tid skulle vi egentlig være indlagt? Ville de være lige så små som nogle af de andre børn vi var blevet præsenteret for, på neonatal afdelingen?

Mens jeg lå der på fødselslejet fløj alle de tanker igennem mit hoved. Men mest af alt fyldte tanken, om bare at få det overstået på bedst mulig vis. Veerne tog til og mængden af mennesker på stuen blev kraftigt forøget. Mest fordi det var en tvillingefødsel, men også fordi der var en vis risiko. Jeg prøvede at abstrahere fra det hele og lukkede mig nok meget inde i mig selv. Lyttede bare til musikken vi havde fået lov til at sætte på. Den hjalp utrolig meget. Sent på aftenen – mange timer efter at det hele var startet, kom Ludvig til verden. Jeg kan huske at jeg igennem graviditeten hele tiden har tænkt at jeg ikke havde lyst til at se dem eller få dem op, før de havde tørret alt blod og snask af. Mærkeligt i nogens øjne sikkert, men jeg synes det kan virke utrolig voldsomt med alt det blod på sådan en lille fyr – nærmest skræmmende. Men i det øjeblik han blev født, var det bare fuldstændig lige meget. Han skulle op hos mig hurtigst muligt, for jeg vidste at jeg kun havde få sekunder før de tog ham igen, fordi han ikke ville kunne holde varmen og fordi han skulle have hjælp til at få luft. Jeg ville bare mærke at han var okay. Og det var han den lille mand. Veerne tog til igen og vandet (som stadig var tilbage på tvilling 2) gik. To minutter efter og med kræfterne sat ind på at det bare skulle være nu, blev Elliot født. Forinden havde jeg fået iltmaske på, fordi Elliot havde behov for ilt. Men den maske gjorde det til et helvede, og gjorde faktisk bare min astma værre. Så jeg kan huske at jeg tænkte, at hvis bare jeg kan få lov til at slippe for den maske, så skal jeg nok få det overstået. Jeg ville for alt i verden ikke risikere at han skulle fødes ved kejsersnit, på grund af komplikationer – hvilket der altid er en risiko for ved tvilling 2. Og det lykkedes. Jeg kæmpede bare for at få ham ud hurtigt. Og det kom han. Han kom ligeså hurtigt op hos mig, og blev fjernet lige så hurtigt igen. Barsk og noget af det der i den grad adskiller det fra en “normal” fødsel. her var der ikke det der øjeblik hvor man ligger med sin guldklump i armene og ånder lettet op. Det øjeblik skulle først komme dagen efter fødslen, hvor drengene kom ud af kuvøsen og var stærke nok til at ligge hos mig.

Mikkel blev bedt om at følge med tvillingerne op på neonatal afdelingen, mens jeg blev tilbage. Det var virkelig en tom følelse. Jeg kan huske at det første der ramte mig, var en overvældende følelse af at fryse. Det var som om rummet frøs til is. Jeg kan huske at jeg lå der på lejet i det nu næsten mennesketomme lokale, hvor kun jordmoderen (som var kanon!) og jeg var tilbage og rystede af kulde og udmattelse.

Nu var jeg blevet mor. Mor til to meget små drenge som det næste lange stykke tid skulle kæmpe for at komme til kræfter. Men hvor lang tid havde vi ikke haft noget idé om. Jeg havde kun mine bange anelser – som desværre viste sig at være rigtige.

Mikkel kom tilbage til stuen da jeg var færdig. Han var hvid i hovedet og havde en blanding af glæde og frygt malet i ansigtet. Han var vidst ligeså overvældet som jeg var. Kort efter kom jordmoderen ind i rummet med det obligatoriske bord med flag, kaffe og noget at spise. Jeg havde ikke spist siden om morgenen, hvor appetitten heller ikke lige var prangende. Men jeg kunne ikke få en bid ned. Jeg var fuldstændig færdig og sad bare og rystede indvendigt. Men nu var det overstået og drengene havde gudskelov klaret fødslen rigtig fint.

 

De første barselsdage

Emilie QuiMandag var en kæmpe stor dag. Normalt plejer mandage ikke ligefrem at være de dage man ser aller mest frem til, men det gjorde vi med denne mandag. For det var nemlig tid til sidste lægetjek og vejning – og forhåbentlig en udskrivelse af drengene.

Det var virkelig en dag vi har set frem til længe, uden overhovedet at ane, hvornår den ville komme. For når babyer er for tidligt fødte, er der så uendelig mange faktorer der gør, om det går fremad eller tilbage – og om man kan få lov til at slippe taget i hospitalet. Vi har gudskelov været ufatteligt heldige (7-9-13) med drengene. I følge lægerne aner de åbenbart ikke at de er født før tid, og er derfor “foran” på mange områder. Det har virkelig hjulpet med at få os hurtigt hjem. Altså hvis man synes at 3 uger er hurtigt! For vi kom jo som sagt hjem – i den forstand at vi var på tidligt hjemmeophold. Der er man stadig tæt knyttet til hospitalet, men står for alt ting selv – også at give sondemad, hvilket vi allerede gjorde på hospitalet. En til to gange om ugen skulle vi så op og have drengene vejet og tjekket igennem. De var gudskelov ret hurtige til at kunne klare sig uden sonderne og gik derefter over på ren flaske. Allerede der lettede et kæmpe pres på vores skuldre. For nu var der ikke langt til en udskrivelse – forudsat at de fortsat tog på.

Og det gør de heldigvis. De blev som sagt tjekket af en læge i mandags og vejet endnu en gang, og havde endnu en gang begge taget på. Lægen roste endnu en gang drengene for at være “så langt fremme” og for at være så livlige og glade. Pyha hvor det bare er skønt at høre en læge sige endnu en gang. Så endelig skete det – de blev udskrevet. Tre uger på hospitalet og to uger på hjemmeophold er endelig slut. Nu kan det rigtige barselsliv begynde.

Lige nu sover de to små tyttebøvser og er faktisk rigtig flinke generelt med at sove. Så også der har vi været utrolig heldige – i hvert fald indtil videre;) Så pyt med at jeg først får morgenmad omkring kl. 12 efter de små har spist, når vi alle sammen lige kan nå en lur inden♥

Fødslen #1

Emilie QuiEndelig er vi hjemme igen – eller det vil sige, vi er på hjemmeophold. Med de dejligste to små mænd som vi overhovedet kunne ønske os. Efter 3 uger på neonatal afdelingen med de to små, som jeg nok skal fortælle mere om. Tre uger som jeg uden tøven, vil betegne som de værste jeg nogensinde har oplevet. Jeg var virkelig ikke forberedt på hvordan det ville være. Selvom jeg et langt stykke hen ad vejen godt vidste, at jeg ville føde før tid. Der var bare en eller anden følelse.

Derfor gik dagene op til fødslen faktisk også med at ordne mest muligt. For jeg havde pludselig fået fornyet energi – hvilket jeg havde på fornemmelsen, fortalte at det var snart. Derfor skyndte Mikkel og jeg os også at booke tid til den par massage, som vi længe havde haft udskudt. I samme ombæring ville vi smutte ind til Møller Kaffe og Køkken. Vi blev enige om at torsdag ville være en god dag.

Om onsdagen havde min mor og jeg biletter til Dirty Dancing i Operaen. Biletter der var købt et år forinden og bare ikke skulle gå til spilde. Jeg gjorde lidt ekstra ud af mig selv og følte mig faktisk også ganske pæn;) Det kunne jo være sidste gang i et godt stykke tid, at muligheden bød sig. Og ganske rigtigt. Hen mod slutningen af forestillingen (som btw var fantastisk!) kunne jeg godt mærke, at der var et eller andet. Jeg vidste allerede der, at der var noget på vej. Men slog det hen og prøvede at nyde den sidste del.

Næste morgen kunne jeg godt mærke at der var noget. Jeg havde sovet uroligt og havde det underligt. Og hurtigt fandt jeg ud af, at vandet var gået. Det var meget tidlig morgen, og jeg nænnede næsten ikke at vække min sovende mand. Så jeg forberedte mig på at det nok betød en tur op på Hillerød, hvor de så ville give mig noget for at stoppe fødslen i at gå i gang, og at jeg godt kunne vinke farvel til den tiltrængte massage. Jeg prøvede at tage det roligt, selvom jeg godt vidste at det var noget lort, for at sige det rent ud. Gik ind og vækkede Mikkel, som selvfølgelig fik et chok. Herefter gik det stærkt. Jeg ringede til hospitalet, som straks bad mig om at lægge mig ned, og vente på en ambulance. Imens skulle Mikkel pakke det aller mest nødvendige. Ambulancen kom og jeg fiks strenge instrukser på, at jeg ikke måtte rejse mig. Jeg skulle ligge ned, ellers kunne navlesnoren fra den ene tvilling vikle sig rundt om halsen på den anden. Bang! Så forstår man hurtigt alvoren.

Vi kom op på Hillerød hvor de kunne konstatere at jeg havde veer. Ikke kraftige, men de var der. Jeg fik ve-hæmmende medicin i drop og lungemodner til de små, og nu kunne vi ikke andet end at håbe på at det ville gå i sig selv, selvom jeg godt kunne mærke, at det ikke ville gøre det. Men vi håbede. Det gjorde vi i 3 dage. Tre hårde og smertefulde dage, hvor jeg ikke måtte andet end at ligge ned. Søndag ville de tage mig af de ve-hæmmende og lade tingene gå sin gang. For på det tidspunkt havde babyerne fået alt den lungemodner de kunne og ville trods alt være 31+6 i stedet for 31+3. Når det er så tidligt tæller hver en dag nemlig.

Allerede under en time efter, begyndte veerne igen. De tog til henover de næste timer, og vi blev forberedt på at det ville ske samme dag. Allerede om fredagen havde vi talt med diverse læger og havde været oppe og besøge neonatal afdelingen. Så vi var forberedt på det. Så godt som vi i hvert fald kunne være. Det troede vi i hvert fald. Under hele graviditeten har jeg været forberedt på at det blev kejsersnit, fordi den ledende tvilling lå med måsen nedad. Det var fint med mig. Havde hverken ønske om det ene eller andet. Bare børnene havde det godt. Søndag troede jeg stadig at det skulle være kejsersnit, og en operations stue blev booket. Men jordmoderen besluttede i sidste øjeblik at scanne mig, fordi hun havde svært ved at finde hjertelyd på den ene tvilling. Noget som vi havde fået koldsved over en del gange den dag. Det viste sig at være fordi tvillingerne havde byttet plads. Den baby der tidligere lå nederst (og med måsen nede), og altså var den ledende, lå nu øverst. Det betød at den anden baby, som altså lå med hovedet nedad, pludselig blev til den ledende tvilling. Derfor måtte jeg godt føde naturligt. Vi blev selvfølgelig spurgt om hvad vi havde det bedst med, og for at være helt ærlig så var der ingen forskel for mit vedkommende. Fødslen er ikke noget jeg hverken har frygtet eller set frem til. Misforstå mig ikke, jeg har set frem til at møde mine dejlige børn. Men jeg har ikke dyrket teknikker indenfor vejrtrækning eller haft et ønske om at møde min indre urkvinde, ej heller har jeg haft et ønske om kejsersnit og hvad det indebærer. Fødslen har ligesom været et middel for at komme hen mod målet – vores to børn.

Vi blev enige om naturlig fødsel. Og mens veerne tog til, prøvede vi mentalt at forberede os på at det var nu. Nu som i virkelig nu.

Næste indlæg om fødslen kommer snart♥

Jeg er blevet mor

Søndag d. 17. Juli skete der noget vildt, som har gjort at bloggen pt står stille. Jeg er blevet nogens mor. Mor til de dejligste to små drenge, som ikke gad at vente længere. Derfor kom de en del før ventet (selvom jeg selv havde en anelse om at det var snart), og vi er derfor alle indlagt på neonatal afdelingen, indtil de er stærke nok til at komme med hjem.

Jeg håber derfor at I vil bære over med de manglende indlæg og tage godt imod mine to små guldklumper når de forhåbentlig snart bliver vist nærmere frem♥

Baby Room inspo

Emilie QuiVi er faktisk nået rimelig langt i proces babyværelse. Det har I også kunne se på Instagram, hvor jeg teasede lidt om hvilken farve der kommer til at være. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg længe (som i virkelig længe) gerne har ville eksperimentere med nogle farver på væggene herhjemme, som indtil videre kun tæller hvide vægge, hvilket jo også er ganske godt. Men ærlig talt også meget bart og sikkert, hvis du spørger mig.

Derfor satte jeg alt ind på, at babyværelset ikke skulle være hvidt. Jeg var ude i noget Kabe projekt og andre cement-agtige finishes, men da vi heller ikke gider skulle bruge alen lang tid på det – da det jo sådan set er det vi allerede har brugt, blev vi enige om en maling der gav lidt det samme look, uden dog at være nær så “grov” som Kabe. Derfor endte vi med at gå efter Jotuns Lady maling, som fås i nogle vildt flotte farver. Vi blev enige om at snuppe den farve der hedder Fabrikk og som mest af alt kan beskrives som en lysere grå farve, med en lille bitte snært af blå. M var ikke overraskende utrolig tilbageholdende og nåede at fortryde valget mere end tusinde gange, på de få minutter vi var hos farvehandleren. Men jeg holdt fast. Ofte kræver det nemlig ikke mere end nogle måneders modning, at få ham med på en idé, hvorefter han så triumferende kommer hen og præsentere ideen som hans egen. Men blankt må erkende bagefter, at det vidst nok var noget jeg allerede havde præsenteret ham for nogle måneder forinden;)Emilie Qui

Men her havde vi jo af gode grunde ikke nogle måneder til at den gode mand kunne vænne sig til ideen. Derfor besluttede jeg at gå all-in og lukke ørene for hans bekymringer omkring farvevalget. For jeg vidste at han ville blive kanon glad for resultatet i sidste ende. Og ganske rigtigt. Væggene er nu malet og står i den fineste grå farve og den gode mand stråler ud over hele ansigtet hver gang han ser dem. Hans projekt lykkedes;) Han ligner en mand der har været på jagt og er kommet stolt hjem med mad til familien!

Nå men som I kan se skrider det fremad, og forhåbentlig har vi det helt færdigt inden længe, så vi trods alt kan få lov at nyde noget ferie inden de to bavianer kommer til. Indtil da kigger jeg videre og samler masser af inspiration til indretningen i værelset. Emilie Qui

Alle billeder er fundet på Pinterest

Test af Pudderdåsernes Alt i en Makeupfjerner og T-Zone Peeling

Emilie QuiSponsoreret

Jeg blev for noget tid siden kontaktet af Spashop, som ville høre om jeg havde lyst til at teste nogle af favoritterne fra Pudderdåserne. Det var ikke et svært valg, taget i betragtning at jeg har kæmpe respekt for dåserne og længe har luret på deres lækre produkter. Pudderdåserne er nogle af dem jeg altid søger råd hos, når der er noget der driller med hudplejen, eller når jeg gerne vil se nogle af de nyeste produkter in action. Så hvorfor ikke?

Spashop er som navnet antyder, en hjemmeside med alle de lækre produkter der skal til for den ultimative spa feeling. De er nøje udvalgt, så du og jeg får rig mulighed for at shoppe løs i stjernernes foretrukne produkter med kvaliteten for øje. Udover de udvendige skønheds produkter har de også et rigtig lækkert udvalg indenfor indvendig skønheds pleje og wellnessprodukter – såsom te duftlys og yogamåtter.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kendte til spashop før jeg blev kontaktet af dem. Men det er uden tvivl en hjemmeside jeg vil lure rigtig meget på, når min hud trænger til forkælelse.

Nå men videre til selve bedømmelsen af de kære dåsers produkter. Jeg fik lov til at teste deres Alt i en makeupfjerner og deres T-zone Peeling. Da jeg først kiggede på makeupfjerneren må jeg ærligt sige, at min første tanke var “endnu en makeup fjerner der `kan det hele´”. For jeg synes godt nok at jeg er blevet skuffet over den slags produkter mange gange. Enten er de alt for voldsomme når det gælder fjernelsen af øjenmakeup, hvilket ofte resulterer i øjne der hæmningsløst løber i vand, eller også er det mildest talt begrænset hvad den får fjernet, fordi den næsten er alt for skånsom. Pudderdåsernes variant indeholder ingen alkohol men i stedet en masse hyaluronsyre, som efterlader huden silkeblød. Men ville den være for blid?

Med stor skepsis gav jeg mig i kast med at teste. Jeg havde valgt en dag, hvor der virkelig var knald på særligt øjenmakeuppen, fordi det ofte er den sidder rester tilbage af, da de kan være særligt genstridige. Jeg dryppede lidt af væsken på en vatrondel og holdt vatrondellen med et let tryk ovenpå øjenlåget i nogle sekunder, for lige at virke lidt. Allerede der var godt og vel 95% af øjenmakeuppen væk. De resterende 5% forsvandt da jeg med nænsom hånd (ingen unødvendige rynker rundt om øjnene tak!) kørte vatrondellen ned over vipperne, mod kinden. Og det bedste af det hele var – ingen løbende øjne! Tror faktisk at det er første gang at det er sket. Ingen rødme og begyndende vandfald. Og selvfølgelig klarede den også resten af dagens krigsmaling. Uden at svide eller på anden måde være ubehagelig, men ved at være skånsom og effektiv. Så der er ingen tvivl om at det fremover vil være min foretrukne makeup fjerner!

T-zone Peelingen var jeg også virkelig spændt på, da jeg jo som du jo sikkert allerede har læst 100 gange herinde på bloggen, virkelig knokler med at få min hud fri for akne. Mit dilemma var lidt, er den for voldsom eller kan den egentlig ende med at gøre mere skade end gavn? Mine bekymringer var komplet åndsvage i den her sammenhæng. For peelingen gjorde præcis det den skulle, og uden at messe med min i forvejen igangværende kur. Den supplerede bare kuren så fint. Den peeler blidt huden fordi den indeholder den helt rigtige koncentration af salicylsyre, hvilket var tiltrængt i mit tilfælde. Normalt vil man efterfølgende supplere med en anti-age ansigtscreme, men hvis man som jeg har meget fedtet hud, kan man sagtens nøjes med peelingen. I begge tilfælde skal man bare huske solbeskyttelse, da huden bliver sart af peelingen.

Jeg må sige at dåserne virkelig har fået lavet nogle rigtig fine produkter, som helt sikkert vil være at finde i mit skab fremover. Så endnu en gang – kæmpe respekt til dem!

Du kan kigge nærmere på makeupfjerneren her og peelingen her. Derudover kan jeg virkelig anbefale dig at kigge nærmere på Spashops andre lækre produkter og deres wellness univers her.

Indlægget er lavet i samarbejde med Spashop.dk og indeholder sponsorerede produkter, men udtrykker udelukkende min egen holdning til de enkelte produkter.

Indlægget kan indeholde affiliate links

 

Ønsker til væggene

Emilie QuiEr der noget jeg virkelig elsker, så er det billeder og plakater. Jeg synes virkelig at det er utroligt, så meget man kan ændre et rum og dets fornemmelse, ved bare at ændre billederne på væggene. Lige nu er vi jo selv ved at rykke godt og grundigt rundt i lejligheden, og spisestuen er blevet skrottet til fordel for vores toplækre køkken. Derfor er spisebordet rykket ind i vores store stue, hvilket kræver lidt ommøblering rent billedmæssigt.

Så jeg har luret lidt på nogle nye plakater til væggene, og er faldet fuldstændigt for de her tre (øverst i indlægget), som passer super godt sammen (de to er næsten ens – I know) og “larmer” ikke for meget.

Kunne desuden ikke lade være med at lure på plakater til børneværelset, som jo også skal pyntes fint. Og minsandten om jeg ikke også hurtigt fandt tre, der hurtigt er blevet favoritter. Er de ikke bare fine?Emilie Qui

Alle plakaterne (og et par hundrede mere), samt en masse super lækre rammer kan findes her

Indlægget kan indeholde affiliate links